Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 80:

Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyser af lovforslags virkninger på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål.

Af Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Juhl (EL) m.fl.

(Fremsættelse 03.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren, værsgo.

2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilhørende 17 verdensmål udgør sammen med den globale klimaaftale for COP 21 i Paris den globale vision for bæredygtig udvikling i verden. Det er regeringens klare ambition, at Danmark såvel internationalt som nationalt skal bidrage til at realisere denne vision om en bæredygtig udvikling i verden. Derfor står opfølgningen på FN's verdensmål og klimaaftalen helt centralt i regeringens udviklingspolitik og klimapolitik, og det var også derfor, at regeringen her i marts lancerede en handlingsplan for Danmarks opfølgning på verdensmålene. På det punkt er vi helt på linje med forslagsstillerne. Men i dag er det centrale emne sådan set udarbejdelse af lovforslag og ikke de 17 verdensmål. Forslagsstillerne opfordrer med beslutningsforslaget regeringen til at indføre en ordning, som vil indebære, at der foretages obligatoriske konsekvensanalyser af lovforslag for at afklare lovforslagets positive eller negative konsekvenser for det danske bidrag til opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål.

Det er i dag sådan, at lovforslag skal indeholde en gennemgang af bl.a. økonomiske konsekvenser samt miljø- og ligestillingsmæssige konsekvenser, når de påvirker et givent område væsentligt, og jeg kan glæde forslagsstillerne med at oplyse, at regeringen sådan set allerede har besluttet sig for at gå skridtet videre. Tidligere på året lancerede regeringen nemlig en handlingsplan for Danmarks opfølgning på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Som det fremgår af handlingsplanen, ønsker regeringen, at lovforslag og andre tiltag fremover også vil blive vurderet i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling i relevant omfang, og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige.

Beslutningsforslaget, som vi i dag behandler, indebærer, at konsekvenser for bæredygtighedsmålene og klimakonsekvenser altid skal omtales i de enkelte lovforslag, og det uanset om det er relevant og væsentligt i forhold til det konkrete lovforslag. Regeringen mener ikke, at sådanne vurderinger skal være et særskilt obligatorisk punkt i lovforslagenes bemærkninger, som beslutningsforslaget lægger op til, og i den forbindelse er det vigtigt for mig at prioritere følgende:

Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet indeholder regler om, at lovforslags almindelige bemærkninger skal indeholde nogle obligatoriske punkter om bestemte konsekvenser af lovforslaget. Det obligatoriske består i, at punkterne skal medtages, også selv om lovforslaget konkret ikke har de konsekvenser, som punktet handler om. De eksisterende obligatoriske punkter er valgt ud fra en vurdering af, hvilke spørgsmål der i almindelighed er mest relevante for bedømmelsen af lovforslag. Der er tale om en afvejning af hensynet til at sikre, at bemærkningerne bliver grundige og fyldestgørende, over for hensynet til, at bemærkningerne alene bør omtale relevante spørgsmål. Der findes i dag ni obligatoriske punkter i lovforslagsbemærkningerne. Et af disse punkter er punktet om miljømæssige konsekvenser, som både omfatter miljø- og klimamæssige konsekvenser. Herudover fastslås det også i vejledningen om lovkvalitet, at der efter omstændighederne kan være grundlag for at redegøre for andre konsekvenser af et lovforslag end dem, der fremgår af de obligatoriske punkter. Det kan f.eks. dreje sig om lovforslagets regionalpolitiske konsekvenser eller ligestillingsmæssige konsekvenser. Flere af de mål, som der er lagt op til med FN's verdensmål, vil således allerede i dag være dækket af de nævnte punkter i lovforslaget. Hvad angår de klimamæssige effekter af et lovforslag, er der et ophæng til en sådan vurdering i den miljømæssige konsekvensvurdering i lovforslaget. Dertil kommer som tidligere nævnt, at regeringen allerede har besluttet at gå skridtet videre for at følge op på opfyldelsen af FN's verdensmål. Hvis spørgsmålet om konsekvenser for bæredygtighedsmålene og klimamålene skal gøres til obligatoriske punkter, vil det medføre en ny administrativ byrde for ministerierne.

Derudover vil jeg også pege på, at det ud fra et rent lovteknisk synspunkt er en kvalitet i sig selv, at bemærkningerne til et lovforslag begrænses til en omtale af de forhold, der er relevante i den pågældende sammenhæng. Denne begrænsning er nemlig med til at sikre, at der holdes fokus på de spørgsmål, der er relevante at være opmærksom på i det pågældende lovforslag. I den forbindelse bemærker jeg også, at uanset hvor vigtigt det er at få beskrevet, hvis et lovforslag har konsekvenser for Danmarks opfyldelse af FN's verdensmål og Parisaftalens klimamål, så vil det langtfra være alle forslag, vi behandler her i salen, som rent faktisk har sådanne konsekvenser. Indføres der et nyt obligatorisk punkt, som udelukkende handler om lovforslagets konsekvenser for FN's verdensmål og Parisaftalens klimamål, vil det give anledning til spørgsmål om, hvilke andre tværgående spørgsmål der også bør optages som særskilte punkter i bemærkningerne til et lovforslag. En indsættelse af et nyt særskilt obligatorisk punkt vil med tiden dermed kunne få den utilsigtede virkning, at den overskuelighed, som de faste punkter jo gerne skulle være med til at skabe, går tabt. Det ønsker regeringen ikke at medvirke til. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget om at indføre et nyt obligatorisk punkt.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Tak. Når vi ser på de internationale aftaler, vi har indgået om de 17 verdensmål, og Parisaftalen på klimaområdet, ser vi jo en tidsplan, der også gør, at vi har travlt – rigtig, rigtig travlt. Og derfor bør de her aftaler, som vores statsminister jo også storsmilende har skrevet under på, være ret meget på dagsordenen, i forhold til at vi netop lever op til dem.

Jeg så også handlingsplanen og vil gerne kvittere for, at man da kom med noget i den i forhold til verdensmålene, men der er godt nok elastik i den beskrivelse af, hvornår man vil vurdere det her. Jeg synes jo, der er langt mere at se i f.eks. den tyske måde at se på det på, hvor man virkelig tager det alvorligt at skulle bæredygtighedsvurdere.

Men nu nævner ministeren så det her med miljøkonsekvens – at man kigger på, at det også gælder klima. Betyder det, at den måde, man ser på miljøkonsekvensen på, allerede er oppe imod Parisaftalens helt klare og tydelige mål?

Ministeren.

En miljømæssig konsekvensvurdering indebærer en vurdering af, ja, de miljømæssige konsekvenser, som et lovforslags mulige virkninger har på henholdsvis sundhed, sikkerhed, flora, fauna, jordbund, vand, luft, klima, landskab, ressourcer, affald, bygninger og kulturarv. Det er op mod det – det er jo ikke op mod bestemte aftaler.

Jeg tror, vi hurtigt kan få en udfordring i den her diskussion, for på den ene side kan det hurtigt handle om indholdet af de 17 verdensmål og klimaaftalen – altså, hvad vil vi med det? – men det, jeg sådan set står og taler for, er jo selve lovkvalitetsarbejdet, der handler om, hvor mange processer, hvor mange obligatoriske punkter vi skal igennem, når vi vedtager love. Og jeg tror ikke, det vil være til gavn for noget eller nogen, at vi gør det endnu mere administrativt bøvlet, end det er i dag.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jamen når vi snakker lovkvalitetsarbejde, handler det jo også om, hvad det er for nogle konsekvenser, der er af en lov. Og når vi nu har skrevet under på nogle internationale aftaler, skal den konsekvens vel også læses ind i det – det er vel den kvalitet, vi kan forvente, altså at man holder det op imod: Vi har et mål her, og hvordan lever vi op til det? Det må vel være det kvalitetsarbejde. Eller hvordan vil ministeren ellers se at man løbende kan indarbejde i lovgivningen, at vi holder øje med, at vi ikke går imod Parisaftalens begreb om, at man ikke må lave backsliding? Jeg ved ikke, hvad udtrykket hedder på dansk. Men hvordan vil man leve op til det i f.eks. det kvalitetsarbejde?

Ministeren.

Der er jeg af den overbevisning, at det jo handler om – og der kommer jeg altså lidt uden for, hvad jeg ellers beskæftiger mig med til daglig – at det ansvar, der er for verdensmålene, laver vi nogle politiske planer for, nogle politiske aftaler for, som der skal tages hensyn til i det arbejde, vi laver.

Jeg har det sådan, at det forslag her jo vil betyde en obligatorisk tilgang til også at se på disse spørgsmål ved alt – altså, ved rocker-bande-pakkens vedtagelse skulle vi så også have haft det med, og det kan man så diskutere. Men det er sådan set i forhold til lovkvalitetsarbejdet, at vi synes, at det dog er for vidtgående.

Så er det hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, at svarene i første omgang afslører, at det her er venstrehåndsarbejde af regeringen, og det er jeg meget, meget ked af. Jeg hørte statsministerens tale i FN, da vi vedtog de 17 verdensmål. Jeg var så heldig selv at være til stede hele weekenden. Han sagde jo det, som mange andre politiske ledere har sagt, nemlig at det her er meget vidtgående, og at det kræver en meget stor indsats af hele verden på en gang og ikke kun af de fattigste lande. Mogens Lykketoft, som var formand for Generalforsamlingen, sagde, at det her er revolutionære mål, at det ikke kun er revolutionerende mål. Hvordan har ministeren tænkt sig at vi skal gennemføre så vidtgående mål, hvis vi ikke helt systematisk, hver eneste gang vi beslutter noget, gør os en overvejelse om, hvorvidt vi går den rigtige vej eller vi går den forkerte vej? Tror ministeren så på, at de 17 verdensmål kan nås på 15 år?

Ministeren.

Jeg forholder mig til, hvordan vi laver den bedste lovgivning, og jeg er helt sikker på, at det sker igennem udmøntningen af den handlingsplan, som regeringen har lavet, som jo så skal omsættes. Der arbejdes i øjeblikket med en konkret model, som regeringen forventer at kunne præsentere efter sommerferien, for, hvordan man i lovforslagene skal indarbejde konsekvensvurderinger for verdensmålene. Jeg synes da, det er vigtigere, at vi prøver at fokusere på de steder, hvor det er relevant at bruge det her, og ikke bare siger, at det er yderligere et punkt ud af de punkter, vi gennemser, hver eneste gang vi laver et lovforslag – uanset hvad det lovforslag handler om.

Hr. Christian Juhl.

Det drejer sig ikke om at tage et lille skridt i al vores færden, hver gang vi møder et sted, hvor vi kan gøre det bedre, for at klare verdens problemer. Jeg mener, det er to punkter ekstra! Men den kvalitetssikring af vores lovforslag kom jo også på et tidspunkt, hvor der også var nogle bureaukrater, der sagde: Det her er for bøvlet, hvorfor skal vi nu have sådan nogle ting ind, og det kan vi da sagtens lave i Miljøudvalget eller nogle andre steder. Sådan er det jo hver gang. Der synes jeg at regeringen skal være i front og sige, at nu trækker vi det fremad i den rigtige retning, i stedet for at undskylde sig med, at det er bureaukratisk, problematisk osv. I f.eks. den her pakke, som ministeren nævnte, vil der bare stå: Ingen konsekvenser. Det er jo ikke svært at udfylde.

