Betænkning afgivet af
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 22. november
2016
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har
stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober
2016 og var til 1. behandling den 12. oktober 2016. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
udlændinge-, integrations- og boligministeren sendte den 31.
august 2016 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag
232. Den 5. oktober 2016 sendte udlændinge-, integrations- og
boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 27
spørgsmål til udlændinge-, integrations- og
boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret
bortset fra spørgsmål 23-27, som forventes besvaret
inden 2. behandling.
3. Indstillinger
Et flertal
(udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller forslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal
(EL og ALT) indstiller forslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Enhedslistens,
Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartiets
medlemmer af udvalget bemærker, at formålet med
lovforslaget er at sikre en mere effektiv drift af
boligorganisationerne. Imidlertid er der i lovforslaget et forslag
om, at administrationskontrakter kan opsiges med udgangen af
løbende måned plus 1 år. Således kan
kontrakter blive opsagt midt i et regnskabsår, hvilket
betyder øgede udgifter til administration og revision. Det
eksisterende forslag går derfor på dette punkt mod
selve lovforslagets overordnede målsætning. Derfor
foreslås det, at der i den almene sektor følges samme
retningslinjer for opsigelse af administrationskontrakter, som der
gælder i andre brancher, nemlig opsigelse med udgangen af et
regnskabsår med 1 års varsel. Partierne indstiller
derfor til, at der i bekendtgørelsen fastsættes, at
eksisterende praksis ved opsigelse af administrationskontrakter
præciseres til »opsigelse ved udgangen af et
regnskabsår«.
Enhedslistens medlemmer af udvalget
bemærker endvidere, at udvalget tilslutter sig den
overordnede målsætning om, at de almene boliger skal
forsøge at nedbringe udgifterne, så huslejen holdes
nede. Det er til gavn for beboerne og for samfundet. Det er
partiets holdning, at der er mange gode erfaringer at hente i
allerede afprøvede forsøg, erfaringer fra
boligforeninger, der har hjemtaget driftsopgaven, så egne
ansatte udfører flere vedligeholdelsesopgaver, og erfaringen
med de nye almen plus-boliger, hvor beboere udfører flere
opgaver, som normalt udføres af en vicevært, kan virke
som inspiration, for at flere boligorganisationer og -afdelinger
revurderer, hvordan opgaverne løses bedst og billigst.
Erfaringer fra afdelinger, som opretter beboerhaver eller
naturarealer på en del af de grønne
fællesarealer kan også medvirke til, at en anden
arealanvendelse kan nedbringe driftsomkostningerne.
Intentionen i det foreliggende lovforslag
om at give afdelingsbestyrelser mere indsigt, flere måltal,
hvor man sammenligner afdelinger, og tillidsfuld dialog bør
være det bærende omdrejningspunkt for at arbejde med
effektiviseringer i den almene sektor. Det skal være beboerne
i afdelingerne, der er drivkraften for at ændre på det,
man plejer at gøre.
At give organisationsbestyrelser mere magt
over for afdelingsbestyrelser mener EL ikke er befordrende for at
nå det økonomiske effektiviseringsmål. Derfor
har partiet fremsat et ændringsforslag om ikke at øge
de beføjelser, som organisationsbestyrelser for
nuværende har over for afdelinger.
EL understreger, at
effektiviseringsmålet på 1½ mia. kr. i 2020 ikke
er tilstrækkeligt til at sikre de billige boliger, som skal
til for at løse de boliganvisningsproblemer, som regeringen
har skabt med sine fattigdomsydelser. Udgiftsreduktionen på
1½ mia. kr. ud af de 18,4 mia. kr. vil ikke være
tilstrækkeligt til at modsvare det indtægtstab, som
beboere, der rammes af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen
eller den lave integrationsydelse, har været udsat for siden
den 1. oktober 2016. De nye fattigdomsydelser kan medføre,
at afdelinger får forøgede udgifter i forbindelse med
fraflytninger af beboere, som ikke længere kan betale deres
husleje. Disse huslejetab vil gøre det sværere at
nå sparemålet på 1,6 mia.
