Fremsat den 20. november 2015 af Maria Reumert Gjerding (EL), Pelle Dragsted (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Søren Søndergaard (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at standse tabet af biodiversitet i de danske skove

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at tabet af biodiversiteten i de danske skove standses og vendes til fremgang senest i 2020. Som følge heraf opfordrer Folketinget regeringen til omgående at iværksætte tiltag for at sikre de forhold, der er vigtige for skovenes biodiversitet, herunder gamle træer og dødt ved, vand og skovlysninger.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

Skoven er det økosystem, der indeholder flest arter. Især er diversiteten af hvirvelløse dyr og svampe meget højere, end det er tilfældet i andre økosystemer. Samtidig er skovene den naturtype, der huser den største andel af rødlistede arter. Af samtlige rødlistevurderede arter i Danmark er ca. 65 pct. tilknyttet skov, og knap 40 pct. findes udelukkende her. Skovene er dermed vigtige for Danmarks biodiversitet. De organismegrupper, det især drejer sig om, er svampe, insekter og epifytiske laver og mosser (»Danmarks natur - frem mod 2020«, Det grønne kontaktudvalg).

Selv om 14 pct, af Danmarks areal er skov, er det ikke en skov, som byder på ret mange levesteder for en stor del af de arter, som oprindelig levede i et skovklædt Danmark. Mange arter mangler f.eks. store, gamle løvtræer, dødt ved på skovbunden, skovmoser eller skovlysninger med stormfaldne træer. Gamle løvskove uden træproduktion eller med ekstensiv træproduktion gavner derimod biodiversiteten pga. forekomsten af dødt ved, der gavner især insekter og svampe. Typen af skov er altså afgørende for biodiversiteten. Især gammel løvskov med varieret terræn, hydrologi og meget dødt ved har højere biodiversitet end nåleskov og løvskov med intensiv træproduktion. Det skyldes bl.a., at nåleskov består af indførte træarter, som ikke har samme naturligt tilknyttede biodiversitet som dansk løvskov.

Mere end 100 arter på den danske rødliste er direkte knyttet til dødt ved i skovene, særlig insekter og svampe. Træproduktion i form af naturnær skovdrift med mere dødt ved og strukturel variation kan øge artsdiversiteten i forhold til plantagedrift. De danske skove - og ironisk nok særlig statsskovene - har gennem mange årtier været intensivt drevet med tømmerproduktion for øje. Det har ikke har gavnet biodiversiteten. Den største trussel mod skovenes biodiversitet er tab af levesteder på grund af især afvanding, tilplantning og hugst samt mangel på variation i naturtyper i skoven såsom skovenge, skovmoser m.v. (»Danmarks biodiversitet 2010 - status, udvikling og trusler«. Ejrnæs, R. m.fl., Faglig rapport fra DMU nr. 815, 2011).

Naturstyrelsen har de seneste 10-20 år genoprettet en hel del skovnatur på deres statslige arealer, men det er på høje tid at tage næste skridt og lade det offentlige gå foran for at bevare de danske skoves biodiversitet og dermed levesteder for de fleste truede arter i Danmark. Skovene er i mange henseender en grøn ørken i dag på grund af mangel på vådområder, gamle træer, dødt ved, blomstrende buske samt variation i alder, træarter og strukturer. Det er ikke kun naturen, der vil have gavn af en indsats for biodiversitet i skovene. Skovene er en vigtig del af det naturgrundlag, vi er dybt afhængige af. En rig og robust skovnatur kan levere rent vand, frisk luft, stabilt klima, energi, materialer til produktion, byggeri, medicin, kosmetik og meget mere. Enhedslisten mener derfor, at det er helt afgørende, at der snarest igangsættes ambitiøse tiltag, der kan sikre, at tabet af biodiversiteten i Danmarks skove standses og vendes til fremgang.

Forslaget

Enhedslisten mener, at der skal sættes klare politiske mål om, at 30 pct. af al statsskov i 2020 og 15 pct. af al skov i 2020 skal have bevaring og forbedring af biodiversitet som det eneste formål. Derudover mener Enhedslisten, at der skal igangsættes en række initiativer, der kan bidrage til at sikre tilstrækkelig mange, store og velfungerende levesteder til på langt sigt at bevare bestandene af de typiske arter i de danske skove, så tabet af biodiversitet i de danske skove stoppes. Initiativerne vil gensidigt understøtte hinanden. Forskere har gennem Det Grønne Kontaktudvalg i deres rapport »Danmarks natur frem mod 2020« fremført følgende som nogle af de væsentligste virkemidler i forhold til at forbedre biodiversiteten i de danske skove:

1. Udlægning af urørt skov i nøglebiotoper (anslået 20 pct. af det samlede areal af habitatskovtyper i og uden for habitatområderne).

2. Udlægning af urørt skov omkring de nøglebiotoper, som er for små til at opretholde levedygtige bestande af truede arter.

3. Generel forøgelse af mængden af gamle træer og dødt ved samt et stop for mekanisk jordbehandling og dræning i de øvrige habitatskove.

4. Øget udbredelse af arealer med fugtige og vekselfugtige partier og lysåbne naturtyper i skoven, herunder især skovenge og halvåbne områder med gamle træer, bl.a. via brug af de større planteædere, f.eks. heste, kvæg, krondyr m.v., til at skabe naturlige lysåbne strukturer i skovene.

Punkt 1 vil være særdeles omkostningseffektivt på statslige arealer i forhold til mange andre naturgenopretningsprojekter, da der ikke skal udbetales erstatninger eller laves arealkøb. Punkt 2 foreslås gennemført gennem tilskud til etablering af urørt skov. Punkt 3 foreslås gennemført via udarbejdelse af forvaltningsplaner for urørt og naturnær skov, herunder gennem Grønne Driftsplaner, som der allerede i dag er tilskud til samt via certificering. Punkt 4 foreslås gennemført ved, at skovlovens generelle begrænsning af græsning i skoven lempes.

Gennemførelsen af ovenstående er i tråd med flere af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, bl.a. anbefaling 8 og 24 (»Natur og Landbrug - en ny start«, 2013). Det er vigtigt at pointere, at urørt skov her betyder, at træproduktion skal ophøre. Det er ikke en hindring for at gennemføre den nødvendige naturgenopretning og naturpleje for de truede arter i området.

Internationale forpligtelser

Med beslutning X/2 vedtog biodiversitetskonventionens parter ved COP 10 i Nagoya, Japan, en revideret og opdateret strategisk plan for biodiversitet, inklusive de 20 Aichibiodiversitetsmål, for perioden 2011-2020. Gennemførelse af dette forslag til folketingsbeslutning vil bidrage væsentligt til, at Danmark udmønter sine internationale forpligtelser under biodiversitetskonventionen med rettidig omhu, særlig Aichibiodiversitetsmål 5, 7,11, 14 og 15.