Fremsat den 3. maj 2017 af energi-,
forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning,
lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner
(Forhøjelse af procenten for
modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved
overførsel af midler fra kommunale
varmeforsyningsvirksomheder m.v.)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1498 af 23. december 2014,
§ 154 i lov nr. 1520 af 27. december 2014, § 1 i lov nr.
745 af 1. juni 2015 og § 6 i lov nr. 132 af 16. februar 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 23 l, stk. 1, indsættes
efter »anlæg til«: »produktion
eller«.
2. I
§ 23 l, stk. 3, indsættes
som 2. pkt.:
»Ved registreringen opgøres
forrentning af indskudskapital på særskilt
konto.«
3. I
§ 23 l, stk. 10, 2. pkt.,
ændres »§ 15, stk. 1-4« til: »§
15, stk. 1-5«
§ 2
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som
ændret ved § 8 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 1 i
lov nr. 1755 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 1756 af 27.
december 2016, foretages følgende ændring:
1. I
§ 37, stk. 10, 2. pkt.,
ændres »§ 15, stk. 1-4« til: »§
15, stk. 1, 2, 4 og 5«.
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1755 af 27. december 2016,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 35, stk. 7, ændres
»§ 15, stk. 5« til: »§ 15, stk.
6«.
§ 4
I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24.
marts 2017, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 15, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »og § 23 l, stk. 10, i lov om
varmeforsyning«: », jf. dog stk. 3«
2. I
§ 15, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
3. I
§ 15 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Den i stk. 1 og stk. 2, nævnte modregningsprocent
ændres til 100 pct., hvis uddelingen eller vederlaget ved
afståelse, jf. § 23 l, stk. 1, hidrører fra
forrentning af indskudskapital, som kan indregnes i medfør
af regler udstedt efter § 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning.
I det omfang de i 1. pkt., nævnte uddelinger eller vederlag
anvendes på aktiviteter omfattet af lov om varmeforsyning,
lov om elforsyning, lov om fjernkøling eller lov om
naturgasforsyning, inden for en kommunal koncernstruktur, finder 1.
pkt. ikke anvendelse.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har
virkning fra den 3. maj 2017.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning | 2. Rammer for modregning af statstilskud
vedrørende varmeforsyning i forhold til kommunerne | | 2.1. Gældende ret | | 2.2. Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | | 3.1. Konsekvenser for kommunerne | | 3.2. Konsekvenser for staten | 4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. Miljømæssige
konsekvenser | 7. Forholdet til EU-retten | 8. Hørte myndigheder og
organisationer m.v. | 9. Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Energitilsynet har den 31. januar
2017 i en konkret sag afgjort, at EnergiGruppen Jylland Varme A/S i
priserne for varme kan indregne forrentning af indskudskapital for
årene 2011 til 2017 på i alt 172 mio. kr. efter regler
i afskrivningsbekendtgørelsen på nærmere
fastsatte vilkår. Derudover har 57 andre varmeselskaber
ansøgt om en tilsvarende forrentning af indskudskapital
svarende til et beløb på ca. 3,4 mia. kr.
Det er Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets vurdering, at afgørelsen kan føre
til uhensigtsmæssige prisstigninger for varmeforbrugene. Det
er ministeriets vurdering, at der kan være tale om anseelige
beløb, som kan indregnes over en relativ kort periode.
Ministeriet vurderer derfor, at det er nødvendigt at
foretage ændringer i lovgivningen, der begrænser
kommunernes incitament til at udtage midler fra
varmeforsyningsvirksomhederne, hvis kommunerne har indregnet
forrentning af indskudskapital i varmepriserne.
Der foreslås med lovforslaget
at indføre en ordning med 100 pct. modregning i den enkelte
kommunes statstilskud efter bestemmelserne i lov om varmeforsyning
og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
når der overføres udlodninger af eller vederlag fra
afståelse af kommunernes varmeforsyningsvirksomheder til
kommunerne, hvis udlodningen eller vederlaget hidrører fra
forrentning af indskudskapital og ikke anvendes til aktiviteter
indenfor forsyningsområdet.
Det forventes, at en kommune, som i
dag kan overføre udlodninger eller vederlag, der
hidrører fra forrentning af indskudskapital fra sin
varmeforsyningsvirksomhed, med lovforslaget vil have et meget
begrænset incitament til at overføre udlodninger eller
vederlag fra forrentning af indskudskapital fra sin
varmeforsyningsvirksomhed til kommunen. Det skyldes, at staten i
så fald vil modregne kommunen krone for krone i
statstilskuddet. Der modregnes allerede i dag med 40-60 procent i
sådanne udlodninger og vederlag under nærmere fastsatte
betingelser. Med forslaget foreslås det at hæve
modregningssatsen til 100 pct.
Ministeriet vil foruden dette
lovforslag udstede bekendtgørelser, der skal begrænse
omfanget af nye ansøgninger efter de gældende regler
samt udjævne prisstigningerne, for i videst muligt omfang at
skærme varmeforbrugerne mod lignende sager. Disse
bekendtgørelser kan udstedes med hjemmel i den
gældende varmeforsyningslov.
Det er ikke hensigten at forhindre
kommunerne i at anvende midler fra forrentning af indskudskapital
til andre aktiviteter på forsyningsområdet.
