Fremsat 03-05-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 11-05-2017
Betænkning afgivet 24-05-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 29-05-2017
3. behandlet, vedtaget 02-06-2017
Ministerområde:
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Lovforslagets hovedformål er at indføre en ordning med 100 pct. modregning i den enkelte kommunes statstilskud, når der overføres midler fra en kommunes varmeforsyningsvirksomheder til kommunen, hvis midlerne hidrører fra forrentning af indskudskapital, der indregnes i varmepriserne.
Baggrunden for lovforslaget er en konkret afgørelse fra Energitilsynet vedrørende forrentning af indskudskapital. Det er vurderingen, at afgørelsen kan føre til uhensigtsmæssige prisstigninger for varmeforbrugerne, og at der kan være tale om anseelige beløb, som kan indregnes over en relativt kort periode.
Det foreslås, at loven får virkning fra fremsættelsesdagen, dvs. den 3. maj 2017.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 104 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.