Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven. (Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 12.11.2014).

Den første taler i ordførerrækken er hr. Mads Rørvig fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, vi skal behandle nu, handler om i kildeskatteloven at nedsætte vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, som på nuværende tidspunkt ligger på 70.600 kr. om måneden, eksklusive pensionsbidrag. Ved gennemførelse af forslaget vil dette krav sænkes med 10.000 kr., så det krævede beløb fremover bliver på 60.600 kr. om måneden, også eksklusive pensionsbidrag.

Det betyder, at flere mennesker end hidtil vil kunne benytte sig af forskerordningen, og det vil komme både Danmark og de danske virksomheder til gode. Denne nedsættelse bør gøre Danmark mere attraktiv for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, da skatteforholdene nu bliver lempet og kan give en økonomisk vinding for de berørte.

Det er vigtigt for Venstre, at det danske erhvervsliv får de mest gunstige vilkår for at skabe vækst og udvide deres aktiviteter. For at de kan gøre det, er det nødvendigt, at de kan ansætte den bedste til jobbet, uanset nationalitet, og at deres ønskede kandidat faktisk har lyst til at flytte til Danmark og arbejde.

De danske virksomheder har dog ikke stået så stærkt, at de danske skatteforhold kan virke afskrækkende på udenlandsk arbejdskraft. Vi er på den måde måske gået glip af nogle højtspecialiserede personer, som kunne bidrage positivt til virksomhederne. Man kan da i forlængelse af dette ikke undlade at undre sig over, at nogle af Folketingets partier taler bravt imod topskattelettelser, samtidig med at de hylder det forslag, ministeren kommer med her.

Jeg skal med baggrund i disse pointer meddele, at Venstre støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Ordføreren undrer sig over, at der er partier her i Folketinget, der taler imod topskattelettelser, samtidig med at de stemmer for dette lovforslag. Jeg skal høre: Støtter Venstre, at topskatten skal lettes?

Ordføreren.

Jamen i Venstre har vi den opfattelse, at vi generelt har svært ved at pege på skatter og afgifter i Danmark, som er for høje. Så vi ønsker selvfølgelig, at topskatten skal sættes ned, ligesom vi har gjort i samarbejde med den nuværende regering, hvor vi har øget indtægtsgrænsen. Samtidig nedsatte vi i VK-regeringens periode den øverste marginalskat.

Vi har så sagt i Venstre, at det ikke lige er den opgave, vi først sætter os for. Vi har sagt, at vi vil sætte fokus på at sætte skatten for de laveste indkomster ned. Men det står absolut ikke i kontrast til, at vi synes, at topskatten er for høj og skader dansk økonomi.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen jeg er faktisk lidt usikker på, hvad Venstre mener, for vi har jo Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussens ord for, at det overhovedet ikke er noget problem i Danmark, at topskatten er for høj. Det har han jo sagt ved flere lejligheder. Men nu forstår jeg på ordføreren i den her sag, at det er et problem, at topskatten er for høj, og jeg skal høre: Kan vi så forvente, at Venstre vil arbejde for en lavere topskat, hvis der bliver borgerligt flertal i næste valgperiode?

Ordføreren for Venstre.

I den her valgperiode har Venstre jo sænket topskatten sammen med den nuværende regering, og vi gjorde det samme i VK-regeringen. Vi har så sagt, at vi også ønsker at nedsætte skatter og afgifter, hvis vi skulle få magt efter et kommende valg. Det bliver dog i den rækkefølge, at vi ønsker at se på de laveste indkomster først.

Jeg ved ikke, om hr. Ole Birk Olesen har haft lejlighed til at se tv-programmer på DR de sidste par dage, men man kan jo sige, at der absolut er noget at komme efter i forhold til at give de laveste indkomstgrupper i Danmark et incitament til at at arbejde og gøre det mere attraktivt for dem. Og det er altså den opgave, vi ser står først for. Men det udelukker selvfølgelig ikke, at der skal kigges på topskatten.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, og så er det ordføreren, fru Astrid Krag, fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Inden jeg kaster mig over min ordførertale, vil jeg bare lige komme med en forbrugeroplysning, hvis der skulle sidde nogle derude, som fik kaffen galt i halsen, og som ikke kunne forstå, hvad det var, Venstres ordfører talte om, og sige, at det, vi har gjort sammen, jo er, at vi har hævet grænsen for, hvornår man betaler topskat, og løftet helt almindelige danske lønmodtagere ud af topskatten, men det er en anden diskussion end den her.

