Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 29. maj 2017
Forslag
til
Lov om frikommunenetværk
Kapitel 1
Formål og
varighed
§ 1.
Formålet med denne lov er at give kommuner, der er
organiseret i frikommunenetværk, jf. § 2, mulighed for
at gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med
henblik på at kunne bidrage til en bedre opgaveløsning
til gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger
og bedre styring i kommunerne.
Kapitel 2
Anvendelsesområde
§ 2.
Der etableres frikommunenetværk inden for følgende
temaer og med følgende kommuner som deltagere:
1)
Frikommunenetværk om en mere fleksibel og effektiv
beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, med Aalborg, Brønderslev,
Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø,
Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted og Vesthimmerlands
Kommuner.
2)
Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible
boligløsninger med Favrskov, Høje-Taastrup,
Københavns, Randers, Roskilde og Aarhus Kommuner.
3)
Frikommunenetværk om bedre styring af udgifterne på det
specialiserede socialområde med Favrskov, Herning, Holstebro,
Randers, Silkeborg, Skive og Aabenraa Kommuner.
4)
Frikommunenetværk om børn som vores vigtigste
ressource med Gladsaxe, Guldborgsund og Ikast-Brande Kommuner.
5)
Frikommunenetværk om nye samarbejdsformer på det
somatiske akutområde med Gentofte, Gladsaxe,
Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner.
6)
Frikommunenetværk om sammenhængende indsatser på
tværs af sektorområder med Esbjerg, Københavns,
Odense, Randers og Aarhus Kommuner.
7)
Frikommunenetværk om en plan for sammenhængende indsats
sammen med borgeren med Allerød, Ballerup, Fredensborg,
Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs,
Helsingør og Hillerød Kommuner.
8)
Frikommunenetværk om øget borgerinvolvering og
samskabelse med Assens, Holbæk, Nordfyns,
Ringkøbing-Skjern, Slagelse og Aarhus Kommuner.
§ 3.
Kommunerne i et frikommunenetværk kan alene gennemføre
forsøg inden for frikommunenetværkets tema.
§ 4.
Kommuner, der deltager i et frikommunenetværk, kaldes
frikommuner.
Stk. 2.
Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, der alene har frikommuner inden for samme netværk
som deltagere, kan omfattes af forsøg inden for
frikommunenetværkets tema.
Kapitel 3
Generelle
bestemmelser
§ 5.
Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at
fastsætte regler, kan inden for bemyndigelsens grænser
fastsætte særlige regler for frikommuner.
§ 6.
Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at godkende
fravigelser af gældende regler, kan inden for bemyndigelsens
grænser godkende særlige fravigelser for
frikommuner.
§ 7.
Forsøg, som kan godkendes efter denne lov, anses for
godkendt, medmindre kommunalbestyrelsen modtager afslag på
godkendelse eller anmodning om yderligere oplysninger, senest 25
hverdage efter at ansøgningen er modtaget af den, der er
bemyndiget til at meddele godkendelse.
§ 8.
Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler
om offentliggørelse, evaluering og indberetning af
forsøg, der gennemføres i frikommuner efter denne lov
og anden lovgivning.
Kapitel 4
Beskæftigelsesministerens
område
§ 9.
Beskæftigelsesministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i netværket om en mere fleksibel og effektiv
beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, kan give støtte i form af tilskud
eller rentefrit lån til at etablere selvstændig
virksomhed og tilskud til forsørgelse, ved at reglerne i
§§ 65-67 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende
anvendelse for personer, der er omfattet af målgrupperne i
§ 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, §
2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Kapitel 5
Børne- og
socialministerens område
§
10. Børne- og socialministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om børn som vores
vigtigste ressource kan udvikle og afprøve nye måder
for udredning af barnets, den unges og familiens forhold, for
fastsættelse af målsætninger og mål for
indsatsen og for opfølgningen i de enkelte sager.
Stk. 2.
Børne- og socialministeren kan ved godkendelsen af
forsøg, jf. stk. 1, helt eller delvis give dispensation fra
§§ 48 og 50, § 54, stk. 2, 3. pkt., § 140, stk.
