DR og The Guardian har sat fokus på fordeling af midler fra FN i Syrien (jf. ”Medie: FN giver millioner i støtte til Assads Regime”, dr.dk, 30. august 2016 http://www.dr.dk/nyheder/udland/medie-fn-giver-millioner-i-stoette-til-assads-regime og ”UN pays tens of million to Assad Regime under Syria aid programme, The Guardian, 29. august 2016 https://www.theguardian.com/world/2016/aug/29/un-pays-tens-of-millions-to-assad-regime-syria-aid-programme-contracts). I lyset heraf bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
- Vil ministeren redegøre for omfanget af FN-midler, der er tilgået Assad-regimet eller virksomheder knyttet til højstående medlemmer af regimet, samt give en vurdering af, hvorvidt midlerne er blevet misbrugt?
- Er det korrekt, at FN er gået ind på regimets krav om ikke at hjælpe i områder, der ikke er kontrolleret af regimet.
- Hvilke tiltag tager Danmark for at sikre, at hjælpen tilgår de mennesker, der har behov for hjælp, hvor de end måtte opholde sig i Syrien?
- Hvordan kan der sikres en bedre gennemsigtighed i forhold til hjælpen til Syrien?
Dato: 02-09-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
internationale organisationer