Ministeren.

Men hvad vil værdien af det til sidst være, hvis vi har 15, 20, 30, 40 eller 50 ting, som vi skal tjekke ved ethvert lovforslag? Jeg synes da, det er langt bedre, at vi har en klar handlingsplan for, hvad vi vil med verdensmålene, og hvordan vi har tænkt os at implementere dem i dansk lov. Det mener jeg vil give en langt bedre kvalitet, for der kan man fokusere på udførelsen og ikke så meget på nogle principper om, at man absolut skal gennemgå, jeg ved ikke hvor mange punkter, ved hvert eneste lovforslag.

Fru Mette Gjerskov.

Det er måske problemets kerne, at den handlingsplan, regeringen er kommet med, er rimelig slap. Jeg synes, det er vigtigt, at vi holder fast i, at regeringen på Danmarks vegne må påtage sig et ansvar for de beslutninger, hele verden har været med til at træffe. Det ansvar handler altså ikke kun om at pege fingre ad alle andre lande og sige, hvad de skal gøre. Det, man er blevet enige om, er, at hvert land skal gøre sit, så Danmark skal også gøre noget ved uligheden, Danmark skal også gøre noget ved klimaet. Og der er kun én måde at gøre det på for os som politikere: Vores bidrag er lovgivning. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor man er imod det her.

Ministeren.

Ja, Danmark skal påtage sig en opgave – et ansvar, tror jeg der blev sagt – og det er jeg fuldstændig enig i. Det er også derfor, regeringen har lavet en handleplan, og den følger man så op på ved en udmøntning, hvor man i øjeblikket arbejder på nogle konkrete modeller, som så bliver præsenteret efter sommerferien. Det synes jeg da er den rigtige måde.

Altså, det må vel være målet og indsatsen, der er det vigtigste, og ikke at vi siger, at vi nu med glæde kan sige, at hver gang, vi skal vedtage en lov – uanset hvad den handler om – har vi skrevet ind i den, at vi skal kigge på de 17 verdensmål og Parisaftalen. Jeg har bare svært ved at se, at det sådan giver meget bedre kvalitet. Jeg synes, det giver mere bureaukrati.

Fru Mette Gjerskov.

Jamen naturligvis er indsatsen da det vigtigste, men når vi ser regeringens indsats på det her område, er vi bare ikke særlig imponerede. Derfor vil vi meget gerne have, at det ligger fuldstændig klart for Folketinget ved behandlingen af ethvert lovforslag, om vi rent faktisk overholder de forpligtelser, vi har været med til også at pålægge alle andre lande i verden. Så svært er det altså heller ikke. Vi vil meget gerne tale om administrative byrder, og hvilke problemer der kan være i det. Men det er indsatsen, der er den vigtige. Hvor kommer indsatsen fra? Den kommer fra, at vi er opmærksomme på det her i Folketingssalen.

Ministeren.

Jeg er selvfølgelig trist over bemærkningen, for jeg vil ellers gerne imponere fru Mette Gjerskov. Det kan jeg så ikke lige i dag.

Men jeg vil bare sige, at jeg tror, vi ikke skal stirre os blinde på, at laver vi bare flere punkter ud over de mange punkter – hvor grænsen for det så er – så bliver det, vi får vedtaget, rigtig godt. Jeg synes jo, det er vigtigt, at vi sætter os ned og anerkender de forpligtelser, vi har taget på os, og laver nogle klare forløb ud fra de handleplaner, vi har lavet, og siger: Hvordan vil vi så arbejde med det her? Det tror jeg vi gør bedst ved at være målrettede i stedet for bare bevidstløst at have en lang række punkter, vi skal opfylde hver gang.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrunden, og det er først fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet.

Tak, formand. »Der er ikke nogen planet B«. Det stod der 100.000 mennesker herude og råbte, da vi havde klimatopmøde i Danmark. Derfor har vi fået lavet en international klimaaftale. Det var ikke den nuværende statsministers ansvar på det tidspunkt, og det var måske meget godt, men det ændrer ikke ved, at verden har truffet en beslutning.

Verden har også besluttet sig for 17 verdensmål, som f.eks. handler om ulighed. Og når vi sådan taler om ulighed ude i verden, er det selvfølgelig sultende fattige mennesker i Afrika og rige mennesker i andre dele af verden, vi måske taler om. Men det, der er helt specielt ved den her aftale, er, at vi som rige lande også har forpligtet os til at gøre noget. Vi har rent faktisk forpligtet os til også at kigge på ulighed i vores eget land.

F.eks. er det jo sådan, at hvis man er rigtig, rigtig dårligt uddannet eller ikke har nogen uddannelse, lever man 10 år kortere end dem, der har en lang uddannelse. Det er ulighed. Det er ulighed i uddannelse, der er ulighed i sundhed, det er ulighed i levevilkår, det er ulighed på alle mulige forskellige måder. Det skal vi gøre noget ved. Det skal vi gøre noget ved i vores land. Det er ikke noget, vi kan fedte af på alle mulige andre; det er vores.

Vi har været glade for samarbejdet med regeringen om verdensmålene – om den udviklingspolitiske strategi, i forhold til hvad der skal ske ude i verden – men vi er ikke imponerede over den handlingsplan, vi har set. Vi synes, at vi har behov for her i Folketingssalen at få klar besked i hvert eneste lovforslag om, om der er nogen indflydelse på klimaet eller på verdensmålene, og i givet fald hvad det så måtte være.

Jeg vil så også sige, at jeg – vi socialdemokrater – vil komme med et forslag til forslagsstillerne om, at det skal være væsentlige konsekvenser. For så langt vil jeg gå, at vil jeg medgive ministeren, at vi ikke skal ned i petitesser; det skal være væsentlige konsekvenser. Det er et stort apparat, vi sætter i gang her. Men hvis vi kan få det væsentlige ind, og det tror jeg godt vi kan, for jeg tror, det er det, der er intentionerne også hos forslagsstillerne, så er vi med. Og når vi så kommer videre i processen og ministeren skal i gang med at lave lovforslag, fordi han selvfølgelig bliver overbevist af vores gode argumenter, så skal vi selvfølgelig også have en økonomisk – bureaukratisk, tror jeg måske ministeren kunne sige – konsekvensanalyse af det her forslag. For vi skal selvfølgelig se på, hvad det kan koste at lave den her slags ting. Der er nødt til at være en økonomi, der hænger sammen.

Men det ændrer ikke ved, at jeg mener, at det er det rigtige. Vi mener også, at når man taler om et vækstpotentiale for Danmark – hvad var det, ugebrevet Mandag Morgen skrev i sidste uge, og de er bestemt ikke nogle, der hører til i den socialdemokratiske baghave, vel – på 95.000 jobs bare inden for det grønne område, 95.000 jobs, altså, så kan det også betårle sig, det her. Ja, sådan siger mine nordjyske kollegaer.

Så jeg synes, det er vældig relevant, at vi ud over de almindelige miljømæssige og økonomiske og administrative og erhvervsmæssige ting og alle de andre ting, vi undersøger, undersøger lige præcis det her kompleks, som kommer til at betyde rigtig, rigtig meget for vores efterkommere.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Michael Aastrup Jensen. Værsgo.

Tak for det. Jeg forstår bare ikke helt, hvad Socialdemokratiets såkaldte kompromisforslag egentlig går ud på, for det er jo reelt en kopi af det, som justitsministeren lige sagde regeringen er godt i gang med at arbejde med. Det, som regeringens repræsentanter, inklusive undertegnede, igen og igen har sagt, er jo, at det lige præcis er en af de modeller, som der bliver kigget på, nemlig at vi i fremtiden i stedet for at spilde tid på ved hvert eneste lovforslag og hvert eneste beslutningsforslag at se på, om det har noget med de nye verdensmål at gøre, så ser på det i den kontekst, hvor det har væsentlig interesse, eller hvor det spiller en stor rolle. Så det, Socialdemokratiets ordfører nu prøver på, er at sparke en åben dør ind. Og det er ikke bare en åben dør, det er også en dør, hvor der er kommet en rød løber ud foran. Så jeg forstår helt ærligt ikke, hvad det er, Socialdemokratiet prøver på.

Ordføreren.

Enten er ordføreren meget, meget optimistisk, eller også har han måske lidt misforstået det forslag, jeg kom med. En ting er, at regeringen beslutter med sig selv, om den synes, noget er væsentligt eller ej. Det er ikke, fordi vi altid er sådan super, super imponerede over de kriterier, der bliver sat, for, hvad der er væsentligt, og hvad der ikke er væsentligt. Så derfor vil vi meget hellere have, at det bliver skrevet ned, sådan at det står i lovforslagene. For ellers er det jo bare noget, der foregår ovre hos regeringen. Så kan regeringen sidde i sine små lokaler og blive enig med sig selv om, om den synes noget er væsentligt. Nej, man må stå til ansvar over for Folketinget, og er noget væsentligt i forhold til verdensmålene og klimamålene, skal der laves en analyse.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Helt oprigtigt forstår jeg ikke ønsket om at prøve at få skabt en konflikt på et område, hvor vi burde stå sammen. For vi er jo enige om, at de her nye verdensmål er vigtige. Vi er også enige om, at de skal spille en rolle i Danmark. Det er jo også derfor, vi har placeret selve udmøntningen ovre i Finansministeriet, som er et af de vigtigste ministerier overhovedet, og som også har en rolle i forhold til alle de forskellige budgetposter. Så jeg forstår simpelt hen ikke forsøget på at skabe en konflikt om noget, der ikke er en konflikt. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke vil lade regeringen komme med sit konkrete forslag først.

Ordføreren.

Jamen regeringen har jo sagt, at regeringen selv vil foretage sådan en væsentlighedsvurdering. Den vil bare ikke dele den med Folketinget. Jeg vil sige, at jeg er enig i, at vi har haft et godt samarbejde. Det sagde jeg faktisk også i min ordførertale. Vi har på mange stræk haft et godt samarbejde. Vi er så måske ikke helt så imponerede over den måde, regeringen har tænkt sig at gennemføre det her på i Danmark. Det foretager vi stadig væk undersøgelser af og har diskussioner af. Men regeringen må dele den vurdering med os i Folketinget.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Tak. Jeg vil gerne takke ordføreren for at bakke op om intentionen og retningen i det her forslag og selvfølgelig kvittere for, at man vil prøve at finde ud af, om det kan rettes til, så der er flere, der kan være med i det. For selvfølgelig kan vi altid snakke om, hvordan man gør det så præcist som muligt. Det vigtige er netop, at vi forhåbentlig kan få et flertal for det her forslag, så Folketinget siger til regeringen: Det er absolut nødvendigt at konsekvensvurdere, hvis vi skal leve op til de her aftaler, som vi jo ikke har ret mange år at leve op til i.