1 og 3-7, og § 155 b, stk. 2, i lov om social service.
Stk. 3. En
godkendelse efter stk. 2 medfører, at der samtidig kan gives
dispensation fra reglerne om en børnefaglig
undersøgelse i § 50 b og § 52, stk. 2, i lov om
social service.
Stk. 4. En
godkendelse efter stk. 2 medfører, at der samtidig, i det
omfang der er givet dispensation til ikke at udarbejde en
handleplan, kan gives dispensation fra:
1) Kravet i
§ 54 a i lov om social service om, at koordinatoren skal
fastholde de målsætninger, der er fastlagt i
handleplanen.
2) Kravet i
§ 68, stk. 11 og stk. 12, 2. pkt., i lov om social service om,
at handleplanen revideres.
3) Kravet i
§ 68, stk. 13, i lov om social service om oversendelse af en
handleplan.
4) Kravet i
§ 68, stk. 14, 2. pkt., i lov om social service om
udarbejdelse af en ny handleplan.
5) Kravet i
§ 68 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om social service om valg af
anbringelsessted i overensstemmelse med en handleplan.
6) Kravet i
§ 70, stk. 1, 1. pkt., i lov om social service om vurdering af
behovet for revision af handleplanen.
7) Kravet i
§ 70, stk. 3, i lov om social service om vurdering og revision
af handleplanen.
8) Kravet i
§ 140, stk. 7, i lov om social service om udlevering af
handleplanen.
Stk. 5. En
godkendelse efter stk. 2 medfører, at der samtidig kan gives
dispensation fra kravet om at tilbyde revision af den
særskilte plan for støtte til forældrene i
§ 70, stk. 4, i lov om social service.
Stk. 6. Der kan
ikke gives godkendelse efter stk. 1 til forsøg
vedrørende behandling af sager om anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke, jf. § 58 i lov om social service,
videreført anbringelse, jf. § 68 a i lov om social
service, adoption uden samtykke, jf. § 68 e i lov om social
service, efterværn, jf. § 76 i lov om social service, og
opretholdt døgnophold i en plejefamilie, jf. § 76 a i
lov om social service.
Stk. 7. Det er
en forudsætning for godkendelse efter stk. 1, at
kommunalbestyrelsen redegør for, hvordan det sikres,
1) at
forældremyndighedsindehaveren inddrages i sagen, og at barnet
inddrages og høres i egen sag i overensstemmelse med barnets
modenhed og sagens karakter,
2) at sagerne
oplyses i tilstrækkelig grad, og at der træffes de
fornødne afgørelser om støtte i
overensstemmelse med barnets bedste, og
3) at der i
samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og barnet eller
den unge udarbejdes en beskrivelse af formålet med
støtten, hvilke mål der er med støtten, hvordan
der skal arbejdes for at nå målene, og hvordan der
følges op på disse mål.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal, senest 3 måneder efter at der er
iværksat en foranstaltning over for et barn eller en ung,
vurdere, om beskrivelsen, jf. stk. 7, nr. 3, skal revideres.
Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders
mellemrum foretage en sådan vurdering. Afgørelsen om
revision træffes så vidt muligt med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af
konkret anbringelsessted i overensstemmelse med beskrivelsen, jf.
stk. 7, nr. 3.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen skal forud for en afgørelse om
hjemgivelse, jf. § 68 i lov om social service, revidere
beskrivelsen, jf. stk. 7, nr. 3, og herunder angive den videre
indsats i forbindelse med hjemgivelsen.
Stk. 11.
Kommunalbestyrelsen skal forud for ophør af en anbringelse
ved det fyldte 18. år i samarbejde med den unge have
revideret beskrivelsen, jf. stk. 7, nr. 3, og herunder have taget
stilling til den unges videre forløb med hensyn til
uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante
forhold.
