L 40 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeerstatninger m.v.

(Regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-11-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 13-11-2015
Betænkning afgivet 09-12-2015
2. behandlet/henvist til udvalg 15-12-2015
Betænkning afgivet 16-12-2015
Tillægsbetænkning afgivet 16-12-2015
3. behandlet, vedtaget 18-12-2015
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Ved lovforslaget fastsættes folkepensionsalderen til 68 år for alle født efter den 31. december 1962, dvs. for personer, der fylder 67 år i 2030 eller senere. Samtidig ændres lovens revisionsbestemmelse således, at næste lovforslag om regulering af folkepensionsalderen skal fremsættes i 2020.

Herudover ændres arbejdsskadesikringsloven, så det sikres, at de sikringspligtige arbejdsgivere ikke kan opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, der alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, som er en følge af en forhøjelse af folkepensionsalderen.

De gældende bestemmelser i lov om social pension om regulering af folkepensionsalderen blev indført som et led i udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.

Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 90 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 19 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.