Betænkning afgivet af Energi-,
Forsynings- og Klimaudvalget den 24. maj 2017
1. Ændringsforslag
Energi-, forsynings- og klimaministeren har
stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. maj 2017
og var til 1. behandling den 11. maj 2017. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring
samtidig med fremsættelsen, og energi-, forsynings- og
klimaministeren sendte den 3. maj 2017 en orientering herom til
udvalget. Den 10. maj 2017 sendte energi-, forsynings- og
klimaministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med
udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Henrik
Holmlund Thomsen, Vanløse.
Energi-, forsynings- og klimaministeren har
over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til
udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 13
spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
SF's medlemmer af udvalget er for
lovforslaget, men havde gerne set, at kommuner, der i god tro har
disponeret over midler fra varmeforsyningsvirksomheder, de ejer, i
deres 2017-budget blev friholdt fra stramningerne.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af energi-, forsynings- og
klimaministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 1
affattes således:
»1. I §
23 l, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»Kommuner registrerer modtagne
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 3. maj 2017 har
ejet anlæg til produktion af opvarmet vand eller damp, eller
virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden
efter den 3. maj 2017 har ejet andele i sådanne
virksomheder.««
[Præcisering]
2) Nr. 2
affattes således:
»2. I §
23 l, stk. 3, indsættes som 2. og 3.
pkt.:
»Ved registreringen opgøres
uddelinger, der hidrører fra forrentning af indskudskapital,
der er indregnet i medfør af regler udstedt efter § 20,
stk. 2, på en særskilt konto. Ved registreringen
opgøres vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder, der hidrører fra forrentning af
indskudskapital, der kan indregnes i medfør af regler
udstedt efter § 20, stk. 2, på en særskilt
konto.««
[Præcisering]
3) Nr. 3
affattes således:
»3. I §
23 l, stk. 10, ændres i 2.
pkt. »§ 15, stk. 1-4« til: »§
15, stk. 1-5«, og efter 2. pkt. indsættes:
»Uddelinger fra eller vederlag ved
afståelse af ejerandele, som hidrører fra forrentning
af indskudskapital, jf. § 23 l, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
reduceres efter § 15, stk. 1, 2 og 4, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner, når midlerne
inden for en kommunal koncernstruktur er anvendt til investering i
materielle anlægsaktiver til brug for aktiviteter omfattet af
denne lov, lov om elforsyning, lov om fjernkøling eller lov
om naturgasforsyning.««
[Teknisk korrektion]
Til § 4
4) Det
under nr. 3 foreslåede § 15, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Den i stk. 1 og 2 nævnte modregningsprocent ændres til
100 pct., hvis uddelingen eller vederlaget ved afståelse, jf.
§ 23 l, stk. 1, i lov om varmeforsyning, hidrører fra
forrentning af indskudskapital, jf. § 23 l, stk. 3, 2. og 3.
pkt., og stk. 9 og 10, i lov om varmeforsyning.«
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget svarer med få
præciseringer til bestemmelsen i det fremsatte
lovforslag.
Begrundelsen for at udskille
varmeproduktionsanlæg i et selvstændigt punktum er, at
det hermed fremgår direkte af bestemmelsen, at forslaget
får virkning fra den 3. maj 2017. Der henvises endvidere til
§ 5 i det fremsatte lovforslag og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 2
Ændringsforslaget svarer med få
præciseringer til bestemmelsen i det fremsatte
lovforslag.
Der sondres i de foreslåede 2. og 3.
pkt. mellem henholdsvis uddelinger og vederlag ved afståelse
af ejerandele. Baggrunden er, at kommunerne på en
administrativt enkel måde skal kunne dokumentere, i hvilket
omfang der indgår midler fra forrentning af indskudskapital i
henholdsvis en uddelingssituation og en vederlagssituation.