Stk. 12. Skifter
en ung i alderen 18-22 år, der har været anbragt eller
har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år,
opholdskommune, skal frikommunen, som har været
opholdskommune, forud for skiftet oversende den reviderede
beskrivelse, jf. stk. 11, til den nye opholdskommune, medmindre der
er truffet afgørelse om foranstaltninger efter § 76 a i
lov om social service. Oversendelsen af beskrivelsen skal ske med
samtykke fra den unge og forældremyndighedens indehaver.
Stk. 13. Er der
udarbejdet en beskrivelse, jf. stk. 7, nr. 3, for støtte til
forældrene, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere
denne, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal,
senest 3 måneder efter at barnet eller den unge har
fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en revision af
beskrivelsen. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12
måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov
for at tilbyde en revision af beskrivelsen.
Stk. 14.
Når der træffes afgørelse om, at et barn eller
en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 66 i lov
om social service eller visiteres til et behandlingstilbud for
stofmisbrugere efter § 101 i lov om social service, skal
relevante dele af beskrivelsen, jf. stk. 7, nr. 3, udleveres til
tilbuddet.
Stk. 15. For
unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74
a, skal beskrivelsen, jf. stk. 7, nr. 3, indeholde en plan for,
hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af
sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i
beskæftigelse. Koordinatoren, jf. § 54 a i lov om social
service, skal sikre, at målsætningerne i beskrivelsen,
jf. stk. 7, nr. 3, fastholdes i forhold til den unge.
Stk. 16.
Bestemmelserne i § 166 i lov om social service og § 11 a,
stk. 1 og 6, og § 11 c, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
finder tilsvarende anvendelse ved forsøg efter stk. 1-5.
§
11. Kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om en plan for en sammenhængende
indsats sammen med borgeren kan træffe beslutning om, at
§ 54, stk. 2, 3. pkt., i lov om social service om en
særskilt plan for støtte til forældre under et
barns anbringelse kan fraviges, og at indholdet af planen i stedet
indgår i en sammenhængende plan for
forældrene.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at elementer af
en handleplan, jf. § 140 i lov om social service, der
vedrører forældrene, indgår i en
sammenhængende plan for forældrene.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan som led i et forsøg, jf. stk. 1,
træffe beslutning om, at § 70, stk. 4, i lov om social
service kan fraviges. Kommunalbestyrelsen skal i stedet tilbyde at
revidere de dele af den sammenhængende plan, der
vedrører støtte til forældre under et barns
anbringelse, når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen
skal, senest 3 måneder efter at barnet eller den unge har
fået ophold uden for hjemmet, tilbyde en sådan
revision. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12
måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov
for at tilbyde en revision af planen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan som led i et forsøg, jf. stk. 2,
træffe beslutning om, at bestemmelserne om revision af
handleplanen i § 70, stk. 1, i lov om social service kan
fraviges. Kommunalbestyrelsen skal i stedet, senest 3 måneder
efter at der er iværksat en foranstaltning over for barnet
eller den unge, vurdere, om de elementer af den
sammenhængende plan, der vedrører forældrene,
skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst
6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering.
Afgørelsen om revision træffes så vidt muligt
med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 166 i lov om social service finder
tilsvarende anvendelse i forbindelse med frikommuneforsøg
efter stk. 1-4.
§
12. Børne- og socialministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af
udgifterne på det specialiserede socialområde kan
træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud
for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
der ikke modsætter sig en flytning, men som mangler evnen til
at give informeret samtykke til en flytning, hvis
kommunalbestyrelsens indstilling om flytning tiltrædes af den
værge, som statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131 i
lov om social service. Kommunalbestyrelsen kan alene træffe
afgørelse efter 1. pkt., når
1) ophold i et
botilbud med tilknyttet service er påkrævet, for at den
pågældende kan få den nødvendige
hjælp, og
2) det i det
konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være
mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 2.
Børne- og socialministeren godkender forsøg efter
stk. 1 på baggrund af en samlet vurdering. Godkendelsen er
betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for, hvorledes
ordningen tilrettelægges, således at målgruppen
for forsøget er klart afgrænset.
Stk. 3.
