Fremsat den 4. december 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om indretning m.v. af visse produkter

(Obligatorisk digital kommunikation)

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som senest ændret ved lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 75, stk. 5-7, ophæves.

2. Efter kapitel 14 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 14 a

Obligatorisk digital kommunikation

§ 81 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Efter forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 2

I lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning m.v. af visse produkter foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 6 indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 6 a

Obligatorisk digital kommunikation

§ 24 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Hvis andre offentlige myndigheder er kontrolmyndighed efter denne lov, kan tilsvarende regler fastsættes af den minister, under hvem området henhører.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren eller en anden minister, jf. stk. 1, kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af lov om arbejdsmiljø § 75, stk. 5-7, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af lov om arbejdsmiljø § 81 c.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Dette lovforslag er et led i realiseringen af regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« (oktober 2011).

Formålet er at indføre hjemmel til at stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdstilsynet og virksomheder og andre, som har pligter efter arbejdsmiljøloven, skal foregå digitalt. Formålet er også at indføre en hjemmel til at stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdstilsynet og fabrikanter, importører, distributører og andre, som har pligter efter lov om indretning m.m. af visse produkter, skal foregå digitalt.

De foreslåede bestemmelser er udformet på samme måde som de bemyndigelser, der ved L 1231 af 18. december 2012 er indført i 68 love på erhvervs- og vækstministerens område. På beskæftigelsesministerens område er der senest med lov nr. 357 af 9. april 2013 indført hjemmel til at fastsætte krav om digital indberetning mellem kommuner, arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om tilskuds­ordninger m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er med dette lovforslag endvidere taget højde for Justitsministeriets forslag til ændring af forvaltningsloven m.v. (L 13), som er fremsat i Folketinget den 2. oktober 2013. Vedtages forslaget, indføres en § 32 b i forvaltningsloven om krav om identifikation m.v. af afsenderen af et dokument. Som konsekvens heraf indeholder dette lovforslag ikke bestemmelser om underskriftskrav etc., da dette forventes at være reguleret i forvaltningsloven fremover.

Det fremgår også af regeringens program fra maj 2012 »Danmark i arbejde - udfordringer for dansk økonomi mod 2020«, at regeringen har som målsætning, at det i 2015 skal være slut med papirblanketter og brevpost i den skriftlige kommunikation mellem det offentlige, borgere og virksomheder. Det fremgår desuden, at regeringen vil arbejde for at gøre regelgrundlaget mere »digitaliseringsklart«, så det sikres, at bl.a. regler og digitale løsninger mere systematisk tænkes sammen og tilpasses i takt med, at der udvikles nye it-systemer. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011, »Den digitale vej til fremtidens velfærd« er grundlag for det videre arbejde med digitalisering.

1. juli 2012 er lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post trådt i kraft. Lovens krav om virksomhedernes obligatoriske tilslutning til Offentlig Digital Post er sat i kraft pr. 1. november 2013, jf. bekendtgørelse nr. 981 af 7. august 2013 om ikrafttræden af § 3, stk. 2, i lov om Offentlig Digital Post.

Der gennemføres løbende undersøgelser af danske virksomheders it-parathed. Undersøgelserne viser, at danske virksomheder i vidt omfang er parate til digital kommunikation med det offentlige. I en undersøgelse foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen i 2009 angav 98 pct. af de adspurgte virksomheder, som var i alle størrelser, at de vil kunne håndtere digital indberetning til det offentlige i 2012.

2. Lovforslagets indhold

2.1.1. Gældende ret

Et krav om brug af digital kommunikation til og fra Arbejdstilsynet kræver lovhjemmel, og der er ikke en generel hjemmel hertil hverken i arbejdsmiljøloven eller i lov om indretning m.v. af visse produkter. Arbejdstilsynet er kontrolmyndighed på begge områder, dog kan andre myndigheder være kontrolmyndighed efter lov om indretning m.v. om visse produkter.

Arbejdsmiljøloven har siden 2010 indeholdt regler om obligatorisk digital anmeldelse af arbejdsskader jf. § 75, stk. 5-7.

2.1.2. Overvejelser

Baggrunden for, at det skal være obligatorisk at kommunikere digitalt med Arbejdstilsynet er bl.a. et ønske om at sikre en hurtig og effektiv kommunikation samt en optimering af arbejdsgange hos både virksomheder og Arbejdstilsynet. Kun ved at gøre kommunikationen obligatorisk digital, kan virksomhederne slippe for manuelle rutiner ved papirhåndtering og spare bl.a. udgifter til porto. Dette er i tråd med regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015.