Ordføreren.

Jeg kan bare udtrykke min enighed. Jeg er helt sikker på, at vi kan finde frem til det. Det er bare at skrive ordet væsentlig. Det er på samme måde, som der faktisk står i forbindelse med de fleste andre af de krav, vi har til lovene, nemlig at det handler om en vurdering af væsentlige påvirkninger. Det tror jeg ikke at vi kan blive uenige om, og jeg håber, at vi kan finde en formulering, så vi også kan få regeringen med.

Hr. Christian Juhl, værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg er enig langt hen ad vejen. Jeg vil gerne høre ordføreren: Forstår ordføreren, hvorfor Venstre på det her område vil skabe en konflikt om noget, vi tilsyneladende er enige om?

Ordføreren.

Det var faktisk et meget godt spørgsmål. Jeg stod selv og tænkte på det, men nu var det jo ikke mig, der heroppefra måtte stille spørgsmålene, da Venstres ordfører var på. Men nej, jeg kan ikke forstå, at man skal gøre det her til et problem. Jeg er helt sikker på, at det er noget, vi godt kan håndtere, og jeg vil sige: Lad os nu snakke om det og se, om ikke vi kan få regeringen på rette vej; ellers må vi jo ud at demonstrere på Slotspladsen eller noget.

Så siger vi tak til fru Mette Gjerskov og går videre i ordførerrækken til hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Beslutningsforslaget her – det vil jeg bare nævne for at minde om, hvad det egentlig er, vi diskuterer – går jo ud på at gøre det obligatorisk, at alle lovforslag, som behandles i Folketinget, skal vurderes, med henblik på hvordan de lever op til FN's 17 verdensmål og til Parisklimaaftalen.

Det er jo sådan, at der er en række ting, som i dag er obligatoriske at vurdere, bl.a. hvordan lovforslag har betydning for økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner, og tilsvarende for erhvervslivet, hvilke konsekvenser der er for miljø, EU-ret og administrative konsekvenser for borgerne. Det er de ting, der i dag er obligatoriske, og så er der også i dag mulighed for, at man kan foretage konsekvensvurderinger på alle mulige andre områder, hvor det måtte findes relevant for det emne, som lovforslaget omhandler.

Jeg vil gerne sige, at vi i Dansk Folkeparti mener, at det er fuldt ud dækkende og tilstrækkeligt for behovet. Vi undrer os over, at forslagsstillerne kommer med forslaget her. Vi er klar over, at FN's verdensmål også er noget, som Danmark har tilsluttet sig, det samme med Parisklimaaftalen, og det står vi da fuldt ud ved, men at ophøje FN's verdensmål og Parisklimaaftalen til at have sådan en særlig hellig status, som alt skal måles op ad, mener vi er at gå for vidt. Det kan man gøre i de tilfælde, hvor det er relevant. Jeg kan simpelt hen ikke se, når vi laver socialpolitik, hvorfor det så skal vurderes op mod Parisklimaaftalen, og jeg kunne komme med flere andre eksempler.

Vi frygter også, hvis beslutningsforslaget her bliver vedtaget, at det så vil blive brugt som løftestang til, at forslagsstillerne sikkert vil komme med andre beslutningsforslag, hvor andre ting skal ophøjes til at have en særlig status, f.eks. menneskerettighedskonventionen, flygtningekonventionen og flere andre ting, som vi i Dansk Folkeparti ikke finder relevant at blande ind i dansk lovgivning, og som vi ikke synes skal tillægges en særlig status.

Så med de ord skal jeg sige, at vi fra Dansk Folkepartis side afviser beslutningsforslaget.

Der er lige nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Christian Juhl.

Nu er det da vist sådan lidt meget at sige, at det har hellig status. Vi er jo i Folketinget, vi er ikke i kirken i øjeblikket. Mener ordføreren, at de nuværende kvalitetskrav til lovgivningen har en hellig status eller er et eller andet besværligt og bureaukratisk noget, som vi ikke har noget at bruge til?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke, men de obligatoriske krav, der er i dag, er meget bredt formuleret og dækker mange brede aspekter, mens de ting, som forslagsstillerne ønsker, er nogle særligt udvalgte områder som FN's verdensmål og Parisklimaaftalen, og det er immer væk ikke relevant i alle sammenhænge.

Hr. Christian Juhl.

Jeg kunne næsten fristes til at spørge: Hvor lang tid tror ordføreren det tager at skrive, at der ingen påvirkning er på de der krav, eller at det ingen konsekvens har? Men det gider jeg ikke spørge om, for det kan alle jo regne ud. Det tager 2 sekunder.

Jeg vil bare spørge: Mener ordføreren ikke, at vi med Parisaftalen og med de 17 verdenskrav faktisk står tæt på en kant, og at hvis ikke vi handler, hvis ikke vi gør det bedre og anderledes, end vi har gjort indtil nu, får vores børn og børnebørn altså nogle alvorlige, meget alvorlige problemer, f.eks. flygtningestrømme hen over Europa?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg mener bestemt, at FN's verdensmål er relevante. Det er de bare ikke i alle sammenhænge. Det samme er Parisklimaaftalen. Det er en aftale, som næsten alle verdens lande har skrevet under på, og som Danmark også er en del af, og den mener jeg bestemt at vi skal leve op til. Men den er bare ikke relevant at vurdere i alle sammenhænge, og det skal heller ikke ophøjes til en sådan særlig status. Det er noget, der skal vurderes i de tilfælde, hvor det er relevant.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Først vil jeg gerne takke ordføreren for nogle gode ideer, i forhold til hvordan vi ellers skal vurdere vores lovgivning. For det er da klart, at det altid er godt at have internationale aftaler med, når vi vurderer lovgivning.

Så vil jeg lige kommentere det, som ordføreren siger om socialpolitik. Jamen det er da i den grad vigtigt at se på de 17 verdensmål – verdensmål 3 om at sikre et sundt liv, fremme trivsel, verdensmål 4 om at sikre adgang til kvalitetsuddannelse, verdensmål 5 om ligestilling, verdensmål 11 om at gøre lokalsamfund inkluderende, sikre og robuste. Så socialpolitik har jo netop også noget at gøre med de her mål.

Så har jeg et spørgsmål: Hvordan vil ordføreren så sikre, at vi lever op til klimaaftalen, hvis vi ikke konsekvensvurderer? For hvis vi ser på Parisaftalen, kan vi se, at der jo er et punkt om ingen tilbageskridt, altså no backsliding, som der står i aftalen. Hvordan vil ordføreren have at vi lever op til det, hvis vi ikke vurderer det i forhold til lovgivningen?

Ordføreren.

Jamen vi lever allerede op til Parisaftalen i de skridt, som nu bliver taget. Men vi behøver jo ikke at vurdere, hver eneste gang vi laver lovgivning her i Folketinget, om det nu lever op til Parisaftalen. Hvad har socialpolitik med klimaaftalen at gøre? Hvad har retspolitik med klimaaftalen at gøre? Det kan jeg slet ikke se nogen relevans i. Men Dansk Folkeparti mener, at vi skal leve op til Parisaftalen, ja, og det arbejder vi jo allerede på i kredsen af klimaordførere.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Først blev jeg lidt overrasket, da jeg hørte, at vi allerede lever op til Parisaftalen. Det ville da være fantastisk.

Men så er det jo netop, at der kommer spørgsmålet om, hvad det er, der står i vejen, hvis man netop står med et forslag, der slet ikke har nogen indvirkning på det, og som ikke betyder, at vi tager tilbageskridt, som vi jo tager på en række områder inden for klima lige for tiden, men som f.eks. drejer sig om retspolitik og ingen indvirkning har på det. Altså, hvad er det, der er forfærdeligt i så at skulle skrive, at det ingen virkning har her, men hvor man så til gengæld tager verdensmålene ind, som vi har små 5.000 dage til at leve op til?

Ordføreren.

Jamen jeg besvarede det allerede i mit ordførerindlæg, hvor jeg sagde, at i Dansk Folkeparti mener vi ikke, at klimaaftalen eller verdensmålene skal ophøjes til sådan en særlig hellig status. Og det mener vi heller ikke at der er andre internationale konventioner der skal. Det ved jeg godt at spørgeren sikkert godt kunne tænke sig. Og jeg tror ikke helt på påstanden om, at jeg nu har givet ham gode ideer, for jeg tror, at ideerne var der i forvejen – de er bare ikke fremsat endnu.

Så er det fru Mette Gjerskov.

Jeg vil gerne indlede med at sige til Dansk Folkepartis ordfører, at jeg er imponeret. Jeg er imponeret, og jeg sad og tænkte: Hvornår kommer det? Det lykkedes simpelt hen at få udlændingepolitikken ind i det her forslag. Ej, det er imponerende, det må jeg sige – tillykke med det!

Men når vi så ser bort fra det, forstår jeg simpelt hen slet ikke argumenterne for at sige nej. Altså, der er jo andre ting, vi undersøger i forvejen. Jeg synes ikke, det lyder, som om Dansk Folkeparti overhovedet har taget stilling til lige præcis de her verdensmål. Verdensmålene berører jo alle mulige aspekter af samfundet, og det er derfor, det er vigtigt, at vi er opmærksomme på dem i alle mulige aspekter af samfundet – sundhed, uddannelse, ulighed. Det er ikke kun klima og bæredygtighed, det er jo alt muligt forskelligt.

Ordføreren.

Jamen jeg synes jo, det er relevant at vurdere det i de sammenhænge, hvor det er relevant. F.eks. når vi laver energipolitik, kan man godt vurdere det op mod målsætningerne på klimaområdet og i forhold til klimaaftalen, det er relevant nok, men ikke når man laver retspolitik – så har det ikke noget med klimaaftalen at gøre.

Fru Mette Gjerskov er også inde på, at FN's verdensmål er vigtige, og det er de da også, ja. Der er da ikke nogen af de 17 mål, som jeg har noget imod. Men lige så vel som at vi i Danmark har det med at erklære os for klimadukse, vil jeg sige i forhold til at erklære Danmark som verdensmålsduks, at der da godt nok er mange af de her verdensmål, som vi allerede har implementeret i Danmark eller er meget, meget tæt på.

Fru Mette Gjerskov.

Ja, det er noget, regeringen siger, og det er det, der er problemet – det er, at regeringen tror, at vi er kommet så langt. Der er stadig væk arbejde at gøre.

Det, der undrer mig, er, at Dansk Folkeparti, som jo ikke er et regeringsparti, ikke vil have den her sag i Folketingssalen. Det, Dansk Folkeparti siger i dag, er, at det overlader man til regeringen, og så kan de vurdere det ovre bag lukkede døre. Det er ikke en vurdering, som må komme herover i Folketingssalen og stå i lovforslaget. Og det undrer mig faktisk, for én ting er, at regeringen synes, det er meget praktisk, men vi andre må vel synes, at det er rarest, at det kommer i Folketingssalen hos de folkevalgte.

