Skriftlig fremsættelse (14. december 2016)

Skatteministeren (Karsten Lauritzen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme)

(Lovforslag nr. L 104)

Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finansloven for 2017 indgået den 18. november 2016 mellem V-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der vedrører fastfrysning af beskatningsgrundlaget for grundskylden for alle landets ejendomme fra 2016 til 2017.

For boligejere indebærer aftalen en forlængelse af den fastfrysning af grundskylden, som blev aftalt som led i finanslovsaftalen for 2016. Boligejerne vil dermed som udgangspunkt skulle betale det samme i grundskyld i 2017 i kroner og øre, som i 2015 og 2016. Herudover udvides fastfrysningen til også at omfatte erhvervsejendomme m.v. i 2017, så ejerne af disse ejendomme som udgangspunkt ligeledes vil skulle betale det samme i kroner og øre i 2017, som i 2016.

Regeringen vil desuden, sammen med partierne bag aftalen om det nye ejendomsvurderingssystem, sigte efter hurtigt og senest inden 3. behandlingen af lovgivning om det nye ejendomsvurderingssystem at indgå en aftale om tryghed om boligbeskatningen. Derfor vil regeringen, som det fremgår af regeringsgrundlaget For et friere, rigere og mere trygt Danmark, i det nye år fremlægge et justeret forslag til ny boligbeskatning med afsæt i udspillet Tryghed for boligejerne.

Lovforslaget indebærer, at den afgiftspligtige grundværdi for alle ejendomme ikke skal stige fra 2016 til 2017, dvs. at reguleringsprocenten i 2017 nedsættes fra 5,5 pct. til 0 pct. for alle ejendomme. Fastfrysningen omfatter både ejerboliger (parcelhuse, ejerlejligheder, sommerhuse m.v.) og andre ejendomme, dvs. erhvervsejendomme m.v., herunder bl.a. beboelsesejendomme ejet af andelsboligforeninger, private udlejere og almene boligselskaber.

Fastfrysningen kan af tidsmæssige grunde ikke nå at blive indregnet i betalingen af grundskyldens første rate i 2017. Det foreslås derfor, at den fulde nedsættelse i stedet indregnes i forbindelse med opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår 2017.

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu for det offentlige på ca. 835 mio. kr. i 2017. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 590 mio. kr. Provenuet fra grundskylden tilfalder kommunerne.

I forhold til kommunerne indebærer lovforslaget, at efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2017 skal ske på baggrund af det beskatningsgrundlag, som en reguleringsprocent på 5,5 pct. i 2017 skønnes at ville have medført. Herved neutraliseres virkningen af nedsættelsen af reguleringsprocenten, for så vidt angår de kommunale tilskuds- og udligningsbeløb, i forbindelse med efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017.

Af tidsmæssige årsager grundet lovforslagets tilknytning til aftalen om finansloven for 2017 er lovforslaget sendt i høring den 8. december 2016 med høringsfrist den 9. januar 2017. Høringssvarene foreligger dermed ikke endnu, men vil sammen med høringsskemaet blive fremsendt forud for 1. behandlingen af lovforslaget.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.