Det, vi er i gang med at behandle her, er en ændring af kildeskatteloven, som skal gøre det mere muligt for danske virksomheder at deltage i den internationale konkurrence om at tiltrække de bedste hoveder til udviklingen af vores virksomheder. Man må jo sige, at det med den måde, verden ser ud på i dag, er helt centralt for danske virksomheder, at de kan ansætte dygtig og kvalificeret arbejdskraft, som kan udvikle virksomheden og gøre, at danske virksomheder kan gøre sig gældende på verdensmarkedet. Dygtige medarbejdere er det vigtigste råstof, vi har, det er alfa og omega, hvis danske virksomheder skal kunne stå distancen i den internationale konkurrence.

Nogle gange findes den rette person med de rette kompetencer herhjemme, andre gange må virksomhederne rekruttere de kloge hoveder og de ferme hænder fra lande andre steder i verden. Forslaget her udmønter noget af regeringens aftale med alle Folketingets partier på nær Enhedslisten om en reform af international rekruttering.

Med lovforslaget mildnes vederlagskravet, så flere får adgang til beskatning under den såkaldte forskerordning. Forskerordningen giver lempeligere indkomstkatteforhold og kan derfor understøtte danske virksomheder, når de rekrutterer højt kvalificerede udenlandske nøglemedarbejdere og forskere. Konkret nedsættes vederlagskravet, som også Venstres ordfører var inde på, fra 70.600 kr. til 60.600 kr. månedligt. Den simple grund er, at det skal være muligt at tiltrække flere personer til vigtige nøglefunktioner i Danmark.

Se, det her forslag vil bidrage til, at der bliver skabt flere arbejdspladser i Danmark, fordi specialister fra udlandet netop vil kunne bidrage til den nødvendige udvikling og vækst i de virksomheder, der skaber jobs til flest folk, som jo er dem, der bor og arbejder her i landet. Det er fuldstændig afgørende for os i Socialdemokratiet, at der ikke bliver rekrutteret internationalt til områder, hvor der er en høj ledighed i Danmark, og at virksomhederne i øvrigt overholder reglerne på det danske arbejdsmarked om fair konkurrence og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Jeg tror, det er velkendt for os alle sammen, at danske virksomheder og jo i høj grad dem, der gør sig gældende på verdensmarkedet, er i skarp konkurrence med virksomheder verden over om at tiltrække den bedst kvalificerede arbejdskraft. Det er højt specialiseret arbejdskraft, der jo gør både danske, men også udenlandske virksomheder i stand til at udvide og udvikle deres aktiviteter her i Danmark. Med forslaget her stiller vi Danmark bedre i konkurrencen om de kloge hoveder og de ferme hænder, og derfor kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning, først fra hr. Ole Birk Olesen.

Det interessante ved den her brede forbrødring i Folketinget om, at skatten for udenlandske nøglemedarbejdere, som kommer til Danmark, er alt for høj, er jo, om man er villig til at drage konsekvensen, at skatten måske også er tilsvarende for høj for danskere? Altså, hvis det er nødvendigt med en lavere skat for at tiltrække udenlandske, højtlønnede mennesker til Danmark for at yde et bidrag til det danske samfund, er det så ordførerens opfattelse, at det også kunne være nødvendigt med en lavere skat for herboende danskere, så de ikke smutter til udlandet, hvor de kan få lov til at arbejde til en lavere skat end i Danmark?

Ordføreren.

Jeg vil sige til ordføreren for Liberal Alliance, at jeg er rigtig godt tilfreds med den skattereform, regeringen har lavet, hvor vi jo løftede helt almindelige danske lønmodtagere ud af topskatten, altså hævede grænsen for, hvornår man betaler topskat, fordi der efterhånden var så mange faggrupper i Danmark, der var endt med at betale topskat, hvor det aldrig havde været hensigten.

Jeg er med på, at man kan ønske sig mere end det, lovforslaget her gør, og jeg har også noteret mig, at Dansk Erhverv har en række forslag, som vil betyde en mere generel lempelse af topskatten, men jeg vil også godt sige meget klart til Liberal Alliances ordfører, at det mener jeg ikke er den rigtige vej at gå. Jeg mener, at det fordelingsmæssigt vil være forkert, og skulle der blive råd til yderligere skattelettelser, mener jeg, de skal gives i bunden.

