Fremsat den 29. oktober 2015 af erhvervs-
og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om betalingstjenester
og elektroniske penge
(Loft over interbankgebyrer, tilsyn med
forordningen om interbankgebyrer m.v.)
§ 1
I lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 80 indsættes:
Ȥ 80
a. Erhvervs- og vækstministeren kan i overensstemmelse
med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2015/751/EU om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner fastsætte nærmere regler for
størrelsen af det interbankgebyr, som
betalingstjenesteudbydere må tilbyde eller kræve i
forbindelse med gennemførsel af en indenlandsk
debetkorttransaktion.«
2. I
§ 97, stk. 1, 2. pkt., efter
»kapitel 10« indsættes: »samt artikel 12 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om
interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner«.
3. I
§ 97, stk. 2, efter
»bestemmelser« indsættes: »samt artikel 12
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/75/1/EU
om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner«.
4. I
§ 98, stk. 1 og 2, indsættes efter
»(SEPA-forordningen)«: »samt artikel 3-11 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om
interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner«.
5. I
§ 107, stk. 2, indsættes
efter »(SEPA-forordningen)«: »samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om
interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og
baggrund
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU af
29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner (EU-Tidende 2015, nr. L 123, s. 1), i det
følgende benævnt "forordningen", som giver mulighed
for at fastsætte supplerende regler i national ret.
Forordningen trådte i kraft den 8. juni 2015.
Det overordnede formål med forordningen er at fjerne
direkte og indirekte hindringer for gennemførelsen af et
velfungerende integreret europæisk marked for elektroniske
betalinger.
Efter EU-retten gælder forordninger umiddelbart i
medlemsstaterne og skal derfor ikke gennemføres i national
lovgivning. Forordningen indeholder imidlertid bestemmelser om, at
medlemsstaterne skal udpege kompetente tilsynsmyndigheder samt
fastsætte regler om sanktioner for eventuel
overtrædelse af forordningen. Lovforslaget skal derfor skal
sikre, at Danmark lever op til forpligtelserne efter
forordningen.
Forordningens bestemmelser regulerer blandt andet
betalingstjenesteudbyderes fastsættelse af interbankgebyrer.
Interbankgebyrer udgør gebyrer, der betales for hver enkelt
transaktion direkte eller indirekte (dvs. gennem tredjemand) mellem
udbyderen og indløseren, som deltager i en kortbaseret
betalingstransaktion. I forhold til den nærmere regulering af
interbankgebyrer giver forordningen medlemsstaterne en vis
valgfrihed, for så vidt angår indenlandske
debetkorttransaktioner. I den forbindelse foreslås det, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
vedrørende betalingstjenesteudbyderes anvendelse af
interbankgebyrer.
Lovforslagets primære formål er at tilpasse lov om
betalingstjenester og elektroniske penge, i det følgende
benævnt "betalingstjenesteloven", så den bringes i
overensstemmelse med forordningen. Endvidere er formålet med
lovforslaget at bestemme, hvilke kompetente myndigheder der
fører tilsyn med overholdelsen af forordningen, og at
fastsætte nærmere regler om sanktioner for
overtrædelse af forordningen.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Regulering af
interbankgebyrer
2.1.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke nationale regler, der fastsætter
specifikke lofter over betalingstjenesteudbyderes interbankgebyrer.
Størrelsen på interbankgebyrer er dog generelt
reguleret i § 79 i betalingstjenesteloven. Det følger
heraf, at betalingstjenesteudbydere ikke må anvende urimelige
priser og avancer ved fastsættelse af gebyrer i forbindelse
med gennemførelsen af en betalingstransaktion med et
betalingsinstrument.
2.1.2. Erhvervs- og
Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det følger af forordningens artikel 3, stk. 1, at
betalingstjenesteudbydere ikke må tilbyde eller kræve
et interbankgebyr pr. transaktion, som udgør mere end 0,2 %
af transaktionens værdi.
Som supplement hertil kan medlemsstaterne i henhold til
forordningens artikel 3, stk. 2, litra a og b, vælge enten at
fastsætte et lavere loft, eller give
betalingstjenesteudbydere mulighed for at anvende et interbankgebyr
pr. transaktion svarende til højst 0,05 EUR (ca. 0,37 kr.).
Endelig kan medlemsstaterne i forbindelse med indenlandske
debetkorttransaktioner i medfør af forordningens artikel 3,
stk. 3, indtil den 9. december 2020 give betalingstjenesteudbydere
mulighed for at anvende et vægtet gennemsnitligt
interbankgebyr på højst 0,20 pct. af den
gennemsnitlige årlige transaktionsværdi.