Der ændres ved lovforslaget
ikke ved gældende ret i forhold til at anvende midler
indenfor forsyningssektoren. Dvs. hvis forrentningsmidlerne
anvendes indenfor forsyningssektoren, fraregnes det anvendte
beløb i det beløb, hvoraf der foretages 100 pct.
modregning. Det indebærer, at forrentningsmidlerne bl.a. kan
anvendes til investeringer indenfor varme-, el- og gassektoren samt
sideordnede aktiviteter efter gældende regler, uden at
kommunerne pålægges modregning.
Herudover foreslås det, at
varmeproduktionsanlæg omfattes af modregningsreglerne.
2. Rammer for
modregning i statstilskud vedrørende varmeforsyning i
forhold til kommunerne.
2.1. Gældende
ret
I lov om varmeforsyning er fastsat
regler om kommuners registrering og indberetning af uddelinger fra
og vederlag ved afståelse af ejerandele i
varmeforsyningsvirksomheder med henblik på modregning i den
enkelte kommunes generelle statstilskud efter lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner.
Det følger af
varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, at kommuner registrerer
modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af
ejerandele i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20.
februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af opvarmet
vand eller damp, eller virksomheder, der direkte eller indirekte
ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i
sådanne virksomheder.
Det følger endvidere af
varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, at kommuner senest den
1. februar hvert år skal indberette visse registreringer til
Energitilsynet. Kommuner skal blandt andet indberette den dato,
hvor eventuelle uddelinger eller vederlag fra afståelser er
til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og
beløbets størrelse. Energitilsynet træffer
herefter afgørelse om bl.a. godkendelse af de indberettede
rådighedsbeløb og rådighedsdatoer, jf.
varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 9.
Energitilsynet skal efter § 23
l, stk. 10, 1. pkt., senest den 1. maj hvert år give
Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelelse om de godkendte
rådighedsbeløb.
Det følger endvidere af
varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 10, 2. pkt., at
Økonomi- og Indenrigsministeriet herefter reducerer
kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 15, stk. 1-4,
i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
I medfør af
varmeforsyningsloven § 23 n, stk. 1, er der udstedt
bekendtgørelse nr. 1297 af 15. december 2008 om kommuners
indberetning og erklæringer efter elforsyningslovens
§§ 37 og § 37 a, og varmeforsyningslovens
§§ 23 l og 23 m. Bekendtgørelsen indeholder de
nærmere regler om kommuners indberetning til Energitilsynet.
Energi-, forsynings- og klimaministeren er derudover i
medfør af samme bestemmelse bemyndiget til at
fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring
for forhold omfattet af § 23 l, stk. 2 og 5.
Det følger af
varmeforsyningsloven § 20, stk. 1, at
varmeforsyningsvirksomheder omfattet af loven, i priserne for
levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller
gas, bortset fra naturgas, med det formål at levere energi
til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, kan indregne
nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre
driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg,
omkostninger som følge af offentlige forpligtelser samt
finansieringsudgifter.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren bemyndiges i varmeforsyningslovens § 20, stk.
2, til at fastsætte regler om, at andre udgifter og
omkostninger end de i § 20, stk. 1, nævnte kan indregnes
i priserne for varme, bl.a. indregning af forrentning af
indskudskapital. Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om
driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til
nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov
om varmeforsyning med senere ændring. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 6, at Energitilsynet kan tillade, at
der i priser for levering af opvarmet vand, damp eller gas
indregnes en rimelig forrentning af indskudskapital.
Efter § 14 i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommunerne ydes et statstilskud
til kommunerne. Statstilskuddet fordeles, jf. lovens § 14,
stk. 4, efter forlods regulering for statens udgifter til bl.a.
landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med et
højt strukturelt underskud i forhold til de enkelte
kommuners andel af det samlede indbyggertal.
Reglerne for modregning i den
enkelte kommunes statstilskud fremgår af lovens §
15.
Det fremgår af § 15,
stk. 1, 1. pkt., at de efter § 14 opgjorte tilskud for den
enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct.
af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb
inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om
elforsyning og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, hvis
kommunen deponerer et beløb svarende til
rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning
fratrukket tilskudsreduktionen. Beløbet udloddes med en
tiendedel hvert år i ti år.
Herudover følger det af lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 15,
stk. 2, at modregningsprocenten ændres til 60, såfremt
der ikke sker deponering.
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Energitilsynet har den 31. januar 2017 truffet afgørelse
om godkendelse af forrentning af indskudskapital for EnergiGruppen
Jylland Varme A/S på 172 mio. kr. for 2011-2017. Sagens
journalnummer er 12/15252.
I den konkrete sag fandt Energitilsynet, at EnergiGruppen
Jylland Varme A/S i priserne for varme kan indregne forrentning af
indskudskapital for årene 2011 til 2017 på i alt 172
mio. kr., jf. § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven, og jf.
§ 6 i afskrivningsbekendtgørelsen på
nærmere fastsatte vilkår.
Derudover har 57 andre varmeforsyningsvirksomheder ansøgt
om en tilsvarende forrentning af indskudskapital svarende til et
beløb på ca. 3,4 mia. kr.
