Betænkning afgivet af Kulturudvalget
den 3. december 2014
1. Ændringsforslag
Kulturministeren har stillet 1
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober
2014 og var til 1. behandling den 6. november 2014. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
kulturministeren sendte den 17. juni 2014 dette udkast til
udvalget, jf. KUU alm. del - bilag 159 (folketingsåret
2013-14). Den 8. oktober 2014 sendte kulturministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 4
spørgsmål til kulturministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret.
Udvalgets spørgsmål til
kulturministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2
til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget lægger vægt på, at kulturministeren i
sit svar på spørgsmål 2 forsikrer, at der ikke
sker en centralisering, og at de lokale institutioners
fagmiljø og kunstfaglige profiler skal være
stærke. Det er afgørende, at institutionernes
særpræg fastholdes for at sikre mangfoldighed og
kreativitet i disse uddannelser.
Et mindretal i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil dog stemme for det stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er
grundlæggende skeptiske over for centraliseringen af
scenekunstuddannelserne, som lovforslaget vil medføre. Det
er svært at se meningen med at samle dem alle under en samlet
ledelse. Ministeren har ikke kunnet argumentere overbevisende for,
at det ikke vil føre til ensretning. Ministeren har heller
ikke på overbevisende vis kunnet argumentere for, at
lovforslaget ikke vil medføre en akademisering af
uddannelserne og en afskaffelse af mesterlæretraditionen,
idet ministeren bare har henvist til lovforslagets
bemærkninger. Man vil kort sagt nedtone det
håndværksmæssige yderligere og centralisere
uddannelserne.
Lovforslaget indeholder dog også gode
ting, fordi det giver scenekunstnerne bedre mulighed for at
videreuddanne sig gennem bachelor- og kandidatstrukturen. Herudover
skal man fortsat ikke have en studentereksamen for at blive optaget
på en scenekunstuddannelse, hvilket er meget positivt, men
samlet set opvejer de gode ting ikke de kritiske, så derfor
stemmer Dansk Folkeparti imod lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 14
Af kulturministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
stk. 1 indsættes to steder efter
»udenlandske« ordet:
»videregående«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det præciseres, at ordet
»videregående« indsættes efter
»udenlandske« begge steder, hvor
»udenlandske« er nævnt i § 14, stk. 1.
Præciseringen skal sikre, at det klart fremgår, at
uddannelsesinstitutionerne kun kan samarbejde med anerkendte
udenlandske uddannelsesinstitutioner på videregående
niveau om at tilrettelægge en uddannelse således, at
dele af uddannelsen kan gennemføres ved den udenlandske
institution.
Flemming Møller Mortensen
(S) fmd. Jan Johansen (S) Rasmus
Prehn (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S) Ole Sohn (S) Karin
Gaardsted (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia
Stampe (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF)
Holger K. Nielsen (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen
Arbo-Bæhr (EL) Kim Andersen (V) Anni Matthiesen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V)
Michael Aastrup Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Bente
Bendix (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus
(DF) Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Mette
Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 47 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 12 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
L 24
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra kulturministeren | 2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget | 3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget | 4 | Ændringsforslag, fra
kulturministeren | 5 | Korrektion til lovforslag, fra
kulturministeren | 6 | 1. udkast til betænkning | 7 | 2. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende L 24
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om at sikre, at der ikke sker en
akademisering af scenekunstuddannelserne, til kulturministeren, og
ministerens svar herpå | 2 | Spm. om at undgå, at modellen med en
fælles rektor ikke fører til centralisering og
ensretning, til kulturministeren, og ministerens svar
herpå | 3 | Spm. om at redegøre for
ansættelsesprocedurerne for fællesrektor og for
rektorer på de enkelte scenekunstuddannelser, til
kulturministeren, og ministerens svar herpå | 4 | Spm. om at sikre, at scenekunstuddannelsen
fortsat er en mesterlæreuddannelse, til kulturministeren, og
ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål og
kulturministerens svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.
Spørgsmål 1:
Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sker
en akademisering af scenekunstuddannelserne?
Svar:
Af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår det, at scenekunstuddannelserne ved den nye
scenekunstskole, Den Danske Scenekunstskole, vil bygge på et
kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne vil ske
på grundlag af kunstnerisk praksis, faglig praksis og
kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Scenekunstuddannelserne vil
dermed som hidtil uddanne til det højeste kunstneriske
niveau på et kunstnerisk og
håndværksmæssigt grundlag.
Endvidere fremgår det af
bemærkningerne til lovforslaget, at der som hidtil vil
være optagelsesprøve til scenekunstuddannelserne, og
at der ikke vil være krav om adgangsgivende gymnasial
eksamen.
Overgangen til en bachelor- og
kandidatstruktur vil dermed ikke medføre en teoretisering og
akademisering af scenekunstuddannelserne på bekostning af
deres praksisnære og kunstneriske elementer.
Spørgsmål 2:
Hvordan vil ministeren undgå, at
modellen med en fælles rektor ikke fører til
centralisering og ensretning, og vil ministeren følge op
på det årligt?