Med lovforslaget foreslås det, at erhvervs- og
vækstministeren i medfør af § 80 a i
betalingstjenesteloven bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler for størrelsen af det interbankgebyr,
som en betalingstjenesteudbyder må tilbyde eller kræve
i forbindelse med gennemførsel af en indenlandsk
debetkorttransaktion. Det er hensigten, at ministeren ved
udstedelse af en bekendtgørelse vil give udbyderne mulighed
for at anvende et vægtet gennemsnitligt interbankgebyr
på højst 0,2 pct. Baggrunden for dette er, at denne
løsning umiddelbart vil skabe størst mulig
fleksibilitet i forhold til gebyrstrukturen på det danske
betalingskortmarked.
2.2. Tilsyn
2.2.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke regler om tilsyn med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for
kortbaserede betalingstransaktioner.
2.2.2 Erhvervs- og Vækstministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af forordningens artikel 13, stk. 1, at
medlemsstater skal udpege kompetente myndigheder, som har
beføjelse til at sikre håndhævelse af denne
forordning, og som tillægges undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører i dag tilsyn med
de regler i betalingstjenesteloven, der regulerer virksomheders
fastsættelse af gebyrer over for deres aftaleparter.
Forbrugerombudsmanden fører i dag tilsyn med lovens §
54, der tilsvarende forordningens artikel 12, fastsætter
regler for, hvilke oplysninger udbyderen skal give
betalingsmodtageren efter gennemførsel af en kortbaseret
betalingstransaktion.
Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
henhold til § 98, stk. 1, i betalingstjenesteloven udpeges som
kompetent tilsynsmyndighed for så vidt angår
forordningens artikel 3-11. Det foreslås endvidere, at
Forbrugerombudsmanden i henhold til § 97, stk. 1, i lov
betalingstjenester og elektroniske penge udpeges som kompetent
tilsynsmyndighed for så vidt angår forordningens
artikel 12. Der indsættes endvidere tilsynsbeføjelser
i § 97, stk. 2, og § 98, stk. 2. De foreslåede
kompetencer svarer i det væsentlige til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens og Forbrugerombudsmandens nationale
kompetence.
2.3. Sanktioner
2.3.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke regler om sanktioner i forbindelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om
interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner.
2.3.2. Erhvervs- og
Vækstministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det følger af forordningens artikel 14, stk. 1, at
medlemsstater skal fastsætte bestemmelser om sanktioner for
overtrædelse af forordningen og træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de
gennemføres.
Det følger endvidere af betragtning 41 i forordningen, at
sanktioner der pålægges for overtrædelse af
forordningens bestemmelser, bør være effektive,
forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning. I
overensstemmelse hermed foreslås det, at overtrædelse
af forordningen kan straffes med bøde, jf. § 107, stk.
2, i betalingstjenesteloven.
3. De økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige
Forordningen om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner vil medføre, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen skal føre tilsyn på flere
områder end i dag. Disse tilsynsopgaver vurderes alene at
medføre et øget ressourcebehov af mindre omfang for
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det er forventningen, at dette
kan dækkes af styrelsens nuværende bevillingsramme.
Det forventes ikke, at Forbrugerombudsmandens tilsyn med
forordningens artikel 12 vil medføre et øget
ressourcebehov for Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden
fører således allerede i dag tilsyn med lovens §
54, der tilsvarende forordningens artikel 12 fastsætter
regler for, hvilke oplysninger udbyderen skal give
betalingsmodtageren efter gennemførsel af en kortbaseret
betalingstransaktion.
Forslaget forventes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for kommuner og regioner.
Lovforslaget forventes således hverken at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for det
offentlige.
4. De økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Forbrugerombudsmandens
tilsynsopgaver med forordningen forventes ikke at give anledning
til en øget betaling fra de virksomheder, der er udbydere af
betalingstjenester og som således finansierer
tilsynsarbejdet.
Samlet set vurderes lovforslaget således ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
5. De administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for
kortbaserede betalingstransaktioner (EU-Tidende 2015, nr. L 123
side 1).