Jeg er utrolig glad for de elementer, der også var en del af skattereformen, nemlig et øget beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, og at vi hævede pensionstillægget til de folkepensionister, der har mindst – for at nævne to eksempler. Og det er den vej, vi har tænkt os at gå, hvis der skulle blive råd til yderligere skattelettelser.

Hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Jeg skal måske lige præcisere, at forskerskatteordningen jo gør, at man kan komme hertil fra udlandet, hvis man tjener – nu med de nye regler, som vedtages med det her lovforslag – fra 59.000 kr. om måneden og opefter, og så bliver man alene beskattet med arbejdsmarkedsbidrag og derudover 26 pct. af resten. Det er jo en lukrativ ordning, som mange danskere ser med misundelse hen til, og de mange danskere er jo ikke blevet løftet ud af topskattebetaling, hvis de tjener f.eks. 60.000 eller 59.000 kr. om måneden.

Får det forhold, at man har svært ved at trække udlændinge til Danmark for at arbejde til dansk skat, ikke ordføreren til at tænke, at der måske er nogen, der tager fra Danmark til udlandet, fordi de ikke ønsker at arbejde til dansk skat?

Ordføreren.

Nu er det her jo et lovforslag, hvor man har været meget optaget af at sikre, at der også er nogle værnsregler, så det ikke bliver misbrugt til at rekruttere på områder, hvor vi faktisk har nøglemedarbejderne herhjemme. Det er jo en ordning, der er tænkt til at kunne rekruttere konkrete nøglemedarbejdere, man mangler til konkrete udviklingsopgaver, og derfor er der lagt forskellige værnsregler ind.

Jeg er med på, at der er nogle, der ønsker at gøre mere generelt op med dem, ligesom jeg er helt med på, at Liberal Alliance har et skattepolitisk program, som vil betyde en meget markant omfordeling i Danmark til gavn for de rigeste. Men, nej, jeg mener ikke, at der er den logik, som Liberal Alliances ordfører efterspørger at jeg skal give ham ret i.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig.

Jeg holdt jo min ordførertale før, og jeg synes, det her lovforslag er rigtig fint, men kan fru Astrid Krag ikke se, at der er et modsætningsforhold? Her lemper man skatten markant, kan man sige, for personer, der ligger i den gode ende af indtægtsskalaen, samtidig med at man tordner mod denne politik, når det gælder egne borgere i Danmark.

Lad os tage et konkret eksempel: Hvis en udenlandsk vigtig medarbejder kommer til Danmark, det kunne være en forsker, tjener 1,5 mio. kr. om året, det er nok ikke urealistisk, så sparer man jo mange hundrede tusinde kroner om året i skatterabat. Synes fru Astrid Krag, det er en god idé? For det er ikke rigtig det, der kan fornemmes, når der generelt tales skattepolitik med Socialdemokraterne, altså, at man er villig til at se på det at sænke skatten for de højere indkomster, fordi man kan se, at de faktisk tilfører en værdi til det danske samfund.

Ordføreren.

Jamen altså, man kan jo godt blive lidt i tvivl om, hvad det er, Venstre egentlig vil skattepolitisk, for mens man har en formand, der rejser rundt og snakker om at give skattelettelser i bunden, forpligter man sig løbende på stadig flere konkrete skattelettelser, der peger den modsatte vej, altså tilgodeser nogle af dem i vores samfund, der har mest, tilgodeser nogle af de brancher, som jeg ikke mener står først for. Altså, her er der jo tale om en meget konkret ordning, en skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere – det ligger ligesom i titlen, at det er en afgrænset ordning – og der er nogle værnsregler, der er lagt ind her i forhold til at sikre, at der ikke er tale om en generel varig rekruttering på særlig lukrative forhold.

Derfor vil jeg bare sige, at der er kommet forslag fra f.eks. Dansk Erhverv om at fjerne nogle af værnsreglerne, altså f.eks. reglen om, at man skal have været ude af dansk skattepligt i 10 år for at kunne benytte sig af det her, og det vil jeg ikke være med til. For jeg mener, det er vigtigt, at der er de værnsregler, og at der er de afgrænsninger, der gør, at det her er en konkret ordning, der bliver brugt til det, der er hensigten, nemlig at stille danske virksomheder i stand til at kunne deltage i konkurrencen om at tiltrække den nødvendige højtspecialiserede arbejdskraft, der skal til, for at nogle at de danske virksomheder, der jo heldigvis er førende på verdensmarkedet inden for deres branche, også kan blive ved med at være det.