Det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering, at
afgørelsen kan føre til uhensigtsmæssige
prisstigninger for varmeforbrugerne. Ministeriet vurderer, at der
kan være tale om anseelige beløb, der kan indregnes
over en relativ kort periode. Det vurderes derfor nødvendigt
med en række ændringer i lovgivningen, der har til
formål at mindske incitamentet til at opkræve
forrentning af indskudskapital, der er større end en
almindelig markedsbaseret forrentning af virksomhedens anvendte
kapital.
Det foreslås med lovforslaget at begrænse kommuners
incitament til at overføre udlodninger og vederlag ved
afståelse fra sine varmeforsyningsvirksomheder til kommunen,
når pengene hidrører fra forrentning af
indskudskapital.
Efter de nuværende regler bliver en kommune modregnet i
statstilskuddet med, efter omstændighederne, 40-60 pct.,
når kommunen modtager udlodninger fra eller vederlag ved
afståelse af varmedistributionsanlæg. Der
foreslås en ordning, hvorefter modregningsprocenten
ændres til 100, såfremt midlerne hidrører fra
forrentning af indskudskapital, der er indregnet i medfør af
regler udstedt efter varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, og
ikke anvendes til aktiviteter indenfor forsyningsområdet.
I det omfang, midlerne inden for kommunens koncernstruktur
anvendes på aktiviteter omfattet af lov om varmeforsyning,
lov om elforsyning, lov om fjernkøling eller lov om
naturgasforsyning, finder den foreslåede § 15, stk. 3,
1. pkt., dog ikke anvendelse. Forslaget betyder, at der ikke skal
foretages modregning i udlodninger fra eller vederlag ved
afståelse af varmedistributionsanlæg, der
hidrører fra forrentning af indskudskapital, såfremt
udlodningerne eller vederlaget anvendes til aktiviteter på
forsyningsområdet indenfor en koncernstruktur.
Det foreslås, at modregningsreglerne udvides til
også at omfatte udlodning fra eller vederlag ved
afståelse af produktionsanlæg. Udvidelsen har til
formål yderligere at øge kommunernes incitament til at
anvende eventuel forrentning i forsyningssektoren.
Uddelinger fra og vederlag ved salg af kraftvarmeanlæg er
reguleret efter lov om elforsyning § 37. Overførsel af
sådanne uddelinger og vederlag til kommuner modregnes efter
disse regler med 40-60 pct., jf. lov om elforsyning § 37, stk.
10, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
§ 15, stk. 1 og 2.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forventer at
gennemføre ændringer af forrentningsreglerne med det
formål at begrænse størrelsen af det
forrentningsbeløb, som Energitilsynet kan godkende, samt
afværge urimelige og pludselige stigninger i varmeprisen som
følge af indregning af forrentning af indskudskapital. Disse
ændringer forventes gennemført ved
bekendtgørelse.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil endvidere overveje,
hvorvidt der skal fastsættes regler om, at virksomheden skal
indsætte midler, der hidrører fra forrentning fra
indskudskapital, på en særskilt konto.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
De økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige beskrives nedenfor.
3.1. Konsekvenser for kommunerne
Det forventes, at ændringen har betydning for de 52
kommuner, der helt eller delvist ejer varmeforsyningsvirksomheder,
som i perioden 2000 - 2017 har ansøgt om forrentning af
indskudskapital under de gældende regler. Reglerne om
kommunal modregning omfatter alle kommuner, der ejer en
varmeforsyning - også kommuner, hvis varmeforsyning på
nuværende tidspunkt ikke har ansøgt om forrentning af
indskudskapital.
Der er særligt fire usikkerhedsparametre, der gør
sig gældende i forhold til at estimere de økonomiske
konsekvenser af lovændringen. De to første gør
estimatet af det samlede forrentningsbeløb usikkert, mens de
to sidste vanskeliggør vurderingen af kommunernes planlagte
adfærd under de eksisterende regler. Konklusionen er, at
beregningerne i det følgende er behæftet med stor
usikkerhed.
Usikkerheden skyldes for det første, at Energitilsynet
foretager en individuel vurdering af, hvad en rimelig forrentning
er for hver enkelt virksomhed. Da der ikke er klarhed over, hvad
"rimelig forrentning" indebærer for den enkelte virksomhed,
er det uvist, hvilken forrentning virksomhederne reelt får
lov at opkræve. Indtil Energitilsynet har taget stilling i
den enkelte sag, er både forrentningsgrundlaget og
forrentningssatsen ukendt, og det er uklart, hvilke år
virksomheden kan få lov at indregne en forrentning for. I
princippet kan Energitilsynet nå frem til en forrentning
på 0 kr.
For det andet er der kun truffet to afgørelser, begge for
den samme virksomhed, og dermed er der begrænset empiri,
hvorved det er sværere at estimere, hvad øvrige
virksomheder får godkendt.
For det tredje er det uvist, i hvilket omfang ejerkommunerne
under de nuværende modregningsregler vil udlodde midlerne
eller fastholde dem i virksomheden eller koncernen.
For det fjerde er det også uvist, i hvilket omfang
kommunerne foretrækker at deponere udlodningerne, hvorved de
modregnes med 40 pct., eller trække midlerne ud med det
samme, hvorved de modregnes med 60 pct., og dermed er det usikkert,
hvor stor en modregning, der foretages.
