Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 11.11.2015).

Den første ordfører i rækken er fru Trine Bramsen.

Jeg skal starte med at tilkendegive, at vi Socialdemokrater støtter forslaget her. Forslaget sikrer bedre ressourceanvendelse hos vores myndigheder og større fleksibilitet, hvilket vi kun kan bakke op om i den her sammenhæng. Lovforslaget indeholder en række ændringer af retsplejeloven, der har til formål at forenkle dele af strafferetsplejen, både hvad angår blodprøver, videofremstillinger ved fristforlængelser, mere fleksibilitet ved brug af tolke og bedre redskaber ved sagsfremstillinger.

Jeg vil dykke ned i den del, der handler om fristforlængelserne. Det giver nemlig rigtig god mening, at disse kan foretages via videolink. Dette er i stedet for, at den indsatte skal ud af fængslet, køres af betjente til en retssal, ofte på tværs af landet, med den ventetid og med de risici, der måtte være. Vi finder ikke, at der er retssikkerhedsmæssige problematikker ved at foretage fristforlængelser via videolink, og man skal også huske på, at der jo stadig væk er en mulighed for frivillig fristforlængelse, ligesom dommeren også kan vurdere, at der er særlige hensyn at tage, der betyder, at fristforlængelsen skal foretages på traditionel vis ved fysisk fremmøde.

Vi kan som sagt støtte forslaget her i dag, og jeg vil samtidig medgive, at vi også i fremtiden gerne ser på mere effektive sagsgange, der både skaber større sikkerhed og bedre ressourceudnyttelse, så længe det er i balance med retssikkerhedsaspektet.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet til korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører har jo glimrende redegjort for, hvad forslaget går ud på. I Dansk Folkeparti synes vi, det er grundlæggende fornuftigt, når man passer godt på de ressourcer, som politiet og anklagemyndigheden har til rådighed. Dermed støtter vi den hensigt, der er, i forhold til at forenkle strafferetsplejen, og vi støtter derfor forslaget til videre behandling. Tak.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Den næste i rækken af ordførere er hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Forslaget, vi behandler i dag, indebærer bl.a., at blodprøver fremover skal kunne tages af sundhedsfagligt personale. Det er nok ikke mere indviklet, end det tror jeg sagtens kan ske også betryggende på den måde og sikkert også til billigere penge, når det kommer dertil.

Med i forslaget er også spørgsmålet omkring fristforlængelser. Det er sådan, at fristforlængelse allerede i dag jo kan besluttes af dommeren. Det, der ligger i forslaget, er, at nu er anklagerens tilstedeværelse i retten ikke længere nødvendig. Dommeren kan bestemme, at anklageren kan sidde andetsteds, eksempelvis på politigården, og deltage pr. video.

Det samme gælder, for så vidt angår en eventuel medvirkende tolk. Han behøver ikke at være sammen med den varetægtsfængslede. Han kan sidde et tredje sted, hvor retten finder det hensigtsmæssigt. Det er der ikke noget retssikkerhedsmæssigt problematisk ved efter min mening. Man skal huske i den forbindelse, at tolken jo altid kan være til stede sammen med forsvareren i fængslet under indledende samtaler osv.

Endelig ryddes der op i, hvem der rejser tiltale i straffesager. Fremover er det i første instans politidirektøren og i ankesager statsadvokaten. Det har der været behov for at få ryddet op i længe.

Så samlet kan Venstre støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken af ordførere er fru Pernille Skipper.

Det er ikke sådan at være blevet det fjerdestørste parti, men det vænner jeg mig til en dag.

Det lovforslag, som vi behandler, rummer – som der også er flere ordførere, der har sagt – en række forskellige forslag til forenklinger af procedurer, hvor nogle af dem sådan set bare er et resultat af den teknologiske udvikling, og det er vi selvfølgelig ikke modstandere af, men det må bare ikke gå ud over retssikkerheden.

Hvis vi griber sådan lidt konkret ned i den der brogede buket af forskellige ændringer, der er i lovforslaget, så kan vi selvfølgelig ikke være modstandere af, at en læge delegerer udtagelsen af en blodprøve til en medhjælp, hvis det er en, som er uddannet til det og kan finde ud af at håndtere blodprøver, og hvis personen, der skal afgive blodprøven, gør det frivilligt. Vi vil dog gerne – og det vil vi stille et spørgsmål om – have en præcisering af, hvad det er for nogle personalegrupper, der kan fungere som medhjælp for en læge. Det kunne jo være sygeplejersker og bioanalytikere, men spørgsmålet er, om det også kunne være andre faggrupper, og det vil vi gerne spørge mere ind til. Også i de helt særlige situationer, hvor en blodprøve faktisk skal udtages ved hjælp af tvang, så er det rigtig afgørende, at den læge, der skal vurdere, om det er forsvarligt, at blodprøven udtages via en medhjælp, er til stede og ser den person, der så skal afgive blodprøven, umiddelbart inden prøven bliver taget, og det vil vi også gerne spørge lidt mere ind til. Det var det om blodprøver.