Hr. Mads Rørvig.

Jamen jeg kan godt forstå, at fru Astrid Krag skal langt omkring for at finde argumenterne. Jeg prøver at stille spørgsmålet igen:

Kan fru Astrid Krag ikke se modsætningsforholdet, der ligger i det, at en konkret nøglemedarbejder fra udlandet skal tilgodeses i Danmark, mens den konkrete nøglemedarbejder, kan man sige, fra Danmark, der er i Danmark, måske skal have en meget højere løn, fordi skatteprocenten er meget højere? Kan fru Astrid Krag ikke se det fuldstændig ulogiske i Socialdemokraternes argumentation? Man omfavner det her som et godt forslag, hvilket jeg er enig med fru Astrid Krag i det er, men når man taler generelt om skattelettelser i Danmark, tordner man imod dem?

Jeg synes bare, at det da må give anledning til, at man sætter et par spørgsmålstegn ved både sin egen skattepolitik og den generelle skattepolitik, når man fremfører denne argumentation i dag.

Tak. Ordføreren.

For det første tordner Socialdemokraterne ikke mod skattelettelser, men der skal være råd til dem, og de skal gå til de rigtige. Og som ordføreren selv var inde på, har vi løftet tusindvis af danskere ud af topskatten, helt almindelige lønmodtagere, som aldrig var tiltænkt at skulle betale topskat. Det er jeg glad for, og det er jeg stolt af, og det stemmer ikke godt overens med billedet af en socialdemokrat, der tordner mod skattelettelser. Så det er det første.

For det andet har vi at gøre med en ordning, der er afgrænset. Der er nogle værnsregler. Vi taler om, at det kan være af indtil 5 års samlet varighed, vi taler om, at man skal have været ude af dansk skattepligt i 10 år, og de værnsregler er vigtige og centrale for mig. Men jeg står tilbage med det ubesvarede spørgsmål, som jeg så må se om jeg kan få svar på i anden sammenhæng, om det her skal føjes på listen af skattelettelser, som Venstre binder sig op på efter et valg, som rammer i toppen, og jeg skal hilse og sige, at der efterhånden er meget få kroner tilbage til de omtalte skattelettelser, Venstre vil give i bunden – og det er jo en ærlig snak.

Så synes jeg bare, at man skylder danskerne at lade være med at rejse rundt i landet og sige, at man vil give skattelettelser i bunden, hvis man får muligheden for det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Dennis Flydtkjær som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det lovforslag, vi behandler nu, er jo en implementering af den aftale, der hedder »Aftale om en reform af international rekruttering

– Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft« – en aftale, der er lavet af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, hvilket vil sige, at det eneste parti, som ikke er med i aftalen, er Enhedslisten. Derfor kan det selvfølgelig også virke lidt spøjst, at man så internt, når vi faktisk alle sammen er enige om aftalen, alligevel synes, man er nødt til at mundhugges om det. Det skal der selvfølgelig være plads til, men man kan selvfølgelig synes, det er lidt spøjst.

Forslaget handler om, at man vil nedsætte vederlagskravet i forbindelse med adgang til beskatning over det, der hedder forskerskatteordningen. Det nedsættes, fra at man i dag skal tjene 70.600, til 60.600 kr. Formålet er jo, at man vil tiltrække flere personer til vigtige nøglefunktioner i Danmark, styrke danske virksomheders konkurrenceevne og dermed også øge vækstmulighederne i dansk økonomi. For Dansk Folkeparti er det vigtigt at få nævnt, at grunden til, at vi kan støtte det her forslag, og grunden til, at vi gik med i aftalen om lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft, er, at vi samtidig fik lavet nogle ændringer i forhold til greencardordningen, hvor der jo var tale om en målretning, så nogle af dem, som kommer ind i dag, og som ikke er højtuddannede, får lidt sværere ved det. Man har jo set nogle historier, hvor folk er kommet ind på forskerskatteordningen og er endt med at køre taxa eller have et andet job, og det er jo ikke det, der har været hensigten med det.

