Efter den foreslåede § 24 a, stk. 1, nr. 1, litra c, hvorefter revisor kan udføre ”bistand i forbindelse med skattekontroller”. Vil ministeren i tilknytning her til oplyse,
a) hvad der skal forstås ved ”bistand”, herunder navnlig om ”bistand” alene er ment som tilvejebringelse af faktuelle oplysninger, eller om der med ”bistand” også er ment partsrepræsentation over for skattemyndighederne, hvor der argumenteres retligt?
b) hvad der skal forstås ved ”skattekontrol” herunder navnlig, om skattekontrol skal forstås som de handlinger, der finder sted i tidsrummet fra en skattesag tager sin begyndelse, og indtil der foreligger en afgørelse fra SKAT, hvorved den skattepligtige indkomst ændres, eller om skattekontrol også omfatter tiden herefter, således at revisor kan udføre bistand i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten, herunder som partsrepræsentant for den reviderede virksomhed?
og
c) om partsrepræsentation i en sag, der behandles af Skatterådet, f.eks. en anmodning om et bindende svar, også omfattes af begrebet ”bistand i forbindelse med skattekontroller” eller om sådan repræsentation falder uden for den foreslåede bestemmelse i § 24 a?
Dato: 08-04-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
finansiel virksomhed