BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om kvalitetssikring efter intensiveringen af samtalehyppigheden i jobcentrene, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. september 2015 stillet følgende spørgsmål

nr. 77 (BU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra

Finn Sørensen (EL).

21. september 2015

J.nr. 2015- 3837

Spørgsmål nr. 77:

”Med påbegyndelsen af beskæftigelsesreformens 2. fase pr. 1. juli 2015 er

samtalehyppigheden intensiveret, så de ledige nu skal til jobsamtale i jobcentret

hver måned i de første 6 måneder, de er ledige. På den baggrund bedes

ministeren besvare følgende spørgsmål:

a) Hvad har ministeren gjort for at sikre kvaliteten i det intensiverede kon-

taktforløb i den første ledighedsperiode? Her tænkes især på reformens in-

tentioner om at give de ledige indflydelse på indsatsen og om at sikre en

fortsat progression i forløbet, samt om implementering af principper og

metoder i STAR's ”Håndbog for jobrettede samtaler”, der er lanceret som

omdrejningspunkt for jobkonsulenternes afholdelse af samtalerne.

b) Ministeren bedes oplyse, om kommunerne/jobcentrene har afsat ekstra

medarbejderressourcer til at holde de mange samtaler?

c) Ministeren bedes oplyse det samlede omfang (både faktisk og beregnet) af

antallet af møder mellem den enkelte ledige og a-kassen og jobcentret som

konsekvens af regelændringerne, som trådte i kraft i juli 2015.

d) Ifølge Aktivlovens § 16, stk. 1, skal samtalerne holdes individuelt og ved

personligt fremmøde. Kan ministeren oplyse, om dette er praksis i alle job-

centre eller om nogle jobcentre afholder fælles samtaler for mange ledige

på én gang eller som telefonsamtaler? I bekræftende fald ønskes oplyst

hvor mange jobcentre og i hvilke kommuner?

e) Med flere samtaler er der risiko for, at varigheden af den enkelte samtale

bliver kortere end før 1. juli 2015. Kan ministeren oplyse, om dette er til-

fældet? Kan ministeren oplyse, hvor længe samtalerne typisk varer?

f) Ministeren bedes oplyse, hvor stor en procentdel af sagsbehandlernes ar-

bejdstid, som anvendes på disse møder, herunder hvor meget tid der pro-

centuelt (faktisk) anvendes på det direkte møde med den ledige? Ministe-

ren bedes oplyse den samlede omkostning ved disse møder, herunder den

anvendte forberedelsestid.

g) Vil ministeren – i det omfang ministeren ikke har de fornødne oplysninger

til at kunne besvare spørgsmålene – da tage skridt til at indsamle oplysnin-

gerne, og hvornår kan det i givet fald forventes, at spørgsmålene besva-

res?”

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om kvalitetssikring efter intensiveringen af samtalehyppigheden i jobcentrene, til beskæftigelsesministeren

Endeligt svar:

Som følge af beskæftigelsesreformen er der etableret et fælles og intensiveret kon-

taktforløb for dagpengemodtagere, som er trådt i kraft pr. 1. juli 2015. Målet er, at

dagpengemodtagere fremover vil opleve, at kontakten til beskæftigelsessystemet er

sammenhængende og koordineret, ved at både jobcentrets og a-kassens kompeten-

cer er inddraget, samtidig med at de ledige får en tidlig og intensiv indsats med ud-

gangspunkt i den enkeltes behov.

Baggrunden for det fælles kontaktforløb er bl.a., at undersøgelser viser på, at sam-

taler er et effektivt redskab, som bidrager for at forkorte den gennemsnitlige ledig-

hedsperiode. Det er særligt intensive og individuelle samtaler i starten af ledigheds-

forløbet, der har vist sig at have positive effekter.

Kontaktforløbet startes op i a-kassen med en cv-samtale, hvorefter der månedligt

afholdes samtaler i jobcentret i de første seks måneder. A-kassen deltager i den før-

ste og 5./6. samtale i jobcentret. A-kassen skal ligeledes deltage i den supplerende

samtale ved senest 16 måneders ledighed, som holdes i jobcentret.

Forligskredsen har besluttet, at det fælles og intensiverede kontaktforløb indfases

gradvist, så de samtaler med mindst volumen rent antalsmæssigt (2. og 3. fælles

samtale ved hhv. 5/6. og 16. ledighedsmåned) indføres pr. 1. juli 2015, og at den

første fælles samtale (til afholdelse mellem 3. og 6. ledighedsuge) indføres et år se-

nere, dvs. 1. juli 2016. Det er gjort for at give kommuner og a-kasser bedre tid til at

implementere kontaktforløbet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har arbejdet målrettet med at

understøtte kommunernes og a-kassernes implementering af det fælles kontaktfor-

løb. Det er sket i tæt dialog med bl.a. KL, AK-Samvirke samt de enkelte kommu-

ner og a-kasser. Udarbejdelsen af ”Håndbog i jobrettede samtaler” for jobkonsulen-

ter i jobcentre og a-kasser samt ”Metodehåndbog om den jobrettede samtale”, som

er målrettet lederne, er gode eksempler på at understøtte den indholdsmæssige kva-

litet og progression i samtalerne. Styrelsens regionale arbejdsmarkedskontorer har

også afholdt temaarrangementer med jobcentre og a-kasser med fokus på såvel

indholdet i samtalerne som den praktiske tilrettelæggelse.