Vi har ikke noget imod, at det er let at få forskere og andre folk ind, hvis det er det, der er behov for, men det skal altså også være målrettet, så man lidt mere præcist ved, hvem det er, man så kan få ind. Der er også nogle andre tiltag i det lovforslag, som blev behandlet for et par uger siden om greencardordningen, om, at man bl.a. begrænsede internationale studerendes adgang til dagpenge, og en række andre tiltag. Dansk Folkeparti er jo en del af den her samlede aftale, og derfor kan vi naturligvis støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Når vi nu alle er enige om at stemme for det her – bortset fra Enhedslisten – kan det da ganske rigtigt, som hr. Dennis Flydtkjær siger, være lidt mærkeligt, at vi bruger så meget tid på at diskutere med hinanden, men det er jo, fordi vi er nogle, der synes, at vi har en stringens i vores holdning. Vi synes, at topskatten for danskere er for høj. Vi glæder os over, at der i de andre partier, som ikke synes det, dog er den erkendelse, at hvis man skal få højtlønnede folk fra udlandet til at arbejde i Danmark, bliver man nødt til at have en lavere skat end den topskat, som man pålægger danskere. Vi tænker, at det måske kan være en løftestang for, at man senere også sænker skatten for danskerne.

Så jeg vil gerne spørge Dansk Folkeparti: Det plejer at være sådan, at Dansk Folkeparti er imod, at man behandler udlændinge bedre end danskere, men her kan jeg altså forstå at Dansk Folkeparti synes, at udlændinge, der kommer til Danmark, skal have lov til at betale meget mindre skat end danskere. Hvordan hænger det sammen i Dansk Folkepartis verden?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set heller ikke, at det er rimeligt, at man laver forskellige regler, så det er meget bedre for udlændinge, end det er for danskere. Vores målsætning med at gå med i den her aftale var faktisk også at få lavet nogle stramninger i greencardordningen, og det lykkedes sådan set. Når man så går ind i aftalen, kommer der også nogle andre ting med, som gør, at man kan få nogle plusser og minusser. Vi synes faktisk ikke, at greencardordningen er god, og vi synes heller ikke, det er rimeligt, at danske forskere, og det var en del af debatten før, skal betale meget mere i skat end udenlandske forskere.

Jeg har også bemærket, at grunden til, at det her forslag giver et negativt provenu, bl.a. er, at man nu sænker beløbet i den her regel fra 70.600 kr. til 60.600 kr. Så kommer der en masse folk ind, som ville være kommet alligevel, og det gør jo så, at det skatteprovenu får man ikke. Så ud over at man rammer nogle nøglefunktioner, er der altså en masse andre folk, som også bliver begunstiget af den her aftale, og det synes jeg da ikke er specielt positivt. Men vi står ved den aftale, vi har lavet, og det skyldes som sagt, at vi fik en målretning i greencardordningen, som gør, at vi samlet set kan se os selv i den her aftale.

Ordføreren for Liberal Alliance.

Okay, men hvis Dansk Folkeparti kunne bestemme helt alene, ville Dansk Folkeparti synes, at det er urimeligt, at danske forskere skal betale mere i skat end udenlandske forskere. Vil det sige, at Dansk Folkeparti i sådan en situation, hvis Dansk Folkeparti kunne bestemme, ville hæve skatten for de udenlandske forskere eller sænke skatten for de danske forskere? Hvad ville Dansk Folkeparti gøre?

Ordføreren.

Hvis man skal ind og snakke om, hvilken skat der skal hæves, og hvad der skal sænkes, er vores fokus slet ikke det sted. Så er det faktisk et helt andet sted. Så synes vi, det er en langt større udfordring, at der er for mange danskere, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde. Der har været en del programmer på tv i de sidste par dage, hvor man netop har kunnet få bekræftet den tendens, at folk lader være med at tage et arbejde, fordi de simpelt hen får for lidt ud af det. Så skal vi ind og kigge på, om vi kan finde nogle ekstra penge, man kan bruge på skattelettelser, synes vi, det skal være i bunden. Det må meget gerne være beskæftigelsesfradraget, der får et hak i stedet for.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Og den næste ordfører i rækken er hr. Nadeem Farooq fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg har jo som arbejdsmarkedsordfører også siddet med hele den pakke, som handler om reform af international rekruttering, og det er en rigtig god pakke for Danmark og for dansk økonomi, fordi vi med reformen af international rekruttering gør det mere fordelagtigt for udenlandske vidensarbejdere at komme til Danmark; det bliver nemmere, det bliver lettere og mindre bøvlet at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Det er utrolig vigtigt, at vi holder os det overordnede principielle for i det her lovforslag, nemlig at dansk velfærd også afhænger af, at vi i fremtiden er attraktive, når det handler om at shanghaje de bedste hoveder. Man kan sige, at der nu er sagt meget om det her forslag, om forskerskatteordningen, som vi lemper, sådan at vi nedsætter vederlagskravet fra ca. 70.000 kr. til ca. 60.000 kr., og så kan man altid have den diskussion om, om man burde sætte skatten ned generelt. Det punkt har vi også leveret på i den her regeringsperiode med et bredt flertal.

