B 47 Forslag til folketingsbeslutning om at standse tabet af biodiversitet i de danske skove.

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2015-16
Status: Beretning afgivet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 20-11-2015
1. behandlet/henvist til udvalg 19-04-2016
Beretning afgivet 14-09-2016
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at sikre, at tabet af biodiversiteten i de danske skove standses og vendes til fremgang senest i 2020. Som følge heraf opfordres regeringen til omgående at iværksætte tiltag for at sikre de forhold, der er vigtige for skovenes biodiversitet, herunder gamle træer og dødt ved, vand og skovlysninger.

Forslaget er en del af Enhedslistens naturpakke, der foruden B 47 indeholder B 42, B 43, B 44, B 45 og B 46.

Udvalget har afgivet en fælles beretning over forslagene B 42, B 43, B 44, B 45, B 46 og B 47. I beretningen opfordrer et mindretal regeringen til at indlede drøftelser med Folketingets partier inden udgangen af 2016 om yderligere indsatser til at standse tabet af biodiversitet. Et andet mindretal fremhæver, at naturpakkens indsatser sammen med eksisterende indsatser på naturområdet vil indgå i en samlet afrapportering af Danmarks internationale forpligtelser. Endelig opfordrer et tredje mindretal regeringen til løbende at revurdere, hvordan de statslige arealer kan optimeres med henblik på at styrke biodiversiteten.