Jeg vil først lige indlede med en lille kommentar til hr.
Frank Aaen, som siger, at en progressiv beskatning er kendetegnet ved, at dem, der tjener mere, betaler mere.
Altså, en fast skattesats medfører også, at dem, der tjener mere, betaler mere.
Jeg ved godt, at det der med procentregningens mysterier ikke rigtig er gået op for venstrefløjen, men selv med Liberal Alliances skattepolitik betaler en person, der tjener 1 mio.
kr.
om året,
betydelig
mere i skat, selv om vi har sat maks.
40 pct.
på, end en person, der f.eks.
tjener 200.000 kr.
om året.
Det er sådan, procenter virker.
Derfor er det noget pjat at sige, at det kræver en progressiv beskatning at få de bredeste skuldre til at bære de største byrder.
Det kræver bare en fast procentsats.
Til selve det her lovforslag, som vi bakker op, og som vi også er aftalebundet af, vil jeg sige, at det er en forudsætning for at tiltrække arbejdskraft til Danmark, at den ikke beskattes i Danmark.
Men den erkendelse kunne man godt føre længere ud end til alene at handle om udenlandske arbejdstagere.
Det gælder også for danske arbejdstagere, at de rejser ud af landet, fordi beskatningen i Danmark er for hård.
Derfor er jeg gået lidt efter partierne her i salen, der bakker op om det her lovforslag; mange af dem vil ikke erkende, at den mekanisme, som gælder for udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark, også gælder for danske arbejdstagere, som flytter til udlandet, fordi beskatningen er for hård i Danmark.
Problemet er jo lige stort.
Det er et problem, hvis vi ikke kan tiltrække en dygtig person, som tjener en høj løn, fra udlandet til Danmark, men det er jo også et problem, at der er dygtige personer med høje lønninger i Danmark, som vi ikke kan beholde i Danmark, fordi de rykker ud af landet, fordi beskatningen er alt, alt for hård.
Den her forskerskatteordning er jo også udtryk for, hvad regeringen mener er en realistisk beskatning, hvis man gerne vil beholde dygtige mennesker i Danmark og tiltrække dygtige mennesker udefra, for der gælder de samme mekanismer.
Forskerskatteordningen går altså ud på, at man beskattes med 8 pct.
arbejdsmarkedsbidrag og derefter 26 pct.
af resten.
Det ligger vel sådan cirka på det niveau, det burde være i Danmark.
Det er lige en tand under det, som Liberal Alliance foreslår.
Vi siger jo maks.
40 pct., og det her må løbe op i cirka 34 pct., så det er mere ambitiøst end Liberal Alliances politik.
Men i hvert fald er det udtryk for, at der er en erkendelse hos venstrefløjen i Danmark om, at beskatning og beskatningens størrelse har betydning for muligheden for at tiltrække og også, skulle man mene, fastholde dygtige personer i Danmark, som ellers ville have lyst til at rejse til udlandet.
Så også af den grund støtter vi lovforslaget.
Det er så saliggørende, at vi her i Folketingssalen, hver gang vi behandler den slags lovforslag, ser, at venstrefløjen i princippet støtter snusfornuftig liberal tænkning omkring beskatning og Danmarks konkurrencevilkår, når vi har at gøre med udlændinge.
På et tidspunkt vil venstrefløjen – minus Enhedslisten – jo nok også finde ud af, at det også gælder for danskere.