Bestemmelserne i §§ 124 og 124 a, § 129, stk. 5, og
§§ 131-137 i lov om social service finder tilsvarende
anvendelse ved forsøg efter stk. 1.
Stk. 4.
Tilladelser efter stk. 1 kan kun gives til den kommune, der har
pligt til at yde hjælp til en borger efter lov om social
service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
§
13. Børne- og socialministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af
udgifterne på det specialiserede socialområde kan:
1) Træffe
afgørelse om i en afgrænset periode at anvende
personlige alarm- eller pejlesystemer for en person med betydelig
og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a i lov om
social service, der er optaget i en boform efter lov om social
service eller har ophold i en plejebolig efter lov om almene
boliger eller en friplejebolig efter lov om friplejeboliger
el.lign., når der er risiko for, at personen ved at forlade
sin bolig udsætter sig selv eller andre for at lide
personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør
det påkrævet for at afværge denne risiko.
2)
Iværksætte anvendelse af personlige alarm- og
pejlesystemer for en person med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, jf. § 124 a i lov om social service, hvis den
pågældende ikke modsætter sig dette, når
der er risiko for, at personen ved at forlade sin bolig
udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og
forholdene i det enkelte tilfælde gør det
påkrævet for at afværge denne risiko.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 124, 124 a, 130, 133, 136 og 141 i
lov om social service og regler udstedt med hjemmel i § 137,
stk. 1, i lov om social service finder tilsvarende anvendelse ved
forsøg efter stk. 1.
Stk. 3.
Tilladelser efter stk. 1 kan alene bringes i anvendelse i forhold
til personer, der har ophold i en kommune i
frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på
det specialiserede socialområde. Afgørelse efter stk.
1, nr. 1, træffes af kommunalbestyrelsen i personens
opholdskommune, jf. § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Er
opholdskommunen ikke den kommune, der har pligt til at yde personen
hjælp efter lov om social service, jf. § 9 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
træffes afgørelsen dog af sidstnævnte kommune
efter indstilling fra opholdskommunen. Opholdskommunen kan
iværksætte anvendelse af personlige pejle- og
alarmsystemer efter stk. 1, nr. 2, under betingelse af samtykke fra
den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter lov om
social service til den pågældende.
Stk. 4.
Børne- og socialministeren godkender forsøg efter
stk. 1 på baggrund af en samlet vurdering. Godkendelsen er
betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for, hvorledes
ordningen tilrettelægges, således at anvendelsen af
personlige alarm- og pejlesystemer sker med hensyntagen til
såvel pligten til at drage omsorg for en borger samt hensynet
til borgerens frihed, værdighed og selvbestemmelse.
§
14. Børne- og socialministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af
udgifterne på det specialiserede socialområde kan
træffe afgørelse om i en afgrænset periode at
anvende situationsbestemt video-, audio- og
bevægelsesovervågning for en person med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a i lov om
social service, der har ophold i en boform efter lov om social
service eller en plejebolig efter lov om almene boliger eller en
friplejebolig efter lov om friplejeboliger el.lign., hvis den
pågældende ikke modsætter sig dette og det samlet
set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at
tilgodese hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens
værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage omsorg
for borgeren. Det er desuden en forudsætning, at der
indhentes samtykke fra borgerens nærmeste
pårørende eller fra en værge, jf.
værgemålslovens § 5.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 124, 124 a, 130, 133, 136 og 141 i
lov om social service og regler udstedt med hjemmel i § 137,
stk. 1, i lov om social service finder tilsvarende anvendelse ved
forsøg efter stk. 1.
Stk. 3.
Tilladelser efter stk. 1 kan alene bringes i anvendelse i forhold
til personer, der har ophold i en kommune i
frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på
det specialiserede socialområde. Afgørelse efter stk.
1 træffes af kommunalbestyrelsen i personens opholdskommune,
jf. § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Er opholdskommunen ikke den
kommune, der har pligt til at yde personen hjælp efter lov om
social service, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, træffes
afgørelsen dog af sidstnævnte kommune efter
indstilling fra opholdskommunen.
