Fremsat den 12. november 2014 af
skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven
(Nedsættelse af vederlagskravet i
skatteordningen for udenlandske forskere og
nøglemedarbejdere)
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 1565 af 21. december 2010, § 5 i lov nr. 792 af 28.
juni 2013, § 3 i lov nr. 274 af 26. marts 2014 og senest ved
§ 2 i lov nr. 992 af 16. september 2014, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 48 E, stk. 3, nr. 3,
ændres »69.300 kr.« til: »59.500
kr.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. Loven har
virkning fra og med indkomståret 2015.
Stk. 3. Ved
opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2015 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2015, der følger af denne lovs
§ 1, nr. 1.
Stk. 4. Den beregnede
korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk. 3
fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på
grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret
2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale
Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 26. juni
2014 indgået Aftale om en reform af
international rekruttering - Lettere adgang til
højtkvalificeret arbejdskraft.
Aftaleparterne er bl.a. blevet enige om
følgende:
»Lempelse af bruttoskatteordningen for forskere og
nøglemedarbejdere
Danske virksomheder konkurrerer med
virksomheder i udlandet om at tiltrække
højtkvalificeret arbejdskraft. Højt specialiseret
arbejdskraft medvirker til, at danske virksomheder kan udvide deres
aktiviteter i Danmark.
Forskerskatteordningen gør det lettere
for danske virksomheder at rekruttere højtkvalificerede
udenlandske nøglemedarbejdere og forskere, da ordningen
indebærer lempeligere indkomstskatteforhold. Dette
gælder også højtkvalificerede danskere, der
efter en vis periode ude flytter hjem. Forskerskatteordningen
forbedrer dermed danske virksomheders konkurrenceposition.
Aftalepartierne er på den baggrund enige
om at lempe forskerskatteordningen, så det månedlige
vederlagskrav nedsættes med 10.000 kr. Dermed nedsættes
vederlagskravet for nøglemedarbejdere fra 70.600 kr.
månedligt til ca. 60.600 kr. ekskl.
pensionsbidrag.«
Lovforslaget udmønter denne del af
aftalen.
2.
Lovforslagets formål og baggrund
Forslaget har til formål at
tiltrække flere personer til vigtige nøglefunktioner i
Danmark. Flere højt kvalificerede nøglemedarbejdere
vil styrke danske virksomheders konkurrenceposition i en stadigt
mere global verden og dermed øge vækstmulighederne i
dansk økonomi.
Danske virksomheder konkurrerer med
virksomheder i udlandet om at tiltrække højt
kvalificeret arbejdskraft. En af de vigtigste faktorer, når
det gælder om at tiltrække højt kvalificeret
arbejdskraft, er de økonomiske vilkår, som danske
virksomheder kan tilbyde. Forskerskatteordningen indebærer
lempeligere indkomstskatteforhold og gør det dermed lettere
for danske virksomheder at rekruttere højt kvalificerede
udenlandske nøglemedarbejdere og forskere. Det gælder
også højtkvalificerede danskere, der - efter en vis
periode ude - flytter hjem.
Dermed gør forskerskatteordningen det
også lettere for danske og udenlandske virksomheder at udvide
deres aktiviteter i Danmark. Lovforslaget lemper på
betingelserne for at anvende forskerskatteordningen og bidrager
dermed til at gøre det lettere for danske og udenlandske
virksomheder at udvide deres aktiviteter i Danmark og forbedrer
dermed konkurrenceevnen for virksomheder i Danmark.
3.
Gældende ret
Den særlige skatteordning for
udenlandske forskere og nøglemedarbejdere - ofte kaldet
forskerskatteordningen - kan anvendes af enhver, der opfylder en
række objektive betingelser. Der er intet skønselement
og ingen dispensationsmuligheder i ordningen.
Hovedbetingelserne for at kunne anvende
ordningen er følgende:
- Medarbejderen
skal blive skattepligtig til Danmark samtidig med
påbegyndelse af et ansættelsesforhold hos en dansk
arbejdsgiver.