Jeg mener, det er vigtigt, at vi hele tiden sammensætter vores arbejdsmarkedspolitik, vores erhvervspolitik, vores skattepolitik, således at Danmark står bedst muligt i kampen om de kloge hoveder. Og med det her forslag tager vi et gevaldigt skridt i den rigtige retning. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Lovforslaget udmønter en del af aftalen om international rekruttering, som SF er med i. Samlet set er vi tilfredse med aftalen, fordi indsatsen mod social dumping styrkes, bl.a. ved højere straffe til de arbejdsgivere, der beskæftiger ulovlig arbejdskraft fra ikke-EU-lande, og markante opstramninger af greencardordningen og landbrugspraktikantordningen.

Da vi jo er med i den samlede aftale, kan vi også støtte dette lovforslag.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste i talerrækken er hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Som andre ordførere har været så venlige at nævne, er Enhedslisten det eneste parti, der er imod den her ordning; vi har været det i hvert fald alle de år, jeg kan huske. Det undrer mig stadig væk, at SF er så begejstret for den her skattelettelse til de allerrigeste. Det er jo pr. definition dem, der tjener rigtig mange penge, der har gavn af det her, og det er jo også sådan pr. definition, at jo meget mere, du tjener, jo meget mere sparer du i skat. Det synes jeg er en underlig ordning.

Jeg ved godt, at nogen siger, at det er for at skaffe forskere her til landet. Der har vi hele tiden sagt, at man da så må give en lønforhøjelse, hvis der skal mere til, for at trække folk til landet i stedet for at begynde at bruge skattereglerne på en måde, som vi ved også bliver misbrugt. De bliver jo misbrugt på den måde, at det er en skattelettelse til folk, der ville være kommet hertil alligevel.

Det mest berømte eksempel på misbrug er sportsfolk, og det er også danske sportsfolk, der har været nogle år i udlandet, som så kommer tilbage til Brøndby eller FCK, eller hvor de nu kommer hen, som også lige pludselig kommer ind under forskerordningen, fordi de gode til at spille fodbold; men at komme ind under forskerordningen er måske lige overdrevet, i forhold til at det er en fodboldspiller.

Det gælder også andre inden for underholdningsbranchen; det gælder i det hele taget en lang række faggrupper, som kommer ind under den her ordning – forskerordning – fordi det lyder så pænt at kalde den sådan, men det er jo ikke andet end en skattelettelse til højtlønnede, subsidiært et tilskud til erhvervslivet, der ønsker at ansætte nogle højtlønnede.

Så vi er lodret imod, det har vi været hele tiden, og vi advarer også bare imod det. Vi kan jo også høre på debatten i dag, og der synes jeg da det er meget fint, hvad vi har hørt fra blå bloks side, nemlig at det bliver brugt som et generelt angreb på den progressive beskatning i Danmark, altså den ordning, at jo mere du tjener, jo mere skal du betale i skat. Den her ordning bliver jo brugt som argument for, at det er man imod, og at man gerne vil have sat skatten for de højestlønnede ned. Det får man også ud af at støtte sådan en ordning som den, vi debatterer i dag. Men, altså, som andre også har sagt: Enhedslisten er imod.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu var hr. Frank Aaen jo undrende over for det faktum, at SF er med, og derfor skulle hr. Frank Aaen jo have spurgt mig, da jeg stod på talerstolen, hvorfor SF er det. Så jeg synes, det er fair nok, at jeg lige bemærker, at det er den samlede aftale, som vi støtter. Der er nogle markante opstramninger inden for greencardordningen, inden for landbrugspraktikantordningen og vedrørende social dumping, som vi støtter.

