L 6 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven.

(Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2014-15 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-07-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 03-07-2015
Betænkning afgivet 18-08-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 21-08-2015
3. behandlet, vedtaget 26-08-2015
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 190 af 22. april 2015 fra folketingsåret 2014-2015, 1. samling, om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v.).

Formålet med lovforslaget er at tilpasse rentereglerne vedrørende indbetaling af selskabsskat m.v. til det aktuelle finansielle klima med negative renter på visse fordringer, så virksomhederne ikke har incitament til at placere overskydende likviditet hos SKAT. Tilpasningen understøtter Nationalbankens muligheder for gennem rentenedsættelser at påvirke kronekursen.

Lovforslaget fremsættes den 3. juli 2015 med henblik på ikrafttrædelse den 1. september 2015. Det foreslås, at ændringerne vedrørende godtgørelsesprocenten for overskydende skat tillægges virkning for acontoskat indbetalt fra den 3. juli 2015.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 100 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.