Stk. 4.
Børne- og socialministeren godkender forsøg efter
stk. 1 på baggrund af en samlet vurdering. Godkendelsen er
betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for, hvorledes
ordningen tilrettelægges, således at der ikke vil
forekomme kontinuerlig overvågning af en person, og
således at anvendelsen af de omfattede teknologier sker med
hensyntagen til såvel pligten til at drage omsorg for en
borger samt hensynet til borgerens frihed, værdighed og
selvbestemmelse.
§
15. Børne- og socialministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af
udgifterne på det specialiserede socialområde kan
tilbyde borgere, der er visiteret til ydelser efter § 85 i lov
om social service, at tilkøbe yderligere af de allerede
visiterede ydelser eller andre ydelser omfattet af denne
bestemmelse end de visiterede.
Stk. 2.
Børne- og socialministeren godkender forsøg efter
stk. 1 på baggrund af en samlet vurdering. Godkendelsen er
betinget af, at kommunalbestyrelsen redegør for, hvorledes
ordningen tilrettelægges, således at følgende
krav er opfyldt:
1)
Tilkøbsydelser må ikke træde i stedet for de
ydelser, som borgeren er berettiget til efter lov om social service
eller anden lovgivning.
2) Prisen
på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennemsnitlige
langsigtede omkostninger ved at tilrettelægge og levere
tilkøbsydelsen.
3)
Konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering må ikke
forekomme.
4)
Kommunalbestyrelsen må ikke opnå en økonomisk
fortjeneste på tilkøbsydelser eller opkræve en
lavere pris, end omkostningerne til tilrettelæggelse og
levering af tilkøbsydelserne kan begrunde.
5) Den enkelte
borger, der benytter sig af tilkøbsydelser, skal være
indforstået med tilkøbets omfang og pris.
6)
Tilkøbet skal ske på borgerens eget initiativ.
7)
Kommunalbestyrelsen i en kommune, der har pligt til at yde
hjælp efter lov om social service til en borger, der
ønsker at tilkøbe ydelser af en frikommune, jf. stk.
1, skal mindst en gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder
for de ydelser efter § 85 i lov om social service, som
borgerne får mulighed for at tilkøbe, og en gang
årligt følge op på den visiterede
hjælp.
8)
Leverandøren af tilkøbsydelsen skal være
godkendt af socialtilsynet, når leverandørens
opgaveområde er omfattet af dette, jf. § 5 i lov om
socialtilsyn.
9) Personale,
som yder socialpædagogisk bistand som tilkøbsydelse,
skal være ansat hos en leverandør, som borgeren i
forvejen modtager ydelser fra.
Stk. 3.
Tilladelser efter stk. 1 kan alene anvendes til, at en kommune i
frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på
det specialiserede socialområde kan tilbyde
tilkøbsydelser til personer, der har ophold i kommunen,
uanset om samme kommune har pligt til at yde hjælp til den
pågældende person efter serviceloven, jf. § 9 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
§
16. Der kan efter bestemmelserne i §§ 18-20
anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten af det
personale, som er tilkøbt til at levere
socialpædagogisk bistand efter § 15.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 18-20 gælder for personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke
samtykker i en foranstaltning efter §§ 18-20. Det er en
forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige
dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
§
17. Formålet med §§ 16-23 er at
begrænse magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse
indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og
socialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Forud
for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten efter §§ 18-20 skal personalet
foretage, hvad der er muligt, for at opnå personens
frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 3.
Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der
søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger
tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 4.
Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og
kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til
den pågældende og andre tilstedeværende,
således at der ikke forvoldes unødig krænkelse
eller ulempe.
§
18. Personale, som yder socialpædagogisk bistand efter
§ 15, kan anvende fysisk magt i form af at fastholde en person
eller føre denne til et andet opholdsrum, når
1) der er
nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv
eller andre for at lide væsentlig personskade, og
2) forholdene i
det enkelte tilfælde gør det absolut
påkrævet.