Vi er ikke isoleret set for den her aftale; jeg er enig med hr. Frank Aaen i hans betragtninger. Men det er den samlede pakke, som vi står bag, og derfor er vi selvfølgelig også med til at udmønte det her lovforslag

Det var måske ikke så meget et spørgsmål, men ordføreren får lov at svare alligevel.

Det er måske en rimelig kritik – jeg kunne have spurgt før. Jeg vil bare sige, at det så er den første skatteordfører fra SF, jeg har mødt, som er imod ordningen, for alle de andre skatteordførere fra SF, jeg har diskuteret det her med gennem årene, har alle sammen støttet selve forskerordningen varmt

Tak til ordføreren, der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg vil først lige indlede med en lille kommentar til hr. Frank Aaen, som siger, at en progressiv beskatning er kendetegnet ved, at dem, der tjener mere, betaler mere. Altså, en fast skattesats medfører også, at dem, der tjener mere, betaler mere.

Jeg ved godt, at det der med procentregningens mysterier ikke rigtig er gået op for venstrefløjen, men selv med Liberal Alliances skattepolitik betaler en person, der tjener 1 mio. kr. om året, betydelig mere i skat, selv om vi har sat maks. 40 pct. på, end en person, der f.eks. tjener 200.000 kr. om året. Det er sådan, procenter virker. Derfor er det noget pjat at sige, at det kræver en progressiv beskatning at få de bredeste skuldre til at bære de største byrder. Det kræver bare en fast procentsats.

Til selve det her lovforslag, som vi bakker op, og som vi også er aftalebundet af, vil jeg sige, at det er en forudsætning for at tiltrække arbejdskraft til Danmark, at den ikke beskattes i Danmark. Men den erkendelse kunne man godt føre længere ud end til alene at handle om udenlandske arbejdstagere. Det gælder også for danske arbejdstagere, at de rejser ud af landet, fordi beskatningen i Danmark er for hård.

Derfor er jeg gået lidt efter partierne her i salen, der bakker op om det her lovforslag; mange af dem vil ikke erkende, at den mekanisme, som gælder for udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark, også gælder for danske arbejdstagere, som flytter til udlandet, fordi beskatningen er for hård i Danmark. Problemet er jo lige stort. Det er et problem, hvis vi ikke kan tiltrække en dygtig person, som tjener en høj løn, fra udlandet til Danmark, men det er jo også et problem, at der er dygtige personer med høje lønninger i Danmark, som vi ikke kan beholde i Danmark, fordi de rykker ud af landet, fordi beskatningen er alt, alt for hård. Den her forskerskatteordning er jo også udtryk for, hvad regeringen mener er en realistisk beskatning, hvis man gerne vil beholde dygtige mennesker i Danmark og tiltrække dygtige mennesker udefra, for der gælder de samme mekanismer.

Forskerskatteordningen går altså ud på, at man beskattes med 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag og derefter 26 pct. af resten. Det ligger vel sådan cirka på det niveau, det burde være i Danmark. Det er lige en tand under det, som Liberal Alliance foreslår. Vi siger jo maks. 40 pct., og det her må løbe op i cirka 34 pct., så det er mere ambitiøst end Liberal Alliances politik. Men i hvert fald er det udtryk for, at der er en erkendelse hos venstrefløjen i Danmark om, at beskatning og beskatningens størrelse har betydning for muligheden for at tiltrække og også, skulle man mene, fastholde dygtige personer i Danmark, som ellers ville have lyst til at rejse til udlandet. Så også af den grund støtter vi lovforslaget.

Det er så saliggørende, at vi her i Folketingssalen, hver gang vi behandler den slags lovforslag, ser, at venstrefløjen i princippet støtter snusfornuftig liberal tænkning omkring beskatning og Danmarks konkurrencevilkår, når vi har at gøre med udlændinge. På et tidspunkt vil venstrefløjen – minus Enhedslisten – jo nok også finde ud af, at det også gælder for danskere.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den ordfører i rækken er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget. Vi har igennem flere år argumenteret for, at vi skulle have en så lukrativ, en så generøs forskerskatteordning som muligt. Vi forbedrede selv ordningen, da vi sad i regering og var også med til at argumentere for, at man skulle have den her forbedring, hvor vederlagskravet er blevet nedsat med 10.000 kr. Hvorfor gør vi så det? Jo, vi er interesserede i, at vi får mest muligt udenlandsk arbejdskraft til Danmark – kvalificeret arbejdskraft, som kan bidrage til at gøre det danske samfund rigere, være med til at skabe innovation, være med til at udvikle i Danmark. Og det her vil alt andet lige betyde, at vi har lettere ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det er den ene del af det.