Ordføreren.

Nu er det så regeringen, man overlader det til at vurdere de her ting, og det har jeg faktisk været ret tryg ved i alle de år, jeg har siddet i Folketinget. Men der er jo stadig væk ikke noget, der forhindrer mig eller fru Mette Gjerskov eller de 177 øvrige folketingsmedlemmer i, hvis man synes, der er noget, der er ubelyst i et lovforslag, så at stille spørgsmål til det. Det er jo en praksis, der udleves ret aktivt her i Folketinget, og det har jeg da tænkt mig at fortsætte med, og det tror jeg også spørgeren vil.

Vi siger tak til hr. Mikkel Dencker og går videre til hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og de tilhørende 17 verdensmål udgør sammen med Parisaftalen en global vision for bæredygtig udvikling i verden. Det er en ambition og en dagsorden, Danmark også skal bidrage til at opfylde. Danmarks ambitioner på klimaområdet er velkendte. Vi ligger helt i front, når det gælder energieffektivitet og grøn energi. FN's verdensmål er en central del af Danmarks udviklingsbistand, for vi skal jo også huske på, at verdensmålene ligeledes er inkluderet i den nye udviklingspolitiske strategi, som et bredt flertal af Folketingets partier har bakket op om. Så Danmark går seriøst og målrettet til arbejdet med at nå de mål, som verdens lande er blevet enige om.

Nu til selve forslaget. Venstre er faktisk enig i intentionen, men frygter, at det kan blive meget bureaukratisk. Beslutningsforslaget vil gøre det obligatorisk, at der skal foretages de her konsekvensanalyser af lovforslag for at afklare lovforslagets positive eller negative konsekvenser. Det er faktisk Venstres ambition, at vi skal have mindre bureaukrati og mindre offentlig sagsbehandling – ikke mere. Beslutningsforslaget vil tvinge vores embedsfolk til at skulle producere en masse tekst, hver gang der kommer et nyt lovforslag eller beslutningsforslag. Det er mildest talt svært at se formålet med dette, for lige meget hvor mange analyser der bliver skrevet i forbindelse med hvert lovforslag, så gavner det jo hverken verdens fattigste eller klimaet.

I stedet bør vi forholde os til verdensmålene og klimaudfordringerne, når det er relevant, for der er mange lovforslag, hvor det absolut ikke giver mening at skulle beskæftige sig med FN's verdensmål eller klimaforandringer. Det betyder til gengæld ikke, at verdensmålene så er ligegyldige for lovgivningsarbejdet i Folketingssalen, og som det fremgår af regeringens handlingsplan, ønsker regeringen jo også, at lovforslag og andre tiltag fremadrettet bliver vurderet i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling i relevant omfang, og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige i forhold til selve forslaget. Det giver jo langt mere mening, end at vi skal til at vurdere alle forslag, uanset om de har det fjerneste med klimaet og bæredygtig udvikling at gøre eller ej.

Så alt i alt kan Venstre ikke støtte lovforslaget, og jeg skal også hilse fra Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Naser Khader, og sige, at det kan Det Konsevative Folkeparti heller ikke.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Mette Gjerskov.

Tak. Nu synes jeg, det var lidt mærkeligt, at ordføreren egentlig mest snakkede om al den udvikling, vi har lavet ude i udviklingslandene, og hvor gode vi var til det, og sådan noget. Det her handler jo om, hvad vi skal gøre i Danmark, og som jeg hører det, er den største anke mod det her beslutningsforslag, at det nok vil skabe en hel masse bureaukrati. Men bygger ordføreren det på et eller andet, som han ved noget om? Jeg har selv prøvet at være embedsmand og ja, det skærper pennen hos en embedsmand, at man bliver stillet til ansvar for at skrive et lovforslag sådan, at det gøres meget klart, hvad det har af konsekvenser. Men har Venstre lavet et eller andet større undersøgelsesarbejde af, at der bliver mere bureaukrati? Hvad ved vi om det?

Ordføreren.

Spørgsmålet er så, om Venstre har lavet et bureaukratisk analysearbejde om, om det vil generere mere bureaukrati. Svaret er nej, det har vi ikke. Vi ønsker faktisk mindre bureaukrati. I forhold til min fokus på, om det er uden for landets grænse eller internt i landet, er det jo ikke nogen hemmelighed – for det har jeg sagt mange gange – at vi fra Venstres side mener, at hvis man skal nå langt i forhold til et globalt perspektiv, skal hovedindsatsen også være på det udenrigspolitiske område. Det skal være i forhold til udviklingslandene og ved at sætte i relief, at vi kan gøre en kæmpe forskel i forhold til FN's verdensmål i en lang række lande. Betyder det så, at vi ikke skal gøre det i Danmark? Nej, det gør det ikke, og derfor har vi jo også samtidig sagt, at der selvfølgelig også skal være den fokus, der er. Men jeg vil jo gerne anholde det, som fru Mette Gjerskov sagde tidligere, om, at ligestilling skulle være det helt store indsatsområde i Danmark. Jeg bliver bare nødsaget til at sige fra Venstres side: Det at gøre det mest lige land i verden endnu mere lige er måske ikke et indsatsområde, vi skal bruge mange kræfter på, i betragtning af de mange ulige lande, der også findes.

Fru Mette Gjerskov.

Så nu fik ordføreren mig lige op i det røde felt. Det var ikke ligestilling. Det var lighed og ulighed og ikke ligestilling mellem kønnene, men f.eks. mellem rig og fattig. Vi har mennesker, hvor vi alene på baggrund af deres uddannelse eller mangel på uddannelse kan identificere, at de lever 10 år kortere end dem, der er højtuddannede. De får sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de ryger ud af arbejdsmarkedet, de har sværere ved at håndtere sociale begivenheder, de er mere syge, og de har en dårligere livskvalitet, og det ved man alene er på grund af deres uddannelse. Mener ordføreren så ikke ærlig talt, at der stadig væk er lidt at gøre i Danmark?

Ordføreren.

Jo, med en understregning af lidt. For hvis vi kigger på det her med et globalt fokus, kan vi jo se, at der er så mange lande, hvor det, hvis vi bare flyttede 1 millimeter dér, så ville betyde voldsomt meget for de her borgere. Derfor mener jeg jo ikke, at vi skal diskutere, om det mest lige land i verden måske lige skulle være der eller der, og at det er det, vi skal sætte al vores fokus på og bruge al vores taletid på. Der må jeg indrømme, at jeg er dybt uenig, og derfor prøver jeg at lave den her balance, hvilket fru Mette Gjerskov åbenbart ikke helt hører. Det kan godt være, at det er, fordi jeg ikke er tydelig nok, men hovedfokusset bør være på det udenrigspolitiske. Men det betyder ikke, at vi skal glemme Danmark.

Hr. Christian Juhl.

Man skulle næsten tro, at de kvalitetskrav, som ordføreren selv har været med til at indføre i de nuværende love, er bureaukrati, der burde væk. Hvorfor er det aldrig foreslået? Det tænker jeg tit over, også når man siger sådan nogle ting, for det vender jo pilen tilbage igen. Når jeg har set, hvad forslaget handler om, går jeg først ned og kigger, og så siger jeg: Hvilke konsekvenser har det? Fedt, det giver lige et overblik. Det tager et sekund for mig, og der er nogle embedsfolk, der har lavet et godt og grundigt stykke arbejde før dette. To linjer mere ville gavne mig rigtig, rigtig meget, for det ville gøre mig opmærksom på: Husk nu lige at tænke på klimåmålene, husk lige også at tænke på verdensmålene, når nu du gennemgår det her forslag.

Det ville være det lille nøk, som hver dag fik mig til at tænke på, at det her forslag skal vi også lige overveje. Dermed bruger vi jo kræfterne fornuftigt til at lave de mange små skridt fremad. Vi har vel også hele tiden tjent på at være foran. Vi har været foran med udviklingsbistanden, lige siden jeg var 20 år, og vi er det stadig væk, fordi vi bliver ved med at prøve at komme foran.

Tak. Så er det ordføreren.

Tak for, at Enhedslisten stadig væk synes, vi er i front i forhold til udviklingsstøtte, det er jeg glad for, og det er jeg enig i.

Det, som jeg sagde til fru Mette Gjerskov tidligere, vil jeg bare sige igen til Enhedslisten: Jeg forstår ikke, hvorfor man prøver at få en konflikt ud af det her. Jeg forstår ikke, at man, når regeringen klart har sagt, at man i øjeblikket er i gang med at udarbejde modeller for, hvordan man skal sørge for, at man kan udmønte handlingsplanen, så ikke venter på at se, hvordan det kommer til at fungere i praksis, før man fremsætter sit forslag. Jeg forstår det ikke. Man må virkelig have en dyb, dyb mistro til blå side af salen, i forhold til at vi ikke ønsker det samme med hensyn til verdensmålene, som man ønsker fra Enhedslistens side. Fair nok, det må man jo gerne have, men måske man bare lige skulle vente og se tiden an, når vi fra regeringens side har sagt, at der allerede kommer nogle konkrete modeller lige efter sommerferien. Jeg forstår ikke, at man ønsker at skabe en konflikt, hvor der faktisk ikke er en, for vi ønsker nemlig at udmønte verdensmålene.

Hr. Christian Juhl.

Nu er det ikke forslagsstillerne, der prøver at skabe en konflikt, det er sådan set ordføreren selv, der råber og skælder ud og gør ved over, at vi blander os. Tænk, hvis vi havde en regering, der omfavnende og inkluderende sagde til oppositionen: Der er et godt forslag – ved I hvad, det tager vi med. Skulle vi ikke tage at starte med at beslutte det. For vi ved jo godt, at det skal med som en lille del, men vi har meget, meget mere visionære ting, vi også vil have med. Og så kunne man invitere oppositionen med i forhold til at få det lavet til noget fælles. For hvis vi skal nå de her mål, skal vi være fælles om det. Så kan det ikke nytte noget, at man sidder og skælder oppositionen ud for at komme med nogle forslag før tid.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg beklager dybt, hvis jeg taler for højt i forhold til hr. Christian Juhls temperament, det beklager jeg dybt. Jeg taler, så man kan forstå mig, og forhåbentlig, så også selv hr. Christian Juhl kan forstå, hvad jeg siger.

I forhold til det rent konkrete hvem er det så, der skaber konflikten? Hvem er det, der fremsætter beslutningsforslaget? Det gør Alternativet og Enhedslisten. Man vælger altså at fremsætte et beslutningsforslag, før man ser, hvad det egentlig er, regeringen kommer med. Jeg vil altså nok sige, at dem, der starter konflikten, er dem, der prøver at skyde det her ind.

