L 104 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

(Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-12-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 24-01-2017
Betænkning afgivet 23-02-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-02-2017
3. behandlet, vedtaget 02-03-2017
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Med lovforslaget forlænges fastfrysningen af grundskylden med 1 år, således at den afgiftspligtige grundværdi for alle ejendomme ikke skal stige fra 2016 til 2017. Fastfrysningen omfatter både ejerboliger og erhvervsejendomme m.v., herunder bl.a. beboelsesejendomme ejet af andelsboligforeninger, private udlejere og almene boligselskaber.

Lovforslaget udmønter en delaftale om finansloven for 2017 indgået den 18. november 2016 mellem Venstreregeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 55 (DF, V, LA og KF), imod stemte 24 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 30 (S).