Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 16. december 2015

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-5, og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2015 og var til 1. behandling den 23. oktober 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 189 (folketingsåret 2014-15, 1. samling), der i udkast blev sendt i høring i perioden fra den 18. februar 2015 til den 18. marts 2015 af den daværende økonomi- og indenrigsminister.

I forbindelse med genfremsættelsen har lovforslaget ikke været sendt i fornyet høring. Høringssvar og høringsnotat fra den daværende økonomi- og indenrigsminister over lovforslag nr. L 189 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) er omdelt som bilag 4.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Derudover har udvalget stillet 1 spørgsmål til Folketingets Lovsekretariat, som dette har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er enige om at stemme for de af skatteministeren stillede ændringsforslag om vurdering af visse ejendomme med hjemfaldspligt. Ændringsforslagene sikrer en løsning her og nu på problemstillingen om beskatning af ejendomme med hjemfaldspligt, der blev rejst under 1. behandling af lovforslaget. Parterne er dog samtidig enige om, at der er behov for at analysere problemstillingen yderligere med henblik på at finde frem til en mere permanent løsning, herunder at det afdækkes, om en løsning uden for Skatteministeriets område er mere hensigtsmæssig på længere sigt. DF, V, LA og KF er derfor enige om, at der bør igangsættes en yderligere analyse af problemstillingen, der forankres i Skatteministeriet med inddragelse af andre relevante ministerier, med henblik på at en løsning kan præsenteres i 1. halvår af 2016.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, der i sin essens er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 189 (folketingsåret 2014-15, 1. samling) fremsat af den daværende økonomi- og indenrigsminister. Problemstillingen omkring stigende grundskyld på ejendomme omfattet af hjemfaldspligt er i stor hast blevet en del af lovforslaget mod slutningen af udvalgsbehandlingen. S, SF og RV støtter skatteministerens ændringsforslag herom, men havde dog ønsket en grundigere behandling af ændringsforslagene, end at forslagene blev fremsendt kort før udvalgets afgivelse af betænkning og med et meget sparsomt oplysningsgrundlag til udvalget. S, SF og RV noterer sig da også, at skatteministeren i bemærkningerne til ændringsforslaget erkender, at man ikke har reelt overblik over omfanget af problemstillingen og de provenumæssige konsekvenser heraf. Skatteministeren må med den valgte fremgangsmåde in mente bære ansvaret for eventuelle udfordringer som følge af udvidelsen af lovforslaget.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker i tilknytning hertil, at SF gerne havde set en økonomisk kompensation til de berørte kommuner.

Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at ALT arbejder for, at skatte- og afgiftssystemmet bliver så gennemsigtigt og logisk som muligt. Det er selvsagt ulogisk at betale skat af en grund, som reelt set er ubrugelig, fordi havet har spist den, og selv om dette i dag er et mindre problem, vil det vokse i omfang fremover set i lyset af klimaforandringers komme og de dertilhørende ekstreme vejrforhold og vandstandsstigninger. ALT ønsker at imødekomme denne problemstilling nu frem for at vente og kan på denne baggrund støtte lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget er grundlæggende positive over for lovforslaget, men finder det dybt kritisabelt, at der i et forslag om grunde ramt af kystnedbrydning tilføjes grunde omfattet af hjemfaldspligt. Det har ikke i denne sene fase af udvalgsarbejdet været muligt at få overblik over konsekvenserne af, at loven også omfatter grunde med hjemfaldspligt.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til titlen

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om vurdering af landets faste ejendomme

(Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning og vurdering af visse ejendomme med hjemfaldspligt)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Til § 1

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

2) Nr. 1 affattes således:

»1. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 A. Kommunalbestyrelsen skal meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af ejendomme, hvor grunden er ramt af kystnedbrydning. Fritagelsen gælder alene, indtil en ny ansættelse kan lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag, jf. § 26, stk. 2.««

[Kommunen forpligtes til at give hel eller delvis fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning]

Ny paragraf

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

3) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 1535 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »ændrede planforhold,«: »jf. dog §§ 12 A og 13 A,«.

2. Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:

»§ 12 A. Hvis ejeren over for told- og skatteforvaltningen godtgør, at der på ejendommen senest den 31. december 2015 er tinglyst en hjemfaldspligt, hvor der på vurderingstidspunktet er 10 år eller mindre til det tidspunkt, hvor kommunen tidligst kan udnytte hjemfaldspligten, skal der ved ansættelsen ikke tages hensyn til ændrede planforhold.«

3. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 A. Hvis ejeren over for told- og skatteforvaltningen godtgør, at der på ejendommen senest den 31. december 2015 er tinglyst en hjemfaldspligt, hvor der på vurderingstidspunktet er 10 år eller mindre til det tidspunkt, hvor kommunen tidligst kan udnytte hjemfaldspligten, skal der ved ansættelsen ikke tages hensyn til ændrede planforhold.«

4. I § 33, stk. 15, indsættes som 4. pkt.:

»1.-3. pkt. finder ikke anvendelse i de i § 12 A nævnte tilfælde.«

5. I § 33, stk. 17, indsættes som 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse i de i § 13 A nævnte tilfælde.««

[Vurdering af visse ejendomme med hjemfaldspligt]

Til § 2

4) I stk. 2 ændres »Loven« til: »§ 1«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

5) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. En vurdering foretaget forud for lovens ikrafttræden kan genoptages med henblik på anvendelse af vurderingslovens §§ 12 A og 13 A, hvis ejeren anmoder told- og skatteforvaltningen herom senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor vurderingen er foretaget.«

[Mulighed for genoptagelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at ændre lovforslagets titel som følge af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 2

Efter det fremsatte lovforslag kan kommunalbestyrelsen fritage for grundskyld, i det omfang kommunalbestyrelsen finder det godtgjort, at grunden er ramt af kystnedbrydning. Der er tale om en valgfri ordning forstået på den måde, at den enkelte kommune selv kan vælge, hvorvidt den vil udnytte fritagelsesbestemmelsen. Hvis kommunalbestyrelsen udnytter fritagelsesbestemmelsen, skal fritagelsen dog gælde for alle grunde i kommunen, hvor kommunalbestyrelsen finder det godtgjort, at grunden er ramt af kystnedbrydning. Der skal således være tale om en generel ordning, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke fra sag til sag kan vælge, om der skal ske fritagelse.