EL finder det positivt, at ministeren i
lovbehandlingen har tilkendegivet, at udgiftsbesparelser ved
omlægning af boligafdelingernes ustøttede lån
kan indgå som en del af realiseringen af
effektiviseringsmålsætningen. Imidlertid er partiet
uforstående og stærkt kritisk over for, at
udgiftsbesparelser ved omlægning af støttede lån
ikke kan indgå i realiseringen af
effektiviseringsmålsætningen. Det er EL's holdning, at
regeringen snarest muligt må igangsætte et arbejde for
at kortlægge mulige besparelsespotentialer ved
omlægning af indekslån. Den almene sektor er ikke tjent
med indekslån, hvis løbetid til stadighed
forlænges, og hvis en omlægning kan reducere beboernes
ydelse eller forkorte løbetiden, vil det have gavnlige
effekter på husleje eller på den almene sektors
opsparing i Landsbyggefonden og dispositionsfondene.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen. Der
gøres opmærksom på, at et flertal eller et
mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal
ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af Enhedslisten,
tiltrådt af et mindretal
(ALT):
1) I
den under nr. 2 foreslåede § 14 b udgår stk. 4.
[Begrænsning af
beføjelser for boligorganisationens bestyrelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget om ikke at
øge nuværende beføjelser til
organisationsbestyrelser stilles for at undgå muligheden for,
at organisationsbestyrelser i højere grad kan overrule
afdelingsbestyrelser.
Organisationsbestyrelser har allerede en
overordnet mulighed for at overrule en afdelingsbestyrelse.
Lovændringens intention om at give
afdelingsbestyrelser mere indsigt, flere måltal, hvor man
sammenligner afdelinger, og tillidsfuld dialog bør
være bærende for at arbejde med effektiviseringer i den
almene sektor. Men at give organisationsbestyrelser mere magt end i
dag i forhold til afdelingsbestyrelser er ikke befordrende for at
nå det økonomiske sparemål.
Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian
Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete
Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang
Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E.
Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Christina
Egelund (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare
Dybvad (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)
nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger
Matthisen (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten
Nielsen (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 10
Bilagsnr. | Titel | 1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra udlændinge-, integrations- og boligministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | 1. udkast til betænkning | 5 | 2. udkast til betænkning | 6 | Henvendelse af 17/11-16 fra BL - Danmarks
Almene Boliger |
|
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 10
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm., om det kan blive en mulighed at
omlægge de dyre lån til billigere lån, og om det
i givet fald vurderes, at en omlægning rent faktisk vil kunne
medføre billigere lån, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 2 | Spm. om, hvor mange af de 529 almene
boligselskaber, der har sendt administrationsopgaven i udbud inden
for de seneste 4 år, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 3 | Spm. om, hvor mange boligselskaber der
benytter sig af muligheden for at undgå udbud ved at lade sig
indgå som »datterselskab«? , til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 4 | Spm. om krav til måling af
varmeforbruget i boliger og erhvervsenheder, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 5 | Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har
gjort sig i forhold til at inddrage leverandører i arbejdet
med at udrulle de respektive forsøg, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 6 | Spm. om potentialet i at kombinere det
traditionelle varmeregnskab med separat indeklimamåling, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 7 | Spm. om overvejelser i forhold til at
sikre, at persondatalovgivningen overholdes i forbindelse med
udrulning af de enkelte forsøgsordninger, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 8 | Spm. om indhentning af tilladelser fra alle
lejere, som deltager i forsøgsordningen, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 9 | Spm. om antallet af tilladelser til