§
19. Personale, som yder socialpædagogisk bistand efter
§ 15, kan undtagelsesvis for en afgrænset periode
anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette
må anses for en absolut nødvendighed for at varetage
omsorgspligten i personlig hygiejne-situationer.
§
20. Personale, som yder socialpædagogisk bistand efter
§ 15, kan anvende fastspænding med stofseler til
kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller
toilet for at hindre fald, når der er nærliggende
risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide
væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte
tilfælde gør det absolut påkrævet.
Stk. 2.
Personalet skal beslutte, for hvilken periode de
beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og
skal løbende vurdere, om en mindre indgribende
foranstaltning kan anvendes.
§
21. Klager over anvendelsen af magt eller andre indgreb i
selvbestemmelsesretten efter reglerne i §§ 18-20, 22 og
23 og regler fastsat i medfør heraf kan indbringes for
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. En
ægtefælle, en pårørende, en værge
eller en anden repræsentant for den person, som
foranstaltningen vedrører, kan klage over personalets
anvendelse af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
når den person, som indgrebet er anvendt over for, ikke selv
er i stand til at klage.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om magtanvendelse efter stk.
1 kan indbringes for Ankestyrelsen.
§
22. Magtanvendelse efter §§ 18-20 skal registreres
og indberettes af personalet til den kommunalbestyrelse, der har
ansvaret for en leveret ydelse efter § 85 i lov om social
service.
§
23. Børne- og socialministeren fastsætter
regler om iværksættelse af foranstaltninger,
registrering og indberetning, jf. §§ 18-20 og 22.
Kapitel 6
Transport-,
bygnings- og boligministerens område
§
24. Kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger kan træffe afgørelse om, at en
lejer af en almen plejebolig ikke har behov for at bo i den
pågældende bolig. Kommunalbestyrelsen kan træffe
en sådan afgørelse, når kommunalbestyrelsen
efter en konkret vurdering har fastslået, at
1) lejerens
behov for pleje og støtte ikke længere varetages mest
hensigtsmæssigt i den pågældende bolig,
2) en
efterlevende ægtefælle eller en efterlevende samlever
ikke har behov for en plejebolig eller
3) en
efterlevende ægtefælle eller en efterlevende samlever,
som har behov for en plejebolig, bor i en bolig, der er egnet til
to personer.
Stk. 2. Kun
lejere, som kommunalbestyrelsen i frikommunen selv har pligt til at
yde hjælp, jf. § 9, stk. 1 og 7, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, er omfattet af
stk. 1.
Stk. 3.
Klageadgangen i § 58 c i lov om almene boliger m.v. finder
tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsens genvurdering af sagen, jf. § 66 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
skal foreligge inden 4 uger fra sagens modtagelse i
frikommunen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan på grundlag af en afgørelse
efter stk. 1 opsige en lejeaftale om en kommunalt ejet almen
plejebolig. Kommunalbestyrelsen kan endvidere på samme
grundlag stille krav om, at en almen boligorganisati?on, en
selvejende almen ældreboliginstitution og en region opsiger
en lejeaftale om en almen plejebolig beliggende i en frikommune.
Kommunalbestyrelsen sender kopi af kravet til lejeren.
Stk. 5.
Opsigelsesvarslet ved opsigelse efter stk. 4 er mindst 6
måneder til den første hverdag i en måned, der
ikke er dagen før en helligdag.
Stk. 6.
Opsigelse efter stk. 4 kan kun ske, når kommunalbestyrelsen
samtidig anviser lejeren en anden og passende bolig i
lokalområdet. Boligen må ikke have et højere
lejeniveau end den opsagte bolig.
Stk. 7.
