Udenrigsudvalget 2015-16
URU Alm.del
Offentligt
1672495_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 5. oktober 2016
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 2. september 2016.
URU alm.del – spørgsmål 347 af Nikolaj
Villumsen (EL)
URU alm.del spørgsmål 347:
DR og The Guardian har sat fokus på fordeling af midler fra FN i Syrien (jf.
Medie:
”FN giver millioner i støtte til Assads Regime”,
dr.dk, 30. august 2016
http://www.dr.dk/nyheder/udland/medie-fn-giver-millioner-i-stoette-til-assadsregime
og
”UN pays tens of million to Assad Regime under Syria aid programme”,
The Guardian, 29. august 2016 https://www.theguardian.com/world/
2016/aug/29/un-pays-tens-of-millions-to-assad-regime-syria-aid-programmecontracts).
I lyset heraf bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
– Vil ministeren redegøre for omfanget af FN-midler, der er tilgået Assad-regimet
eller virksomheder knyttet til højstående medlemmer af regimet,
samt give en vurdering af, hvorvidt midlerne er blevet misbrugt?
– Er det korrekt, at FN er gået ind på regimets krav om ikke at hjælpe i områder,
der ikke er kontrolleret af regimet.
– Hvilke tiltag tager Danmark for at sikre, at hjælpen tilgår de mennesker,
der har behov for hjælp, hvor de end måtte opholde sig i Syrien?
– Hvordan kan der sikres en bedre gennemsigtighed i forhold til hjælpen til
Syrien?
Svar:
Jeg forstår godt, at man kan tvivle på styringen af FN's indsats i Syrien, når man læser den
artikel i The Guardian, som spørgeren henviser til, og som flere danske medier også har
beskæftiget sig med. Vi er i dialog med FN for at vurdere om der skulle være mistanke om
uregelmæssigheder og afvigelser fra de humanitære principper, og få rettet op herpå, hvis det er
tilfældet. Samtidigt må det også bemærkes, at artiklen overser væsentlige nuancer.
Først og fremmest er FN bundet af FN-pagten, hvor et grundlæggende princip er respekten for
staters suværenitet, territoriale integritet og nationale enhed. Det betyder bl.a., at humanitær
bistand kun kan leveres på baggrund af tilladelse fra det berørte lands regering. For at kunne
løse sin opgave er FN med andre ord nødt til at samarbejde med de magthavere, der er; det
gælder også despoter som Assad. Det afgørende for mig er imidlertid, at den humanitære
bistand ydes efter humanitære principper om neutralitet, upartiskhed, medmenneskelighed og
uafhængighed. Det handler om at sikre, at fokus er på at afhjælpe menneskelige lidelser og at
hjælpe dem først, som er i størst nød, uanset deres nationalitet, race, religion eller politiske
overbevisning. I de regeringskontrollerede dele af Syrien kræver regimet, at FN udelukkende
 URU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 347: MFU spm., om fordeling af midler fra FN i Syrien, til udenrigsministeren
samarbejder med NGO'er, som er godkendt af styret. Jeg noterer mig imidlertid, at FN's
nødhjælpschef, Stephen O'Brien, i en reaktion på artiklen i The Guardian har påpeget, at FN ud
fra den liste selv udvælger deres samarbejdspartnere, og at det sker efter en særskilt vurdering af
organisationen.
Jeg kan afvise, at FN har accepteret regimets krav om ikke at hjælpe i områder, der ikke er
kontrolleret af regimet. Hver eneste dag sørger FN, i samarbejde med internationale og
nationale NGO'er, for levering af nødhjælp til mennesker med behov i overenstemmelse med
de humanitære principper. Omkring 60% af hjælpen går til mennesker i regeringskontrollerede
områder, og 40'% går til befolkninger i områder udenfor regiments kontrol, hvor det er muligt.
Det sker bl.a. på tværs af konfliktlinier og landegrænser (cross-border) i medfør af FN’s
Sikkerhedsrådsresolutioner 2165 og 2258. Alt for mange nødhjælpsarbejdere udfører desværre
dette arbejde med livet som indsats.
Danmark tager en række tiltag for at sikre , at den humanitære bistand tilgår de mennesker, som
har behov for hjælp. Der indgår krav og kriterier i fastlæggelsen af, hvilke organisationer og
aktiviteter, som modtager dansk støtte. Det omfatter ift. Syrien-konflikten bl.a.: dokumenteret
tilstedeværelse og tilstrækkelig kapacitet og ekspertise, samarbejde med lokale partnere,
forståelse af konteksten og analyse af behov, klare kriterier for udvælgelse af modtagere af
hjælp, risikoanalyse, omkostningseffektivitet; samt evt. aktiviteter i svært tilgængelige områder
eller byer, som er under belejring. På den baggrund fordeles den danske bistand til en række
FN-organisationer, Røde Kors bevægelsen eller danske og udenlandske NGO'er. Støtten kan
indgå som del af flerårige, strategiske partnerskabsaftaler med organisationerne eller udbetales
på baggrund af målrettede appeller eller projektansøgninger. Endvidere fordeles støtten
løbende hen over året, også for at kunne træde til, hvis der opstår nye behov.
I dialog med vores partnere presser Danmark løbende på for at forbedre gennemsigtigheden af
nødhjælpsindsatsen i Syrien og nabolandene. Jeg tror, at alle kan forstå, at det er nødvendigt for
FN at udvise flexibilitet og indgå kompromisser i Syrien for at kunne levere nødhjælp på tværs
af landgrænser, konfliktlinjer og i områder som kontrolleres af forskellige aktører. Fra dansk
side vil vi fortsat opfordre FN til åbenhed, også omkring disse kompromisser og dilemmaer,
overfor os donorer, da det kan bidrage til at mindske tvivl om indsatsen, som bl.a. kan opstå
ved artikler som i ”The Guardian”.
2