Skriftlig fremsættelse (30. oktober
2014)
Klima-, energi- og bygningsministeren
(Rasmus Helveg Petersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning,
produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af
havmiljøet og miljøskadeloven (Gennemførelse
af offshoresikkerhedsdirektivet m.v.)
(Lovforslag nr. L 49)
Lovforslaget indeholder ændringer i
offshoresikkerhedsloven, havmiljøloven,
miljøskadeloven og lov om ændring af lov om Natur- og
Miljøklagenævnet og forskellige andre love.
Lovforslaget er hovedsageligt en
gennemførelse af væsentlige dele af
offshoresikkerhedsdirektivet, der har til formål at forebygge
større ulykker i forbindelse med offshore
olie-gasaktiviteter samt begrænse konsekvenserne af dem, hvis
de alligevel sker. Offshoresikkerhedsdirektivet blev til efter
ulykken i den Mexicanske Golf i 2010, hvor 11 mennesker omkom, og
der skete et omfattende oliespild fra en brønd på
platformen Deep Water Horizon.
En væsentlig ændring i
offshoresikkerhedsloven er, at selskabernes sikkerheds- og
sundhedsredegørelse udvides til, at ledelsessystemet
fremover også skal omfatte kontrol af risici for
større ulykker i forbindelse med forurening af
havmiljøet, og at redegørelsen skal gennemgås
af selskaberne minimum hvert femte år. I dag er der ikke
pligt til en regelmæssig gennemgang af sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen. En anden væsentlig ændring
er, at der etableres en ordning for uafhængig verifikation af
sikkerheds- og miljøkritiske elementer og
brøndaktiviteter. I dag har selskaberne en række
frivillige verifikationsordninger og en obligatorisk ordning
vedrørende bærende strukturer på
offshoreanlæg.
Hertil kommer at selskaberne som noget nyt
skal informere tilsynsmyndigheden om større ulykker uden for
EU og også som noget nyt skal sikre, at deres politik for
forebyggelse af større ulykker i EU er suppleret af
oplysninger om, hvilke dele af denne politik, der også
gælder deres anlæg uden for EU. Direktivet stiller
desuden krav om, at opgaver inden for offshoresikkerhed skal
varetages uafhængigt af den myndighed, der står for
forvaltningen af ressourceindvindingen, herunder tildelingen af
tilladelser til efterforskning og indvinding. Da begge opgaver i
dag ligger i Energistyrelsen under Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet er det hensigten, at opgaver efter
offshoresikkerhedsloven overføres fra klima-, energi- og
bygningsministeren til beskæftigelsesministeren.
De væsentligste ændringer i
havmiljøloven er indføjelsen af bestemmelser om
udarbejdelse og indhold af en national ekstern beredskabsplan for
indsatsen ved ulykker i forbindelse med offshoreaktiviteter, nye
tilsynsbeføjelser i forbindelse med beredskab og en hjemmel
til etablering af en whistleblowerordning. Derudover foreslås
en ændring af reglerne om ansvar for miljøskader,
sådan at indehaver af rettighederne til offshore olie- og
gasressourcer fremover skal dække de driftsansvarlige
omkostninger til forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, der hidrører fra offshore olie- og
gasaktiviteter. I miljøskadeloven udvides definitionen af
miljøskade på vandmiljø, sådan at en
skade på det vandmiljø, der ikke er omfattet af
vandrammedirektivet, også kan være omfattet af
miljøskadebegrebet.
Lovforslaget indeholder derudover enkelte
ændringer, som ikke vedrører gennemførelsen af
offshoresikkerhedsdirektivet. Det foreslås fx, at nye
permanent bemandede faste produktionsanlæg fremover skal
inddeles i adskilte "hovedområder" for at begrænse
konsekvenserne af større ulykker mest muligt. Derudover
foreslås indsat hjemmel i havmiljøloven til at
pålægge ejere af vindmøller på havet for
egen regning at foretage egenkontrol i form af
støjmålinger på lige fod med ejere af
vindmøller på land. Der foreslås herudover
indført en klageadgang til Natur- og
Miljøklagenævnet for afgørelser om egenkontrol
af støj fra vindmøller, beredskabsplaner og
udledningstilladelser.
Forslag til ændringer af
offshoresikkerhedsloven er tiltrådt af
Offshoresikkerhedsrådet. Rådet er for god ordens skyld
også orienteret om forslag til ændringer af
havmiljøloven og miljøskadeloven mv.
Lovforslaget vil have økonomiske og
administrative konsekvenser. De økonomiske konsekvenser for
selskaberne skyldes bl.a. en række nye krav i forbindelse med
godkendelse af og tilsyn med olie- og gasaktiviteter offshore,
herunder sikkerhedsmæssige forhold ved
brøndaktiviteter, som vil medføre øget
gebyrbetaling for selskaberne. Som følge af direktivet
indføres desuden et krav om, at selskaberne vurderer
effektiviteten af det interne beredskab, særligt i
forbindelse med oliespildsberedskab. Miljøstyrelsen
skønner, at disse vurderinger for den enkelte
operatør vil medføre en engangsudgift til
konsulentbistand på omkring 500.000 kr.
Omkostningerne forbundet med de
ændrede bestemmelser om egenkontrol af støjniveauet
fra havvindmøller skønnes at beløbe sig til
kr. 100-150.000 pr. vindmøllepark i forbindelse med et evt.
påbud.
De administrative konsekvenser
vedrører nye myndighedsopgaver såsom udarbejdelse af
en ekstern beredskabsplan og øget afrapportering til
Kommissionen.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.