Opsigelse på grundlag af en afgørelse efter stk. 1,
nr. 3, kan alene ske i tilfælde, hvor der i den
pågældende frikommune er et aktuelt behov for den
pågældende boligtype til frikommunens egne borgere,
hvor lejeren anvises en plejebolig i samme boligafdeling, og hvor
lejeren ikke har behov for de eventuelle særlige
hjælpemidler og redskaber, som er installeret i boligen.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig med opsigelsen efter stk. 4
tilbyde at dække lejerens rimelige og dokumenterede
flytteudgifter og at betale forskellen mellem beboerindskuddet
eller depositummet og den forudbetalte leje i den anviste bolig og
det indskud, der tilbagebetales lejeren i forbindelse med
fraflytningen af den opsagte bolig. Når lejeforholdet
vedrørende den anviste bolig ophører, tilbagebetaler
udlejeren indskuddet med fradrag af foretagen modregning efter
reglerne i kapitel 9 i lov om leje af almene boliger eller
depositummet og den forudbetalte leje med fradrag af foretagen
modregning for lejerens forpligtelser over for udlejeren, herunder
eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige
istandsættelse, til kommunalbestyrelsen. Der skal dog
højst ske tilbagebetaling af et beløb, der svarer til
det beløb, som kommunalbestyrelsen betalte ved
indflytningen.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilbyde at betale lejerens
udgifter til indretning af den anviste bolig.
Stk. 10.
Indgår kommunalbestyrelsen en aftale med lejeren om, at
lejeren flytter frivilligt til en anden og passende bolig i
lokalområdet anvist af kommunalbestyrelsen, opsiges lejeren
ikke eller kræves ikke opsagt efter stk. 4, og stk. 8 og 9
finder tilsvarende anvendelse. Det er en forudsætning, at den
anviste bolig ikke har et højere lejeniveau end den anden
bolig.
Stk. 11.
Lejeforholdet er kun omfattet af opsigelsesretten efter stk. 4,
hvis det fremgår af lejeaftalen, at opsigelse kan ske efter
denne bestemmelse.
§
25. Kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger kan indgå aftale med en almen
boligorganisation om, at boligorganisationen stiller almene
ældre- og ungdomsboliger til rådighed for
kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som
udslusningsboliger, jf. reglerne i § 63 i lov om almene
boliger m.v. om udslusningsboliger i almene familieboliger.
Stk. 2.
Udslusningsboliger i familieboliger efter § 63 i lov om almene
boliger m.v. og i almene ældre- og ungdomsboliger efter stk.
1 kan udlejes til personer med betydelig nedsat psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har brug
for hjælp til at opnå og fastholde en bolig, uanset om
disse personer opholder sig i midlertidige boformer efter
§§ 107 og 110 i lov om social service.
Stk. 3. Ved
udlejning af udslusningsboliger efter stk. 1 og 2 kan
kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at fravige § 4,
stk. 3, 4. pkt., i lov om leje af almene boliger, således at
det ved udlejning af udslusningsboliger skal fremgå af
lejeaftalen, hvor længe de aftalte fravigelser er
gældende inden for en periode af 2 år med mulighed for
forlængelse i op til 6 måneder.
Stk. 4. Reglerne
i stk. 1-3 gælder også for kommunale almene
ældreboliger.
§
26. Kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger kan træffe beslutning om at fravige
§ 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal anvisningsret,
således at kommunalbestyrelsen i kommuner, der ikke har
besluttet, at boligorganisationen skal afvise boligsøgende
efter § 51 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., eller at
anvisning skal foretages efter § 59, stk. 4, i samme lov, kan
indgå aftale efter reglerne i lov om kommunal anvisningsret,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §
4, stk. 4-7, og § 6, stk. 1, i lov om kommunal anvisningsret
finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået
på baggrund af en beslutning efter stk. 1.
§
27. Kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om billige boliger og fleksible
boligløsninger kan træffe beslutning om at afholde de
udgifter, som er nødvendige for at indrette en almen
familiebolig til et kollektivt familieboligbofællesskab, jf.
§ 3, stk. 2, 5 og 6, i lov om almene boliger m.v.
Stk. 2.
Når kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, har anvisningsret til
ledige værelser i kollektive familieboligbofællesskaber
omfattet af § 3, stk. 2, 5 og 6, i lov om almene boliger m.v.,
kan den træffe beslutning om at dække udgifter til
varme fra det tidspunkt, hvor det ledige værelse er til
rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning
sker.
