Skriftlig fremsættelse (4. november 2015)

Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring (Regulering af folkepensions­alderen, ændring af revisionsbestemmelsen m.v.)

(Lovforslag nr. L 40)

Efter lov om social pension skal beskæftigelsesministeren i 2015 fremsætte lovforslag om regulering af folkepensionsalderen.

Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen i overensstemmelse med lovens reguleringsprincipper fastsættes til 68 år for alle født efter 31. december 1962, dvs. for personer, der fylder 67 år i 2030 eller senere. Samtidig foreslås lovens revisionsbestemmelse ændret således, at næste lovforslag om regulering af folkepensionsalderen skal fremsættes i 2020.

Endvidere forslås, at arbejdsskadesikringsloven ændres således, at det sikres, at de sikringspligtige arbejdsgivere ikke kan opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af en forhøjelse af folkepensionsalderen.

De gældende bestemmelser i lov om social pension om regulering af folkepensionsalderen blev indført som et led i udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform. Reguleringen bidrager til at sikre finansieringen af det danske velfærdssamfund mange år fremover, herunder de større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre.

Reguleringen af folkepensionsalderen skønnes samlet set at medføre positive strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v. Reguleringen af folkepensionsalderen efter lovens principper er allerede indregnet i vurderingen af de offentliges finansers holdbarhed. Forslaget vil derfor ikke have økonomiske konsekvenser for de offentlige udgifter til folkepension, efterløn og andre overførsler. Det vil indebære et betydeligt finansieringsunderskud, hvis forslaget ikke gennemføres.

Forhøjelsen af folkepensionsalderen skønnes at medføre en samlet årlig merudgift på ca. 175 mio. kr., til arbejdsskadeerstatninger inkl. arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskadeafgift. Det skønnes, at merudgiften i året for lovens ikrafttræden er på ca. 1 mia. kr., som vedrører skadesårgangene 2004-2015. Forslaget vil medføre visse administrationsomkostninger i Arbejdsskadestyrelsen og i forsikringsselskaberne m.fl.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 29. december 2015.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.