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. august til
den 16. september 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), American Express,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-Industri, Coop
Danmark, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation
(BFR), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Restauranter & Cafeer, Dansk Annoncørforening, Dansk
Detail, Dansk Kreditråd - DKR, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk It, Dansk Taxi Råd, Danske Andelsselskaber og
Landbrugsrådet, Danske Biludlejere, Danske regioner, De
Samvirkende Købmænd, Det Kriminalpræventive
Råd, Diners Club, Energi- og Olieforum, Finansforbundet,
Finans og leasing, Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet
TÆNK, Forbrugsforeningen, Foreningen for Dansk
Internethandel, Forsikring og Pension, Fælles Faglig forbund,
HK Danmark, HORESTA, Huset Markedsføring,
Håndværksrådet, It-Brancheforeningen, KL,
Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Lokale
Pengeinstitutter, MasterCard, Nets, Nærbutikkernes
Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation,
Realkreditrådet, Sammenslutningen af Danske Andelskasser,
Swedbank, SEB Bank, Valitor, Visa.
9. Sammenfattende
skema
|
| | |
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner vil medføre, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen skal føre tilsyn på flere
områder end i dag. Disse tilsynsopgaver vurderes at
medføre et øget ressourcebehov for Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen. Det er dog forventningen, at dette kan
dækkes af styrelsens nuværende bevillingsramme. Det forventes ikke, at
Forbrugerombudsmandens tilsyn med forordningens artikel 12 vil
medføre et øget ressourcebehov for
Forbrugerombudsmanden. Forbrugerombudsmanden fører
således allerede i dag tilsyn med lovens § 54, der
tilsvarende forordningens artikel 12, fastsætter regler for,
hvilke oplysninger udbyderen skal give betalingsmodtageren efter
gennemførsel af en kortbaseret betalingstransaktion. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder supplerende
bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2015/751/EU af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner (EU-Tidende 2015, nr. L 123 side 1). |
| | |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse i § 80 a indeholder en
bemyndigelse for erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler vedrørende lofter for
indenlandske debetkorttransaktioner.
Der findes i dag ikke nationale
regler, der fastsætter specifikke lofter over
betalingstjenesteudbyderes interbankgebyrer. Størrelsen
på interbankgebyrer er dog generelt reguleret i § 79 i
betalingstjenesteloven. Bestemmelsen er udformet generelt og
omfatter således prisfastsættelsen hos enhver
betalingstjenesteudbyder, der anvender urimelige priser og avancer
i forbindelse med gennemførelsen af en betalingstransaktion
med et betalingsinstrument. I medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for
kortbaserede betalingstransaktioner fastsættes det, at
betalingstjenesteudbydere pr. 9. december 2015 ikke må
tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion for
forbrugerrelaterede debetkorttransaktioner, som udgør mere
end 0,2 % af transaktionens værdi, jf. forordningens artikel
3, stk. 1, jf. artikel 18, stk. 2.
Interbankgebyrer er de gebyrer, der
betales for hver enkelt transaktion direkte eller indirekte (dvs.
gennem tredjemand) mellem indløser og udsteder, som deltager
i en kortbaseret betalingstransaktion. Betalingen går typisk
fra indløser til udsteder. En indløser er en
betalingstjenesteudbyder, som indgår en aftale med en
betalingsmodtager om at modtage og behandle kortbaserede
betalingstransaktioner, der resulterer i en overførsel af
midler til betalingsmodtageren, jf. forordningens artikel 2, nr. 1.
En udsteder er en betalingstjenesteudbyder, der indgår en
aftale om at stille et betalingsinstrument til rådighed for
betaleren med henblik på at initiere og behandle betalerens
kortbaserede betalingstransaktioner, jf. forordningens artikel 2,
nr. 2.
Forordningens artikel 3, stk. 2 og
3, giver medlemsstaterne flere valgmuligheder i forhold til at
fastsætte loft over interbankgebyrer for indenlandske
debetkorttransaktioner. Medlemsstaterne har herved mulighed for at
fravige udgangspunktet, som angivet i artikel 3, stk. 1.
Medlemstaterne kan fastsætte
regler om, at der skal gælde et procentloft for
interbankgebyrer pr. transaktion, der er lavere end det, der
allerede følger af forordningen (0,2 pct.), jf. artikel 3,
stk. 2, litra a.
Som alternativ hertil kan der
indføres et fast loft i danske kroner for interbankgebyrer
svarende til højst 0,05 euro, eventuelt i kombination med en
maksimal procentsats på højst 0,2 pct., forudsat at
summen af interbankgebyrer ikke overstiger 0,2 pct. af den samlede
årlige transaktionsværdi af de indenlandske
debetkorttransaktioner inden for den enkelte betalingskortordning,
jf. artikel 3, stk. 2, litra b.
