Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214
Offentligt
1774349_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 10, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL.)
Spørgsmål 10
Lovforslaget karakteriserer VE-anlæg med effekt højere end 6 kW i
husholdninger som havende karakter af erhverv. Mener ministeren, at denne
karakteristik er dækkende, hvis solcelleanlægget dækker husstandens forbrug,
som kan være højt som følge af f.eks. varmeløsninger med varmepumper, og
anlægget ikke er opsat med henblik på en stor overproduktion med salg af el til
nettet?
Svar
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Efter lovforslaget ophører muligheden for timebaseret afgiftsfritagelse for
egenproduceret VE-el for alle erhverv. Dette er begrundet
i hensynet til EU’s
statsstøtteregler, hvor hovedreglen i forhold til afgifter er, at alle erhverv skal
pålægges de samme afgifter.
Opnår nogle virksomheder eller erhverv lempeligere afgifter, er det en selektiv
lempelse, som indebærer statsstøtte. Al statsstøtte skal være i
overensstemmelse med EU-reglerne.
I nogle husholdninger kan der være både privat og erhvervsmæssigt elforbrug,
fx i landbrug eller hos selvstændige, som driver liberalt erhverv hjemmefra
såkaldt blandet bolig-erhverv. I en husholdning med blandet bolig-erhverv er
elforbruget typisk større end i en husholdning, hvor der alene er privat bolig.
Ved blandet bolig-erhverv vil der derfor som hovedregel være behov for et
større solcelleanlæg end i en ren privat bolig.
Hvis elforbruget fra et solcelleanlæg ved blandet bolig-erhverv skal opdeles i en
privat del på timeafregning og en erhvervsmæssig del uden timeafregning, vil
det være forbundet med uforholdsmæssigt store administrative omkostninger for
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 214 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm., om karakteristikken af VE-anlæg med effekt højere end 6 kW i husholdninger er dækkende, hvis solcelleanlægget dækker husstandens forbrug, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1774349_0002.png
husholdningen. En sådan opdeling er desuden meget vanskelig for
myndighederne at kontrollere.
I lovforslaget er der derfor valgt en afgrænsning på solcelleanlæg på højst 6 kW
som udtryk for, at et solcelleanlæg betragtes som tilhørende en privat
husholdning og dermed kan benytte de lempelige overgangsregler i form af
timebaseret afgiftsfritagelse frem til 2032. Det er en enkel og håndterbar
løsning, men det anerkendes, at der kan forekomme enkelte tilfælde, hvor
private solcelleanlæg er over 6 kW.
Formålet med, at afgiftsfritagelsen ikke skal gælde anlæg over 6 kW pr.
husholdning, er således at undgå en selektiv afgiftsfritagelse for
erhvervsmæssig forbrug ved blandet bolig-erhverv, der vil være problematisk
efter EU´s statsstøtteregler.
Grænsen på 6 kW er valgt, da de tidligere regler vedr. årsbaseret nettoafregning
alene gjaldt anlæg i ikke-erhvervsmæssig bebyggelse på højst 6 kW. Det er
altså en grænse, der indtil november 2012 gjaldt for private anlæg.
I lovforslaget er der lagt vægt på, om elforbrug fra VE-anlæg har karakter af
erhvervsmæssigt - eller ikke-erhvervsmæssigt elforbrug. Der er ikke taget
hensyn til i hvilket omfang, der sælges el fra VE-anlægget til nettet. Det er
således ikke tillagt betydning, hvorvidt et anlæg er opsat med henblik på en stor
overproduktion med salg af el til nettet.
Der henvises i øvrigt til Skatteministeriets bidrag til svaret på spørgsmål 11 af 1.
juni 2017.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2