Konsekvensvurderingerne er foretaget på baggrund af to
beregninger. Et konservativt estimat over forrentning, og et
teoretisk, højt estimat. Energitilsynets afgørelser
vedrørende forrentning af indskudskapital i virksomhederne
skønnes at ligge inden for det
interval, der defineres af de to beregninger, men det er
behæftet med betydelig usikkerhed.
Estimaterne viser, at de indsendte ansøgninger fra
varmevirksomheder ejet af de 52 kommuner kan lede til indregning af
et samlet forrentningsbeløb på mellem 2 og 8 mia. kr.
for perioden 2000-2017 plus mellem 90 og 550 mio. kr. årligt
fra nye ansøgninger fra 2018 og fremefter. Virksomhederne
har mulighed for at søge om forrentning af indskudskapital
for 2017 frem til sidste dag i deres regnskabsår.
Forrentningsbeløbet for 2017 kan derfor fortsat vokse. Den
historiske forrentning for 2000-2017 antages indregnet i
varmepriserne over fire år, hvor nye ansøgninger
samtidig indregnes i et samlet beløb. Det samlede
indregningsbeløb svarer til mellem 0,6 og 2,5 mia. kr. per
år.
Nuværende regler om
modregning
Hvis en kommune vælger at deponere beløbet over en
10-årig periode, hvor beløbet frigives løbende
med en tiendedel om året, sker der modregning i den
pågældende kommunes andel af det samlede statstilskud
med 40 pct. af beløbets størrelse. Hvis kommunen
derimod vælger ikke at deponere beløbet (dvs. at
kommunen trækker hele beløbet op i kommunen med det
samme), modregnes kommunen med 60 pct. af beløbet.
Det beløb, som en kommune modtager netto efter reduktion
i deres andel af statstilskuddet, indgår i opgørelsen
af kommunernes samlede indtægter fra overskud, forrentning
mv. i forsyningssektoren. Dette beløb modregnes som
udgangspunkt i det samlede statstilskud til kommunerne i
forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger med
staten. Det vil sige, at kommunerne kollektivt modregnes i deres
samlede statstilskud, hvis én eller flere kommuner udlodder
overskud, forrentning eller vederlag fra en
fjernvarmevirksomhed.
Modregning ved nuværende
regler
Ovenfor blev det samlede forrentningsbeløb, der kan
indregnes i varmeprisen for de 52 kommuner, opgjort til mellem 0,6
og 2,5 mia. kr. per år fra 2018 til 2021.
Under antagelse af, at virksomhederne udlodder det fulde
forrentningsbeløb hvert år med 60 pct. modregning,
bliver den direkte modregning for den kommune, der modtager
beløbet på mellem 0,4 og 1,3 mia. kr. om året,
afhængigt af, hvor store forrentningsbeløb
Energitilsynet godkender. Dette vurderes at være et
overkantsskøn. De resterende 40 pct. af
forrentningsbeløbet modregnes herefter som udgangspunkt i
kommunernes samlede statstilskud ved forhandling om kommunernes
økonomi. Det betyder, at der teoretisk set sker en samlet
modregning i statstilskuddet på 100 pct. af det udloddede
beløb. Den enkelte kommune vil under de nuværende
regler have en positiv nettogevinst ved udlodningen på ca. 40
pct. af det udloddede beløb.
Kommunerne vil kunne reducere modregningsprocenten til 40 pct.
ved en frigivelse over 10 år. Dette vil maksimere kommunernes
totale fortjeneste inden for en tiårig periode, men resultere
i en betydeligt lavere årlig fortjeneste. De resterende 60
pct. af forrentningsbeløbet modregnes herefter som
udgangspunkt i kommunernes samlede statstilskud ved forhandling om
kommunernes økonomi. Det betyder, at der teoretisk set sker
en samlet modregning i statstilskuddet på 100 pct. af det
udloddede beløb. Den enkelte kommune vil under de
nuværende regler have en positiv nettogevinst ved udlodningen
på ca. 60 pct. af det udloddet beløb.
Det vurderes, at incitamentet til at udlodde forrentning fjernes
helt ved en modregningsprocent på 100. For de kommuner, der
udlodder forrentning, vil ændringen af modregningsprocenten
betyde en reduktion i årlig indtægt ved udlodning af
forrentning på i alt maksimalt 0,9 mia. kr. per år.
3.2. Konsekvenser for staten
Energitilsynet har kun truffet afgørelse om forrentning
af indskudskapital i to sager om EnergiGruppen Jylland Varme A/S (i
dag Eniig). Denne forrentning er endnu ikke udloddet. Der er derfor
endnu ikke sket udlodning af godkendt forrentning af
indskudskapital, og derfor heller ikke modregning i
statstilskuddet. Når Energitilsynet træffer
afgørelse om forrentning af indskudskapital i de ca. 60
ikke-afgjorte sager om forrentning, vil der fremadrettet kunne ske
modregning som følge af udlodninger, hvis de nuværende
modregningsregler bibeholdes. Der vurderes ikke at ville ske
udlodning, hvis reglerne ændres til 100 pct. modregning for
den enkelte kommune.
