L 60 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Fjernelse af køretøjer på statsveje og kørsel med langsomt kørende motordrevne køretøjer på motorvej over faste forbindelser).

Af: Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-11-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 24-11-2016
Betænkning afgivet 08-12-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 16-12-2016
3. behandlet, vedtaget 19-12-2016
Ministerområde:
Transport- og Bygningsministeriet
Resumé:
Lovforslaget har til formål at give Vejdirektoratet som vejmyndighed på statsvejene mulighed for at fjerne køretøjer, der henstår på motorvejsnettet, og som ikke er akut trafikfarlige. I dag kan denne kompetence alene udøves af politiet.

Med lovforslaget gives politiet samtidig hjemmel til fremover at tillade kørsel med langsomt kørende motordrevne køretøjer på motorveje over faste forbindelser.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.