anvendelse af fordeling efter indeklimamåling, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 10 | Spm., om ministeren vil oplyse, i hvilket
omfang konvertering af lån kan være en del af
løsningen på at opnå de 1½ mia. kr. i
besparelser i 2020, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, og ministerens svar herpå | 11 | Spm., om ministeren vil oplyse, hvor
udbredte indekslån er i almene afdelinger, og hvilke
muligheder der foreligger inden for de gældende regler for at
omlægge disse forholdsvis dyre lånetyper, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 12 | Spm., om ministeren vil oplyse, hvilken
lovændring eller ændring af bekendtgørelser der
skal til for at give almene afdelinger mulighed for at udskifte
indekslån med andre lån, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 13 | Spm. om, hvorfor ministeren finder det
nødvendigt at foreslå tilføjelser til § 6
a, når der allerede i denne bestemmelse er mulighed for, at
en organisationsbestyrelse kan overrule beslutninger i en afdeling,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og
ministerens svar herpå | 14 | Spm. om, i hvilket omfang
indførelsen af ventelistesystemer som f.eks. portalen
Aarhusbolig, hvor det kun koster 100 kr. om året at
være skrevet på venteliste til alle almene boliger i
Århus, kan være med til at nedbringe administrationen
af ventelister i hele Danmark, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 15 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre
borgerne, at effektiviseringer i de almene boligforeninger
fører til en reel huslejenedsættelse, til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 16 | Spm., om ministeren vil øge
kommunernes tilsynsforpligtelse m.v., til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 17 | Spm., om ministeren vil sikre borgere, at
de ikke påføres eventuelle ekstraudgifter m.v., til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 18 | Spm., om ministeren på baggrund af
svar på spm. 1 kan bekræfte, at det vil komme lejerne
til gode i form af øget opsparing i Landsbyggefonden og
lokale dispositionsfonde, hvis nuværende indekslån kan
omlægges, således at der opnås lavere ydelse
eller hurtigere afdragsperiode, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 19 | Spm., om ministeren vil oplyse omfanget af
ustøttede lån i almene boligorganisationer og
besparelsespotentialet ved omlægning, til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, og ministerens svar
herpå | 20 | Spm., om ministeren vil oplyse udgiftsbasen
år for år, hvorudfra effektiviseringsmålet
på 1,5 mia. kr. regnes, til udlændinge-, integrations-
og boligministeren, og ministerens svar herpå | 21 | Spm., om ministeren vil fremfinde eksempler
på et indekslån til almene boliger, hvor der er en
positiv henholdsvis negativ businesscase på at opkøbe
bagvedliggende obligationer og erstatte dem med billigere
lån, til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
og ministerens svar herpå | 22 | Spm., om ministeren vil give en
udtømmende og dækkende beskrivelse af kravene til
fordeling af varmeudgifter, hvor der er installeret
varmefordelingsmålere, som det er fastsat i artikel 9 i
direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EED), til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens
svar herpå | 23 | Spm., om ministeren vil redegøre for
resultaterne af de allerede gennemførte
forsøgsordninger, bl.a. set i forhold til forhøjelser
i varmeregningen og ekstra energiudgifter for den enkelte lejer. ,
til udlændinge-, integrations- og boligministeren | 24 | Spm. om, hvordan ministeren tænker at
kompensere de lejere økonomisk, som får en
forhøjet varmeregning som følge af at deltage i en
forsøgsordning, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren | 25 | Spm. om ministerens kommentar til den
beregning, som Boligselskabet Sjælland foretager af en
omlægning af IS 35-lån, hvor selskabet regner med at
kunne spare 10 mio. kr. over 24 år på omlægning
til andet lån, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren | 26 | Spm. om kommentar til Boligselskabet
Sjællands artikel »Boligselskab opfordrer til
lovindgreb overfor dyre lån«, Altinget den 17. november
2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren | 27 | Spm. om kommentar til henvendelse fra BL -
Danmark Almene Boliger, til udlændinge-, integrations- og
boligministeren. |
|