Tak. Så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Det er godt nok nyt, at det at fremsætte et beslutningsforslag skulle være at starte en konflikt. Hold da op, så har vi mange konflikter her i Folketingssalen. Jeg troede, at det hed debatter og demokrati. Det gør det så åbenbart ikke.

Når vi ikke venter med at fremsætte det her, er det jo, fordi vi allerede er 1½ år inde i forhold til både klimaaftalen og i forhold til verdensmålene. De blev besluttet i 2015, og vi skriver nu 2017. Vi skal nå de her 17 verdensmål inden 2030. Der er gået 1½ år ud af 15 år, så vi har travlt.

Jeg har et spørgsmål. Jeg kunne godt tænke mig ligesom at høre nærmere om det her med – ordføreren var inde på det – at det ikke er opmærksomhed på det eller viden om det, der ændrer noget for de fattigste på jorden eller for moder jord. Men hvordan kan opmærksomhed på og viden om konsekvenserne af lovgivning, vi laver, ikke være til gavn for vores jord og for de fattige, der har behov for hjælp?

Ordføreren.

Jeg ved godt, at vi danser rundt omkring det her med konflikt eller ikke konflikt. Det er jeg faktisk træt af, for jeg ønsker jo ikke konflikt. Derfor forstår jeg ikke, at man ikke holder fast i den positive ånd, der faktisk var omkring den udviklingspolitiske strategi, hvor vi alle sammen inklusive Alternativet, men minus Enhedslisten, gav hinanden hånden på, at vi ønsker at sørge for, at arbejdet for verdensmålene bliver implementeret i forhold til vores udviklingsstrategi. Og i forhold til den interne debat har vi set en handlingsplan fra regeringen, og man siger nu, at man vil lave nogle konkrete modeller.

Jeg må indrømme – og det kan godt være, at det bare er, fordi jeg har erfaring fra mange, mange års arbejde i lokalpolitik, hvor man var enig om at nå målet i stedet for at skulle bruge tiden på ævl og kævl, undskyld jeg siger det – at jeg så hellere ville have, at man så tiden an, og så kunne man bagefter angribe regeringen, hvis det, regeringen gør, ikke er tilfredsstillende nok. Men bare den åbning kommer der jo ikke fra Alternativet. Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår det. Oprigtig talt forstår jeg det ikke.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Ævl og kævl, hold da op! Og konflikt? Den eneste, der har talt om konflikt, den person, der startede med at tale om konflikt, er sådan set Venstres ordfører. Altså, vi har ikke tid til at være tålmodige. Vi har 15 år. Vi har en Parisaftale, som også skal nås. Vi har et klima, som lider, og en jord, der lider, og det er derfor, vi siger: Lad os nu komme i gang. Og der kunne Venstre jo også sige: Gud, et godt forslag, lad os nu tage det med, så vi kommer videre i arbejdet, og så vi ikke laver tilbageskridt inden for klimaområdet.

Jeg forstår simpelt hen ikke Venstres holdning i den her sag.

De højere magter må ikke påkaldes i argumentationen.

Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Man har jo fra regeringens side gjort noget, der er endnu bedre, og det er, at før forslaget blev lavet og sendt ind i forsøget på så at få skabt den her debat, har regeringen sagt, at man vil lave nogle konkrete modeller for, hvordan og hvorledes man vil udmønte handlingsplanen. Og ja, det kan da godt være, at Alternativet vil have en plan i næste uge, men god regeringsskik er også, at man skal gøre tingene bare en lille smule gennemarbejdet. Derfor håbede jeg, at der var en smule tålmodighed, så man måske havde set de her modeller, før man kom med sådan et forslag her.

Fru Pernille Schnoor.

Tak. Jeg undrede mig også over et par ting i ordførerens tale. Jeg står og skal til Ukraine i morgen og repræsentere det her tværpolitiske netværk, som vi har fået her i Folketinget – og det er jo meget imponerende, så mange der deltager i det – og hvor jeg skal fortælle om, hvordan vi arbejder med bæredygtighedsmålene her i Danmark. Og vi må nok erkende, at vi ikke er kommet særlig langt, og at der ikke er så meget at fortælle endnu.

Jeg undrer mig lidt over udlægningen, og hvorfor ordføreren ikke er positiv over for det her. Der bliver talt meget om udenrigspolitik, at det er der, hvor det er så relevant. Det harmonerer ikke rigtig, synes jeg, med, at vi faktisk har forpligtet os til at implementere det over hele linjen i Danmark.

Ordføreren.

Altså, jeg må indrømme, at jeg slet ikke forstår det, hvis spørgeren synes, der ikke bliver gjort noget. Det er jo sådan, at der er blevet lavet en konkret udviklingspolitisk strategi, hvor Alternativet er med, og hvor de 17 verdensmål er en rød tråd igennem hele strategien. Der er kommet en konkret handlingsplan i forhold til både det interne perspektiv og det eksterne perspektiv, som finansministeren og udviklingsministeren har været bannerførere for. Og så har regeringen også sagt, at man lige nu er godt i gang med at få udarbejdet nogle modeller for, hvordan man skal implementere handlingsplanen.

Undskyld, at jeg siger det ligeud: Det lyder for mig, som om man faktisk har gjort ret meget. Og efter hvad jeg har kendskab til som udenrigsordfører, er der en lang, lang række lande – deriblandt det land, som spørgeren rejser til – som ikke har nær det tempo, som vi faktisk har i Danmark.

Spørgeren.

Jeg synes, det er positivt, at vi er kommet i gang og har fået lavet et tværpolitisk netværk, og at regeringen er i gang med noget. Og jeg synes egentlig også, at finansministeren er meget mere positivt indstillet over for at få implementeret det her i Danmark og på tværs af lovgivning, uddannelse osv. Så det er hele den hjemlige del af det, som jeg undrer mig over at ordføreren har så lidt fokus på.

Ordføreren.

Det følger lidt med jobbet, i betragtning af at jeg er udenrigspolitisk ordfører. Derfor er det jo sådan, at jeg som ordfører selvfølgelig har det fornødne store indblik i, hvad der sker på den udenrigspolitiske scene. Men som jeg nu har sagt gentagne gange – gentagne gange – så er der jo blevet vedtaget en handlingsplan, også i forhold til den interne vinkel, som finansministeren er bannerfører for. Det er jo ikke for sjov, at man har involveret finansministeren og dermed også hele Finansministeriet. Det er for at vise alvoren i det, nemlig at det her altså er noget, der kan afspejle sig inden for alle budgetområder.

Hr. Kristian Hegaard.

Jeg kan ikke lade være med at studse over, at ordføreren bliver ved med at sige, at vi skal vente og se tiden an. Er ordføreren ikke enig i, at det rent faktisk haster med at gøre noget ved FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål – at de er så vigtige, at det haster? Hvornår forventer ordføreren at den her omtalte model for, hvordan vi kan presse lidt ekstra på for at overholde de her mål, bliver præsenteret?

Ordføreren.

Tak for det konkrete spørgsmål. Det bliver lige efter sommerferien, har jeg hørt, og justitsministeren bekræftede det jo også tidligere under debatten. Og handlingsplanen er allerede vedtaget.

Så er det heldigvis også dejligt, at Folketinget er gået sammen om den her tværpolitiske gruppe – den er jeg selv medlem af – og dermed er der også rig lejlighed til at debattere det på kryds og tværs af de politiske partier. For jeg er helt enig i, at de her verdensmål er ekstremt vigtige. Så kan vi diskutere, og det skal vi nok få mange debatter ud af, hvor fokus skal være, om det skal være udenrigs eller indenrigs, eller hvad det skal være, og de debatter ser jeg frem til.

Kristian Hegaard.

Det er jo godt, at det kommer efter sommerferien, for det er netop noget, der haster, noget, vi skal gøre noget ved hurtigst muligt. Så jeg vil da bare opfordre til, at det så går hurtigt med at få det indarbejdet, når først det er præsenteret, og at man måske er åben over for, at vi kan være endnu mere ambitiøse end det, der bliver lagt op til, så vi virkelig kan få sat skub i det her. Er ordføreren ikke enig i, at det måske kunne være godt at skubbe lidt ekstra på og være endnu mere ambitiøs om de her meget, meget vigtige mål?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, vi allerede er ekstremt ambitiøse. Altså, hvis man læser vores udviklingspolitiske strategi, som er den første nogen sinde, vi har lavet – den første nogen sinde – så kan man se, at der skrives om verdensmål igen og igen. Det er en rød tråd igennem det hele. Og handlingsplanen, som finansministeren og udviklingsministeren har fremlagt, synes jeg også er ekstremt ambitiøs. Derfor har jeg selvfølgelig tillid til, at modellerne også bliver ambitiøse.

Tak til hr. Michael Aastrup Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak til formanden. Jeg tror, at den danske befolkning rigtig, rigtig gerne vil være med til at gøre noget ved det her og også rigtig gerne vil have, at deres folkevalgte gør alt, hvad de kan, for at de overhovedet kan være med til at gøre noget.

Jeg ønsker ingen konflikt om det her. Jeg undrer mig over, at man kan træde gamle, sure mænd i regeringen så meget over tæerne, at man har fået så blodfattig en debat, som man har fået her. Jeg troede egentlig, Venstre kunne levere noget på det her område, kunne bidrage og have så meget overskud, at de turde sige til oppositionen: Hey, det er en god idé, den tager vi med! Men nej, selv på så relativt overskueligt et område som det her siger man, at det er et problem, og det er en konflikt, og jeg ved ikke hvad. Det er ting, som med relativt få kræfter kunne iværksættes og prøves af, og hvis man var bange for det, kunne man sige, at vi skulle prøve at se, hvordan det går de første 2 år, de første 3 år, og hvis det er rent bureaukrati og spild af tid, kunne man da sige: Nå, men så prøver vi noget andet. For så har regeringen da garanteret fundet på noget endnu bedre.

Det er ikke sådan, vi plejer at arbejde i Enhedslisten eller der, hvor jeg kommer fra, i fagforeningerne. Der prøver man i ledelsen at spørge folk, om de har nogle gode ideer, om der kunne findes en genvej, om man har overset noget, og så prøver man i fællesskab at trække læsset, og det bør vi gøre, især når vi har ryggen mod muren, og især når vi bevæger os helt ude på kanten og det er blevet alvorligt, når vores børn og børnebørn engang kommer dertil. Det her er eksistentielle mål, der er stillet op for menneskeheden. Det er ikke noget, man skal lave med venstre hånd, bare for at kunne sige, at man har gjort det, og så få et kryds i karakterbogen. Det er konkrete ændringer, der skal laves hver eneste dag i de næste 5.000 dage, hvis det her skal lykkes. Det er derfor, det er så skuffende, hvis en regering siger: Hm, det tager vi senere!

