Fremsat 07-10-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 23-10-2015
Betænkning afgivet 16-12-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 18-12-2015
3. behandlet, vedtaget 21-12-2015
Ministerområde:
Skatteministeriet
Det foreslås, at kommunerne kan fritage en ejendom helt eller delvis for grundskyld fra det tidspunkt, hvor kystnedbrydning er sket. Fritagelsen vil herefter have virkning, indtil SKAT har foretaget en ny vurdering af grunden, der kan lægges til grund for opkrævningen af grundskyld.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 189, folketingsåret 2014-15, 1. samling.
Ved 2. behandling af lovforslaget stillede skatteministeren ændringsforslag om, at kommunerne skal give hel eller delvis fritagelse, hvis en ejendom er ramt af kystnedbrydning (ændring fra en kan- til en skal-bestemmelse).
Desuden stillede skatteministeren ændringsforslag om, at der ved ejendomsvurderingen af ejendomme med hjemfaldspligt til kommunen ikke skal tages hensyn til ændrede planforhold, hvis der er 10 år eller mindre til det tidspunkt, hvor kommunen tidligst kan udnytte hjemfaldspligten.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 98 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.