Som sidste mulighed kan der i en
periode på 5 år og 6 måneder fra forordningens
ikrafttrædelsestidspunkt, dvs. indtil 9. december 2020,
anvendes et vægtet gennemsnitligt interbankgebyr, på
højst 0,2 pct. af den gennemsnitlige årlige
transaktionsværdi af de indenlandske debetkorttransaktioner
inden for hver betalingskortordning, jf. artikel 3, stk. 3.
I overensstemmelse med
forordningens artikel 3, stk. 2 og 3, tillægges erhvervs- og
vækstministeren med den foreslåede § 80 a i
betalingstjenesteloven en bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler vedrørende lofter for indenlandske
debetkorttransaktioner.
Det er hensigten, at erhvervs- og
vækstministeren ved udstedelse af en bekendtgørelse
vil benytte sig af muligheden for at give udbydere mulighed for at
anvende et gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2
pct. af den gennemsnitlige årlige transaktionsværdi af
debetkorttransaktioner inden for hver betalingskortordning indtil
9. december 2020. Baggrunden for denne forventning er, at denne
løsning umiddelbart vil skabe størst mulig
fleksibilitet i forhold til gebyrstrukturen på det danske
betalingskortmarked. Efter den 9. december 2020 vil forordningens
artikel 3, stk. 1, der regulerer interbankgebyrernes
størrelse, som udgangspunkt finde anvendelse.
Erhvervs- og vækstministeren
er dog ikke afskåret fra at fastsætte lofterne
anderledes, forudsat at de er i overensstemmelse med forordningens
artikel 3 som beskrevet ovenfor.
Til nr. 2
Det følger af den
gældende § 97, stk. 1, 1. pkt., i
betalingstjenesteloven, at Forbrugerombudsmanden fører
tilsyn med, at udbydere af betalingstjenester, der
gennemføres ved hjælp af betalingsinstrumenter, jf.
§ 6, nr. 9, og udbydere af betalingstjenester, der er omfattet
af bilag 1, nr. 7, ikke overtræder lovens kapitel 5 og 6,
§§ 82 og 83, § 84, stk. 1, § 85 og regler
udstedt i medfør af § 84, stk. 2.
Forbrugerombudsmanden fører
endvidere tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af den
gældende lovs kapitel 10 om såkaldte
betalingssurrogater, jf. § 97, stk. 1, 2. pkt.
Forbrugerombudsmanden kan som led i
sit tilsyn kræve alle oplysninger, som findes
nødvendige for Forbrugerombudsmandens virksomhed, jf. §
97, stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan endvidere udstede de
fornødne påbud for at sikre, at de
pågældende bestemmelser overholdes og kræve alle
nødvendige oplysninger til brug for sit tilsyn, jf. §
97, stk. 3. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om anke af
Forbrugerombudsmandens afgørelser.
Det foreslås, at
Forbrugerombudsmanden også skal føre tilsyn med
artikel 12 i forordningen om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner. Artikel 12 vedrører hvilke
oplysninger betalingstjenesteudbyderen skal give
betalingsmodtageren om den kortbaserede betalingstransaktion,
når den er gennemført. Betalingsmodtageren har
ifølge forordningens artikel 12, stk. 1, litra a, b og c,
krav på at få den reference, som sætter
betalingsmodtageren i stand til at identificere den kortbaserede
betalingstransaktion, betalingstransaktionsbeløbet i den
valuta, som betalingsmodtagerens betalingskonto krediteres i, samt
størrelsen af eventuelle gebyrer for den kortbaserede
betalingstransaktion med særskilt angivelse af
detailhandelsgebyret og interbankgebyrets størrelse.
Forbrugerombudsmanden fører
i dag tilsyn med lovens § 54, der ligeledes fastsætter
regler for, hvilke oplysninger udbyderen skal meddele eller stille
til rådighed for betalingsmodtageren umiddelbart efter
gennemførsel af betalingstransaktionen. Den foreslåede
kompetence svarer derfor til den gældende nationale
kompetence.
Til nr.
3
Det følger af den
gældende § 98, stk. 1, i betalingstjenesteloven, at
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med
§§ 77-81, som vedrører en række
gebyrspørgsmål. Endvidere fører Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen tilsyn med artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 samt artikel 8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af
14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til
kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om
ændring af forordning nr. 924/2009/EF om
grænseoverskridende betalinger i euro
(SEPA-forordningen).