Med ændringsforslaget foreslås det, at kommunen skal fritage ejendomme helt eller delvis for grundskyld, i det omfang grunden er ramt af kystnedbrydning. Ændringsforslaget indebærer således, at det ikke skal være valgfrit for kommunerne, om undtagelsesbestemmelsen skal finde anvendelse i den pågældende kommune. Kommunerne vil således ikke generelt kunne fravælge at give fritagelse efter bestemmelsen, men skal derimod foretage en konkret vurdering af, om det må anses for godtgjort, at ejendommen helt eller delvis er ramt af kystnedbrydning.

Kommunalbestyrelsen skal således inden for lovgivningen og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger såvel som efter det fremsatte lovforslag skønne, hvornår det findes godtgjort, at en ejendom er omfattet af bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis lægge vægt på fotografisk materiale indsendt af borgeren eller oplysninger om nye opmålinger af grunden, hvoraf det fremgår, at grunden er ramt af kystnedbrydning.

Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Til nr. 3

Almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder sted hvert andet år. Ejerboliger vurderes i ulige år, og andre ejendomme (erhvervsejendomme m.v.) vurderes i lige år. Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering af ejendomme, hvis en eller flere af de hændelser (omvurderingsgrunde), der er nævnt i vurderingslovens § 3, stk. 1, er indtrådt.

Der skal ved ejendomsvurderingen tages hensyn til rettigheder og byrder af offentligretlig karakter og privatretlige servitutter, der er pålagt en ejendom til fordel for en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter, jf. vurderingslovens § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 3, 2. pkt. Ved hjemfaldspligt forstås en aftale, hvor kommunen udgør den ene part. Aftalen mellem kommunen og grundejeren anses for en privatretlig aftale, og der skal således bortses fra den ved vurderingen.

Med ændringsforslaget foreslås det, at der ikke ved ejendomsvurderingen af ejendomme med hjemfaldspligt til kommunen skal tages hensyn til ændrede planforhold, hvis der er 10 år eller mindre til det tidspunkt, hvor kommunen tidligst kan udnytte hjemfaldspligten, dvs. det år, hvor kommunen ifølge hjemfaldspligten har ret til at tilbagekøbe grunden til en nærmere angivet pris lavere end markedsværdien.

Det er en betingelse, at ejeren ved anmodning til SKAT godtgør, at der på ejendommen er tinglyst en hjemfaldspligt senest den 31. december 2015, og at der er 10 år eller mindre til tilbagekøbstidspunktet. Ejeren kan gøre dette, gældende i forbindelse med at SKAT sender en vurderingsmedde?lelse, eller senere ved anmodning om genoptagelse efter de almindelige frister i skatteforvaltningsloven, dvs. normalt senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb. Den foreslåede bestemmelse finder således alene anvendelse, hvis den, der er ejer af ejendommen på vurderingstidspunktet, anmoder SKAT herom.

Ændringsforslaget omfatter såvel ejendomsvurderinger, der gennemføres som en del af de almindelige vurderinger, som omvurderinger, hvor ejendomsværdien eller grundværdien må antages at være steget som følge af ændrede planforhold, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 6.

Hvis ejeren over for SKAT godtgør, at der på ejendommen senest den 31. december 2015 er tinglyst en hjemfaldspligt, hvor der er 10 år eller mindre til tilbagekøbstidspunktet, vil omvurderingsgrunden ikke længere være til stede, og konsekvensen vil således være, at der ikke skal foretages en omvurdering.

Endelig foreslås det, at der, i tilfælde hvor der efter ændringsforslaget ikke ved vurderingen skal tages hensyn til ændrede planforhold, ligeledes ikke skal foretages yderligere ansættelse af ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 15, eller af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 17.

Provenumæssige konsekvenser af ændringsforslag nr. 3

Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om hjemfaldspligt, herunder hvilke ejendomme der har hjemfaldspligt, og hvornår de forfalder. Der foreligger således ikke et statistisk grundlag for en eksakt vurdering af de provenumæssige konsekvenser.

Det vurderes dog, at ændringsforslaget vedrører et begrænset antal ejendomme. Det skal ses i lyset af, at der er en række betingelser, der skal være opfyldt, for at ændringsforslaget har virkning. På den baggrund skønnes ændringsforslaget kun at have meget begrænsede provenumæssige konsekvenser.

Provenuet fra grundskylden tilfalder kommunerne. De provenumæssige konsekvenser har karakter af en skatteudgift.

Til nr. 4

Det foreslås, at ændringsforslaget skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. § 2, stk. 1. Det er således kun ændringerne i det fremsatte lovforslag om kystnedbrydning, der har virkning fra den 1. januar 2015.

Til nr. 5

Det foreslås, at der gives mulighed for genoptagelse af vurderingen efter samme frister, inden for hvilke der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, med henblik på anvendelse af de foreslåede regler i ændringsforslag nr. 3.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Thomas Jensen (S) fmd. Jesper Kiel (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.