Svar:
For så vidt angår
spørgsmålet om centralisering, fremgår det af
bemærkningerne til lovforslaget, at der vil blive fastlagt
nærmere regler for styrelsen af Den Danske Scenekunstskole,
som sikrer de enkelte uddannelsessteder faglig og organisatorisk
medbestemmelse til at udvikle den lokale afdeling mest
hensigtsmæssigt inden for rammerne af den samlede
institution. Ligeledes vil der blive sikret en struktur for
kollegiale organer, studienævn m.v., som sikrer lokal
repræsentation og lokal beslutningskraft, hvor det giver
bedst faglig og administrativ mening.
Med hensyn til spørgsmålet om
ensretning af uddannelserne fremgår det ligeledes af
bemærkningerne til lovforslaget, at der skal udbydes
uddannelse på alle de lokaliteter, der eksisterer i dag,
så aktivitetsniveauet på de nuværende lokaliteter
fastholdes, og at eksisterende eller påtænkt samarbejde
mellem de nuværende uddannelsesinstitutioner og andre
uddannelses- og kulturinstitutioner skal videreføres, samt
at den nye institution skal have stærke, lokale
fagmiljøer og kunstfaglige profiler.
Når rektor for Den Danske
Scenekunstskole ansættes, vil der blive lagt vægt
på, at en væsentlig del af ledelsesopgaverne bliver at
sikre og støtte de lokale afdelinger og deres lokale
samarbejder. Dette vil der blive fulgt op på i den
løbende kommunikation med ledelsen for den nye
statsinstitution. På rektors årlige formelle
ledelsessamtaler med Kulturministeriet er hele institutionens
udvikling og mål til drøftelse, og der vil naturligt
være fokus på, om ledelsen lever op til at skabe faglig
sammenhængskraft i den samlede institution og samtidig har
sikret, at de lokale afdelinger fortsat udvikler sig fagligt.
Kulturministeriet vil endvidere indgå en
rammeaftale med Den Danske Scenekunstskole, af hvilken det blandt
andet vil fremgå, at der skal ske en udvikling af den samlede
institution, herunder af institutionens lokale afdelinger, med
respekt for intentionerne bag lovforslaget, som fremgår af
lovforslagets bemærkninger. Kulturministeriet vil
årligt følge op på, om Den Danske
Scenekunstskole opfylder de mål, der er fastsat i
rammeaftalen.
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes gøre rede for
ansættelsesprocedurerne for fællesrektor og rektorer
på de enkelte scenekunstuddannelser.
Svar:
Alle rektorer for Kulturministeriets
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
ansættes af kulturministeren. Som det fremgår af
lovforslaget, vil det således fremover være
kulturministeren, der ansætter rektor for Den Danske
Scenekunstskole.
Når der ansættes rektorer for
Kulturministeriets videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner, er der praksis for, at et
ansættelsesudvalg indstiller en kandidat til ministeren, som
så træffer endelig beslutning om ansættelse. Der
er også praksis for, at ansættelsesudvalget ud over
embedsmænd fra Kulturministeriet består af
repræsentanter for ledelse og medarbejdere ved institutionen
samt af eksterne medlemmer med særlig ekspertise, fx inden
for ledelse eller det kunstneriske fagområde, som
institutionen dækker.
I den aktuelle situation vil jeg være
særligt opmærksom på at sammensætte
ansættelsesudvalget, så der tages hensyn til den nye
institutions geografiske og uddannelsesmæssige spredning,
samt at der i ansættelsesforløbet er fokus på,
at en væsentlig del af den kommende rektors ledelsesopgave
bliver at sikre og støtte de lokale afdelinger og deres
lokale samarbejder.
Der skal kun være én rektor for
den samlede institution. Den nye rektor fastlægger i dialog
med de forskellige geografiske enheder den interne organisering af
den nye samlede institution og tager stilling til, hvem der skal
ansættes som lokal leder. Ansættelsesprocedurerne
tilrettelægges således, at der, jf.
lovbemærkningerne, sikres lokal medindflydelse på
ansættelsen.
Spørgsmål 4:
Hvordan vil ministeren sikre, at
scenekunstuddannelsen fortsat vil være en
mesterlæreuddannelse?
Svar:
Jeg vil understrege, at man ikke kan
læse sig til at blive scenekunstner. At blive scenekunstner
kræver, at man øver sig, lærer af andre og
gør sig erfaringer sammen med andre. På
scenekunstuddannelserne bliver der lagt vægt på det
praktiske og på samarbejde, og i den forstand bygger
uddannelserne på principper fra mesterlæren.
De scenekunstneriske uddannelser er
karakteriseret ved at have et meget tæt forhold til
scenekunstbranchen og de udøvende kunstnere, da
størstedelen af underviserne er ansat på deltid eller
som timelærere og i øvrigt har deres
hovedbeskæftigelse i branchen.
Disse centrale værdier for
scenekunstuddannelserne bliver videreført med lovforslaget.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det
således, at scenekunstuddannelserne skal bygge på et
kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannelserne skal ske
på grundlag af kunstnerisk praksis, faglig praksis og
kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Det fremgår også af
bemærkningerne, at eftersom det væsentligste grundlag
for uddannelserne er praksis, skal underviserne deltage i eller
have aktiv kontakt med relevante kunstneriske praksis- og
udviklingsmiljøer.
Scenekunstuddannelserne vil derfor som hidtil
uddanne til det højeste kunstneriske niveau på et
kunstnerisk og håndværksmæssigt grundlag.