Ministeren bedes kommentere fortrolig henvendelse af 10. februar 2016, jf. BEU alm. del - bilag 163.
Ministeren bedes herunder redegøre for følgende:
- Hvor oplyses det for borgeren, at denne skal søge supplerende dagpenge for at være berettiget til dagpenge?
- Ifølge Ankestyrelsens principafgørelse 63-12 har løsarbejdere, der ikke har søgt supplerende dagpenge, fraskrevet sig retten til sygedagpenge. I nærværende sag har Ankestyrelsen nu stadfæstet, at løsarbejdere heller ikke har ret til dagpenge. Hvor i loven findes hjemmel for dette? Der henvises i denne forbindelse til beskæftigelsesministerens vedlagte svar på spørgsmål S 1059, folketingsåret 2013-14.
- Om ministeren synes, at disse vilkår er rimelige, og om ministeren er af den overbevisning, at de beskrevne forhold vil øge incitamentet til at tage korterevarende jobs?
Dato: 12-04-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
sygefravær og sygedagpenge