Kapitel 7
Ældreministerens område
§
28. Ældreministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af
udgifterne på det specialiserede socialområde og i
frikommunenetværket om mere sammenhængende indsatser
på tværs af sektorområder kan tilbyde borgere,
der er visiteret til ydelser efter § 83 i lov om social
service, jf. §§ 88-90 i lov om social service,
tilkøbsydelser.
Stk. 2.
Ældreministeren godkender forsøg efter stk. 1 på
baggrund af en samlet vurdering. Godkendelsen er betinget af, at
kommunalbestyrelsen redegør for, hvorledes ordningen
tilrettelægges, således at følgende krav er
opfyldt:
1)
Tilkøbsydelser må ikke træde i stedet for de
ydelser, som borgeren er berettiget til efter lov om social service
eller anden lovgivning.
2) Prisen
på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennemsnitlige
langsigtede omkostninger ved at tilrettelægge og levere
tilkøbsydelsen.
3)
Konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering må ikke
forekomme.
4)
Kommunalbestyrelsen må ikke opnå en økonomisk
fortjeneste på tilkøbsydelser eller opkræve en
lavere pris, end omkostningerne til tilrettelæggelse og
levering af tilkøbsydelserne kan begrunde.
5) Den enkelte
borger, der benytter sig af tilkøbsydelser, skal være
indforstået med tilkøbets omfang og pris.
6)
Tilkøbet skal ske på borgerens eget initiativ.
Stk. 3. Der kan
ikke godkendes forsøg efter stk. 1, der indebærer, at
borgere, der er visiteret til ydelser efter § 85 i lov om
social service, kan tilkøbe ydelser, som er omfattet af
§ 85 i lov om social service.
§
29. Kommunalbestyrelsen i en frikommune i
frikommunenetværket om mere sammenhængende indsatser
på tværs af sektorområder kan træffe
beslutning om, at § 151, stk. 2, 1. pkt., og § 151 a,
stk. 2, 1. pkt., i lov om social service fraviges, således at
et anmeldt tilsyn kan træde i stedet for et uanmeldt
tilsyn.
Kapitel 8
Udlændinge- og integrationsministerens
område
§
30. Udlændinge- og integrationsministeren kan godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunennetværket om en mere fleksibel og
effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, for aktivitetsparate udlændinge,
jf. integrationslovens § 17, som tilbydes virksomhedspraktik
som led i et integrationsprogram efter integrationsloven, kan
fravige kravet om, at der i såvel private som offentlige
virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af
ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik
samt ansatte med løntilskud, jf. integrationslovens §
23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan ved godkendelsen af
forsøg efter stk. 1 give dispensation fra reglerne i
integrationslovens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
fastsat i medfør af § 50 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Det er
en betingelse for forsøget, at der er tale om
virksomhedspraktik i små miljøer med et særligt
fokus på trygge rammer omkring udlændingen, og at
jobcenteret vurderer, at udlændingen bedst udvikler sig i
sådanne miljøer.
Stk. 4. Sker der
ændringer i en udlændings evner og forudsætninger
for at deltage i praktikken under en virksomhedspraktik, foretages
der en ny vurdering af, om udlændingen fortsat opfylder
betingelsen i stk. 3.
Kapitel 9
Ophævelse
af lov om frikommuner m.v.
§
31. Lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1027 af 20. august 2013, ophæves.
Kapitel 10
Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser
§
32. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Forsøg efter denne lov skal være iværksat senest
den 1. oktober 2018.
Stk. 3. Loven
finder ikke anvendelse på forsøg, som er igangsat
inden den 1. juli 2017. For disse forsøg finder de hidtil
gældende regler i §§ 7, 7 c, 7 e, 7 f, 27 e og 29 c
i lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af
20. august 2013 med senere ændringer, anvendelse.
Forsøgene kan fortsætte frem til den 1. januar
2019.
Stk. 4.
Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler
om offentliggørelse, evaluering og indberetning af
forsøg, der er omfattet af stk. 3.
§
33. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.