For staten vil ændringen i modregningsprocenten
indebære, at statens tilskud til kommunerne i fremtiden
bliver højere relativt til, hvis de gældende regler
var bibeholdt. Hvis de gældende regler stadig havde effekt,
ville statstilskuddet blive reduceret med et beløb svarende
til de samlede udlodninger fra varmeforsyningsvirksomheden til
kommunen. Med regelændringen forventes virksomhederne at
afstå fra at udlodde forrentningsbeløbet, hvorved
modregningen i statstilskuddet forsvinder. Effekten heraf vurderes
at være i størrelsesordenen 0 - 2,5 mia. kr.
årligt på statsfinanserne frem til og med 2021.
Herefter vil effekten maksimalt svare til den årlige
forrentning. Spændet illustrerer, at det er uklart, hvor stor
en andel virksomhederne vil udlodde, og om kommunerne vil
trække pengene ud med det samme (60 pct. modregning) eller
deponere udlodningen på en konto for løbende over en
tiårig periode at modtage udlodningen i ti lige store dele
(40 pct. modregning).
Kommuner er ikke skattepligtige og vil derfor være
skattefri af en udlodning fra sin varmeforsyningsvirksomhed til
kommunen. Derfor vurderes det, at der ingen skatteeffekt er ved
lovændringerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Idet lovforslaget alene
ændrer modregningsprocenten for kommunernes statstilskud,
når der overføres midler fra kommunernes
varmeforsyningsvirksomheder til kommunerne, vurderes der ikke at
være økonomiske eller administrative konsekvenser for
virksomhederne
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er samtidig med
fremsættelsen sendt i høring i perioden fra den 3. maj
til den 8. maj 2017 hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk
Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet,
Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller,
Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-,
Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,
Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA
RESOURCES APS,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU),
Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk
Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek,
Dansk Byggeri
Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk
Energi, Dansk Erhverv
Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri,
Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk
Center (DGC),
Dansk Geotermi Aps, Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell
A/S,
Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk
Varefakta Nævn, Dansk Ventilation,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK,
Danske Maritime, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet,
De frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra -
Energibranchen,
DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI -
Organisation for erhvervslivet,
Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU -
Institut for Vindenergi,
DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi- og
olieforum.dk,
Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energisammenslutningen
Energitilsynet, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt
Fælles Forbund (3F),
Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,
Forbrugerrådet Tænk,
Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA),
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende
Ingeniører (FRI),
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for
Slutbrugere af Energi,
Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network,
Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt
Teknologisk service),
Havarikommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, HOFOR
Fjernkøling A/S,
HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA),
Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi,
IT-Branchen, Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk),
Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KL - Center for Intern
Økonomi og Administration,
Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og
interesseorganisation i Danmark),
Københavns Kommune - Teknik- og
Miljøforvaltningen, Københavns Kommune -
Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter,
Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,
Landsforeningen af Solcelleejere,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA
Center, Miljøpartiet De Grønne,
Mærsk Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg
Energy Center - MEC,
NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco,
Offshoreenergy.dk,
Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Brint og
Brændselsceller,
Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning
(REO),
SE, Solar Elements A/S, Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy
ApS,
Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining
Denmark A/S,
Syd Energi, Tekniq, Teknologisk Institut,
Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske
Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind
systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien,
Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden,
Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg
Portland A/S, Aalborg Universitet,
Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Kommunerne anvender ikke midler fra
forrentning til at finansiere kommunal virksomhed. | Stat: Under gældende regler vil
statstilskuddet kunne reduceres, hvis varmeforsyningsvirksomheden
udlodder forrentning til kommunen. Indføres 100 pct.
modregning, forventes der ikke at ske udlodning til kommunen fra
virksomheden, og dermed reduceres statstilskuddet ikke. Kommune: Reduceret indtjeningsmulighed
når udlodning fra varmeforsyningsvirksomhed til kommunen
modregnes med 100 pct. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Opgøres ikke | Opgøres ikke | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Opgøres ikke | Opgøres ikke | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, blev
indsat som § 23 e i 2000 jf. Folketingstidende 1999-2000, A, L
240 som fremsat. I 2003 blev der indsat en ny § 23 e, jf.
Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, L 162 som fremsat.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til
bestemmelsen, at idet varmeforsyningssektoren er kendetegnet ved i
stor udstrækning at være under forbrugernes eller
kommunernes indflydelse, var ønsket at sikre de forbruger-
og samfundsskabte værdier i sektoren. Bestemmelsen tager
sigte på de tilfælde, hvor en kommune ønsker at
sælge et anlæg til fremføring af opvarmet vand
eller damp. I disse situationer bliver kommunen modregnet i sit
statstilskud som følge af det provenu, som kommunen
måtte opnå ved salget.
Efter den gældende § 23 l, stk. 1, skal kommuner
registrere modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse
af ejerandele i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den
20. februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af
opvarmet vand eller damp, eller virksomheder, der direkte eller
indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet
andele i sådanne virksomheder.
Kommunernes skal herefter indberette registreringerne til
Energitilsynet, jf. § 23, stk. 5. Uddelinger og vederlag
modregnes herefter i kommunernes statstilskud, jf. § 23 l,
stk. 10.
I lovforslagets ændring til § 23 l, stk. 1, foreslås det, at bestemmelsen
udvides til også at omfatte anlæg til produktion af
opvarmet vand eller damp.
Uddelinger fra vederlag ved salg af kraftvarmeanlæg er
reguleret efter elforsyningsloven § 37.
