Vil ministeren redegøre for følgende tre scenarier: Hvor meget højere ville CO2-udledningen have været i perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015, hvis det nuværende antal dansk-indregistrerede Tesla Model S85 (producentopgivet rækkevidde på 5,9 km pr. kWh NEDC (New European Driving Cycle)) og P85 (producentopgivet rækkevidde på 5,2 km pr. kWh NEDC) havde været erstattet af henholdsvis:
1) benzinbiler i luksusklassen som f.eks. Audi A7 Sportback 2.0 TFSI (producentopgivet rækkevidde på 16,9 km/l NEDC),
2) biler af typen Skoda Octavia Ambition 1,2 TSI (producentopgivet rækkevidde 20,4 km/l NEDC) og
3) biler af typen VW Up! 1,0 FSI (producentopgivet rækkevidde 22,2 km/l NEDC).
Som forudsætning for beregningen bedes taget udgangspunkt i følgende:
- Det gennemsnitlige kilometerforbrug for danske biler.
- For elbilerne et 50 pct. elforbrug med det seneste års gennemsnitlige CO2-udledning i dansk elproduktion og 50 pct. brug af Tesla SuperCharger produceret med ren vindmøllestrøm, jf. Energinords hjemmeside: https://www.energinord.dk/erhverv/el/tesla-koerer-paa-vindmoellestroem/.
- Der kan i beregningen ses bort fra det betydelige elforbrug ved raffinering af råolie til benzin samt til distribution heraf.
Dato: 15-09-2015
Status: Endeligt besvaret
Emne:
syn og motorkøretøjer