Beskæftigelsesudvalget (BEU) Alm. del

Samling: 2014-15 (2. samling)

Spørgsmål 77

Med påbegyndelsen af beskæftigelsesreformens 2. fase pr. 1. juli 2015 er samtalehyppigheden intensiveret, så de ledige nu skal til jobsamtale i jobcentret hver måned i de første 6 måneder, de er ledige. På den baggrund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål: a) Hvad har ministeren gjort for at sikre kvaliteten i det intensiverede kontaktforløb i den første ledighedsperiode? Her tænkes især på reformens intentioner om at give de ledige indflydelse på indsatsen og om at sikre en fortsat progression i forløbet, samt om implementering af principper og metoder i STAR's ”Håndbog for jobrettede samtaler”, der er lanceret som omdrejningspunkt for jobkonsulenternes afholdelse af samtalerne. b) Ministeren bedes oplyse, om kommunerne/jobcentrene har afsat ekstra medarbejderressourcer til at holde de mange samtaler? c) Ministeren bedes oplyse det samlede omfang (både faktisk og beregnet) af antallet af møder mellem den enkelte ledige og a-kassen og jobcentret som konsekvens af regelændringerne, som trådte i kraft i juli 2015. d) Ifølge Aktivlovens § 16, stk. 1, skal samtalerne holdes individuelt og ved personligt fremmøde. Kan ministeren oplyse, om dette er praksis i alle jobcentre eller om nogle jobcentre afholder fælles samtaler for mange ledige på én gang eller som telefonsamtaler? I bekræftende fald ønskes oplyst hvor mange jobcentre og i hvilke kommuner? e) Med flere samtaler er der risiko for, at varigheden af den enkelte samtale bliver kortere end før 1. juli 2015. Kan ministeren oplyse, om dette er tilfældet? Kan ministeren oplyse, hvor længe samtalerne typisk varer? f) Ministeren bedes oplyse, hvor stor en procentdel af sagsbehandlernes arbejdstid, som anvendes på disse møder, herunder hvor meget tid der procentuelt (faktisk) anvendes på det direkte møde med den ledige? Ministeren bedes oplyse den samlede omkostning ved disse møder, herunder den anvendte forberedelsestid. g) Vil ministeren – i det omfang ministeren ikke har de fornødne oplysninger til at kunne besvare spørgsmålene – da tage skridt til at indsamle oplysningerne, og hvornår kan det i givet fald forventes, at spørgsmålene besvares?
Dato: 01-09-2015
Status: Endeligt besvaret
Emne: aktivering og jobformidling

Endeligt svar

Dokumentdato: 21-09-2015
Modtaget: 21-09-2015
Omdelt: 21-09-2015

BEU alm. del - svar på spm. 77 om kvalitetssikring efter intensiveringen af samtalehyppigheden i jobcentrene, fra beskæftigelsesministeren

Besvarelse af BEU 77 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 01-09-2015
Modtaget: 01-09-2015
Omdelt: 01-09-2015

Spm. om kvalitetssikring efter intensiveringen af samtalehyppigheden i jobcentrene, til beskæftigelsesministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version