L 24 Forslag til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Af: Kulturminister Marianne Jelved (RV)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-10-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 06-11-2014
Betænkning afgivet 03-12-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-12-2014
3. behandlet, vedtaget 11-12-2014
Ministerområde:
Kulturministeriet
Resumé:
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en modernisering af lovgrundlaget for de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Med lovforslaget udskilles reguleringen af Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fra reguleringen af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der skabes samtidig lovgivningsmæssigt grundlag for Kulturministeriets videregående scenekunstuddannelsers overgang til en bachelor- og kandidatstruktur og for etablering af en ny landsdækkende videregående scenekunstuddannelsesinstitution med en fælles rektor.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 93 (V, S, RV, SF, EL, LA, KF, UFG), imod stemte 14 (DF), hverken for eller imod stemte 0.