Overførsel af sådanne uddelinger og vederlag til
kommuner modregnes efter disse regler med 40-60 pct., jf. lov om
elforsyning § 37, stk. 10, jf. lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner § 15, stk. 1 og 2.
Som følge af lovforslaget vil også uddelinger m.v.,
der hidrører fra varmeproduktionsanlæg blive omfattet
af registreringspligten og den efterfølgende modregning i
den enkelte kommunes statstilskud, jf. § 23 l.
Baggrunden for udvidelsen er, at en del af værdierne i
sektoren vurderes at ligge i produktionsleddet, herunder midler som
hidrører fra forrentning af indskudskapital. Ved at omfatte
varmeproduktionsanlæg er det hensigten at øge
kommunernes incitament til at anvende eventuel forrentning i
forsyningssektoren.
Til nr. 2
Ved uddelinger og vederlag menes uddelinger og vederlag fra
afståelse i ejerandele i anlæg mv., jf. § 23 l,
stk. 1.
Det fremgår af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 3,
at registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller
vederlaget er til rådighed for kommunen
(rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf.
Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, L 162, som fremsat,
side 4140, at registeringen skal foretages, når kommunen
oppebærer værdier, der hidrører fra uddelinger
og afståelse fra sin varmeforsyningsvirksomhed.
Det fremgår nærmere af bemærkningerne, at
rådighedsdatoen er den dato, hvor det uddelte beløb
eller vederlag er til rådighed for kommunen, og fra hvilken
dato kommunen derfor har mulighed for at disponere over
beløbet. Såfremt en kommune f.eks. har afstået
en virksomhed omfattet af stk. 1, på sådanne
vilkår, at en del af vederlaget først kommer til
udbetaling på et senere tidspunkt, vil udbetalingstidspunktet
være den relevante rådighedsdato i relation til denne
del af vederlaget, selv om det pågældende beløb
forrentes fra en tidligere dato.
Det er det beløb, som kommunen faktisk oppebærer,
der skal registreres efter stk. 1 og 2. I de tilfælde, hvor
vederlaget ikke ligger endelig fast, men afhænger af senere
omstændigheder, vil den faktisk oppebårne
afståelsessum, inkl. beregnet forrentning, således
skulle registreres efter stk. 1 og 2, når
rådighedsdatoen indtræder.
Det foreslås med indsættelsen af § 23 stk. 3,
2. pkt., at forrentning af indskudskapital skal opgøres
på særskilt konto.
Begrundelsen for det foreslåede 2. pkt, er, at der i
lovforslaget til ny § 15, stk. 3, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner foreslås en ændring
af modregningsprocenten til 100 pct. af udlodninger fra og vederlag
ved afståelse, der hidrører fra forrentning af
indskudskapital indregnet i medfør af regler udstedt efter
varmeforsyningslovens § 20, stk. 2. Der henvises til
lovforslagets § 4, nr. 2.
Bestemmelsen medfører, at når kommunerne
indberetter til Energitilsynet efter § 23 l, stk. 5, skal
beløb indregnet i varmeprisen, som følge af
forrentning af indskudskapital, registreres på særskilt
konto, hvis der overføres midler til kommunen.
Formålet er at kunne praktisk udskille midler
hidrørende fra forrentning af indskudskapital fra andre
likvider i virksomheden med henblik på særskilt
modregning heri.
Til nr. 3
Efter de nuværende regler findes modregningsreglerne for
så vidt angår varmeforsyningsområdet i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 15,
stk. 1-4. Idet der indsættes et nyt stk. 3, ændres
henvisningen til § 15, stk. 1-5.
Til §
2
Til nr. 1
Efter de nuværende regler findes modregningsreglerne for
så vidt angår elforsyningsområdet i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 15,
stk. 1-4. Idet der indsættes et nyt stk. 3, som alene
gælder for varmeforsyningsområdet, ændres
henvisningen til § 15, stk. 1-2 og 4-5.
Til §
3
Til nr. 1
Efter de nuværende regler findes modregningsreglerne for
så vidt angår naturgasforsyningsområdet i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 15,
stk. 5. Idet der indsættes et nyt stk. 3, ændres
henvisningen til § 15, stk. 6.
Til §
4
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets
ændring til udligningslovens § 15, stk. 3,
foreslås en ny modregningsordning for beløb, der
hidrører fra forrentning af indskudskapital på
varmeforsyningsområdet, se de særlige
bemærkninger til § 4, nr. 2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 15 i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner foretages modregning i
statens tilskud til den enkelte kommune, hvis kommunen modtager
uddelinger som følge af bl.a. overskud, forrentning eller
vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunalt ejede
varmeforsyningsvirksomheder.
En kommunes statstilskud reduceres med et beløb svarende
til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte
rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning efter
§ 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen
vælger at deponere restbeløbet. Beløbet
frigives herefter med en tiendedel om året i ti år.
Modregningsprocenten fastsættes dog til 60 pct., hvis
kommunen ikke ønsker at deponere.
Med forslaget til ny § 15, stk.
3, foreslås det, at modregningsprocenten
fastsættes til 100 pct., hvis uddelingen eller vederlaget ved
afståelse jf. § 23 l, stk. 1, hidrører fra
forrentning af indskudskapital, som kan indregnes i medfør
af regler udstedt efter varmeforsyningslovens § 20, stk.