Efter § 98, stk. 1, nr. 1-3, i
betalingstjenesteloven kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
forbindelse med sit tilsyn udstede de fornødne påbud
for at sikre, at disse bestemmelser overholdes. Derudover kan
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kræve alle
nødvendige oplysninger, som skønnes nødvendige
for styrelsens virksomhed, jf. § 98, stk. 2. Bestemmelsen
indeholder endvidere regler om anke af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens afgørelser samt offentlighed.
Det foreslås, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen også skal føre tilsyn med
artikel 3-11 i forordningen om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner.
Artikel 3 i forordningen
fastslår, hvilke regler medlemsstaterne kan fastsætte
for indenlandske debetkorttransaktioner. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
4.
Artikel 4 vedrører
interbankgebyrer for kreditkorttransaktioner og fastslår, at
betalingstjenesteudbydere ikke må tilbyde eller kræve
et interbankgebyr pr. transaktion, som udgør mere end 0,3
pct. af transaktionens værdi for kreditkorttransaktioner.
Medlemsstaterne kan dog i medfør af artikel 4
fastsætte et lavere loft for interbankgebyrer pr.
betalingstransaktion.
Artikel 5 fastslår, at det er
forbudt at forsøge at omgå forbuddene i artikel 3 og
4.
Artikel 6 vedrører
licensaftaler og fastslår, at det er forbudt at benytte sig
af geografiske restriktioner i sine licensaftaler. Endvidere
forbydes anvendelsen af landespecifikke licenser ved udstedelse og
indløsning.
Artikel 7 vedrører krav om
adskillelse af kortejerskab og processing og fastslår blandt
andet, at disse skal være organisatorisk adskilt, og i
øvrigt ikke må foretage krydsubsidiering mellem
forskellige ydelser. Endvidere indføres der et forbud mod,
at kortselskaber (udbydere) diskriminerer processorer på
basis af geografisk oprindelse.
Artikel 8 vedrører
såkaldt co-branding og fastslår, at et kortselskab ikke
må forhindre en kortudsteder i at co-brande flere
kortordninger på samme kort.
Artikel 9 vedrører
såkaldt blending og fastslår, at hver indløser
skal opkræve betalingsmodtagerne individuelt specificerede
gebyrer for hver enkelt betalingskorttype.
Artikel 10 vedrører den
såkaldte honour-all cards-regler eller handle
all-cards-klausuler og fastslår, at det er forbudt for
kortselskaber og betalingskortudbydere at forpligte
betalingsmodtagerne til at acceptere andre betalingskort, som et
selskab måtte udbyde.
Artikel 11 vedrører
bestemmelser om styring og fastslår, at det er forbudt for
kortselskaber og indløsere at hindre betalingsmodtagere i at
styre forbrugerne i retning af at anvende de betalingsinstrumenter,
som betalingsmodtageren måtte foretrække.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
fører i dag tilsyn med de regler i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge, der regulerer virksomheders
fastsættelse af gebyrer over for deres aftaleparter.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører samtidig tilsyn med
de almindelige konkurrenceregler, herunder konkurrencelovens forbud
mod at en eller flere virksomheder misbruger en dominerende
stilling i form af eksempelvis påtvingelse af urimelige
købs- og salgspriser eller anvendelse af andre urimelige
forretningsbetingelser til skade for konkurrencen.
Den foreslåede kompetence
svarer derfor i det væsentlige til den nationale
kompetence.
Til nr.
4
Der findes i dag ikke regler om
sanktioner i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner.
Med den foreslåede
bestemmelse fastsættes det, at forordningens artikel 3-12 kan
strafsanktioneres med strafferetlige bøder. Det vurderes, at
den foreslåede strafsanktion både vil være
effektiv, forholdsmæssig og have en tilstrækkelig
afskrækkende virkning. Dertil kommer, at forordningens
artikel 3-12 i det væsentlige har samme karakter, som de
bestemmelser der allerede er underlagt et bødeansvar efter
den nugældende lov. Omkring de enkelte artikler henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.
Til §
2
Det foreslås, at loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Baggrunden herfor er, at
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om
interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner, der
ligger til grund for dele af lovforslaget, trådte i kraft den
8. juni 2015, jf. forordningens artikel 18, stk. 1. Enkelte af
forordningens artikler har imidlertid et senere
anvendelsestidspunkt. Således anvendes artikel 3, 4, 6 og 12
først fra den 9. december 2015, og artikel 7, 8, 9 og 10
anvendes først fra den 9. juni 2016, jf. forordningens
artikel 18, stk. 2.
