Fremsat den 27. januar 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af deltidslov

(Opfølgning på begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen om forskelsbehandling af deltidsansatte og forenkling af loven)

§ 1

I deltidslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 26. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres "jf. dog § 2" til: "jf. bilag A".

2. § 1, stk. 3, ophæves.

3. § 2 ophæves.

4. I § 4, stk. 1, udgår "eller en af de i § 2 nævnte aftaler eller overenskomster".

5. I § 4 a, stk. 6, ændres "bilag A-D" til: "bilag A".

6. Bilag B-D ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Deltidsdirektivet (Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS) iværksætter den rammeaftale om deltidsarbejde, som er indgået af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, Unice (Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa), CEEP (Det Europæiske Center for Offentlig Virksomhed) og EFS (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation). Deltidsdirektivet er i Danmark primært implementeret ved kollektive overenskomster og rammeaftaler. Rammeaftalerne og overenskomsterne medfører, at overenskomstdækkede deltidsansatte opnår de minimumsrettigheder, der følger af direktivet.

Som supplement til rammeaftalerne og overenskomsterne sikrer deltidsloven minimumsrettighederne for de deltidsansatte, som ikke er omfattet af en overenskomst, der lever op til direktivets krav.

Danmark modtog i juni 2013 en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen om implementering af deltidsdirektivet, hvori Kommissionen bl.a. konkluderede, at ansatte i undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgjorde mindre end 8 timer, blev udsat for en mindre gunstig behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte, hvilket strider mod deltidsdirektivet.

Deltidslovens bilag C og D indeholder bestemmelser, der begrænser princippet om forbud mod forskelsbehandling til kun at omfatte deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer eller derover.

I et opfølgende svar til Kommissionen i maj 2015 meddelte den tidligere regering derfor, at der i den kommende Folketingssamling ville blive taget initiativ til at ændre deltidsloven, så den er i overensstemmelse med deltidsdirektivet, og tog i den forbindelse forbehold for den parlamentariske situation i Danmark, idet der senest den 14. september 2015 skulle afholdes nyvalg til Folketinget.

Regeringen er enig med den tidligere regering i, at deltidsloven bør ændres, således at det sikres, at deltidsloven er i overensstemmelse med direktivet. På den baggrund fremsættes forslag om at ophæve lovens bilag C-D.

Det er i tillæg hertil regeringens opfattelse, at en forenkling af deltidsloven er hensigtsmæssig. Derfor fremsættes der tillige forslag om at ophæve bilag B, ligesom lovforslaget ophæver adgangen til efter ansøgning at anvende andre kollektive overenskomster end LO/DA-aftalen i forhold til deltidsansatte uden for det overenskomstdækkede område.

Herefter vil alle deltidsansatte, der ikke er omfattet af overenskomster, der som minimum svarer til bestemmelserne i deltidsdirektivet, omfattes af bilag A, og dermed bestemmelserne i Aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde indgået mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening. Dette vil således også være tilfældet for ansatte på det offentlige område.

Endelig foretages de nødvendige konsekvensrettelser i loven som følge af ovennævnte.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Opfølgning på begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen

2.1.1 Gældende ret

Med lov nr. 443 af 7. juni 2001 blev deltidsdirektivet gennemført i dansk ret. Lovens titel var Lov om gennemførelse af deltidsdirektivet, men titlen blev med lov nr. 433 af 10. juni 2002 ændret til 'Deltidslov'.

Deltidsdirektivet fastlægger de generelle principper og minimumsforskrifter i relation til deltidsarbejde. Den europæiske rammeaftale, som er vedlagt direktivet som bilag, vedrører ansættelsesvilkårene for deltidsansatte. Formålet med aftalen er at skabe grundlag for at fjerne forskelsbehandling af deltidsansatte, forbedre kvaliteten af deltidsarbejde, at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til både arbejdsgiveres og arbejdstageres behov.

Den europæiske rammeaftale finder anvendelse på alle lønmodtagere, der er deltidsansatte. Der er ifølge den europæiske rammeaftale og dermed ifølge deltidsdirektivet mulighed for af objektive grunde helt eller delvist at undtage deltidsansatte, der arbejder som løst ansatte. Deltidsdirektivet indeholder ikke en definition af, hvad det vil sige at være løst ansat.

