Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 9. december 2015

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag, og Alternativets medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. november 2015 og var til 1. behandling den 13. november 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 22. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 46 (folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 4. november 2015 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren under nr. 1 og 6 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de under nr. 2-5 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 5 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag og vil stemme imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (EL og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de under nr. 1, 5 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de under nr. 2, 3 og 4 stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at den stigende levealder er en økonomisk udfordring, fordi udgifterne til folkepension, ældrepleje og sundhed vil stige. Foretager man sig ikke noget, risikerer man at udhule finansieringen af fremtidens velfærd. En mulig løsning er en højere pensionsalder, men den løsning er kun rimelig, hvis man får gjort noget ved det problem, at langt fra alle får mange gode år som pensionist. Der er borgere, hvor man lang tid før den normale pensionsalder kan se, at nedslidning og/eller dårligt helbred peger i retning af, at der kun er udsigt til et begrænset antal gode år. Derfor er det retfærdigt at give mulighed for en tidligere pensionering. Det problem løses ikke af de eksisterende regler om førtidspension.

Den udfordring er ikke let at løse på en rimelig og retfærdig måde. Enhedslisten og Alternativet har stillet ændringsforslag, der indeholder mulige løsninger. Af disse ligger Enhedslistens ændringsforslag tættest på de overvejelser, som SF gør sig. SF ser dog helst en ny supplerende ordning. SF er med i forligskredsen om bl.a. seniorførtidspension og arbejder aktivt i denne kreds for bedre forhold for nedslidte borgere. Af disse grunde undlader SF at stemme for de to ændringsforslag. SF er enig i, at der skal findes en løsning på problemerne med nedslidning, dårligt helbred osv. En eventuel forhøjelse af pensionsalderen bør ikke vedtages, før det nævnte problem er løst, og derfor stemmer SF imod det samlede lovforslag, idet SF lægger til grund, at ingen af de to ændringsforslag fra Enhedslisten og Alternativet vedtages.

SF mener, at pensionsalderen for folketingsmedlemmer og ministre bør følge folkepensionsalderen og stemmer derfor for dette ændringsforslag fra EL.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til titlen

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeerstatninger m.v.

(Regulering af folkepensionsalderen, ændring af re???v?i?s?i?o?nsbestemmelse m.v.)«

[Korrektion af lovforslagets titel]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

2) I undertitlen indsættes efter »folkepensionsalderen«: », forhøjelse af pensionsalderen for ministre og folketingsmedlemmer, lempelse af reglerne for seniorførtidspension«.

[Konsekvensændring]

Til § 1

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL):

3) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. Efter § 1 a indsættes før overskriften før § 2:

»§ 1 b. Personer, der har været mindst 45 år på arbejdsmarkedet fra det fyldte 18. år, tilkendes folkepension før opnåelse af folkepensionsalderen (førtidig folkepension), jf. § 1 a.

Stk. 2. Folkepension kan tidligst tilkendes fra

1) 2 år før folkepensionsalderen for personer født før den 1. juli 1954 eller

2) 3 år før folkepensionsalderen for personer født den 1. juli 1954 eller senere.

Stk. 3. Perioden på arbejdsmarkedet opgøres fra den første indtræden på arbejdsmarkedet efter det fyldte 18. år. Indtræden på arbejdsmarkedet kan eksempelvis dokumenteres ved indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag eller medlemskab af a-kasse.

Stk. 4. Ved opgørelsen af perioden på arbejdsmarkedet medregnes almindeligt lønarbejde, perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed samt læretid og visse former for videreuddannelse.

Stk. 5. Ved opgørelsen af perioden på arbejdsmarkedet medregnes perioder med fravær fra arbejdsmarkedet, som skyldes barsel, handicap, ledighed, langtidssygemelding, plejeorlov m.m. Ledighedsperioder kan tilsammen højst indgå med 5 år.

Stk. 6. Ved opgørelsen af perioden på arbejdsmarkedet medregnes ikke perioder med uddannelse, herunder studier på universiteter, studiearbejde og praktik m.v.

Stk. 7. De regler efter denne lov, der gælder om indfødsret, optjening, bopælskrav, beregning og udbetaling m.v. for ret til folkepension, skal være opfyldt på og opgøres i forhold til tidspunktet for førtidig folkepension.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af perioden på arbejdsmarkedet, jf. stk. 4-6, og regler for vurderingen af, om kravet om 45 år på arbejdsmarkedet er opfyldt.«

02. § 15 a, stk. 1, affattes således:

»Personer, der opfylder betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension, og som har nået folkepensionsalderen, kan opsætte udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.««

[Lempet alderskrav for folkepension og konsekvensændring som følge af mulighed for førtidig folkepension]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

4) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»03. § 17, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan ansøge om seniorførtidspension. I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Seniorførtidspension kan tilkendes fra det fyldte 55. år, når erhvervsevnen på grund af helbredsmæssige forhold er nedsat med mindst halvdelen. Hvis der på ansøgningstidspunktet ikke foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger, skal kommunalbestyrelsen indhente relevante oplysninger, herunder aktuelle speciallægeerklæringer. Alle foreliggende lægelige oplysninger, herunder de lægeoplysninger, som borgeren selv fremskaffer, skal inddrages i sagsbehandlingen og lægges til grund for afgørelsen.