Det er derfor nødvendigt, at
de foreslåede ændringer træder i kraft så
tæt på det tidspunkt, hvor forordningens artikel 3, 4,
6 og 12 finder anvendelse, for at sikre, at Danmark lever op til
forpligtelserne efter forordningen.
Til §
3
Bestemmelsen vedrører lovens
territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven
som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og
Grønland, men at den ved kongelig anordning helt eller
delvist kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
| | | | | § 1 | | | I lov om betalingstjenester og
elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24.
april 2015, foretages følgende ændringer: | | | 1. Efter §
80 indsættes: »§ 80
a. Erhvervs- og vækstministeren kan i overensstemmelse
med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2015/751 /EU om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner, fastsætte nærmere regler for
størrelsen af det interbankgebyr, som
betalingstjenesteudbydere må tilbyde eller kræve i
forbindelse med gennemførsel af en indenlandsk«. | | | | § 97.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at udbydere af
betalingstjenester, der gennemføres ved hjælp af
betalingsinstrumenter, jf. § 6, nr. 9, og udbydere af
betalingstjenester, der er omfattet af bilag 1, nr. 7, ikke
overtræder kapitel 5 og 6, §§ 82 og 83, § 84,
stk. 1, og § 85 og regler udstedt i medfør af §
84, stk. 2. Forbrugerombudsmanden fører endvidere tilsyn
med, at der ikke sker overtrædelse af kapitel 10. Stk. 2.
Forbrugerombudsmanden kan kræve alle oplysninger, som findes
nødvendige for Forbrugerombudsmandens virksomhed, herunder
til afgørelse af, om et forhold falder ind under denne lovs
bestemmelser. Stk. 3 -
7. | | 2. I § 97, stk. 1, 2. pkt., efter
»kapitel 10« indsættes: »samt artikel 12 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751 om
interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner«. | | | | | | 3. I § 97, stk. 2, efter
»bestemmelser« indsættes: »samt artikel 12
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/75/1/EU
om interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner«. | | | | § 98.
Konkurrencestyrelsen- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med
overholdelsen af §§ 40 og 77-81 samt artikel 6 og 7 i
Eur opa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i
Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 og
kan i den forbindelse udstede de fornødne påbud,
herunder påbud om, 1) at vilkår for adgang til
betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal
ændres, 2) at angivne priser og avancer ikke
må overskrides, og 3) at der ved beregningen af priser og
avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler. Stk. 2.
Konkurrencestyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder
regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre
forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes
nødvendige for styrelsens virksomhed, herunder til
afgørelse af, om et forhold er omfattet af §§ 40
og 77-81 samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i
Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2560/2001. Stk. 3 -
9. | | 4. I § 98, stk. 1 og 2, indsættes efter
»(SEPA-forordningen)«: »samt artikel 3-11 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om
interbankgebyrer for kortbaserede
betalingstransaktioner«. | | | | §
107… Stk.
1… Stk. 2.
Overtrædelse af § 18, stk. 3, § 21, stk. 2, nr. 1
og 2, § 23, stk. 1, § 24, 3. pkt., § 25, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 26, § 27, 1. pkt., § 28, stk. 1,
1. og 2. pkt., § 30, stk. 1, § 31, stk. 1, stk. 3, 2.
pkt., og stk. 4, § 32, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4,
§ 39 h, § 39 k, stk. 1, 3 og 4, § 39 m, § 40,
stk. 1, § 42, stk. 1, § 43, § 44, stk. 1 og 2,
§§ 45-47, § 48, stk. 1, § 49, § 51, stk.
3, § 52, stk. 1, § 53, stk. 1 og 3, § 54, stk. 1,
§§ 55 og 56, § 60, stk. 2, § 72, stk. 1, §
78, stk. 2, § 80, stk. 2 og 4-7, §§ 81-83, §
85, stk. 2-4, og § 105 samt artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk.
1, 3 og 4, artikel 6 og 7 samt artikel 8, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om
grænseoverskridende betalinger i Unionen og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 straffes med
bøde. Stk. 3 -
8. | | 6. I §
107, stk. 2, indsættes efter
»(SEPA-forordningen)«: »samt Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 2015/751/EU om interbankgebyrer for
kortbaserede betalingstransaktioner«. | | | | | | § 2 | | | Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. | | | | | | § 3 | | | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger. |
|