Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. december 2016
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Fjernelse af køretøjer
på statsveje og kørsel med langsomt kørende
motordrevne køretøjer på motorvej over faste
forbindelser)
§ 1
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som
ændret senest ved lov nr. 660 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 44, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Storebælt og Øresund« til:
»faste forbindelser (broer og tunneler)«.
2.
Overskriften til § 123 affattes
således:
»Fjernelse og salg
af køretøjer«.
3. I
§ 123 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Hvis et køretøj henstår på statsvej, kan
også vejmyndigheden foranledige det fjernet.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4. To
steder i § 123, stk. 2, der bliver
stk. 3, og to steder i § 123, stk.
3, der bliver stk. 4, indsættes efter
»politiet«: »eller vejmyndigheden«.
5. I
§ 123, stk. 3, 1. pkt., der bliver
stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »politiets«:
»eller vejmyndighedens«.
6. I
§ 123, stk. 3, 2. pkt., der bliver
stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk.
5«.
7. I
§ 123, stk. 4, 1. pkt., der bliver
stk. 5, 1. pkt., og stk. 5, der bliver
stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
8. I
§ 124 ændres »§
123, stk. 3 og 4« til: »§ 123, stk. 4 og
5«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.