Paragrafområde:
§
28
Transportministeriet
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 07-05-2015. Venstres, Dansk Folkepartis, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer i mod aktstykket. Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener ikke, at trafikkontrakten vil sikre grundlaget for en bedre og billigere togdrift for passagertrafikken i Danmark, ligesom ambitionsniveauet for passagertilfredshed, konkurrenceudsættelse, forbedring og udbygning af infrastruktur, elektrificering og fornyelse af materiel er alt for lavt. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter ikke aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og DSB. Vi forhandlede, men kunne desværre ikke nå til enighed. Aftalen er dermed ikke så god, som vi gerne havde set den. Vi er af den overbevisning, at man kunne få mere ud af de mange penge, der indgår i aftalen - til glæde for passagerne.