Arbejdstilsynet har gode erfaringer med anvendelse af digital kommunikation med virksomhederne. Arbejdstilsynet har siden E-Dag1-aftalen fra 2003 kommunikeret med alle offentlige virksomheder via e-mail. Desuden har Arbejdstilsynet siden august 2010 systematisk spurgt private virksomheder, om virksomhederne er interesseret i at kommunikere med Arbejdstilsynet via e-mail. Der er stor interesse for denne frivillige ordning. Således har Arbejdstilsynet i første halvår 2013 kunnet sende 70 % af sine udgående breve til de virksomheder, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med, som e-mail på baggrund af den frivillige ordning.

Skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstilsynet er i langt overvejende grad med virksomheder, og kun i relativt få tilfælde med borgere. Hovedparten af kommunikationen omhandler virksomhedernes overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen og lov om indretning m.v. af visse produkter og er foranlediget af Arbejdstilsynets tilsyn med virksomhederne. Efter arbejdsmiljøloven kommunikerer Arbejdstilsynet primært med virksomheder i egenskab af at være arbejdsgivere, mens kommunikationen efter lov om indretning m.v. af visse produkter retter sig mod virksomheder i egenskab af fabrikanter, importører og distributører m.v.

Virksomhederne har siden 1. november 2013 haft pligt til at tilslutte sig Offentlig Digital Post. Der er gennemført en målrettet informationsindsats i forbindelse hermed. Arbejdstilsynet sender fra og med 1. november 2013 alle breve til virksomheder via Offentlig Digital Post. Når virksomhederne har vænnet sig til at bruge Offentlig Digital Post, vurderes der også at være grundlag for, at virksomhedernes skriftlige kommunikation til og fra Arbejdstilsynet kan overgå til at blive obligatorisk digital.

Når borgere på et senere tidspunkt får pligt til at være tilsluttet Digital Post, vil der være grundlag for, at også denne kommunikation til og fra Arbejdstilsynet overgår til at blive obligatorisk digital. Ansatte og borgere skal dog stadig have adgang til at klage eller anmelde dårligt arbejdsmiljø til Arbejdstilsynet, uden at dette sker digitalt.

Det fremgår af lov om Offentlig Digital Post § 7 og lovbemærkningerne hertil, at offentlige afsendere ikke er forpligtede til at sende digital post via Offentlig Digital Post. Arbejdstilsynet og andre myndigheder på arbejdsmiljøområdet og på området for lov om indretning m.v. af visse produkter kan fortsat i kommunikationen med virksomheder og borgere vælge at benytte sig af andre digitale postfunktioner eller selvbetjeningsløsninger, hvis det vurderes mere hensigtsmæssigt, og såfremt de lever op til almindeligt gældende sikkerhedskrav m.v., jf. bl.a. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for det offentlige.

Da det almindelige udgangspunkt er, at Arbejdstilsynet ligesom andre myndigheder bør svare ved brug af samme kanal (brev, e-mail eller lign. ), som virksomheden eller borgeren har brugt ved sin henvendelse, er der behov for hjemmel til at fravige dette udgangspunkt og samtidig sikre, at kommunikation, som foregår igennem andre digitale kanaler, får samme retsvirkning som almindelig post eller offentlig digital post efter 1. november 2013.

Andre myndigheder, som har opgaver efter arbejdsmiljøloven, fx Arbejdsmiljøklagenævnet, bør kunne benytte samme hjemmel til at stille krav om obligatorisk digital kommunikation, hvis det ønskes. Det samme gælder kontrolmyndigheder på andre ministerområder, som varetager opgaver efter lov om indretning m.v. af visse produkter.

Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og Arbejdstilsynet har været gældende siden 2010 i forhold til arbejdsgiveres anmeldelse af arbejdsulykker og lægers og tandlægers anmeldelse af erhvervssygdomme. De digitale ordninger er driftssikre, og i dag modtager Arbejdstilsynet 97,5 % af anmeldelserne fra virksomhederne digitalt.

