L 38 Forslag til lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

(Loft over interbankgebyrer, tilsyn med forordningen om interbankgebyrer m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 29-10-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 06-11-2015
Betænkning afgivet 17-11-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 19-11-2015
3. behandlet, vedtaget 04-12-2015
Ministerområde:
Erhvervs- og Vækstministeriet
Resumé:
Med lovforslaget får erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for størrelsen af det interbankgebyr, som en udbyder må tilbyde eller kræve i forbindelse med at gennemføre en indenlandsk debetkorttransaktion. Det er ifølge lovforslaget hensigten, at erhvervs- og vækstministeren med den nye bemyndigelse vil give mulighed for, at udbydere af betalingstjenester indtil den 9. december 2020 anvender et gennemsnitligt interbankgebyr på højst 0,2 pct. af den gennemsnitlige årlige transaktionsværdi af debetkorttransaktioner inden for hver betalingskortordning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tillægges det primære ansvar for at føre tilsyn med forordningens artikel 3-11, og Forbrugerombudsmanden skal føre tilsyn med forordningens artikel 12. Overtrædelse af forordningen kan straffes med bøde.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de regler, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2015/751 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner, der trådte i kraft den 8. juni 2015.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 67 (S, V, ALT, RV, KF), imod stemte 43 (DF, EL, LA, SF), hverken for eller imod stemte 0.