Med »er indregnet« menes
forrentning af indskudskapital, der er indregnet i varmeprisen i
medfør af regler udstedt efter § 20, stk. 2. Med
»kan indregnes« menes forrentning af indskudskapital,
der i medfør af regler udstedt efter § 20, stk. 2, kan
indregnes, men endnu ikke er indregnet. Det forudsættes i den
forbindelse, at i tilfælde af et salg må endnu ikke
indregnet forrentning forventes at være afspejlet i
købsprisen, dvs. vederlaget. Denne del modregnes i givet
fald med 100 pct. efter det foreslåede § 15, stk. 3, 1.
pkt. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
supplerende regler om regnskabsførelse m.v. ved
bekendtgørelse i medfør af § 23 n i lov om
varmeforsyning.
Til nr. 3
Det er fundet hensigtsmæssigt, at det
foreslåede § 15, stk. 3, 2. pkt., sættes ind i lov
om varmeforsyning i stedet for i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner.
Ændringsforslaget svarer med
præciseringer til det foreslåede § 15, stk. 3, 2.
pkt. I konsekvens heraf udgår § 15, stk. 3, 2. pkt.
Det følger herefter, at forrentning
af indskudskapital, der anvendes til investering i materielle
anlægsaktiver til brug for aktiviteter omfattet af lov om
varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om fjernkøling eller
lov om naturgasforsyning ikke medfører reduktion i
statstilskuddet med 100 pct.
Det vil sige, at hvis midler, der
hidrører fra forrentning af indskudskapital, anvendes til
investeringer i materielle anlægsaktiver til brug for
aktiviteter omfattet af de nævnte forsyningslove og dette
medfører et provenu - det være sig fra uddelinger
eller som følge af afståelse af ejerandele i
virksomheder - der i sidste ende udloddes til kommunen, vil det
indebære reduktion efter sædvanlige regler i
medfør af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. § 15, stk. 1, 2 og 4.
Derimod vil investering af midler, der
hidrører fra forrentning af indskudskapital i andre
aktiviteter end materielle anlægsaktiver, medføre
reduktion i statstilskuddet med 100 pct.
Det er fundet hensigtsmæssigt at
afgrænse muligheden for at investere midler, der
hidrører fra forrentning af indskudskapital i
forsyningssektoren, til investering i materielle
anlægsaktiver frem for det bredere »aktiviteter
omfattet af forsyningslovene«.
Baggrunden herfor er, at det vurderes, at
der derved opnås en større sikkerhed for, at midlerne
bidrager til langsigtede forbedringer af
forsyningsinfrastrukturen.
Ændringen betyder, at en kommunal
varmeforsyningsvirksomhed, som anvender midler, der hidrører
fra forrentning af indskudskapital, til at finansiere f.eks.
driftsomkostninger såsom brændsel, vil medføre,
at kommunen i forbindelse med en eventuel udlodning til kommunen
modregnes med 100 pct.
Tilsvarende betyder ændringen, at
hverken immaterielle eller finansielle anlægsaktiver som
f.eks. rettigheder og lign. er omfattet af udtrykket materielle
anlægsaktiver. Derimod vil udtrykket omfatte f.eks.
investering i et kraft-varme-anlæg eller en
varmtvandskedel.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring
som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3. Det
fremgår nu af ordlyden af de foreslåede § 23 l,
stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om varmeforsyning, at der ved
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder er tale om forrentning af indskudskapital, der er
indregnet henholdsvis kan indregnes efter regler i medfør af
§ 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning.
Det foreslås, at henvisningen til
regler udstedt efter § 20, stk. 2, i lov om varmeforsyning
udgår, da henvisningen udtrykkeligt fremgår af de
foreslåede § 23 l, stk. 3, 2. og 3 pkt., som der i
stedet henvises til. Der henvises ligeledes til § 23 l, stk. 9
og10, hvoraf det bl.a. fremgår, at Energitilsynet
træffer afgørelse om rådighedsbeløb og
rådighedsdatoer. Der er endvidere regler om Energitilsynets
indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Reglerne,
som der er henvist til i § 15, stk. 3, er særlig
relevante for anvendelsen af § 15, stk. 3. § 23 l i lov
om varmeforsyning finder i øvrigt anvendelse.