Virksomhederne i Danmark er generelt meget it-parate. Det kan dog ikke udelukkes, at overgangen til obligatorisk digitalisering kan være forbundet med særlige udfordringer for enkelte virksomheder og borgere i en overgangsperiode. For at lette overgangen til obligatorisk digitalisering af kommunikationen mellem virksomhederne hhv. borgerne og Arbejdstilsynet, vil Arbejdstilsynet sørge for målrettet information og adgang til support i forbindelse med overgangen til obligatorisk digital kommunikation.

2.1.3. Forslag

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation mellem Arbejdstilsynet og henholdsvis virksomheder og borgere. Dette vil skabe den fornødne lovhjemmel til at gøre digital kommunikation til og fra Arbejdstilsynet om arbejdsmiljø og om forhold efter lov om indretning m.v. af visse produkter obligatorisk.

Den foreslåede hjemmel hertil i arbejdsmiljøloven angår alene kommunikation om arbejdsmiljøforhold. Hvis det i anden lovgivning fastsættes, at virksomheder eller borgere skal kommunikere med Arbejdstilsynet om forhold, som ikke følger af arbejdsmiljølovgivningen, skal der heri skabes særskilt hjemmel til at kræve obligatorisk digital kommunikation. Det gælder fx kommunikation til og fra Arbejdstilsynet om manglende anmeldelse i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registeret) med hjemmel i lov om udstationering af udenlandske tjenesteydere.

Den foreslåede hjemmel i lov om indretning m.v. af visse produkter angår alene kommunikation om forhold efter denne lov. Arbejdstilsynet varetager alene rollen som kontrolmyndighed efter loven i det omfang, der ikke er fastsat andet i anden lovgivning. Derfor åbner den foreslåede ændring af lov om indretning m.v. af visse produkter samtidig mulighed for, at kontrolmyndigheder, der er underlagt andre ministres ressortområde, kan anvende lovforslagets bestemmelser. I så fald kan den minister, under hvem området henhører fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation efter denne lov.

Bemyndigelsen i de to love forventes udmøntet i bekendtgørelser om, at skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstilsynet (m.fl.), herunder høringer, påbud med frist, strakspåbud, forbud, og tilbagemeldinger herpå, anmeldelser, ansøgninger, godkendelser m.v., samt al anden kommunikation i forbindelse hermed, skal foregå digitalt. Dette indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hvis oplysninger m.v. sendes til Arbejdstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at Arbejdstilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder at oplysninger m.v. først anses for modtaget hos Arbejdstilsynet, når de er modtaget på den foreskrevne digitale måde.

De retsvirkninger, der i dag er knyttet til manglende anmeldelse eller indsendelse af oplysninger m.v., vil også finde anvendelse, når anmeldelse eller indsendelse ikke sker i overensstemmelse med de krav om digital indberetning, der fastsættes i bekendtgørelser i henhold til dette lovforslag.

Det vil ikke blive lagt en virksomhed til last, hvis påbud m.v. fra myndigheden eller virksomhedens tilbagemelding på påbud, indberetning eller oplysning, som virksomheden har modtaget fra eller sendt til myndigheden gennem en obligatorisk digital løsning, ikke kommer rettidigt frem til Arbejdstilsynet, fordi der på afsendelsestidspunktet var tekniske problemer med løsningen. Tilsvarende vil gælde, hvis der har været tekniske problemer med andre offentlige it-systemer, som er en forudsætning for, at virksomheden kan ekspedere - eller modtage - den pågældende meddelelse, fx i form af integrationsproblemer mellem de involverede offentlige it-løsninger, som fx Digital Post eller NemID. Derimod er det fx ikke en undskyldende omstændighed, at virksomhedens egen computer ikke fungerer, eller at koden til NemID-medarbejdersignatur er mistet.

Forslaget indebærer endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om pligt til at anvende særlige selvbetjeningsløsninger, overgangsordninger og om, at særlige og velafgrænsede sagstyper kan undtages fra kravet om digital kommunikation. Der kan fx være situationer, hvor dokumenterne har en sådan størrelse eller lign. , at it-systemer ikke har den fornødne kapacitet til at håndtere dokumenterne, og kommunikationen derfor må foregå pr. brev eller lign.

Det kan i nogle situationer også være påkrævet af hensyn til Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse at give Arbejdstilsynet mulighed for at kommunikere på anden måde end den måde, som fremgår af bekendtgørelser fastsat i henhold til dette lovforslag. Det kan fx være, hvor Arbejdstilsynet har behov for at reagere hurtigt for at gribe ind i en farlig situation, og der samtidig er konkrete it-vanskeligheder forbundet med at kommunikere digitalt. I så fald må Arbejdstilsynet have mulighed for at vælge en anden kommunikationsform.

