Fremsat den 3. marts 2017 af Rasmus Nordqvist (ALT),
Christian Poll (ALT),
Christian Juhl (EL) og Maria Reumert Gjerding (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om konsekvensanalyser af lovforslags virkninger
på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og
Parisaftalens klimamål
Folketinget opfordrer regeringen til at
foretage obligatoriske konsekvensanalyser af lovforslag med henblik
på at afklare lovforslagets positive eller negative
konsekvenser for det danske bidrag til opfyldelsen af FN's 17
verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens
klimamål. Regeringen opfordres til at redegøre for
konsekvenserne i lovforslagets bemærkninger som en del af
grundlaget for Folketingets behandling af lovforslaget.
Bemærkninger til forslaget
Alternativet og Enhedslisten ønsker, at
regeringen skal foretage obligatoriske konsekvensanalyser af
lovforslag, hvis lovforslaget kan have konsekvenser for opfyldelsen
af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN's 17
verdensmål for bæresygtig udvikling og Parisaftalens
klimamål. Det er vigtigt, at Folketinget træffer
beslutning om ny lovgivning på et oplyst grundlag, og da
opfyldelsen af de internationale forpligtelser går på
tværs af politikområder, er det vigtigt, at det bliver
en integreret og fast del af lovbehandlingen. Derfor bør der
i alle lovforslag være et afsnit, hvor regeringen forholder
sig til, om lovforslaget påvirker nogle af de internationale
målsætninger - og i givet fald hvordan.
Formålet med beslutningsforslaget er
- en øget
fokusering på opfyldelsen af Danmarks internationale
forpligtelser og
- et bedre grundlag
for Folketinget til at vurdere et lovforslags konsekvenser og
dermed, hvilken udvikling og fremtid Folketinget ønsker i
forhold til bæredygtighedsmål og klimamål.
I 2015 og 2016 er der blevet sat nye markante
internationale pejlemærker for udviklingen i hele verden. Det
er gjort dels med Parisaftalens klare klimamål fra december
2015, dels med FN's 17 verdensmål for bæredygtig
udvikling, der forpligter alle lande til at arbejde for
målenes opfyldelse både nationalt og
internationalt.
Parisaftalen forpligter alle lande til at
holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke
under 2 oC i forhold til et
førindustrielt niveau og arbejde for at begrænse
temperaturstigningen til 1,5 oC.
Aftalen forpligter samtidig landene til at øge
tilpasningsevnen og at gøre finansieringsstrømme
konsistente med omstilling til lavemission. En række
nationale lovgivningsområder påvirker Danmarks mulighed
for at opfylde disse mål.
FN's verdensmål for bæredygtig
udvikling påvirkes i endnu højere grad af den danske
nationale lovgivning. Bæredygtighedsmålene omfatter
alle dele af samfundets opbygning. De 17 mål er:
1) Afskaffe alle
former for fattigdom i verden.
2) Stoppe sult,
opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring
samt fremme bæredygtigt landbrug.
3) Sikre et sundt
liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.
4) Sikre alle lige
adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for
livslang læring.
5) Opnå
ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers
rettigheder og muligheder.
6) Sikre
bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for
alle.
7) Sikre, at alle
har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi
til en overkommelig pris.
8) Fremme
vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk
vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt
anstændigt arbejde til alle.
9) Bygge robust
infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig
industrialisering og understøtte innovation.
10) Reducere
ulighed i og mellem lande.
11) Gøre
byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre,
robuste og bæredygtige.
12) Sikre
bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
13) Handle hurtigt
for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
14) Bevare og sikre
bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.
15) Beskytte,
genoprette og støtte bæredygtig brug af
økosystemer på land, fremme bæredygtigt
skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af
jorden og tab af biodiversitet.
16) Støtte
fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til
retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende
institutioner på alle niveauer.
17) Revitalisere
det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke
midlerne til at nå målene.
Det er meget omfattende for medlemmerne af
Folketinget at afkode, hvilke konsekvenser et lovforslag kan have
for alle disse områder. Samtidig er det sandsynligt, at de
fleste lovforslag vil have en positiv eller negativ konsekvens for
et eller flere af bæredygtighedsmålene eller for
klimamålene.