- Medarbejderen
må ikke inden for de seneste 10 år have været
skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller indkomst ved
selvstændig virksomhed.
- Medarbejderen
må ikke inden for de seneste fem år have haft direkte
eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller have haft
væsentlig indflydelse på den virksomhed, hvor den
pågældende ansættes.
- Medarbejderen
må ikke udføre arbejde uden for Danmark i et
sådant omfang, at beskatningsretten til lønnen
overgår til udlandet i medfør af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
- Medarbejderen
skal efter ansættelseskontrakten være garanteret en
løn på i gennemsnit 69.300 kr. om måneden
(2010-niveau). Der er tale om et grundbeløb, som reguleres
efter personskattelovens § 20 og for 2014 udgør 70.600
kr. Dette vederlagskrav gælder ikke for personer, hvis
kvalifikationer som forskere er godkendt af en offentlig
forskningsinstitution eller Det Frie Forskningsråd.
Opfylder forskeren eller
nøglemedarbejderen betingelserne for at anvende
forskerskatteordningen, kan den pågældende vælge
at blive bruttobeskattet med 26 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i en
eller flere perioder af indtil fem års samlet varighed. Der
kan, med undtagelse af dokumenterede udgifter til obligatoriske
udenlandske sociale bidrag og udenlandske sociale
arbejdsgiverbidrag, ikke foretages fradrag i indkomst omfattet af
forskerskatteordningen.
4.
Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ændring
Det foreslås at nedsætte det
vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under
forskerskatteordningen. Vederlagskravet foreslås nedsat med
10.000 kr. fra 70.600 kr. til 60.600 kr. (2014-niveau)
månedligt.
Formålet med forslaget er at
tiltrække flere personer til vigtige nøglefunktioner i
Danmark.
Flere højt kvalificerede
nøglemedarbejdere vil styrke danske virksomheders
konkurrenceposition i en stadigt mere global verden og dermed
øge vækstmulighederne i dansk økonomi.
5.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Den foreslåede nedsættelse af
vederlagskravet for nøglemedarbejdere under
forskerskatteordningen skønnes at medføre et
årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 255 mio. kr. i
2015, jf. tabel 1. Efter
tilbageløb og adfærd skønnes lovforslaget at
medføre et årligt mindreprovenu på ca. 35 mio.
kr. i 2015.
Tabel
1. Provenumæssige konsekvenser
af en nedsættelse af vederlagskravet med 10.000
kr. | Mio. kr. (2015-niveau) | Varig virkning | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | Finansårsvirkning | Umiddelbart mindreprovenu | 255 | 255 | 255 | 255 | 255 | 255 | 255 | 120 | Mindreprovenu efter
tilbageløb | 215 | 215 | 215 | 215 | 215 | 215 | 215 | - | Mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd | 35 | 35 | 35 | 35 | 35 | 35 | 35 | - | Provenuvirkning for kommunerne | -255 | -255 | -255 | -255 | -255 | -255 | -255 | - | | | | | | | | | | Anm: Det er beregningsteknisk
forudsat, at adfærdseffekten har fuld effekt i 2015. Desuden
er forudsat en tilbageløbsprocent på 15 pct., hvilket
er noget lavere end normalt, idet en del af personkredsens forbrug
forudsættes at foregå i udlandet. I
finansårsvirkningen er indregnet de
adfærdsmæssige konsekvenser (eksklusiv afledte effekter
på moms og afgifter). |
|
I provenuskønnet er der forudsat, at
der sker øget anvendelse af forskerskatteordningen fra to
forskellige personkredse. Den ene kreds
omfatter personer, der beskattes efter de almindelige skatteregler
og under alle omstændigheder ville være kommet til
Danmark, uanset nedsættelsen af vederlagskravet.