2.
Omfattet af forslaget er forrentning af indskudskapital, der
vedrører uddelinger fra og vederlag ved afståelse.
Uddelinger og vederlag skal forstås i overensstemmelse med
varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1.
Omfattet af forslaget er forrentning af indskudskapital, i
medfør af regler udstedt efter § 20, stk. 2, i
varmeforsyningsloven. § 20, stk. 2, er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om
driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til
nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov
om varmeforsyning med senere ændring
(afskrivningsbekendtgørelsen). Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.1 om gældende
ret.
Det er vurderingen, at lovforslaget vil få størst
praktisk betydning i de situationer, hvor en kommune foretager
uddelinger fra virksomheder, jf. varmeforsyningsloven § 23 l,
stk. 1, altså i en udlodningssituation. Det vil sige, at
situationen ved afståelse vurderes at have mere
begrænset praktisk betydning. Der henvises til
bemærkninger om dette nedenfor.
Ordningen efter den gældende
afskrivningsbekendtgørelse er, at Energitilsynet godkender
forrentningen, og herefter opkræves forrentningen hos
varmeforbrugerne. For overhovedet at kunne foretage uddelinger, der
vedrører forrentning af indskudskapital, bygger forslaget
således på, at der er sket godkendelse af forrentningen
hos Energitilsynet, og at pengene efterfølgende er
opkrævet hos varmeforbrugerne, samt at der
efterfølgende sker en uddeling til kommunen. Den del af
uddelingen, der vedrører forrentning af indskudskapital,
skal efter forslaget modregnes krone for krone i det kommunale
statstilskud, altså med 100 pct.
Også den lidt mere atypiske situation, at kommunen
sælger virksomheden, helt eller delvist, omfattes. Det vil
sige, at foretager kommunen et salg, dvs. en afståelse, jf.
varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, så er den del af
vederlaget, som hidrører fra forrentning af indskudskapital,
omfattet. Her er det imidlertid tilstrækkeligt, at
forrentningen er godkendt, og således udgør et aktiv i
en salgssituation, og som en del af vederlaget må formodes at
være udtryk for. Her modregnes efter forslaget også
krone for krone, altså 100 pct., i denne del af
vederlaget.
Uddelinger, som ikke er forrentning af indskudskapital, omfattes
efter forslaget ikke af modregning med 100 pct. Her finder de
hidtil gældende regler anvendelse. Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.1. om gældende
ret.
Det fremgår af forslaget til 2. pkt., at i det omfang
udlodninger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele af
varmeforsyningsvirksomheder, og som hidrører fra forrentning
af indskudskapital, der kan indregnes i medfør af § 20,
stk. 2, i lov om varmeforsyning, anvendes på aktiviteter
omfattet af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om
fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, inden for en
kommunal koncernstruktur, finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Med koncernstruktur forstås, hvor kommunen har udskilt
sine forsyningsvirksomheder i selvstændige juridiske enheder,
for eksempel i en såkaldt holding-struktur.
Efter lovforslaget skal der ikke ske 100 pct. modregning i
midler, der hidrører fra forrentning af indskudskapital,
såfremt midlerne anvendes indenfor en sådan
koncernstruktur. Det kunne for eksempel være tilfældet,
hvis midlerne, der oprindeligt er indregnet i varmepriserne,
anvendes i en elforsyningsvirksomhed inden for holding-strukturen.
Har Energitilsynet godkendt, at en varmeforsyningsvirksomhed
indregner en forrentning af sin indskudskapital, vil den godkendte
forrentning på denne måde for eksempel kunne anvendes
til at investere i et elproduktionsanlæg i en virksomhed
indenfor koncernen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lov om varmeforsyning
§ 23 l. Efter § 23 l, stk. 1, skal kommuner registrere
modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af
ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1.
Formålet med forslagets 2. pkt., er at præcisere, at
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele, som
hidrører fra forrentning af indskudskapital, og som anvendes
inden for forsyningssektoren, er omfattet af 2. pkt., og at der
dermed ikke skal modregnes i disse. Det følger af § 23
l, stk. 5, at kommuner senest den 1. februar hvert år
indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget til
Energitilsynet efter bl.a. § 23 l, stk. 3, i det
foregående kalenderår, eller afgiver erklæring
om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer.
Ændringen af reglerne om kommunal modregning skal sikre,
at midlerne fra forrentning af indskudskapital forbliver i
forsyningssektoren. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.
Til §
5
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at
lovændringen tillægges virkning fra den 3. maj 2017.
Det vil sige fra fremsættelsen.
Begrundelsen for at tillægge lovforslaget virkning fra
fremsættelsen er, at der ville kunne opstå situationer
mellem fremsættelsen og vedtagelsen af lovforslaget, hvor der
ville kunne ske modregning efter de gældende regler.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2, er det tidspunkt, som skal lægges til grund
for modregningen, rådighedsdatoen, jf. varmeforsyningslovens
§ 23 l, stk. 3. Det vil sige, at det er den faktiske
rådighedsdato, i praksis ofte uddelingen, der skal
lægges til grund for modregningen. Der ville derfor kunne
forekomme situationer efter tidspunktet for fremsættelsen,
hvor der ville skulle modregnes efter den gældende 60/40
ordning i medfør af § 15, stk. 1 og 2, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Det
foreslåede virkningstidspunkt betyder, at i de
tilfælde, hvor rådighedsdatoen for kommunen er senere
end fremsættelsen, vil der skulle modregnes efter reglerne i
dette lovforslag.