Så er der en anden del af lovforslaget, som handler om, at anklageren ved retsmøder om fristforlængelse kan medvirke via videokommunikation, når den sigtede også medvirker via videokommunikation. Det ser vi heller ikke nogen problemer i, og det er, som de andre ordførere har sagt det, rimelig tilforladeligt. Mere problematisk er det dog, at det i det her lovforslag også foreslås, at en eventuel tolk ved sådan nogle retsmøder ikke nødvendigvis skal befinde sig i det samme rum som den sigtede, og Advokatrådet påpeger jo i sit høringssvar, at det her lovforslag kan forringe retssikkerheden for den sigtede.

Vi ved i forvejen, at kvaliteten af de tolke, der benyttes i de danske retssale, er yderst svingende, for at sige det mildt, hvilket flere undersøgelser også peger på, senest Translatørforeningens undersøgelse, der kom i sidste måned. Advokatrådet understreger jo, at sådan nogle ting som den mimik, som den sigtede anvender til at uddybe, hvad der bliver sagt, er noget, der ofte går tabt, hvis tolken og den sigtede ikke er til stede i det samme rum.

Netop når der desværre er tvivl om kvaliteten af den tolkebistand, som bliver ydet i det danske retsvæsen, vil jeg gerne tilføje, at det så er særlig vigtigt, at tolken og den sigtede befinder sig i det samme rum. Havde vi ikke de store problemer i forvejen, var det måske en anden snak, men det her handler sådan set desværre om at gøre ondt værre.

Vi kan derfor støtte Advokatrådets anbefaling om, at lovens udgangspunkt bør være, at tolken og den sigtede er i det samme rum, medmindre det er forbundet med nogle helt, helt særlige vanskeligheder, og det stiller vi også nogle spørgsmål om, og vi vil overveje at stille et ændringsforslag. Vi vil da i hvert fald håbe, at ministeren er åben over for en dialog om den her del af lovforslaget.

Så vi synes, der er nogle fine ting i det, som vi sagtens kan støtte, når vi har fået nogle afklaringer på nogle spørgsmål, og det vil vi forsøge at få afklaret i Retsudvalget. Men vi har altså også en meget dybtgående, reel bekymring om den sigtedes retssikkerhed, når det kommer til tolkebistanden. Jeg håber, vi alle sammen kan være enige om, at det at kunne forstå, hvad der foregår i en retssag, hvor man selv er tiltalt, er rigtig, rigtig vigtigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste taler er fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Med det her lovforslag foreslås det at forenkle dele af strafferetsplejen inden for retsplejeloven, og det er ændringer, som har til formål at sikre en mere hensigtsmæssigt brug af politiets og anklagemyndighedens ressourcer. Helt konkret foreslås det, at man ændrer praksis ved udtagelse af blodprøver i efterforskningsmæssige sammenhænge. Læger bliver således i stand til under deres ansvar at uddelegere udtagelse af blodprøver til en kvalificeret medhjælp, så det ikke udelukkende behøver at være en læge, der står for denne opgave.

Dernæst foreslås der ændringer i praksissen om brugen af videokommunikation i retsmøder om fristforlængelse, hvilket har til formål at gøre processen for anklagemyndigheden og en eventuel tolk mere fleksibel. Der lægges således op til, at henholdsvis anklagemyndighed og tolke i mindre udstrækning er betinget af at være fysisk til stede hos den anklagede, når retsmøder om fristforlængelse afholdes.

Sluttelig foreslås en forenkling og en modernisering af anklagemyndighedens påtalekompetencer, så retsplejeloven alene fastlægger et udgangspunkt om, at politidirektøren behandler straffesager i første instans og statsadvokaten påtaler ankesager i landsretten.

Alt i alt vil lovforslaget åbne op for administrative og økonomiske effektiviseringer hos politi og anklagemyndighed. I Liberal Alliance ser vi naturligvis positivt på disse effektiviseringer, som både er udtryk for fornuftig prioritering og mindre bureaukrati, ligesom de mange høringssvar overordnet har forholdt sig positivt til lovforslaget.

Liberal Alliance kan derfor støtte op om lovforslaget, og vi – og her tænker jeg på hr. Simon Emil Ammitzbøll – ser frem til arbejdet i udvalget.

Tak til ordføreren. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre ... det passer ikke! Jeg kom til at hoppe over Alternativet, og det er så fru Josephine Fock, der er afløser for den oprindelig anmeldte ordfører.

Ja, men det er mig, der er ordfører, også i dagligdagen. Men ellers var det, fordi vi troede, at vi ikke kunne nå det på grund af et andet møde. Tak for ordet.

Til forslaget til lov om ændring af retsplejeloven har vi ingen bemærkninger, hvad angår bestemmelserne 1, 2 og 4 om henholdsvis udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation samt anklagemyndighedens påtalekompetence. Vi er derfor positivt indstillet over for disse bestemmelser.

