Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2015-16

Spørgsmål 195

Ministeren har valgt at besvare MOF alm. del - spm. 61 alene ved at henvise til overvågningsrapporten Novana. Vil ministeren forholde sig konkret til spørgsmålet om, i hvilket omfang kommunerne kan foretage fyldestgørende faglige vurdering af ”nødvendigheden af” at give et påbud om rensning af spildevand i det åbne land, når forudsætningen er, at påbuddet skal kunne medvirke til at ændre faunatallet i opadgående retning. Med andre ord, hvor er det præcist, man skal hente det nødvendig faglig grundlag, og hvordan skal det tilvejebringes, når kommunen samtidig skal iagttage proportionalitetsprincippet og [leve op til] ministerens forventning, som anføres i svar til MOF alm.del - spm. 185 (2014-15, 2. samling), hvor det præciseres, at kommunerne skal gennemføre den indsats, som ”giver bedst faglig mening og tjener borgernes interesser bedst muligt.” Spørgeren efterlyser de centrale faglige begrundelser, som kan godtgøre, at der sikres en positiv ændring af faunatallet, også nedstrøms flere kilometer væk og efter en evt. passage gennem flere hundrede meter drænrør. Det fremgår ikke noget steds i den omtalte overvågningsrapport eller de underlæggende dokumenter, at der findes et sådant fagligt grundlag. Omvendt fremgår det, at det er vandløbenes fysiske forhold, der er afgørende for faunamålsætningen, hvilket ministeren også slår fast i svar på MOF alm. del - spm. 163 (2014-15, 2. samling). Derudover bedes ministeren redegøre for, hvorvidt det i visse situationer kan være tilstrækkelig med rensning fra en trikstank, hvis man skal varetage borgernes interesse og forvaltningsrettens krav om proportionalitet.
Dato: 12-11-2015
Status: Endeligt besvaret
Emne: vand- og havmiljø

Endeligt svar

Dokumentdato: 09-12-2015
Modtaget: 09-12-2015
Omdelt: 10-12-2015

MOF alm. del - svar på spm. 195 om rensning af spildevand m.v., fra miljø- og fødevareministeren

MOF alm. del - svar på spm. 195 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 12-11-2015
Modtaget: 12-11-2015
Omdelt: 12-11-2015

Spm. om rensning af spildevand m.v., til miljø- og fødevareministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version