Stk. 4. Hvis de helbredsmæssige oplysninger ikke danner tilstrækkeligt grundlag for vurdering af, om erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, kan kommunen iværksætte en arbejdsprøvning, der har til formål at afklare erhvervsevnen. Ansøgeren har ligeledes krav på at gennemgå en arbejdsprøvning, hvis kommunen vurderer, at der vil blive givet afslag på seniorførtidspension på grundlag af de foreliggende helbredsmæssige oplysninger. Arbejdsprøvningen skal have en varighed af maksimalt 3 måneder og være påbegyndt, senest 3 måneder efter at kommunen har modtaget ansøgningen om seniorførtidspension. Dog kan tidsfristen på 3 måneder undtagelsesvis fraviges og forlænges til højst 6 måneder, hvis fravigelsen skyldes, at kommunen afventer lægelige oplysninger.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen for rehabiliteringsteamet, når alle helbredsmæssige oplysninger er indhentet, og senest 3 måneder efter at resultatet af en eventuel arbejdsprøvning foreligger. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter regle??r?ne om seniorførtidspension.««

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

[Lempelse af reglerne for seniorførtidspension]

Nye paragraffer

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, ALT og SF):

5) Efter § 2 indsættes som nye paragraffer:

Ȥ 01

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og senest ved lov nr. 743 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.«

§ 02

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 312 af 29. marts 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 110, stk. 1, 2. pkt., ændres »har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.«

[Ministres og folketingsmedlemmers pensionsalder skal følge folkepensionsalderen]

Ny paragraf

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

6) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 03

I lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. foretages følgende ændring:

1. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.«

[Af systemtekniske årsager er bilaget indsat som bilag til betænkningen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved ændringsforslag nr. 6 ændres affattelsen af bilag 1 i lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. På den baggrund foreslås det, at titlen til lovforslaget ændres, så det præciseres, at der tillige ændres i lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en konsekvens af de øvrige ændringsforslag stillet af Enhedslisten.

Til nr. 3

Formålet med den foreslåede ændring er at tage hensyn til de forskelle, der findes i henholdsvis arbejdsvilkår, helbred og levetid, når man forhøjer folkepensionsalderen. Personer, der arbejder i nedslidningstruede brancher, arbejder typisk flere år, idet de har en tidlig debut på arbejdsmarkedet. Samtidig har de i gennemsnit en lavere levetid end resten af befolkningen. For at skabe mere lighed bør pensionsalderen baseres på antal år på arbejdsmarkedet og dermed den tidsperiode, hvor man har bidraget til samfundet. En differentieret pensionsalder, som ændringsforslaget er udtryk for, sikrer, at de personer, der debuterede tidligt på arbejdsmarkedet, også opnår den tidligere tilbagetrækning, som de kan have behov for efter et langt arbejdsliv. Således vil længden af den enkeltes arbejdsliv blive mere lige, relativt set, på tværs af brancher.

Ændringsforslaget indebærer implicit, at de mest nedslidningstruede brancher og kortuddannede personer tilgodeses, i og med at disse grupper typisk også har en tidligere indtræden på arbejdsmarkedet. Ændringsforslaget er udtryk for en anerkendelse af, at disse brancher og uddannelsesgrupper rammes hårdere af en forhøjelse af folkepensionsalderen end resten af befolkningen, idet de i højere grad udsættes for fysisk og psykisk nedslidning.

Samlet set skal ændringsforslaget altså sikre, at lov om social pension ikke rammer socialt skævt, således at der indbygges hensyn til ulighed i arbejdsvilkår, helbred og levetid i loven. Dette gøres konkret ved indførsel af en differentieret pensionsalder efter den tyske model om 45 års optjening af retten til folkepension.

Lovforslaget om regulering af folkepensionsalderen m.v. ændrer ikke de gældende regler, hvorefter folkepensionsalderen er ens for alle, dvs. uafhængig af forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst, bopælstid etc.

Det foreslås i § 1 b at ændre dette således, at personer, som har været lang tid på arbejdsmarkedet, kan få folkepension før opnåelse af folkepensionsalderen (førtidig folkepension).

I stk.1 foreslås, at personer, som har været 45 år på arbejdsmarkedet siden det 18. år, kan få tilkendt folkepension før folkepensionsalderen.

I stk. 2 foreslås, at disse personer skal kunne få tilkendt folkepension 2 år før folkepensionsalderen, hvis de er født før den 1. juli 1954, og 3 år før folkepensionsalderen, hvis de er født den 1. juli 1954 eller senere.

