Jeg vil gerne takke ordførerne for de konstruktive kommentarer til lovforslaget.
Som ordførerne formentlig har bemærket, er ændringerne af offshoresikkerhedsloven tiltrådt af Offshoresikkerhedsrådet, og rådet er orienteret om ændringerne af miljølovgivningen.
Der er altså bred opbakning til lovforslaget hos de berørte parter.
Regeringen vægter sikkerhed og miljøbeskyttelse i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter højt, og heldigvis er både sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveauet ved indvinding af olie og gas i Nordsøen allerede i dag meget højt, og lovforslaget øger sikkerheden yderligere.
Lovforslaget gennemfører væsentlige dele af offshoresikkerhedsdirektivet.
Direktivet har til formål at forebygge større ulykker som den, vi så i den Mexicanske Golf i 2010, hvor 11 mennesker omkom og der skete et omfattende oliespild fra en brønd på platformen Deep Water Horizon.
Danmark har i forvejen et meget højt sikkerhedsniveau i Nordsøen, men sikkerheden øges yderligere, ved at risikoen for større ulykker forebygges bedre.
Større ulykker omfatter i direktivets forstand også større miljøhændelser som udslip til havet som følge af brand og eksplosioner fra f.eks.
brønde på anlægget.
Den øgede sikkerhed ses især ved brøndaktiviteter, hvor der som noget nyt stilles krav om, at aktiviteterne skal være uafhængigt verificeret, og for samtidig at nedbringe risikoen for en større miljøhændelse medfører lovforslaget, at virksomhederne fremover skal have en integreret tilgang til håndteringen af sikkerheds- og miljømæssige risici.
Bl.a.
stiller lovforslaget krav om, at virksomhedernes kontrol med risikoen for større ulykker også omfatter kontrol med risikoen for større miljøhændelser.
Danmark har allerede et højt beredskabsniveau i forhold til havmiljøet, og dette fastholdes med gennemførelsen af direktivet.
De væsentligste ændringer i havmiljøloven er kravet om en ekstern beredskabsplan for olie- og kemikalieforurening af havet og en whistleblowerordning.
Ændringerne i havmiljøloven indeholder desuden nye tilsynsbeføjelser, herunder til om nødvendigt at forbyde drift af olie- og gasaktiviteter, hvis operatøren ikke lever op til de væsentlige krav i lovgivningen.
I miljøskadeloven udvides definitionen af miljøskader på vandmiljøet, således at reglerne omfatter det danske vandmiljø ud til 200-sømilegrænsen.
Derudover foreslås, at omkostninger til forebyggelse og afhjælpning af miljøskader som følge af offshore olie- og gasaktiviteter dækkes af rettighedshaverne.
Lovforslaget indeholder enkelte andre ændringer, som ikke vedrører gennemførelse af direktivet, f.eks.
at nye faste produktionsanlæg skal adskilles i såkaldte hovedområder for at begrænse konsekvenserne af større ulykker mest muligt.
Det betyder i praksis, at anlæggene skal bygges på en måde, så en eksplosion i f.eks.
produktionsområdet ikke kan sprede sig til beboelsesområdet.
Derudover foreslås indsat hjemmel til at pålægge ejere af vindmøller selv at betale for støjmålinger på lige fod med ejere af vindmøller på land.
Det bliver også muligt at klage til Natur- og Miljøklagenævnet for afgørelser om egenkontrol af støj fra vindmøller, beredskab og udledningstilladelser.
Der blev af Venstres ordfører spurgt, om der her er tale om en overimplementering.
Det må jeg sige at der ikke er.
Der er ingen overimplementering i offshoresikkerhedsloven, hvorimod der foreligger nogle mindre overimplementeringer i havmiljøloven, men de årsværk, der lægges op til at der skal udvides med på baggrund af det foreliggende lovforslag, hidrører alene fra implementeringen af direktivet, så det er mindre overimplementeringer, der ligger ovre i miljødelen.
Lad mig takke for den interesse, som Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget.
Jeg ser frem til at fortsætte disse drøftelser om lovforslagets enkelte elementer i udvalget, og jeg vil anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.
Tak.