I besvarelsen af spørgsmål 5 til L 114 er det anført, at der ikke gælder en bagatelgrænse på 100 kg N/år for opfyldelse af BAT-krav på husdyrbrug, og at den konkrete sag, der henvises til, havde særlige omstændigheder. På Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside synes denne afgørelse langt fra enkeltstående. Der er mindst 14 afgørelser fra klagenævnet, hvor der er accepteret overskridelse af det beregnede BAT-krav med op til 95 kg med begrundelsen, at disse overskridelser var ubetydelige.
Det drejer sig om følgende afgørelser:
NMK-131-00113: 32,76 kg
NMK-132-00544: 56 kg
NMK-132-00165: 89 kg
NMK-131-00074: 84 kg
NMK-132-00432: 22,4 kg
NMK-132-00156: 10 kg
NMK-132-00394: 37,39 kg
NMK-132-00417: 95 kg
NMK-132-00315: 14,37 kg
NMK-132-00586: 63,25 kg
NMK-132-00640: 9 kg
NMK-132-00290: 44,7 kg
NMK-132-00747: 4,25 kg
NMK-132-00295: 61,6 kg (mindre end 100 kg)
På heraf bedes ministeren bekræfte, at de detaljerede regler om bedste tilgængelige teknik (BAT) udformes således, at den gældende klagenævnspraksis om en bagatelgrænse for overskridelse af BAT-krav videreføres efter ændring af husdyrbrugloven?
Dato: 02-02-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne:
dyr og dyrevelfærd