Antalsmæssigt er det forudsat, at denne personkreds svarer
til de personer, der i dag arbejder i Danmark og opfylder de
gældende adgangskrav for anvendelse af forskerskatteordningen
med undtagelse af det nugældende vederlagskrav på
70.600 kr. pr. måned. Den anden
kreds er personer, som udelukkende kommer til landet, fordi
nedsættelsen af vederlagskravet gør det mere
attraktivt for udlændinge at udbyde deres arbejdskraft i
Danmark. Denne personkreds øger dermed det samlede
arbejdsudbud i Danmark og skatteindtægterne.
Der findes ikke umiddelbart tal for den
personkreds, der beskattes efter de almindelige skatteregler og
under alle omstændigheder ville være kommet til
Danmark. Derfor er provenuskønnet forbundet med stor
usikkerhed. Forudsættes det imidlertid, at en
nedsættelse af vederlagskravet med 10.000 kr. (2014-niveau)
vil medføre, at ca. 2.500 personer fremover vil kunne blive
omfattet af forskerskatteordningen fremfor at blive beskattet efter
de almindelige skatteregler, skønnes det umiddelbare
mindreprovenu at udgøre ca. 255 mio. kr. årligt. Efter
tilbageløb skønnes mindreprovenuet at udgøre
ca. 215 mio. kr. årligt.
Nedsættelsen af vederlagskravet vil
umiddelbart indebære, at det bliver mere attraktivt for
personer med indkomst mellem den nuværende og den nye
vederlagsgrænse at komme til Danmark for at arbejde, ligesom
det vil blive lettere for danske virksomheder at rekruttere
udenlandsk arbejdskraft. Dermed vil det samlede arbejdsudbud stige.
Det skønnes med stor usikkerhed, at nedsættelsen af
vederlagskravet vil kunne tiltrække ca. 550 nye personer med
samlet skattebetaling på ca. 180 mio. kr. (inkl. moms og
afgifter). Samlet set skønnes lovforslaget efter
tilbageløb og adfærd således at medføre
et årligt mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. fra
2015.
At flere fremover vil kunne blive omfattet af
forskerskatteordningen medfører to modsatrettede
provenueffekter. På den ene side
medfører forslaget faldende indkomstskatter og på den
anden side øgede indtægter
fra forskerskatten. Da den kommunale andel af de indkomstskatter,
som bortfalder ved forslaget, er noget større end
kommunernes andel af forskerskatten, der udgør 1/3 af
provenuet, skønnes lovforslaget at medføre et samlet
mindreprovenu for kommunerne på ca. 255 mio. kr.
årligt, jf. tabel 1. De faldende
indkomstskatter skønnes at udgøre ca. 455 mio. kr.,
mens merprovenuet fra den kommunale andel af forskerskatten
skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. Det
bemærkes, at der i skønnet indgår øgede
indtægter fra forskerskatten som følge af øget
arbejdsudbud, jf. ovenfor.
Forslaget får ingen umiddelbare
økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret
2015, da det af tidsmæssige grunde ikke har været
muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015. I den
forbindelse vil der, for så vidt angår
indkomstskatterne for de kommuner, der vælger at
selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2015, ske en
neutralisering af lovforslagets virkning i forbindelse med
afregningen af de kommunale skatter vedrørende
indkomståret 2015 i 2018. Der vil ikke ske justeringer af den
særskilte afregning af den kommunale andel af forskerskatten
for indkomståret 2015, idet afregningen først sker i
november 2016.
Lovforslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for regionerne.
For finansåret 2015 skønnes
forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 120 mio.
kr.
Personer på forskerskatteordningen er
omfattet af særlige gunstige skatteregler. Derfor betragtes
skattereglerne knyttet til forskerskatteordningen som en
skatteudgift. Med forslaget skønnes den eksisterende
skatteudgift på området at blive forøget,
svarende til ca. 300 mio. kr. årligt.
6.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at der vil være
engangsomkostninger på 100.000 kr. til
systemtilretninger.
