L 10 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger.

(Effektivisering af den almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.).

Af: Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-10-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 12-10-2016
Betænkning afgivet 22-11-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 01-12-2016
3. behandlet, vedtaget 06-12-2016
Ministerområde:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Resumé:
Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2016 mellem regeringen, BL - Danmarks Almene Boliger og KL om et nationalt måltal for effektiviseringer i den almene boligsektor, og lovforslaget indeholder en række initiativer, der skal medvirke til at opfylde det aftalte effektiviseringsmål og styrke fokus på en forbedring af driften, herunder bl.a. initiativer i forhold til boligorganisationernes arbejde, beboerdemokratiske beslutningsprocesser, det kommunale tilsyn og ændringer vedrørende vedligeholdelse.

Herudover indeholder forslaget også hjemmel til forsøg vedrørende varmeregnskaber med fordeling ved brug af indeklimamålere.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0.