I den europæiske rammeaftale er der indført et princip om ikke-forskelsbehandling. En deltidsansat må for så vidt angår ansættelsesvilkår ikke behandles på en mindre gunstig måde end en sammenlignelig fuldtidsansat, udelukkende fordi vedkommende arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet. Rammeaftalen giver medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter mulighed for under nærmere betingelser at gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid eller indtjening.

EU-direktiver på det arbejdsretlige område indeholder typisk en adgang til, at direktivet kan implementeres ved kollektiv aftale eller overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. Denne adgang benyttes ofte ved gennemførsel i dansk ret i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel. Arbejdsmarkedets parter påser i den forbindelse, at overenskomsten/aftalen er i overensstemmelse med direktivet. Når denne implementeringsmodel vælges, er det lovgivers opgave at sørge for, at der vedtages supplerende lovgivning, der sikrer minimumsrettighederne for de lønmodtagere, som ikke er omfattet af en overenskomst, der gennemfører direktivet. Loven fungerer således som et sikkerhedsnet for de lønmodtagere, der ikke er sikret deres rettigheder i overensstemmelse med EU-retten.

Det følger af deltidsdirektivets artikel 2, stk. 1, at direktivet kan implementeres ved, at arbejdsmarkedets parter iværksætter de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, det vil sige ved kollektiv overenskomst eller aftale.

Implementeringen af deltidsdirektivet i dansk ret er primært sket ved rammeaftaler og kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter.

Som supplement til rammeaftalerne og overenskomsterne finder lov nr. 443 af 7. juni 2001 om gennemførelse af deltidsdirektivet anvendelse.

Deltidsloven er udformet således, at fire specifikke aftaler/rammeaftaler er optrykt som bilag til loven. Der er tale om:

- Aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde indgået mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening (bilag A),

- Aftale om implementering af deltidsdirektivet indgået mellem Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation, Overenskomstansattes Centralorganisation og Finansministeriet (bilag B),

- Rammeaftale om deltidsarbejde indgået mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune (Bilag C), og

- Rammeaftale om deltidsarbejde 1999 indgået mellem Forhandlingsfællesskabet for Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Bilag D).

Det følger af deltidslovens § 1, stk. 1, at hvis en lønmodtager ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret rettigheder, der som minimum svarer til deltidsdirektivet, finder bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde indgået den 9. januar 2001 mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anvendelse, medmindre betingelserne i § 2 for at anvende en anden gennemførelsesoverenskomst er opfyldt. LO og DA's aftale er optrykt som bilag A til loven.

For lønmodtagere på det kommunale område, der ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder ved kollektiv overenskomst, finder deltidslovens § 2, stk. 2, anvendelse. For disse lønmodtagere anvendes bestemmelserne i §§ 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde, der er indgået den 24. juni 1999 mellem parterne på det kommunale og amtskommunale område. Rammeaftalen er optrykt som bilag C til loven.

Endelig omfattes de lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesforhold er omfattet af Hovedstadens Sygehusfællesskabs forhandlingskompetence, og som ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder i medfør af kollektiv overenskomst, af § 2, stk. 3. For disse lønmodtagere anvendes §§ 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde indgået den 13. oktober 1999 mellem parterne for Hovedstadens Sygehusfællesskabs område. Rammeaftalen er optrykt som lovens bilag D. Flere af de aftaler/rammeaftaler, der er optrykt som bilag til loven, har udnyttet direktivets mulighed for at undtage løst ansatte. Det bemærkes særligt i relation til rammeaftalerne optrykt i bilag C og D, at disse begge indeholder en bestemmelse om, at for deltidsansatte med en ugentlig arbejdstid på 10 timer eller derover gælder tilsvarende bestemmelser som for en sammenlignelig fuldtidsansat, dog således at hidtidige regler om forholdsmæssige rettigheder (herunder aflønning) i den enkelte overenskomst/aftale gælder. Videre fremgår det af rammeaftalerne optrykt i bilag C og D, at deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 10 timer bevarer deres rettigheder i henhold til gældende bestemmelser/praksis.

I aftalerne/rammeaftalerne optrykt i bilag A-D findes endvidere regler om, hvad en 'sammenlignelig fuldtidsansat' er på de forskellige områder, jf. princippet om at deltidsansatte ikke må behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.