Mikkel Dencker (DF) Dorthe
Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær
Callesen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V) fmd. Jacob Jensen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carl
Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Orla
Østerby (KF) Lars Aslan Rasmussen (S) Bjarne Laustsen (S)
Malte Larsen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S) Lea
Wermelin (S) nfmd. Karin
Gaardsted (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert
Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken
(RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 213
Bilagsnr. | Titel | 1 | Orientering om høring fra energi-,
forsynings- og klimaministeren | 2 | Høringssvar, fra energi-,
forsynings- og klimaministeren | 3 | Yderligere høringssvar, fra
energi-, forsynings- og klimaministeren | 4 | Henvendelse af 19/5-17 fra Henrik Holmlund
Thomsen, Vanløse | 5 | Høringssvar og høringsnotat,
fra energi-, forsynings- og klimaministeren | 6 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 7 | Ændringsforslag fra energi-,
forsynings- og klimaministeren | 8 | 1. udkast til betænkning | | |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 213
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
10/5-17 fra Henrik Holmlund Thomsen, Vanløse, til energi-,
forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar
herpå |
|
2 | Spm. om, hvilke af de 57 varmevirksomheder
der har kommunale ejere, og hvad kommunens ejerandel i virksomheden
er, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens
svar herpå | 3 | Spm. om, hvor meget af det angivne
forrentningsbeløb på 3,4 mia. kr. der vedrører
ansøgninger fra 100 pct. kommunalt ejede virksomheder eller
kommunale andele i virksomheder med flere ejere, til energi-,
forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar
herpå | 4 | Spm. om baggrunden for, at der ikke
indføres ens regler for alle ejere, til energi-, forsynings-
og klimaministeren, og ministerens svar herpå | 5 | Spm. om fremlæggelse af ministeriets
overvejelser om ekspropriation og beskrivelse af mulighederne for
tilsvarende at begrænse udlodning af forrentning af
indskudskapital for virksomheder uden kommunalt ejerskab, til
energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm. om, hvorvidt de resulterende
forrentningsbeløb som følge af udkast til den nye
afskrivningsbekendtgørelse fortsat er så
uhensigtsmæssige, at kommunerne fortsat bør have
yderligere incitament end de private til at undlade at
opkræve forrentning, til energi-, forsynings- og
klimaministeren, og ministerens svar herpå | 7 | Spm. om, hvorvidt udlodning af forrentning
vil omfatte midler, der er ansøgt om, hvor
ansøgningerne ligger op til 10 år tilbage, til
energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar
herpå | 8 | Spm. om, hvordan nye modregningsregler, der
får indflydelse på anvendelsen af midler fra
udestående historiske ansøgninger, ikke i praksis er
lovgivning med tilbagevirkende kraft, til energi-, forsynings- og
klimaministeren, og ministerens svar herpå | 9 | Spm. om, hvorvidt det vil være
ekspropriation at ændre reglerne for de private selskaber
fremadrettet, således at disse i lighed med de kommunale
selskaber ikke har mulighed for eller incitament til udlodning af
forrentning af indskudskapital, til energi-, forsynings- og
klimaministeren, og ministerens svar herpå | 10 | Spm. om, hvor meget af det beregnede
potentielle forrentningsbeløb på 3,4 mia. kr. der
udgøres af ansøgninger fra hhv. kommunale, private og
statslige selskaber omfattet af varme- eller elforsyningsloven, til
energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar
herpå | 11 | Spm. om kritik af, at forrentning
opkrævet hos varmeforbrugerne kan anvendes andre steder i
multiforsyningsvirksomheder, til energi-, forsynings- og
klimaministeren, og ministerens svar herpå | 12 | Spm. om, hvordan det bl.a. øger
effektiviteten i fjernvarmevirksomhederne, at forrentning af
indskudskapital kan anvendes i eksempelvis el- og gassektoren, til
energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar
herpå | 13 | Spm. om, hvorvidt lovforslaget hindrer, at
fjernvarmeselskaberne kan opkræve de samme
forrentningsbeløb, som de hele tiden har kunnet, og om,
hvordan kommunernes incitament til at opkræve forrentning
mindskes, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og
ministerens svar herpå |
|