7.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Danske virksomheder konkurrerer med
virksomheder i udlandet om at tiltrække højt
kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Den højt kvalificerede
arbejdskraft medvirker til, at danske og udenlandske virksomheder
kan udvide deres aktiviteter i Danmark. Nedsættelsen af
vederlagskravet for nøglemedarbejdere under forskerordningen
forbedrer dermed danske virksomheders konkurrenceposition.
8.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
9.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
10.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
11.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
12.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 28. august 2014 til den 26. september 2014 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Danmarks Idrætsforbund,
Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Danske Advokater, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Foreningen
Danske Revisorer, FSR-danske revisorer, FTF, KL, KRAKA,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, LO, SKAT,
Skatteankestyrelsen og SRF-Skattefaglig Forening.
13. Sammenfattende skema | | | | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | | | Positive konsekvenser/ mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Forslaget skønnes at medføre
et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 255 mio. kr.
og ca. 35 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det
varige mindreprovenu udgør ca. 35 mio. kr. årligt
efter tilbageløb og adfærd. Forslaget medfører et årligt
mindreprovenu for kommunerne på ca. 255 mio. kr. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Engangsomkostninger på 100.000 kr.
til systemtilretning | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Nedsættelsen af vederlagskravet for
nøglemedarbejdere under forskerordningen forbedrer danske
virksomheders konkurrenceposition. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
En af betingelserne for at anvende
forskerskatteordningen, hvorefter en medarbejder kan vælge at
blive bruttobeskattet med 26 pct., er, at den
pågældende efter ansættelseskontrakten er
garanteret en løn på i gennemsnit 70.600 kr. om
måneden (2014-niveau), idet vederlagskravet dog ikke
gælder for personer, hvis kvalifikationer som forskere er
godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Det Frie
Forskningsråd.
Vederlagskravet, som efter gældende
regler udgør et grundbeløb på 69.300 kr.
(2010-niveau), foreslås nedsat til 59.500 kr. (2010-niveau).
For 2014 svarer det til en nedsættelse med 10.000 kr. fra
70.600 kr. til 60.600 kr. månedligt ekskl. pensionsbidrag.
Formålet med dette er at tiltrække flere personer til
vigtige nøglefunktioner i Danmark.
Til § 2
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Det foreslås i stk.
2, at loven får virkning fra og med indkomståret
2015.
De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4
indebærer, at de økonomiske virkninger af lovforslaget
for indkomståret 2015 neutraliseres for kommunerne og
folkekirken, for så vidt angår de kommuner, der for
2015 vælger at budgettere med deres eget skøn over
udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.
Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har
været muligt at indarbejde konsekvenserne af lovforslaget i
det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2015.
Den foreslåede nedsættelse af
vederlagskravet vil medføre et fald i udskrivningsgrundlaget
i forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag,
jf. også bemærkningerne om de økonomiske
konsekvenser for kommunerne i lovforslagets afsnit 5.
For de af kommunerne, der evt. for 2015
vælger at budgettere med deres eget skøn over
udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten,
herunder også kirkeskatten, for 2015, som opgøres i
2017 og afregnes i 2018, blive korrigeret efter denne
bestemmelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1565 af 21. december
2010, § 5 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 3 i lov nr.
274 af 26. marts 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 992 af 16.
september 2014, foretages følgende ændring: | | | | § 48 E. | | | Stk. 3. Det er
en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at 1. - 2. … 3. vederlaget i penge i henhold til
ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme
kalenderår udgør et grundbeløb på mindst
69.300 kr. (2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter
personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4. | | 1. I § 48 E, stk. 3, nr. 3, ændres
»69.300« til: »59.500«. | | | | | | §2 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2015. | | | Stk. 2. Loven
har virkning fra og med indkomståret 2015. | | | Stk. 3. Ved
opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2015 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2015, der følger af denne lovs
§ 1, nr. 1. | | | Stk. 4. Den
beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk.
3 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren
på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomståret 2015, der foreligger pr. 1. maj 2017. |
|