Sager om fortolkning af eller brud på bestemmelserne i aftalerne/rammeaftalerne optrykt i bilag A-D afgøres i det fagretlige system, medmindre lønmodtageren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. deltidslovens § 4, stk. 1. Loven indeholder desuden godtgørelsesbestemmelser for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere, jf. deltidslovens § 4, stk. 2 og 4, og sikrer, at ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere, hvis løn i strid med loven er lavere end en sammenlignelig fuldtidsansats, har krav på forskellen, jf. § 4, stk. 3. Sager, der ikke kan behandles fagretligt, afgøres ved de civile domstole, jf. deltidslovens § 4, stk. 5.

2.1.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Danmark har modtaget Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2011/4080 af 20. juni 2013 om mangelfuld implementering i national ret af direktiv 1997/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (deltidsdirektivet).

I den begrundede udtalelse konkluderede Kommissionen bl.a., at ansatte i undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgjorde mindre end 8 timer, blev udsat for en mindre gunstig behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte, hvilket strider imod deltidsdirektivet. I forhold til deltidsloven vedrørte sagen således bilag C.

Som anført under afsnit 2.1.1 indeholder lovens bilag C og D bestemmelser, der begrænser princippet om forbud mod forskelsbehandling til kun at omfatte deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer eller derover. For at sikre overensstemmelse med deltidsdirektivet foreslår regeringen at ændre deltidsloven, så disse bilag ophæves.

Med den foreslåede ordning vil alle deltidsansatte, der ikke er omfattet af overenskomster, der som minimum svarer til bestemmelserne i deltidsdirektivet, blive omfattet af bestemmelserne i LO/DA-aftalen. Hermed udvides bestemmelserne i LO/DA-aftalen til også at finde anvendelse for ansatte på det offentlige område. På denne måde sikres det, at der er ensartede beskyttelsesregler for deltidsansatte på hele det danske arbejdsmarked. Desuden sikres det, at loven fortsat kan leve op til sit formål om at sikre lønmodtagernes minimumsrettigheder i medfør af EU-retten.

Det sikres tillige, at implementeringen af deltidsdirektivet fortsat er forankret i kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter, og at behandling af tvister på området fortsat er forankret i det fagretlige system. Deltidsloven fungerer således fortsat alene som et supplement til de kollektive overenskomster for at sikre lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, som sikrer de minimumsrettigheder, der følger af deltidsdirektivet.

Med den foreslåede ordning tages der hensyn til muligheden for, at arbejdsmarkedets parter også fremover ved kollektiv aftale kan implementere deltidsdirektivet på en måde, der er tilpasset de konkrete forhold i den enkelte sektor eller branche og med den fleksibilitet, der er kendetegnende for den danske arbejdsmarkedsmodel.

2.2 Forenkling af deltidsloven

2.2.1 Gældende ret

§ 2, stk. 1, i deltidsloven omfatter lønmodtagere ansat i staten og i folkekirken, der ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret deltidsdirektivets rettigheder. For disse lønmodtagere finder bestemmelserne i §§ 1-3 i aftale om implementering af deltidsdirektivet indgået den 2. september 1999 mellem parterne på det statslige område anvendelse. Det samme gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes af finansministeren. Aftalen for det statslige område er optrykt som bilag B til loven.

Efter ansøgning fra et fagforbund, en hovedorganisation eller en arbejdsgiver, kan beskæftigelsesministeren efter § 2, stk. 4 og 5, tillade, at en arbejdsgiver og dennes ansatte aftaler, at der for disse ansatte anvendes en anden nærmere angivet kollektiv overenskomst end LO og DA's aftale om deltidsarbejde (Aftalen), hvis deres arbejdsfunktioner ikke naturligt hører under Aftalen.

2.2.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som nævnt under pkt. 2.1.2 foreslår regeringen at bilag C-D ophæves for at sikre lovens overensstemmelse med deltidsdirektivet. I tillæg hertil og med det formål at forenkle loven foreslås det tillige at ophæve bilag B.

