I beregningen af USA’s forsvarsudgifter indgår pensioner og sundhedsudgifter til alle, der arbejder for det amerikanske forsvarsministerium og værnene, mens disse udgifter i Danmark ligger i regionerne og forskellige ministerier. Ministeren bedes i den forbindelse:
• Redegøre for, hvordan Danmarks forsvarsudgifter ville se ud, såfremt man inkluderede pensionerne og sundhedsudgifterne til alle, der arbejder for Forsvarsministeriet og forsvaret.
• Oplyse, hvor stor en procentvis andel af BNP de danske forsvarsudgifter ville udgøre, hvis de nævnte pensions- og sundhedsudgifter blev medregnet.
• Oplyse, hvor stor en procentvis andel af BNP USA’s forsvarsudgifter ville udgøre, hvis de amerikanske forsvarsudgifter blev opgjort på samme måde, som forsvarsudgifterne opgøres i Danmark.
• Oplyse, om det vil være muligt at flytte de nævnte udgifter til Forsvarsministeriets sagsområde, således de indgår i opgørelsen af de danske forsvarsudgifter.
Dato: 17-01-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne:
forsvaret