Til §
6
Det foreslås, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Det skyldes, at lov om
varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1498 af 23. december 2014,
§ 154 i lov nr. 1520 af 27. december 2014, § 1 i lov nr.
745 af 1. juni 2015 og § 6 i lov nr. 132 af 16. februar 2016,
foretages følgende ændringer | | | | § 23 l, stk.
1. . . Stk. 1. Kommuner registrerer modtagne
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003
har ejet anlæg til fremføring af opvarmet vand eller
damp, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i
perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne
virksomheder Stk. 2-10… | | 1. I § 23, l stk. 1,
1. pkt., indsættes efter »anlæg
til«: »produktion eller«. |
|
| | | § 23 l, stk.
3. . . Stk. 2… Stk. 3. Registreringen skal omfatte den
dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for
kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets
størrelse Stk. 4-10 | | 2. I § 23 l, stk. 3, indsættes efter 1.
pkt.: »Ved registreringen opgøres
forrentning af indskudskapital på særskilt
konto«. | | | | § 23 l, stk.
10. . . Stk. 9… Stk. 10. Energitilsynet giver senest den 1.
maj hvert år Økonomi- og Indenrigsministeriet
meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb
inklusive beregnet forrentning og med eventuelle fradrag.
Økonomi- og Indenrigsministeriet reducerer herefter
kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 15, stk. 1-4,
i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Hvis
beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb
i det første modregningsår, beregner Økonomi-
og Indenrigsministeriet en forrentning af restbeløbet fra
den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i
året efter indberetningsåret. Rentesatsen
fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i
indberetningsåret. | | 3. I § 23 l, stk. 10, 1. pkt., ændres
»§ 15, stk. 1-4« til »§ 15, stk.
1-5«. |
|
| | | | | § 2 | | | I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som
ændret ved § 8 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 1 i
lov nr. 1755 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 1756 af 27.
december 2016, foretages følgende ændringer: |
|
| | | § 37, stk.
10… Stk. 9… Stk. 10. Energitilsynet giver senest den
1. maj hvert år Erhvervs-og Vækstministeriet meddelelse
om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl.
beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Erhvervs-og
Vækstministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud
efter bestemmelserne i § 15, stk. 1-4, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner. Hvis beløbet
efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det
første modregningsår, beregner Erhvervs-og
Vækstministeriet en forrentning af restbeløbet fra den
1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året
efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til
Nationalbankens diskonto den 1. januar i
indberetningsåret. | | 1. I § 37, stk. 10, 2. pkt., ændres
»§ 15, stk. 1-4« til »§ 15, stk. 1, 2,
4 og 5«. | | | | | | § 3 |
|
| | I lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1755 af 27. december 2016,
foretages følgende ændringer: | | | | § 35, stk.
7… Stk. 6. Stk. 7. Økonomi- og
Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud
efter bestemmelsen i § 15, stk. 5, i lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner med det i stk. 6 nævnte
beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8. | | 1. I § 35, stk. 7, ændres »§
15, stk. 5« til: »§ 15, stk. 6«. | | | | | | § 4 | | | I lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 329 af 24.
marts 2017, foretages følgende ændringer: | | | | § 15 stk.
1. . . Stk. 1. De efter § 14 opgjorte tilskud
for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til
40 pct. af det af Energitilsynet meddelte
rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf.
§ 37, stk. 10, i lov om elforsyning og § 23 l, stk. 10, i
lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer et beløb
svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet
forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved
anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i
§ 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker
efter stk. 3. Denne bestemmelse gælder tilsvarende for
rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf.
§ 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Stk. 2-5… | | 1. I §
15, stk. 1., indsættes efter
»og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning«:
», jf. dog stk. 3«. | | | | § 15 stk. 1 og stk.
2 Stk. 1. De efter § 14 opgjorte tilskud
for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til
40 pct. af det af Energitilsynet meddelte
rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf.
§ 37, stk. 10, i lov om elforsyning og § 23 l, stk. 10, i
lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer et beløb
svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet
forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved
anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i
§ 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker
efter stk. 3. Denne bestemmelse gælder tilsvarende for
rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf.
§ 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte
modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker
deponering. Stk. 3-5… | | 2. I § 15 efter stk. 2, indsættes som
nyt stykke. : »Stk.
3. Den i stk. 1 og stk. 2, nævnte modregningsprocent
ændres til 100 pct., hvis uddelingen eller vederlaget ved
afståelse, jf. § 23 l, stk. 1, hidrører fra
forrentning af indskudskapital, som kan indregnes i medfør
af regler udstedt efter § 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning.
I det omfang de i 1. pkt., nævnte uddelinger eller vederlag
anvendes på aktiviteter omfattet af lov om varmeforsyning,
lov om elforsyning, lov om fjernkøling eller lov om
naturgasforsyning, inden for en kommunal koncernstruktur, finder 1.
pkt. ikke anvendelse.« | | | | | | § 5 | | | Loven træder i kraft den 3. maj
2017. | | | | | | § 6 | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. | | | |
|