Fremsat 30-10-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 13-11-2014
Betænkning afgivet 04-12-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-12-2014
3. behandlet, vedtaget 11-12-2014
Ministerområde:
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
I 2013 indførte regeringen regler, der sikrer større gennemsigtighed ved handel med andelsboliger. Forslaget indeholder en række yderligere initiativer, der har til formål at sikre tilliden til andelsboligmarkedet.
Hovedformålet med forslaget er at sikre, at andelsboligforeninger fremover stiftes på et solidt økonomisk fundament, og at der skabes større gennemsigtighed om økonomien for de potentielle andelshavere, der vil være med til at stifte andelsboligforeningen.
Lovforslaget indeholder tre elementer: en skærpelse af kravene til stiftelse af private andelsboligforeninger, en udvidelse af pligten til at indberette finansielle nøgleoplysninger om lån ydet til andelsboligforeninger til at omfatte andre långivere end penge- og realkreditinstitutter og indførelse af obligatorisk CVR-registrering af andelsboligforeninger.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 99 (V, S, DF, RV, SF, EL, KF, UFG), imod stemte 5 (LA), hverken for eller imod stemte 0.