Konsekvensvurdering af lovforslag i
dag
Formålet med konsekvensanalyser af
lovforslag er at sikre, at konsekvenserne af et lovforslag er
belyst så grundigt som muligt. Konsekvensvurderinger bidrager
til at indkredse, hvordan man bedst kan opnå et givet
politisk mål, og hvilke positive og negative konsekvenser et
lovforslag har i forskellige sammenhænge. Det er det enkelte
ministeriums ansvar at sørge for, at der udarbejdes
konsekvensvurderinger. Der henvises til »Vejledning om
konsekvensanalyser« fra maj 2005, som er udgivet af
Finansministiet i samarbejde med andre ministerier, og som
indeholder de nærmere retningslinjer for sådanne
konsekvensanalyser.
Statsministeriet har i cirkulære nr. 159
af 16. september 1998 fastsat regler om bemærkninger til og
fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag m.v. Det
fremgår heraf, at bemærkninger til lovforslag
bør indeholde en række nærmere angivne
oplysninger. Lovforslags bemærkninger skal således
obligatorisk indeholde
- en vurdering af
økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner
og kommuner,
- en vurdering af
væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet,
- en vurdering af
væsentlige miljømæssige konsekvenser,
- en vurdering af
forholdet til EU-retten og
- en
redegørelse for administrative konsekvenser for
borgerne.
Hovedtræk af lovforslagets konsekvenser
på de nævnte områder skal tillige i lovforslaget
sammenfattes i et skema efter lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Hvis et lovforslag ikke skønnes at have
sådanne konsekvenser, skal dette fremgå af
lovforslagets bemærkninger og af det sammenfattende
skema.
Det fremgår af Justitsministeriets
»Vejledning om lovkvalitet« fra juni 2005, at
lovforslags bemærkninger ud over de obligatoriske krav, som
fremgår af ovennævnte cirkulære, efter
omstændighederne bør omtale øvrige konsekvenser
af et lovforslag. Det kan f.eks. dreje sig om forslagets
regionalpolitiske konsekvenser eller ligestillingsmæssige
konsekvenser. Der kan også være særlige
konsekvenser for f.eks. handicappede eller det frivillige
foreningsliv, som bør beskrives.
Forslag om nye obligatoriske
konsekvensvurderinger
Alternativet og Enhedslisten foreslår
med dette beslutningsforslag, at regeringen fremover obligatorisk
skal foretage konsekvensvurderinger af lovforslag, hvis
lovforslaget har konsekvenser for opfyldelsen af Danmarks
internationale forpligtelser i henhold til FN's 17
bæredygtighedsmål og Parisaftalens klimamål, og
redegøre for disse konsekvenser i lovforslagets
bemærkninger, som derved bliver en del af grundlaget for
Folketingets behandling af lovforslaget.
Den obligatoriske konsekvensvurdering er et
redskab for både ministre, ministeriet og Folketinget til at
sikre, at de internationale forpligtelser bliver en fastintegreret
del af arbejdet. Det kan være vanskeligt at få et
overblik over, hvordan den nationale lovgivning påvirker
målene, medmindre det inddrages i forbindelse med det
lovforberedende arbejde.
Det er efter gældende regler det enkelte
ministeriums beslutning, om og hvornår der skal udarbejdes
konsekvensanalyser ud over de obligatoriske. Beslutningsforslaget
pålægger en ressortminister at skønne, om et
lovforslag vil have konsekvenser for opfyldelsen af målene.
Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en nærmere
konsekvensanalyse, og lovforslagets bemærkninger skal
indeholde en konsekvensvurdering. Hvis ressortministeren
skønner, at et lovforslag ikke vil have positive eller
negative konsekvenser, skal dette fremgå af lovforslagets
bemærkninger og af det sammenfattende skema. Det
sammenfattende skema foreslås således udvidet med to
rubrikker: »klimakonsekvenser« og »konsekvenser
for bæredygtighedsmålene«.
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Nordqvist
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
konsekvensanalyser af lovforslags virkninger på FN's
verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens
klimamål.
(Beslutningsforslag nr. B 80)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.