Egentlig havde jeg tænkt, at jeg bare kunne nøjes med at sige, ligesom jeg har sagt andre gange: Regeringen er født i trillebørens tegn, de skal både løftes og skubbes for at komme fremad. Men så får vi jo ingen dialog, så det duer ikke at sige i den her sammenhæng. Derfor prøver jeg at appellere til den sunde fornuft, der trods alt må være inde bag ved ethvert Venstrehjerte – det gælder for den sags skyld også Konservative og Liberal Alliance – i det her spørgsmål, ved at sige: Det er også jeres børns overlevelse, det drejer sig om. Det er sådan set ligegyldigt, om man er rig eller fattig i dag. Vores næste generationer kommer til at lide under det her. Man kan ikke købe sig fra det om 30, 40 og 50 år, det kan ikke lade sig gøre. Det er en global trussel, der rammer os, hvis vi intet gør.

Derfor skal vi tage nogle skridt. Her er et lille, forsigtigt skridt, og jeg vil endda sige, at hvis regeringen havde kritiseret os for at sige, at det her ikke er visionært nok, så ville jeg have sagt: Fuldstændig rigtigt. Undskyld! Det var lige en idé, vi fik på nuværende tidspunkt, men vi skal nok gøre os umage til næste gang. Vi skal også nok love, at hver eneste gang, vi kommer på en god idé, vil vi smide den på bordet – det gør jeg i hvert fald på egne vegne – og hvis ministeren ellers vil invitere til forhandlinger og inspirationsmøder og den slags, kommer jeg hver eneste gang, det lover jeg. Derfor vil jeg også godt bede om, at man lige prøver at vende den positive side til, den må da være et eller andet sted. Ellers frygter jeg da for, hvordan de stakkels folk, der har meldt sig ind i Venstre, har det, medmindre hr. Michael Aastrup Jensen kommer til møderne og siger: Nu skal I ikke komme for godt i gang, vi har en plan. Stakkels folk!

Det er en stor og mangfoldig indsats, der skal til, og det her synes jeg er et rigtig godt redskab. Vi har prøvet det af siden 2005 eller 2008, eller hvornår det blev indført, på en række områder, og jeg er ikke i tvivl om, at der dengang var nogle, der sagde: Hvad er det her for noget bureaukratisk noget? Det skal vi da ikke have stående i lovgivningen. Det skal regeringen nok tage sig af. Men det har vi jo vænnet os til. Det er endda sådan, at når jeg spørger både DF'erne og Venstre, om det er noget bureaukratisk skidt, vi har, for så skal vi da have det ud, lyder svaret: Nej, det er det ikke, det er godt nok med det, vi har, men det skal nu heller ikke gå for vidt. Jo, det skal gå for vidt, for vi står nemlig med ting, som vi aldrig har stået med før, hverken i hr. Michael Aastrup Jensens tid, i min tid, eller for den sags skyld i forhold til andre herinde, der er ældre end mig.

Det her er så vigtigt, at vi er nødt til at handle, og der kunne vi tage det første skridt, når vi alligevel skal revidere vores lovgivninger, og vurdere, hvilke konsekvenser det vil få for alt muligt, og så udvide i forhold til miljøkonsekvensen, til konsekvensen for den tredje verden, til konsekvensen for uligheden. Det er ikke svært for en rigtig dygtig embedsmand at lave. Det tager ikke længere tid. Der er selvfølgelig nogle flere, der skal bidrage, og der, hvor det er overflødigt og ikke har noget med lovgivningen at gøre, tager det 2 sekunder at skrive, at det ingen konsekvenser har. Man kan på sin computer få sådan en autofunktion, hvor man trykker én gang på en knap, og så står der »ingen konsekvenser«.

Jeg mener, at der ingen undskyldning er, det er kun et forsøg på at forhale tingene ligesom med de andre ting. Nu har vi brugt 2 år, og vi har endnu ikke taget ét konsekvent skridt, kære regering. Se nu at komme ud af røret!

Det har konsekvenser, når man overskrider taletiden.

Men der er nu en kort bemærkning fra hr. Michael Aastrup Jensen. Værsgo.

Nu skal jeg jo passe på, om jeg overhovedet kan stå op på mine gamle ben. Men tilbage til det, det egentlig handler om, nemlig hvordan og hvorledes vi sikrer, at vi også har opfyldt verdensmålene i 2030. Vil Enhedslisten ikke erkende, at Danmark er et af de lande, der faktisk er i front? Vi har det som en rød tråd i vores udviklingsstrategi, som alle minus Enhedslisten er med i, vi har lavet en handlingsplan, og regeringen har igen og igen og en gang til sagt, at der kommer nogle konkrete modeller. Udmøntningen er endda også placeret i Finansministeriet. Er vi ikke en af de nationer i verden, der er mest i front med det her? Og prøver man dermed så ikke at skabe en konflikt, hvor der ikke er en konflikt?

Ordføreren.

Jeg siger lige en gang helt stille og forsigtigt: Jeg ønsker ingen konflikt, jeg ønsker handling på det her område. Om så jeg skal stå på hovedet fra nu af og til midnat, vil jeg gerne inspirere regeringen til handling. Hvis jeg havde troet på, at strategien og handlingsplanen ville bære os i mål på de her områder, så havde jeg stemt for den. Men det tror jeg ikke på. Jeg tror ikke på, at vi kommer i mål i det her tempo. Jeg har kigget på andre lande. Der er andre lande, der er meget, meget længere end os – heldigvis da – og jeg håber også, at det på nordisk plan og europæisk plan vil bruges til, at vi kan inspirere hinanden, og at det også vil inspirere vores regering, så man kigger lidt hen over Sundet og ned i Europa og siger: Hov, der var en idé. Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken en gang til her.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Jeg tror, at vi alle sammen af hensyn til hr. Christian Juhls helbred nok vil anbefale ham ikke at stå på hovedet og alt muligt andet. Det kan hurtigt ende galt. Men i forhold til det, vi igen nu prøver at få skabt en eller anden diskussion om, hvor vi jo egentlig er enige, nemlig verdensmålene, hvad er så helt nøjagtig grunden til, at der skal laves et lag, hvor man går ind i hvert enkelt lovforslag? Er det en mistro til, at regeringen kommer med en konkret model, eller er det, fordi man mener, at der i dag i et lovforslag skal være ni punkter, der skal gennemgås, i stedet for som i dag otte punkter?

Ordføreren.

Næh, det viser jo, at det er en god måde at huske hinanden og sig selv på, at man skal være opmærksom på noget vigtigt, og der findes ikke noget, der er vigtigere i øjeblikket. Et par af de andre punkter kunne godt tages ud for min skyld, hvis vi skal prioritere, men de her to ting er det absolut vigtigste for alle politikere i det her Folketing. Ergo er vi nødt til at gøre et eller andet. Her er så ét forslag, for på den måde ville vi tænke på det, hver eneste gang vi tog en beslutning herinde, og det ville dog være en start at tage et lille nøk i den rigtige retning hver eneste gang.

Tak til hr. Christian Juhl. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Jeg får næsten lyst til at lægge ud med at sige, at jeg personligt faktisk vil love at stemme for beslutningsforslaget, hvis hr. Christian Juhl så står på hovedet fra nu af og til midnat. Men det står helt for min egen regning og ikke for Liberal Alliances regning. Så i stedet for vil jeg sige, at når der i dag i de forskellige ministerier udarbejdes en lovtekst, skal den allerede på nuværende tidspunkt indeholde en lang række punkter, som redegør for lovforslagets konsekvenser på bestemte områder. Det giver et godt overblik, og områderne er udvalgt, fordi de generelt er relevante for bedømmelsen af et lovforslag.

Nu vil forslagsstillerne så tilføje endnu et obligatorisk punkt, nemlig en konsekvensanalyse af det danske bidrag til opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål. Jeg sætter stor pris på og er fuldstændig enig i, at hvor det er relevant, skal der være fokus på de globale konsekvenser af lovforslag fremsat i Danmark. Derfor mener jeg og Liberal Alliance heller ikke, at det skal gøres ved at indføre endnu en obligatorisk konsekvensanalyse i lovforslagene – for det første, fordi det formentlig ikke vil være relevant for en lang række lovforslag, og for det andet, fordi der allerede i dag foretages en analyse af de miljømæssige konsekvenser, og herunder vil klimamålene ofte falde. Så de er sådan set allerede dækket ind under de eksisterende punkter. Mig bekendt har regeringen også oveni allerede med sin handlingsplan for Danmarks opfyldelse af FN's verdensmål tilkendegivet, at relevante lovforslag vil blive vurderet i forhold til verdensmålene.

Så vejen er faktisk allerede banet for de relevante konsekvensvurderinger. Det eneste, man dermed reelt får ud af at gennemføre det konkrete beslutningsforslag, er nogle unødvendige obligatoriske administrative opgaver i ministerierne, som ikke umiddelbart synes at højne lovkvaliteten og overskueligheden. Så fremgår det jo i øvrigt heller ikke af beslutningsforslaget, hvordan de unødvendige ekstra opgaver skal finansieres. Så Liberal Alliance kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Christian Juhl. Værsgo.

Jeg håber, at ordføreren er med på, at de ting, vi har stillet som krav i kvalitetskravene til lovgivningen, er obligatoriske. Jeg håber også, at ordføreren har lagt mærke til, hvis han er kommet så langt i teksten, at der faktisk jævnligt står ingen konsekvens på nogle forskellige områder. Det er klart nok. Og det vil sige, at vores embedsfolk kender proceduren, kender måden at arbejde på. Vi kender måden at læse teksten på, det vil sige, at det ikke er noget nyt, vi skal i gang med. Det er bare, at nu står vi i en helt anden situation, hvor vi aldrig har haft så afgørende ting at vurdere en lov op ad, som vi har med de 17 verdensmål og med Parisaftalen. Så må ordføreren vel mene, at de ikke er væsentlige i forhold til de andre krav, vi stiller til en lovgivning. Er det sådan, at de 17 mål og Parisaftalen er mindre væsentlige end det, vi vurderer i nuværende kvalitetsmål?

Ordføreren.

Jeg mener, at de nuværende kvalitetsmål er meget væsentlige, og som jeg også sagde, så ligger klimamålene ofte inde under de miljømæssige konsekvensvurderinger, og regeringen er på vej med en model for, hvordan det her skal håndteres. Så derfor kan hr. Christian Juhl jo fremadrettet forestille sig, at der står ingen konsekvens, når der ikke står noget, og når der ikke står noget, er det så, fordi det ikke er relevant at foretage en konsekvensanalyse i forhold til det pågældende lovforslag. Skulle hr. Christian Juhl så i øvrigt tvivle på det, har hr. Christian Juhl jo også altid muligheden for at stille et opfølgende spørgsmål til det konkrete lovforslag og formulere det, således at ministeren og ministerierne har mulighed for at svare på, om det har konsekvenser i forhold til verdensmålene eller til klimaindsatsen i Danmark.

Hr. Christian Juhl.