Så er der bestemmelse 3 om tolkens placering under fristforlængelsessager i retssalen. Der er vi mere forbeholdne, og det er vi, fordi det af Advokatrådets høringssvar til lovforslaget fremgår, at dette forslag kan indebære en forringet retssikkerhed for den sigtede. Det, som de ser forringelsen kan bestå i, er, at god og præcis kommunikation og oversættelse mellem tolken og den sigtede ofte vil kræve, at de er fysisk placeret i samme rum. Og det er ifølge Advokatrådet vigtigt ikke mindst af to grunde: for det første, fordi tolken ofte bruger opfølgende spørgsmål til at sikre sig en korrekt opfattelse af, hvad den sigtede mener, og for det andet, fordi kropssproget, dvs. mimik eller gestus, ofte spiller en vigtig rolle for forståelsen mellem tolken og den sigtede. Disse ting kan ifølge Advokatrådet risikere at gå tabt ved videotolkning.

I Alternativet har vi den grundliggende holdning, at retssikkerheden bør vægtes meget højt, og derfor er det også vores umiddelbare holdning i dette tilfælde, at det bør være den sigtedes ønsker, der udgør det primære beslutningsgrundlag for, hvor tolken skal være placeret, også selv om det i nogle tilfælde kan betyde nogle mindre besværligheder, også selv om det kan betyde, at vi til tider går glip af ressourcebesparelser. Der skal selvfølgelig være plads til undtagelser, hvilket vi også mener der er med den nuværende ordning, men det bør forblive undtagelser, således at vi også fremover vægter den sikredes retssikkerhed højest.

Vi vil derfor gerne indstille forslaget til udvalgsbehandling, hvor vi ønsker at få uddybet mere konkret, på hvilket grundlag placering af tolken afgøres, og hvordan de forskellige kriterier for afgørelsen afvejes med regeringens lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, fru Sofie Carsten Nielsen. Værsgo.

Tak, formand. Nu synes jeg, at forslaget er blevet gennemgået ganske glimrende af de foregående ordførere.

Vi stiller os også positivt i Radikale Venstre. Vi har lidt de samme bekymringer, som jeg kunne høre både Enhedslistens ordfører og Alternativets ordfører har, men vil meget gerne have uddybet det i forhold til tolkenes placering og ser frem til svar på spørgsmål under udvalgsbehandlingen om dette.

Min opfattelse både af høringssvarene, men også af andre eksperters udsagn, er, at det faktisk også indimellem kan fremme kvaliteten af tolkningen at kunne have adgang til videotolkning, i og med at der er, som tidligere ordførere har understreget, problemer med kvaliteten af tolkningen, og at man derigennem kan få adgang til højere kvalitet. Men det ser jeg frem til at ministeren kan uddybe under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste taler er ordfører for SF, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Tak. Det er et godt forslag, da det forenkler praksis uden konsekvenser for retssikkerheden. Vi noterer os dog, at der bliver sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af tolkenes arbejde under videoafhøringer. Vi vil derfor gerne stille nogle spørgsmål omkring, hvordan ministeren vil sikre, at retssikkerheden ikke kommer under pres som følge af videoafhøringer.

Vi mener ikke, at det er problematisk at uddelegere udtagelsen af blodprøver, da sygeplejepersonalet har en høj faglig standard.

Det var ordene? Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Sidste ordfører i talerrækken er hr. Rasmus Jarlov fra De Konservative. Værsgo.

Konservative støtter også forslaget. Det er efter vores opfattelse fornuftigt, at andre end læger kan få lov at tage blodprøver, og at de andre tiltag, som er indeholdt i forbindelse med retsmøder via videoforbindelse og mulighed for at bestemme, hvor tolke skal befinde sig under retsmøderne, også giver god mening.

Vi ser det også som noget helt naturligt, at der foreslås en forenkling og modernisering af reglerne om anklagemyndighedens påtalekompetence.

Så vi synes, det er et godt forslag, og vi stemmer for.

Tak for det. Den sidste taler er så justitsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget.

Det er sagt mange gange, hvad formålet er, men det er altså ved en række mindre ændringer og tilpasninger af retsplejeloven at forenkle dele af strafferetsplejen på baggrund af myndighedernes erfaring med anvendelsen af de gældende regler i praksis. Derved sikres der en mere hensigtsmæssig udnyttelse af politiets og anklagemyndighedens ressourcer og tilrettelæggelse af arbejdet, f.eks. ved at læger, der udtager blodprøver efter retsplejelovens regler om legemsindgreb, kan delegere opgaven til en medhjælp, og ved at anklager i videre udstrækning kan deltage i retsmøder om fristforlængelse via videoforbindelse. Det handler altså kort sagt om, at vi følger med tiden og lytter til de erfaringer, som myndighederne gør sig.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, herunder de spørgsmål om retssikkerhed, som bl.a. Det Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten har rejst, under udvalgsarbejdet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger til ministeren. Så tak for talen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.