Fremsat 18-11-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 29-11-2016
Betænkning afgivet 14-12-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 16-12-2016
3. behandlet, vedtaget 19-12-2016
Ministerområde:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Lovforslaget udmønter en aftale om afskaffelse af PSO-afgiften, som blev indgået mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 17. november 2016. Aftalen indebærer en afskaffelse af PSO-afgiften og omlægning af PSO-udgifter til finansloven samt ændrede prioriteringer i udgifterne på energiområdet. Baggrunden for den politiske aftale er, at Europa-Kommissionen har erklæret PSO-systemet traktatstridigt.
Lovforslaget indeholder desuden ændringer, der vedrører en balanceret grøn omstilling. De omfatter en afskaffelse af puljen for VE til proces, omprioritering af ForskEL-programmet til EUDP og flytning af Sikkerhedsstyrelsens driftsudgifter til finansloven. Endelig indeholder lovforslaget en reduktion af balancegodtgørelsen fra 1,8 øre pr. kWh til 1,3 øre pr. kWh.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 88 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 15 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.