Det blev en gang sort tale for mig, det må ordføreren undskylde. Men vi laver det alligevel, når vi i dag skriver, at det ingen relevans har. Hvis vi skulle føje to linjer mere på og vi har et mere oplyst grundlag at tage stilling til et lovforslag på, ville det så alt andet lige ikke være en fordel? I øjeblikket har vi ingenting. Regeringen har ikke præsteret noget konkret, ud over nogle papirer, indtil nu. Det har ordføreren heller ikke selv, og vi har kun 5.000 dage tilbage at lave handlingerne i. Vi skal vel snart til at have nogle redskaber, f.eks. de her to?

Ordføreren.

Der, hvor jeg kommer fra, og hvor hr. Christian Juhl jo også selv kommer fra, ville man måske sige, at det vel ikke haster mere, end det jager. Som ministeren jo også allerede har redegjort for, som er blevet nævnt flere gange af andre ordførere her fra talerstolen, kommer der jo modeller på bordet, sådan som jeg har forstået det, lige efter sommerferien.

Fru Mette Gjerskov.

Tak. Før spurgte jeg Venstres ordfører, om man havde nogle beregninger af, hvad det her ekstra bureaukrati, som man så bekymret for, kostede, og så fik jeg at vide, at det bare var bureaukratisk, altså, man havde ikke lavet nogen beregninger, man påstod bare, at det er bureaukrati. Nu er Liberal Alliances ordfører jo også fra et regeringsbærende parti, og han er så høflig, så han kalder det unødvendige administrative opgaver i stedet for bureaukrati. Men jeg vil gerne vide, om ordføreren fra Liberal Alliance så er i besiddelse af en analyse, et papir, et notat, en redegørelse, en eller anden undersøgelse, som viser, at det her giver ekstra administrative opgaver.

Ordføreren.

Jeg kan forsikre spørgeren om, at det har jeg ikke og det har Liberal Alliance heller ikke. Det tror jeg måske er helt indgroet og intuitivt for Liberal Alliances folketingsmedlemmer, når vi på lang afstand kan spotte bureaukrati eller unødvendige administrative opgaver – en anden formulering, som jeg også anvendte tidligere – for ministerierne.

Fru Mette Gjerskov.

Intuitivt – Liberal Alliance baserer sin politik og sine argumenter på intuition! Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg ville jo bare have sagt, at det var løse påstande. Det synes jeg faktisk er bedre, end hvis det er intuition, for så lyder det, som om I sidder i en rundkreds og noget halleluja på en eller anden måde, men altså intuition! Jeg kunne godt tænke mig, om regeringen kunne levere lidt konkret information om, hvad der er baggrunden for argumenterne, i stedet for at det bare er intuitivt.

Ordføreren.

Rundkreds – det er vist Alternativet, der bruger det. Vi sidder faktisk også i vores gruppelokale i en rundkreds. For mig at se er det helt oplagt, at det her vil føre til mere administrativt bøvl eller unødvendige administrative opgaver i ministerierne. Det behøver jeg ikke nogen større analyse af, for det kunne også bare kaldes et værdipolitisk spørgsmål, at man ikke ønsker at sætte medarbejdere i ministerierne til at foretage sig noget, som ikke er relevant.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Tak. Jeg kan huske en tidligere statsminister, der på det groveste blev voksenmobbet, fordi han sagde, at der kommer en god løsning i morgen. Nu har vi først hørt Venstres ordfører og nu også Liberal Alliances ordfører sige: Der kommer en god løsning fra regeringen efter sommerferien. Men hvorfor kan det her ikke spille ind i den gode løsning, hvorfor ikke sige, at her er der faktisk et rigtig godt redskab? Jeg går ud fra, at ordføreren er bekendt med Parisaftalen og Parisaftalens ordlyd om, at der ikke må ske tilbageskridt, altså ikke noget med at glide langsomt tilbage, men hvordan vil man sikre det, så længe vi kun konsekvensvurderer det miljømæssige, som det ofte falder ind under? Hvis vi sidder og laver noget lovgivning og vi har skrevet under på, at vi ikke laver tilbageskridt inden for klimaområdet, hvordan vil vi så sikre det, når det kun er ofte, og når det ikke lige er altid, det ligger inde under miljøområdet, for det er sådan nogle gange, kan vi forstå?

Ordføreren.

Det er, når det er relevant, når det vurderes til at være relevant. Det er sådan set det korte svar på det.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Men nu er det ikke noget, der er blevet vurderet på nogen af de lovgivninger, der er lavet inden for det sidste halve års tid, og som faktisk har haft relevans for Parisaftalen. Der har ikke ligget nogen beskrivelse af, hvad vurderingen er i forhold til opfyldelsen af Parisaftalens mål. Så hvordan skal vi stole på, at det ofte måske kommer til at ligge inde under det i fremtiden?

Ordføreren.

Som jeg også sagde til hr. Christian Juhl før: Hvis det ikke står der, er det, fordi det ikke er vurderet til at være relevant. Og hvis ikke hr. Rasmus Nordqvist eller andre af Folketingets medlemmer stoler på det, har man jo den mulighed, som jeg ved også allerede bliver benyttet i stor stil, at stille opfølgende spørgsmål til konkrete lovforslag, og det kan så formuleres, i forhold til om det konkrete lovforslag har nogen konsekvenser i forhold til opfyldelse af klimamål eller bæredygtighedsmål.

Tak til hr. Carsten Bach. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Kristian Hegaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det Radikale Venstre er kæmpe store tilhængere af FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål. Det er vigtigt, at vi har internationale mål, der gør, at så mange som muligt arbejder i samme retning. Alle mål og aftaler, der giver børn ... [Lydudfald] ... grønnere sted, er vi fuldstændig klar på. Nogle af dem kunne selvfølgelig godt være mere ambitiøse, bl.a. på klimaområdet, og det må vi arbejde ihærdigt videre på. Derfor kunne man i weekenden i en kronik i Politiken med glæde notere sig, at der er en grøn sammensætning af partier, inklusive Det Radikale Venstre, der gerne vil endnu mere grønt, endnu mere klima og har masser af forslag til det, som bare venter på at få flertallet og muligheden.

Når vi har de her globale mål, skal de selvfølgelig også følges op af konkret handling, ellers er det jo ligegyldigt. Med de udfordringer, vi står over for globalt set, kræver det globale løsninger, lige såvel som det kræver løsninger lokalt i Danmark, hvor vi skal overholde og gennemføre vores andel af målene. Det er naturligvis noget, vi skal være opmærksomme på, hver gang vi arbejder konkret med politik her i salen. Derfor hilser vi det velkommen, at der her er forslag til, hvordan vi kan sikre denne løbende opfølgning og opmærksomhed på verdensmålene og klimamålene; de positive intentioner kan vi fuldt ud støtte.

Det, der er vigtigst for os, er, at man ikke indfører et unødigt ekstra bureaukratisk element i lovbehandlingen, og det vil man gøre, såfremt man alle steder skal indbygge et sådant afsnit – også i tilfælde, hvor det ikke er relevant. Det vil f.eks. ikke give mening, hvis vi i forbindelse med vores lovbehandling i eftermiddag omkring vederlag brugte hele tabellen omkring de 17 verdensmål, fik krydset en masse af og lagt til og trukket fra. Så der er måske nogle tilfælde, hvor det ikke giver den store mening. Der er jo allerede, som det også er blevet anført, både i forhold til miljø og klima, nogle elementer af forhold, der skal indarbejdes i lovforslaget.

Derudover er det selvfølgelig glædeligt at høre, at regeringen godt vil gå endnu længere, end man gør i øjeblikket, og det glæder vi os til at se endnu mere til efter sommerferien. Vi er spændt på, om man kan gøre det på en god måde, hvor vi bliver endnu mere ambitiøse på de her meget vigtige mål. Så regeringen kan være helt sikker på, at Det Radikale Venstre uanset hvad vil puste og ånde regeringen i nakken, så ambitionerne bliver så store som muligt for klimaet, for børnene herhjemme, og for at vi opfylder de her verdensmål, så vi på den måde både får handling og opfølgning på de vigtige indsatser, der skal til, for en grønnere klode og bedre muligheder for verdens børn.

Der er en kort bemærkning til hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til hr. Kristian Hegaard for ordførertalen, som jeg synes rigtig godt om. Jeg er fuldstændig enig i, at der selvfølgelig ikke skal sidde nogle embedsfolk og lave en ufattelig masse arbejde, når det ingen konsekvenser har, f.eks. i forbindelse med debatten om pensionen. Men pensionen har jo dybest set også nogle konsekvenser. Hvis nu det ikke kun var et par ministre, det drejede sig om, men f.eks. hele landet, så kunne det have konsekvenser for uligheden. Derfor er det værd at gøre sig en overvejelse om, hvorvidt det har nogle konsekvenser eller ej. Det gør man jo også i dag med de fleste ting, og hvis det ikke har nogen konsekvenser, skriver man, at det ikke har nogen konsekvenser.

Når Liberal Alliances ordfører siger, at det ikke haster mere, end det jager, så betyder det på rigsdansk: Tag den med ro – det er ikke særlig vigtigt, det her. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvad Radikale siger til sådan en bemærkning om verdensmålene.

Værsgo.

Der er ingen tvivl om, at det her både haster og jager rigtig, rigtig meget, så vi kan få gennemført nogle foranstaltninger, der gør, at vi sikrer en god løbende opfølgning. Så der er ikke nogen tvivl om, at den bemærkning nok ikke var en af de mest positive, og det var også derfor, jeg stillede spørgsmål til Venstres ordfører, der i sit indlæg blev ved med at gentage: Vi må vente og se, vi må se på den her model, når den kommer på et tidspunkt. Det synes jeg i hvert fald understreger, at det både haster og jager rigtig meget med at få foretaget noget så hurtigt som muligt på det her område, og hvis vi kunne få lavet en model, der presser os endnu mere i den rigtige retning, presser os endnu mere på det grønne område, presser os endnu mere for at give børn bedre muligheder både i Danmark og i verden, så skal vi forfølge det hurtigst muligt.

Så er det hr. Michael Aastrup Jensen.

Tak for det. Nu kan jeg forstå, at jeg bliver inddraget i en debat mellem Enhedslisten og Radikale Venstre – det er jo altid rart at blive inddraget alle mulige steder.

Må jeg ikke bare lige have lov til at spørge, om Radikale Venstre ikke hørte mig sige, at jeg jo synes, at verdensmålene er ekstremt vigtige, og at vi skal nå dem. Vi skal nå dem både på den internationale bane, og derfor er vi ekstremt ambitiøse i forhold til vores udviklingsstrategi, og vi skal nå dem på den interne bane, og derfor er vi også hamrende seriøse, når vi bl.a. gør finansministeren ansvarlig for udmøntningen af de interne mål. Og vi har lavet en ambitiøs handlingsplan, som vil blive fulgt op af en ambitiøs model, som vil blive præsenteret efter sommeren.