Den anden del er det mere principielle. Det er jo et fantastisk argument, der også er købt af regeringen nu her og også af SF, nemlig at skat betyder noget. S, SF og De Radikale, som jo nok har ment det trods alt, vi vil give dem et stykke tid, kommer nu også til en erkendelse af, at det, at man sænker skatten på arbejde, betyder, at flere vil arbejde i Danmark. Det er jo en god argumentation. Det er en god argumentation, når vi nu taler om, at vi vil sætte skatten på arbejde ned i Danmark, at S og SF nu erkender, at det betyder noget, at man sætter skatten ned.

Derfor er det også interessant at se på provenuet af en sådan skattenedsættelse, som man nu lægger op til. Umiddelbart medfører det et mindreprovenu på 255 mio. kr., men hold godt fast, for så kommer der så mange dynamiske effekter. Der kommer så meget gang i det danske samfund, og der bliver skabt så mange ting, at mindreprovenuet altså falder fra 255 mio. kr. netto til 35 mio. kr. netto. Og det viser altså, at det betyder noget, når man sænker skatten på arbejde, det betyder noget for produktionen, for innovationen, for velfærdsudviklingen i Danmark, at flere giver den en skalle og udvikler nogle ting.

Så vi støtter bravt det her forslag, det er et skridt i den rigtige retning og en god argumentation for, at man også har brug for at sænke skatten på arbejde i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det skatteministeren. Værsgo.

Tak, indledningsvis, for den generelt positive modtagelse af forslaget. Forslaget er jo en udmøntning af en aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti, og som følge deraf har jeg jo selvfølgelig også hørt de partier tilkendegive, at de også står bag det, og naturligvis har jeg også hørt Enhedslisten, som jo har bekræftet, at de ikke er en del af aftalen.

Forslaget udmønter en del af aftalen om en reform om international rekruttering. Det er altså en del af en større samlet reform, og den reform har fire mål. Det skal være lettere og hurtigere for virksomheder at rekruttere international arbejdskraft; der skal være lige vilkår for international arbejdskraft, og ordninger, der ikke fungerer efter hensigten, skal målrettes; Danmark skal være bedre til at fastholde internationale studerende, og modtagelsen og fastholdelsen af international arbejdskraft skal styrkes.

Aftalen skal bidrage til at styrke virksomhedernes konkurrencevilkår og dermed fundamentet for at skabe vækst og velfærd i Danmark. Med det forslag, som vi behandler i dag, bliver det lettere at tiltrække personer til vigtige nøglefunktioner i Danmark.

Forskerordningen indebærer lempeligere indkomstskatteforhold og understøtter dermed danske virksomheders bestræbelser på at rekruttere højt kvalificerede udenlandske nøglemedarbejdere og forskere. En af betingelserne for at anvende ordningen er i dag, at medarbejderen har en løn på gennemsnitligt 70.600 kr. om måneden. Betingelsen gælder dog ikke personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Det Frie Forskningsråd. Når vederlagskravet bliver nedsat med det forslag, der er til behandling i dag, vil flere personer kunne blive omfattet af forskerskatteordningen.

Flere højt kvalificerede nøglemedarbejdere vil styrke danske virksomheders konkurrenceposition i en stadig mere global verden, og det vil øge vækstmulighederne i dansk økonomi. Det er også værd at nævne, at nedsættelsen vil føre til flere job til Danmark, fordi de udenlandske specialister vil bidrage til, at der skabes flere job til herboende.

Jeg har undervejs i debatten forsøgt at lytte mig frem til, om der var noget indhold af mere teknisk karakter med udgangspunkt i de indkomne høringssvar. Det har jeg ikke lyttet mig frem til, men det er selvfølgelig omvendt også sådan, at hvis der som følge af denne konstruktive debat er noget i udvalgsbehandlingen, som vi skal vende, så ser jeg selvfølgelig frem til en konstruktiv udvalgsbehandling, hvor vi besvarer spørgsmål så hurtigt som muligt.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke nogen korte bemærkninger eller flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.