Ligeledes foreslås det at ophæve adgangen til efter ansøgning at anvende andre kollektive overenskomster end Aftalen for ikke-overenskomstdækkede ansatte som et led i forenkling af loven. Det bemærkes, at beskæftigelsesministeren ikke har modtaget sådanne ansøgninger, siden deltidslovens vedtagelse i 2001.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Deltidsloven implementerer Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa (Unice), Det Europæiske Center for Offentlig Virksomhed (CEEP) og Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS).

Med lovforslaget sikres alle deltidsansatte, uanset timetal, de rettigheder, som de har krav på i medfør af deltidsdirektivet. Lovforslaget skal ses på baggrund af Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2011/4080 af 21. juni 2013, hvori Kommissionen bl.a. anførte, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til deltidsdirektivet, idet ansatte i undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgør mindre end 8 timer, udsættes for en mindre gunstig behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. november til den 22. december 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-6

Det følger af deltidslovens § 1, stk. 1, at hvis en lønmodtager ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret rettigheder, der som minimum svarer til deltidsdirektivet, finder bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde ('Aftalen') indgået den 9. januar 2001 mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anvendelse, medmindre betingelserne i § 2 for at anvende en anden gennemførelsesoverenskomst er opfyldt.

§ 2, stk. 1, omfatter lønmodtagere ansat i staten og i folkekirken, der ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder i medfør af kollektiv overenskomst. For disse lønmodtagere finder bestemmelserne i §§ 1-3 i aftale om implementering af deltidsdirektivet indgået den 2. september 1999 mellem parterne på det statslige område anvendelse. Det samme gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes af finansministeren.

Deltidslovens § 2, stk. 2, finder anvendelse for lønmodtagere på det kommunale og amtskommunale område, der ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder ved kollektiv overenskomst. For disse lønmodtagere anvendes bestemmelserne i §§ 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde, der er indgået den 29. juni 1999 mellem parterne på det kommunale og amtskommunale område.

Endelig omfatter § 2, stk. 3, de lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesforhold er omfattet af Hovedstadens Sygehusfællesskabs forhandlingskompetence, og som ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder i medfør af kollektiv overenskomst. For disse lønmodtagere anvendes § 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde indgået den 13. oktober 1999 mellem parterne for Hovedstadens Sygehusfællesskabs område

Efter ansøgning fra et fagforbund, en hovedorganisation eller en arbejdsgiver, kan beskæftigelsesministeren efter § 2, stk. 4 og 5, tillade, at en arbejdsgiver og dennes ansatte aftaler, at der for disse ansatte anvendes en anden nærmere angivet kollektiv overenskomst end Aftalen, hvis deres arbejdsfunktioner ikke naturligt hører under denne.

Det foreslås, at § 2 ophæves. Derved fjernes de lovbestemmelser, der henviser til bestemmelser i aftalerne på det statslige område, på det kommunale og amtskommunale område og på Hovedstadens Sygehusfællesskabs område. Dette indebærer, at bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i Aftalen finder anvendelse for alle deltidsansatte, der ikke ved kollektiv overenskomst som minimum er sikret de rettigheder, der følger af deltidsdirektivet. Herved udstrækkes bestemmelserne i Aftalen til også at omfatte deltidsansatte på det offentlige område, når disse ikke er sikret deltidsdirektivets minimumsrettigheder ved kollektiv overenskomst.

Forslaget medfører også, at beskæftigelsesministerens adgang i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 4-5, til efter ansøgning at tillade, at andre kollektive overenskomster anvendes for ansatte, hvis arbejdsfunktioner ikke naturligt hører under Aftalen, bortfalder.

Det foreslås i forlængelse heraf, at henvisningen til § 2 i § 1, stk. 1, fjernes.

Lovforslaget ændrer ikke ved den gældende lovs udgangspunkt om, at sager om fortolkning af eller brud på bestemmelserne i bilag A afgøres i det fagretlige system. Sager, der ikke kan behandles fagretligt, afgøres ved de civile domstole, jf. lovens § 4, stk. 5.

Det foreslås desuden som en konsekvens af ovenstående, at bilag B-D ophæves. Herefter vil bilag A være det eneste tilbageværende bilag til loven.

Endelig foreslås det, at § 4, stk. 1, og § 4 a, stk. 6, konsekvensrettes i overensstemmelse med ovenstående.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. april 2016.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret