Skriftlig fremsættelse (3. juli
2015)
Skatteministeren
(Karsten Lauritzen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Ændring af
rentetillæg for afregning af selskabsskat og
begrænsning af indestående på skattekontoen
m.v.)
(Lovforslag nr. L 6)
Lovforslaget er en genfremsættelse af
L 190 af 22. april 2015 fra Folketingsåret 2014/2015, 1.
samling, om ændring af opkrævningsloven og
selskabsskatteloven (Ændring af rentetillæg for
afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående
på skattekontoen m.v.).
Udviklingen på penge- og
kapitalmarkederne gennem det seneste år har betydet store
rentefald, navnlig i de korte løbetider. Nationalbankens
indskudsbevisrente har siden begyndelsen af året ligget
på minus 0,75 pct., og mange banker har derfor indført
negativ forrentning af større indeståender. Det
negative renteniveau er nødvendigt for at undgå en
styrkelse af kronekursen, udover hvad fastkurspolitikken
tillader.
Det er derfor vigtigt, at Nationalbanken
har de optimale betingelser for at påvirke kronekursen gennem
fastsættelse af bankens ud- og indlånsrenter.
De nuværende renter ved afregning af
selskabsskat kan svække effektiviteten af Nationalbankens
muligheder for gennem rentenedsættelser at påvirke
kronekursen. Det samme gælder den nuværende adgang til
uden begrænsning at placere overskydende likviditet på
skattekontoen uden negativ forrentning. Det skyldes, at
virksomhederne ved at indbetale for meget i acontoskat eller
placere store beløb på skattekontoen kan undgå
lav eller negativ forrentning i deres pengeinstitut m.v.
Med lovforslaget tilpasses rentereglerne
vedrørende selskabers indbetalinger af selskabsskat til det
aktuelle finansielle klima med negative renter på visse
fordringer og understøtter herved Nationalbankens
rentepolitik.
For det
første ændres rentesatserne i
acontoskattesystemet vedrørende selskabsskat, så de
bliver mere aktuelle. Det sker, ved at tidspunktet for
opgørelsen af niveauet for rentesatserne rykkes fra det
foregående indkomstår til det aktuelle
indkomstår. Desuden omlægges rentesatserne, så de
i højere grad afspejler virksomhedernes alternative
låne- og placeringsrente.
For det andet
indføres med lovforslaget et loft på 200.000 kr. over,
hvor stort et indestående virksomheder kan have på
skattekontoen, der ikke modsvares af konkrete forfaldne fordringer.
Herudover ophæves forrentningen af indeståender
på skattekontoen op til 5.000 kr.
Lovforslaget indeholder herudover forslag,
der skal mindske de administrative byrder for selskaberne. Der
indføres en yderligere periode for indbetaling af
acontoskat, hvilket vil give selskaberne bedre mulighed for at
undgå restskat. Desuden bliver det med forslaget lettere for
selskaberne at sikre, at deres angivelse af frivillig acontoskat
bliver godskrevet årsopgørelsen. Disse elementer i
forslaget sikrer således øget fleksibilitet for
virksomhederne. Efter omstillingen til de nye regler vil forslaget
således på sigt kunne reducere de administrative byrder
for virksomhederne.
Lovforslaget skønnes på kort
sigt at medføre et beskedent mindreprovenu for staten, men
vil være provenuneutralt set over en årrække.
For at undgå en periode efter
fremsættelsen med adgang for selskaberne til at foretage
ekstraordinært store frivillige indbetalinger af acontoskat,
hvor der kan opnås 1 pct. i godtgørelse af en
overskydende skat, er ændringerne vedrørende
rentetillæg for afregning af selskabsskat tillagt virkning
fra fremsættelsesdagen. Overskydende skat, der kan
henføres til acontoskat indbetalt inden fremsættelsen
den 3. juli 2015, vil efter forslaget opnå godtgørelse
efter de gældende regler (1 pct.).
Af hensyn til den hurtigst mulige
ikrafttræden af de nye regler, der efter forslaget er fastsat
til den 1. september 2015, ønskes lovforslaget vedtaget i
indeværende Folketingsår.
L 190 fra Folketingsåret 2014/2015,
1. samling, blev samtidig med fremsættelsen den 22. april
2015 sendt i høring med frist den 6. maj 2015. I forbindelse
med genfremsættelsen af lovforslaget d.d. har lovforslaget
ikke været sendt i fornyet høring, idet lovforslaget
ikke indeholder nye elementer.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.