Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (EFK) Alm. del

Samling: 2016-17

Spørgsmål 290

Vil ministeren – i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 233 – anslå, hvor stor den samlede CO2-udledning (g CO2/MJ) er fra dansk fossil diesel og benzin, når hele opstrømsudledningen medregnes, idet der henvises til følgende? Spørgsmål 233 blev stillet i forlængelse af svar på spm. 177 om den stigende CO2-udledning fra danske felter. Der blev i spørgsmål 233 spurgt til den samlede CO2-udledning for dansk fossil benzin og diesel, når hele opstrømsudledningen medregnes. Spørgsmålet blev i realiteten ikke besvaret. Ministeren oplyste i stedet om CO2-udledningen fra EU’s fossile brændstof, hvilket af EU regnes som 95 g CO2/MJ. Ministeren svarer (ved at regne bagud fra EU’s 95 g fratrukket selve forbrænding på 74 g), at opstrømsudledning anslås til ca. 21 g CO2/MJ. Dette er næppe et retvisende svar for det danske fossile brændstof. De fleste andre EU-lande er olieimportører og importerer olie fra lande uden for EU. Danmark er i modsætning selvforsynende (danske raffinaderier modtager olie fra danske og norske felter). Det er derfor ikke tilfredsstillende, at ministeren baserer sit svar på EU-tal, når der specifikt spørges til CO2-udledning fra dansk fossilt brændstof. I svar på spm. 233 oplyses det dog også: (1) at de danske raffinaderier har reduceret deres udledning, og at udledning fra distribution af brændstoffet ligeledes er reduceret, og (2) at det for dansk fossilt brændstof skønnes, at over 90 pct. af opstrømsudledninger tilskrives fra selve udvindingen. ”Udvindingen” må antages at være identisk med den udledning fra felterne, som ministeren redegør for i sit svar på spm. 177. Af svar på spm. 177, tabel 2, fremgår, at udvindingen (de danske felters brændstofforbrug og flaring) i 2015 havde en udledning på 148.000 t CO2 per mio. t.o.e., de producerede. Altså 3,5 g CO2/MJ. Så, hvis udvinding står for 90 pct. af brændstoffets opstrømsudledning, må den samlede opstrømsudledning for dansk fossilt brændstof groft regnet ligge på omkring 4 g CO2/MJ. Og altså ikke de 20-21 g CO2/MJ, som ministeren angiver i svar på spm. 233. Hvis dette skøn er rigtigt, er svaret på spm. 233 om den samlede CO2-udledning fra dansk fossil diesel altså ikke 95 g CO2/MJ, men 4 g + 74 g = 78 g CO2/MJ. Det er dog nok lidt højere, da CO2-udledningen angivet i tabel 2 i svar på spm. 177 ikke kun omfatter olie, men også gas, som der jo ikke laves benzin og diesel.
Dato: 03-05-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne: fossile brændstoffer
Dokumentdato: 29-05-2017
Modtaget: 29-05-2017
Omdelt: 29-05-2017

EFK alm. del - svar på spm. 290 om, hvor stort det samlede CO2 udslip (gCO2/MJ) er fra dansk fossil diesel og benzin, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

EFK alm. del - Svar på spm. 290 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 03-05-2017
Modtaget: 03-05-2017
Omdelt: 03-05-2017

Spm. om, hvor stort det samlede CO2 udslip (gCO2/MJ) er fra dansk fossil diesel og benzin, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version