Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 9. december 2014
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og
lejeloven
(Skærpede krav til stiftelse af
andelsboligforeninger m.v.)
§ 1
I lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1716 af
16. december 2010, som ændret ved lov nr. 610 af 12. juni
2013 og § 69 i lov nr. 526 af 28. maj 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, ændres
»1/3« til: »60 pct.«
2.
Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3
a. Inden indgåelse af en aftale om en
andelsboligforenings erhvervelse af en ejendom skal der foreligge
et budget for andelsboligforeningen baseret på hvert af de
finansieringsforslag, der overvejes til finansiering af
købet, og et sammenligneligt budget baseret på
finansiering af foreningens køb af ejendommen med et
30-årigt, konverterbart, fastforrentet realkreditlån
med afdrag. Budgetterne skal dække samtlige poster for
andelsboligforeningens økonomi og dække en periode
på mindst 10 år fra stiftelsen. Der skal for den del af
finansieringsperioden, der ikke er dækket af budgettet,
foreligge en prognose, der tager højde for væsentlige
økonomiske forhold i foreningens økonomi, der er
kendskab til på tidspunktet for stiftelsen.
Stk. 2. Budgetterne skal
indeholde en post, der omfatter de årlige udgifter til
vedligeholdelse af andelsboligforeningens ejendom. Beløbet
skal opgøres for hele ejendommen og pr. kvadratmeter
bruttoetageareal.
Stk. 3. Budgetterne
må ikke indeholde indtægter fra fremtidige salg af
ledige lejelejligheder.
§ 3 b. En
andelsboligforening skal være registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister.«
3. I
§ 6, stk. 3, indsættes efter
»Penge- og realkreditinstitutter«: »og andre
långivere«.
4. § 6,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter
nærmere regler om pligten til at udlevere
informationsmateriale med finansielle nøgleoplysninger til
foreningen. Regler om pligt for virksomheder under tilsyn af
Finanstilsynet til at udlevere informationsmateriale med
finansielle nøgleoplysninger til foreningen fastsættes
efter forhandling med erhvervs- og
vækstministeren.«
§ 2
I lejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 963
af 11. august 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
439 af 6. maj 2014, foretages følgende ændring:
1. I
§ 103, stk. 5, udgår
»hvis ikke mindst halvdelen af lejerne af
beboelseslejligheder på accepttidspunktet er medlemmer af
foreningen, eller«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.