I stk. 4-5 foreslås, hvilke typer af arbejde og fravær der kan medregnes ved opgørelse af perioden på arbejdsmarkedet

I stk. 6 præciseres, at visse typer af aktivitet ikke medregnes ved opgørelsen af perioden på arbejdsmarkedet.

I stk. 7 foreslås, at de regler efter denne lov, der gælder om indfødsret, optjening, bopælskrav, beregning og udbetaling m.v. for ret til folkepension, skal være opfyldt på og opgøres i forhold til tidspunktet for førtidig folkepension. Derved sidestilles førtidig folkepension med den almindelige folkepension i relation til de øvrige regler, der gælder i lov om social pension for ret til og udbetaling af folkepension.

I stk. 8 foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af perioden på arbejdsmarkedet efter stk. 4-6 og regler for vurderingen af, om kravet om 45 år på arbejdsmarkedet er opfyldt.

Det bemærkes, at det ikke har været muligt at skønne over de økonomiske konsekvenser af udvidelsen af personkredsen, som efter forslaget bliver berettiget til folkepension.

Vedrørende den foreslåede affattelse af § 15, stk. 1, bemærkes, at efter gældende regler kan personer, der har nået folkepensionsalderen, og som har ret til folkepension, vælge at opsætte denne mod senere at få ret til et ventetillæg til folkepensionen. Som følge af forslaget om at indføre mulighed for at gå på folkepension henholdsvis 2 og 3 år før den almindelige folkepensionsalder for personer, som har været mindst 45 år på arbejdsmarkedet, er det nødvendigt at præcisere, at reglerne om opsat pension alene gælder for personer, der har opnået den almindelige folkepensionsalder.

Til nr. 4

Mange borgere med hårdt opslidende arbejde kan ikke holde til de mange år på arbejdsmarkedet, som blev forudsat med vedtagelsen af velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011. FOA og 3F har oplyst, at deres medlemmer er nedslidte før 60-årsalderen på grund af deres hårde fysiske arbejde, og at disse medlemmer ikke kan holde til at arbejde, indtil de bliver 68 år. 38 pct. af FOA's medlemmer forventer, at de ikke kan holde til at arbejde, indtil de kan gå på folkepension, og 25 pct. af 3F's medlemmer har forladt arbejdsmarkedet senest i 60-årsalderen, fordi de er gået på førtidspension eller er døde. Problemet vokser i takt med forkortelsen af dagpengeperioden og stramning af genoptjeningsreglerne, som medfører, at denne gruppe også mister retten til efterløn, som ellers var et alternativ for en del af dem. Derfor skal der findes en løsning for disse nedslidte borgere. Den nuværende seniorførtidspension løser ikke dette problem, fordi kriterierne, der skal opfyldes for at få tilkendt pensionen, er nøjagtig de samme som ved den almindelige førtidspension. Det vil sige, at der i praksis ikke må være nogen arbejdsevne i behold. I stedet henvises denne gruppe til at leve i årevis for kontanthjælp eller uden forsørgelse. Derfor skal betingelserne for at få tilkendt seniorførtidspension lempes betydeligt, både hvad kravet til nedsat arbejdsevne angår, og hvad angår alderskravet.

Til nr. 5

Der skal anstændigvis gælde de samme vilkår for folketingsmedlemmer og ministre, som de pålægger resten af befolkningen at leve under. Ændringsforslaget indebærer, at folketingsmedlemmer og ministres pensionsalder forhøjes, så den følger folkepensionsalderen. Såfremt ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstillerne stille konsekvensændringsforslag om ændring af titlen til 3. behandling.

Til nr. 6

Ved ændringsforslaget ændres affattelsen af bilag 1 i lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. Den ændrede affattelse af bilaget adskiller sig fra bilag 1 i den gældende lov, derved at der tilføjes to nye tabeller med hensættelsesbeløb for mænd og kvinder, hvis pensionsalder som følge af det foreliggende lovforslag hæves til 68 år. Tabellerne tilføjes i bilaget som ny tabel 1 og 2. Tabellerne i bilag 1 i den gældende lov bliver herefter tabel 3-20. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer af bilagets øvrige tabeller. Denne konsekvensændring burde have været medtaget ved fremsættelsen af det foreliggende lovforslag.

Ændringen er nødvendig, for at Arbejdsskadestyrelsen i februar 2016 kan opgøre erstatningsudgifterne i medfør af arbejdsskadeafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Ændringsforslaget medfører ikke i sig selv merudgifter for arbejdsgiverne ud over det, som er angivet i lovforslagets pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for arbejdsskadesikringen. Der er således i den i bemærkningerne foretagne opgørelse af erstatningsudgifterne allerede indregnet afgiften af løbende erstatninger til personer, hvis pensionsalder forhøjes til 68 år.

Det skønnes i forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring, at merudgifterne til arbejdsskadeafgift som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen til 68 år er cirka 21 mio. kr. årligt, når folkepensionsreformen er fuldt indfaset. Beregningerne er forbundet med betydelig usikkerhed.

Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Hans Christian Thoning (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF) Per Husted (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.