Som led i reformen skal kvaliteten i samtaleforløbet også styrkes gennem en øget

borgerinddragelse, blandt andet ved hjælp af digitale selvbetjeningsværktøjer.

Selvbooking og joblog er eksempler på nye digitale værktøjer, der dels giver bor-

gerne indflydelse og fleksibilitet i forhold til planlægning af samtaler, og som kan

strukturere og målrette samtalerne til den enkelte lediges behov.

Med beskæftigelsesreformen er der desuden afsat i alt 150 mio. kr. i perioden 2015

til 2020 til kompetenceløft af medarbejdere i jobcentre og a-kasser. Disse midler

vil bl.a. blive anvendt til at understøtte jobkonsulenternes fokus på kvalitet og pro-

gression i samtalerne.

Da det er en kommunal opgave at prioritere ressourcerne til beskæftigelsesindsat-

sen, og da staten ikke modtager indberetninger om ressourceforbruget på de enkelte

dele heraf, kan jeg ikke svare på, om eller hvor mange ekstra ressourcer kommu-

nerne har afsat til at afholde samtalerne i kontaktforløbet. Jeg kan dog oplyse, at

kommunerne i forbindelse med udmøntningen af lovforslaget under ét er blevet

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om kvalitetssikring efter intensiveringen af samtalehyppigheden i jobcentrene, til beskæftigelsesministeren

kompenseret for de forventede merudgifter forbundet med kontaktforløbet. Det

drejer sig om ca. 70 mio. kr. i 2016. Det er i den forbindelse lagt til grund, at sam-

talerne vil have en gennemsnitlig varighed på 45 minutter, inkl. forberedelse. Dette

gennemsnit dækker over, at nogle samtaler har en kortere varighed, mens andre har

en længere varighed. Dette afspejler, at de ledige er forskellige og derfor har for-

skellige behov for rådgivning og vejledning, bl.a. afhængig af kompetencer, ud-

dannelsesniveau, og hvor længe de har været ledige.

Det er som nævnt en kommunal opgave at prioritere indsatsen og ressourcerne til

den aktive beskæftigelsesindsats indenfor deres samlede økonomiske rammer, og

ressourceforbruget på de enkelte opgaver skal derfor ikke indberettes til Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering. Jeg har derfor ikke oplysninger om den fakti-

ske varighed af de enkelte samtaler, eller om hvor stor en del af sagsbehandlernes

tid og kommunernes omkostninger, der går til disse møder, inklusiv forberedelsen

heraf. Af samme årsag – og fordi jeg ikke vil pålægge jobcentrene unødige regi-

strerings- og indberetningskrav – vil jeg heller ikke tage skridt til at indsamle så-

danne informationer.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beregnede forud for reformen, at ca.

60.000 borgere i 2015 vil deltage i den anden fælles samtale ved hhv. 5./6. ledig-

hedsmåned og tredje fælles samtale senest inden 16. ledighedsmåned. Det beregne-

de antal samtaler bygger på antallet af ledighedsberørte i 2013. Da det nye kontakt-

forløb trådte i kraft i 1. juli 2015, er der på nuværende tidspunkt ikke validerede tal

for det faktiske antal samtaler i kontaktforløbet.

Samtalerne skal som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde, men kan

afholdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis den ledige er i tilbud, fx i

løntilskud eller virksomhedspraktik, eller underlagt en mindre intensiv indsats, ek-

sempelvis fordi den ledige er på vej i ordinær beskæftigelse

A-kassen deltager som udgangspunkt med fysisk fremmøde i de fælles samtaler i

jobcentret, men til den første fællessamtale kan a-kassen foretage en vurdering af,

om den ledige har brug for, at både jobcentret og a-kassen er fysisk tilstede, ek-

sempelvis fordi der er brug for en tidlig indsats, eller fordi den ledige er i risiko for

langtidsledighed. Såfremt a-kassen vurderer, at den ledige ikke har brug for a-

kassens deltagelse, kan a-kassen deltage digitalt i samtalen eller vælge ikke at del-

tage. Dog skal a-kassen deltage fysisk i samtalen, hvis den ledige ønsker det.

Jeg har tillid til, at kommunerne overholder loven, og Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering følger løbende op på implementeringen af kontaktforløbet.

BEU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 77: Spm. om kvalitetssikring efter intensiveringen af samtalehyppigheden i jobcentrene, til beskæftigelsesministeren

Fra centralt hold er vi meget opmærksomme på implementering af det intensive

kontaktforløb i praksis og for at understøtte kommunerne heri, er der et tæt samar-

bejde mellem KL, A-kassernes samvirke og STAR m.fl. om den praktiske imple-

mentering, jf. ovenfor.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen