|
L 150 - spørgsmål 1
|
Spm. om at kommentere henvendelsen af 23/3-17 fra RYK - Rygmarvsskadede i Danmark, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 2
|
Spm. om at stille ændringsforslag til lovforslaget, der indebærer, at kommunerne får hjemmel til at yde overvågning som en del af hjælpen efter servicelovens § 95, stk. 3, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 3
|
Spm., om ministeren er enig med sin forgænger, social- og indenrigsminister Karen Ellemann, om, at der skal findes en løsning for de borgere, som er berørt af, at der ikke er hjemmel i servicelovens § 95 til at udmåle timer til overvågning, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 4
|
Spm. om at kommentere henvendelsen af 1/4-17 fra Camilla Maarbjerg, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 5
|
MFU spm. om, det er ministerens vurdering, at lovforslaget forbedrer retssikkerheden for den gruppe borgere, som på grund af deres funktionsnedsættelse og manglende ”retssikkerhedsbistand” fra deres pårørende og lignende i dag ikke formår at udnytte klagemulighederne i serviceloven, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 6
|
MFU spm., om ministeren vil tage initiativer, der kan imødegå retssikkerhedsproblemer som følge af mangelfulde eller grænsesøgende kommunale afgørelser for voksne med funktionsnedsættelser, som ikke på egen hånd kan klage til Ankestyrelsen, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 7
|
MFU spm., om ministeren kan give eksempler på borgere, der falder ind under denne beskrivelse i lovbemærkningerne punkt 2.2.3, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 8
|
MFU spm. om, at uddybe, hvilke beregninger der ligger til grund for denne vurdering af merudgiften, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 9
|
MFU spm., om at bekræfte, at landsretsdommen fra maj 2015, omtalt på side 4 i det kommenterede høringsnotat fra Børne- og Socialministeriet, ikke vedrører hjælp efter Servicelovens § 95, stk. 3, men alene hjælp efter Servicelovens § 83, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 10
|
MFU spm. om, hvor mange BPA-ordninger efter henholdsvis § 95 og § 96 i serviceloven, der var i hvert af årene fra 2009 og frem, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 11
|
MFU spm. om, hvorvidt det vil påvirke hjælpen til borgere med BPA, såfremt det ikke bliver muligt for virksomhederne at få dækket deres omkostninger til tilsynet gennem administrationsbidraget, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 12
|
MFU spm., om ministeren vil give sin vurdering af, hvorvidt de ændrede økonomiske betingelser vil betyde en forøgelse af antallet af konkurser blandt virksomhederne på BPA-området, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 13
|
MFU spm., om årsagen til, at borgere med merudgifter over 2.501 kr. skal dokumentere merudgifterne og ikke som de øvrige borgere, der er omfattet af merudgiftsbestemmelsen, sandsynliggøre udgiften, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 14
|
MFU spm., om det er ministerens vurdering, at der blandt målgruppen for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 er en stor andel sårbare borgere, for hvem denne bistand spiller en helt afgørende rolle i deres tilværelse, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 15
|
MFU spm., om det er ministerens vurdering, at der blandt målgruppen for beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 samt aktivitets- og samværstilbud efter § 104 er en stor andel sårbare borgere, for hvem det pågældende tilbud spiller en helt afgørende rolle i deres tilværelse, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 16
|
MFU spm. om ministeren kan uddybe, hvorfor det ikke anses for at ”have indgribende betydning” for en borger at miste sit tilbud om socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 17
|
MFU spm. om, hvorfor det ikke anses for at ”have indgribende betydning” for en borger at miste sit tilbud om beskyttet beskæftigelse efter § 103 eller sit aktivitets- og samværstilbud efter § 104, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 18
|
MFU spm. om der vil være merudgifter forbundet med at lade servicelovens § 85, § 103 og § 104 omfatte af varslingsbestemmelsen på 14 uger, og hvad merudgiften i givet fald vil være beregnet for hver af de tre paragraffer, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 19
|
Spm. om lovforslaget fsva. tilbud om gruppebaserede tilbud om hjælp og støtte indebærer, at tilbuddene fortsat tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov, og at de således, uanset at der er tale om gruppebaserede tilbud, er og skal være individuelle tilbud, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 20
|
Spm., om proceduren i forhold til den situation, hvor en borger har fået tildelt et hjælpemiddel, og en kommune derefter beslutter sig for en ny leverandør af hjælpemidlet, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 21
|
Spm., om ministeren anerkender, at der er stor forskel på kateterbrugere, og at der er stor forskel på hjælpemiddelprodukter f.eks. katetre, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 22
|
Spm., om en kommune efter lovforslaget kan udskifte et hjælpemiddelprodukt med et andet hjælpemiddelprodukt uden at foretage en konkret individuel vurdering af borgerens behov, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 23
|
Spm., om ministeren finder det i tråd med servicelovens intentioner og formålsparagraffer, at adskillige københavnske kateterbrugere har modtaget et standardbrev fra Københavns Kommune uden en konkret og individuel vurdering, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 24
|
Spm., om ministeren er enig i, at f.eks. de københavnske borgere skal finde sig i at miste deres kateterbevilling og få tildelt et andet kateter uden at blive hørt og uden at blive individuelt vurderet i forhold til, hvad den enkelte borger har brug for, til børne- og socialministeren
|
|
L 150 - spørgsmål 25
|
Spm. om, hvad hensigten er med, at kommunalbestyrelsen i enkle og entydige sager om hjælpemidler og forbrugsgoder, jf. servicelovens §§ 112 og 113 (ad. Forslagets § 1, nr. 13), kan vælge at anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure, til børne- og socialministeren
|