Viser det ikke seriøsiteten skridt efter skridt efter skridt? Hvis ikke vi var seriøse, havde vi jo bare talt det hen i et eller andet hjørne og så nedsat en eller anden kommission eller et udvalg eller noget andet. Det er ikke det, vi gør. Vi sætter det hele tiden op på dagsordenen i forhold til både den udviklingsmæssige scene og i forhold til den interne scene. Er det ikke ambitiøst, og er det ikke at tage det alvorligt?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at jeg hører Venstre og ordføreren tale om FN's verdensmål om bæredygtighed, tale om Parisaftalens klimamål, og så er det bare ikke altid, det lige når længere end til at tale om dem. Det er glædeligt, at vi har den her handlingsplan osv., men der er jo ikke så meget handling, at det gør noget. Og når vi ser på den her opfølgning, man gerne vil foretage i forhold til at foretage nogle løbende vurderinger i forbindelse med konsekvenser af forskellige lovforslag, så kunne man jo lave en model for det inden sommerferien frem for efter sommerferien. Så på den måde er der jo en forskel, i forhold til at der bliver talt rigtig meget om det, men at man godt kunne gøre endnu mere. Og det har jeg hørt et par gange nu.

Spørgeren. Nej, så stopper vi her. Tak til hr. Kristian Hegaard. Og så er det fru Trine Torp, SF.

Tak for det. Da SF's ordfører på området, Holger K. Nielsen, ikke kunne være til stede under debatten, har jeg lovet at holde ordførertalen.

FN's 17 verdensmål og klimamålene i Paris er vigtige for os og hele verden og bør være rammen om de beslutninger, vi træffer herinde. Danmark er jo en del af hele verden, og derfor skal vi også træffe beslutninger, som vedrører både os selv og andre.

Den 18. januar indgik et flertal af partierne et forlig om Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, der tager udgangspunkt i FN's verdensmål. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke er enige med regeringen om det økonomiske niveau i den udviklingspolitiske strategi, og vi vil kæmpe for, at en kommende regering sætter niveauet op. Vi glæder os dog over, at så mange partier er med i forliget om udviklingsbistanden, så vi dermed er fælles om at støtte FN's 17 bæredygtighedsmål.

Det forslag, vi behandler her, gør, at vi kan støtte FN's verdensmål yderligere. F.eks. målet om reduktion af ulighed i og mellem lande, målet om at fremme alles mulighed for livslang læring samt målet om at bekæmpe klimaforandringer og konsekvenserne deraf sætter vi meget højt. Det her forslag sikrer netop, at vi kan lære om de konsekvenser, vores beslutninger har for opfyldelsen af verdensmålene, at vi kan hjælpe til at bekæmpe klimaforandringerne ved at træffe klimarigtige beslutninger, og at vi dermed forhåbentlig kan bidrage til at reducere ulighed i og mellem lande.

Forslaget her fremsat af Alternativet og Enhedslisten vil sikre, at vi støtter op om de 17 verdensmål i alle de beslutninger, vi træffer her i Folketinget, og at vi støtter op om de vigtige klimamål fra Parisaftalen. Så SF støtter beslutningsforslaget og vender tommelfingeren opad.

Tak til fru Trine Torp. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. Jeg har virkelig glædet mig til den her debat i dag, og det har jeg, fordi jeg tænkte, at der her virkelig er noget, som vi faktisk kan stå sammen om. Vi hører lovprisninger af de 17 verdensmål, vi hører lovprisninger af Parisaftalen, og her kommer vi så med et beslutningsforslag, som gerne skulle være en hjælp, et lille redskab til at hjælpe regeringen til, at vi også lever op til dem.

Så jeg vil starte med alle mine glade ord. Først vil jeg gerne sige tak til de partier, der har udtrykt, at de støtter det her – SF og Socialdemokratiet – og sige, at vi selvfølgelig kan se på, om der skal ændres lidt i ordlyden, så det er helt dækkende. For vigtigt er det i hvert fald, at vi får et redskab, der gør, at vi faktisk i alt, hvad vi laver, har de her tænkninger med inde. For det er jo dybest set det, både Parisaftalen og bæredygtighedsmålene er: en ændring af den måde, vi tænker på, så vi ser os selv som en del af det globale fællesskab og en del af den udvikling, som der sker på jorden.

4.978 dage – jeg sad lige og talte efter – er, hvad vi har tilbage, hvis vi skal nå at leve op til FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Det er altså ikke mange, og det er ikke mange, når vi har brugt 1½ år på at få en handlingsplan, og nu skal vi så vente til efter sommeren med at få at vide, hvordan nogle redskaber skal være. Der er et redskab her; jeg synes, det skulle gribes, så vi kommer videre. For os er det et sådan helt ufravigeligt krav til politikerne, at vi faktisk handler økologisk og socialt set langsigtet. Som lovgivere skal vi værne om vores jord; vi skal tage hensyn til alle levende organismer, der lever på den nu og i fremtiden. Det har vi ikke været gode nok til indtil videre, hverken i Danmark eller på verdensplan. Tværtimod har den massive klima- og miljøbelastning og det totale overforbrug af klodens knappe ressourcer været udslagsgivende for faldende biodiversitet, ekstreme vejrforhold, naturkatastrofer, hungersnød, vandmangel, stigende temperaturer, varmerekorder. Det er alt sammen blevet hverdag.

Så den tid, vi lever i lige nu, er fuldstændig afgørende. Hvis vi skal nå at vende den her udvikling, skal det altså være nu. Det var derfor, vi var mange, der klappede, smilede og, ja, hujede, da vi så de 17 verdensmål blive til virkelighed, da de blev besluttet af verdenslederne, og da Parisaftalen kom i mål under COP21. For vi har virkelig brug for en orkestreret handling, hvis vi skal bevare den her jord beboelig både for os selv, vores børn og børnebørn osv. Men det kræver handling, og det kræver handling hele vejen rundt. Det nytter ikke noget, at vi tror, det handler om udenrigspolitik eller om udviklingspolitik, for det handler faktisk om rigtig, rigtig mange politiske områder, hvis vi skal leve op til det her.

Vi hører igen og igen – Venstres ordfører var også inde på det – at vi er et af de bedste, hvis ikke det bedste land. Men så er det altså på tide at læse op på det her, og jeg skal gerne give lektiehjælp til både verdensmålene og klimaaftalen nede på den grønne gang ude ved ridebanen, for det handler ikke kun om, hvad der sker derude. Det handler også om, hvad der sker lige her, specielt Parisaftalen, hvor der sort på hvidt står: ingen tilbageskridt – ingen tilbageskridt, hvis vi skal leve op til de aftaler, vi har lavet. Jamen så bliver vi også nødt til at tænke, hvad der sker her, ind i den nationale lovgivning. Vi kan være nok så gode, men vi lever ikke op til aftalen, hvis vi ikke lever op til den del.

Det samme gælder verdensmålene for bæredygtig udvikling. Det kan godt være, vi er rigtig gode, men vi har altså skrevet under på, at vi vil leve op til det her, og der er de her 4.978 dage tilbage. Jamen så lad os da tage de skridt, der gør, at vi lever fuldt op til det herhjemme, og at vi samtidig også tænker det ind, hver gang vi tager udenrigs- eller udviklingspolitiske skridt. Det var det, vi egentlig ønskede med det her forslag. Jeg kan ikke tælle mig frem til et præcist flertal nu og her, men det kan jo være, at vi i en udvalgsbehandling kan skubbe lidt til det her, så vi måske kan få regeringen til at sige: Tak for det her gode redskab; det tager vi til os; vi støtter op om det, så vi kan komme videre.

Der er en kort bemærkning til hr. Michael Aastrup Jensen. Værsgo.

Tak for det. I den positive ånd, som Alternativet nu gerne vil yde lektiehjælp, vil jeg jo også gerne agere hukommelse for Alternativet. Den 31. marts 2017 udsender Udenrigsministeriet en nyhed om, at der er en handlingsplan, og at vi nu skal i gang, og der står i andet afsnit:

»Planen lægger op til, at ny dansk lovgivning, når det er relevant, skal vurderes i forhold til verdensmålene.«

Jeg forstår simpelt hen ikke Alternativet, hvis man virkelig mener det, man siger, nemlig at vi alle sammen bør stå sammen om det her, at vi alle sammen bør tage det her alvorligt, og at det ikke bare skal køre som et eller andet med rød blok mod blå blok osv. Hvorfor vil man så ikke lade regeringen komme med et konkret modelforslag til det, regeringen selv sagde den 31. marts? Det forstår jeg simpelt hen ikke; oprigtig talt forstår jeg det ikke. For så er det nemlig, som jeg ser det, kun et forsøg på at skabe en konflikt ud af noget, der ikke er en konflikt.

Derfor er mit stille håb, at Alternativet i samme positive ånd, som Alternativets ordfører jo startede talen med, vil vente og se, om vi nu ikke også er seriøse.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg syntes netop, jeg var meget tydelig i min kvittering til justitsministeren, da jeg sagde, at jeg kan læse, at der faktisk står noget om det i den her handlingsplan. Men jeg mener altså også, at der er for meget elastik, i forhold til hvordan man konsekvensvurderer, og jeg mener ikke, at det er noget, der skal foregå bag lukkede døre i regeringen. Jeg synes, det er ret vigtigt, at vi får den her konsekvensvurdering at vide.

Jeg har jo, når der er kommet lovforslag og udspil fra regeringen, indtil flere gange spurgt, hvordan det lever op til verdensmål 1, verdensmål 2, verdensmål 3 osv. – for at prøve at begynde at skubbe på den her ting. Og hver gang får vi at vide, at der kommer en handlingsplan i morgen, at der kommer en plan for, hvordan vi ruller det ud, i morgen, eller at det overhovedet ikke har nogen konsekvenser.

Så vi bliver jo nødt til at få et redskab, som vi kan tage i brug, når regeringen ikke er villig til at svare, altså som det er nu – så det ikke kun er noget, der foregår bag lukkede døre for dem på bænkene herovre, men faktisk er noget, vi alle sammen er en del af, altså så vi tydeligt kan se de konsekvenser, der er, af den lovgivning, vi laver.

Hr. Michael Aastrup Jensen.

Men handlingsplanen er jo netop blevet fremlagt for halvanden måned siden. Altså, jeg synes også, at man bør have bare lidt respekt for, at folkestyret også bliver nødsaget til at have god regeringsskik, i forhold til hvad der bliver lavet af konkrete ting. Handlingsplanen er præsenteret for halvanden måned siden, og nu er det så, at man skal have lavet en implementeringsmodel. Det synes jeg ærlig talt er normalt, altså at der er fair spilleregler og man siger: Okay, lad os se på den implementeringsmodel, og hvis vi er uenige i den, når den bliver præsenteret, så kan vi fremsætte forskellige forslag. Men vent da først og se.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg startede også med at tælle de dage op, vi har tilbage, til at gøre det her i. Der er brugt omkring 500 dage på at få en handlingsplan, og nu kommer vi så med et konkret forslag. Og jeg kunne egentlig godt have tænkt mig, at regeringen var så imødekommende og ikke konfliktoptrappende, at man faktisk sagde: Tak for det redskab, det tager vi med os videre. Det kunne man have valgt at gøre.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udenrigsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)