Der indføres ikke nye eller mere detaljerede regler om oplysningskrav eller lign. med disse regler.

Der vil blive udviklet brugervenlige og innovative selvbetjeningsløsninger, der teknisk tager udgangspunkt i den digitale platform, den enkelte løsning udvikles til. Formålet med sådanne digitale løsninger er at gøre hele sagsbehandlingen både hos virksomheden og hos myndigheden fuldt ud digital, dvs. helt uden anvendelse af papir.

Ved udvikling af de konkrete løsninger vil der i videst muligt omfang blive gjort brug af den generelle offentlige it-infrastruktur som NemID, NemLog-in, Virk.dk m.v. Det forventes, at NemLog-in vil blive udbygget med en fuldmagtsløsning, så virksomhedens rådgivere får mulighed for at varetage kommunikationen på virksomhedens vegne.

Der vil for den enkelte løsning blive en overgangsperiode fra en ny løsning lanceres, til det bliver obligatorisk for virksomhederne at bruge den. Overgangsperioden skal være tilstrækkelig lang til, at virksomhederne kan vænne sig til at bruge den nye løsning, og især for at sikre, at løsningen er klar, velafprøvet og driftsikker. Det vil i overgangsperioden være muligt at kommunikere med myndigheden på det område, som løsningen omhandler ad andre kanaler, fx på papir og e-mail.

Det er hensigten at udstede bekendtgørelser, så kravet om brug af konkrete digitale løsninger først bliver obligatoriske, når virksomhederne og herefter borgerne har gjort sig fortrolige med anvendelsen af Digital Post, som er obligatorisk for virksomhederne fra 1. november 2013 og for borgerne fra november 2014.

Der kan også fastsættes regler om, at virksomheder og borgere, som fritages for tilslutning til Digital Post med hjemmel i Erhvervs- og vækstministeriets regler, også vil kunne opnå fritagelse for obligatorisk digital kommunikation med Arbejdstilsynet.

Endvidere foreslås det, at der administrativt kan fastsættes krav om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og overgangsbestemmelser m.v. I takt med at disse forhold ændres, vil bekendtgørelserne kunne ændres tilsvarende. Af hensyn til sikring af afsenders identifikation og autenticitet kan der desuden stilles krav om anvendelse af digital signatur, NEM-ID eller lign.

Endelig foreslås det, at det fastsættes, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem til modtageren af meddelelsen. Udtrykket »en digital meddelelse« er her brugt om en hvilken som helst skriftlig kommunikation, som foretages digitalt.

2.3. Digitalisering set i forhold til persondataloven

Der er med dette lovforslag ikke tilsigtet en fravigelse af persondataloven. Behandlingen af henvendelser til og fra Arbejdstilsynet skal fortsat ske i overensstemmelse med persondataloven, herunder god databehandlingsskik. Det gælder også for behandlingen af oplysninger om enkeltmands­ejede virksomheder eller interessentskaber, hvor interessenterne er fysiske personer.

Ved digital kommunikation til og fra Arbejdstilsynet vil reglerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske kryptering eller lign. af meddelelser, der indeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet af meddelelsen. Alle løsninger skal derfor udvikles, så al kommunikation mellem virksomhed/borger og Arbejdstilsynet over åbne net eller andre kanaler foregår med anvendelse af stærk kryptering. Endvidere skal der ved brug af fx en digital signatur gives sikkerhed for afsenders og modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs (integritet).

De foreslåede bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation vedrører alene kommunikation om forhold, som er reguleret af de nævnte love. Der er ikke med dette lovforslag tilsigtet ændringer i persondataloven, forvaltningsloven eller offentlighedsloven. Der tilsigtes således ikke fravigelser i forhold til registreredes rettigheder i fx persondatalovens § 31 om indsigtsanmodninger, § 35 om indsigelser eller § 37 om anmodninger om sletning eller berigtigelse.

Det bemærkes i øvrigt, at udmøntningen af bestemmelsen i lovforslagets § 1 og § 2 skal ske i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af person­oplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om obligatorisk digital kommunikation forventes på sigt at medføre mindre besparelser i Arbejdstilsynet, efterhånden som fuld digitalisering effektueres. Der vil i opstartsfasen være omkostninger forbundet med etablering af tekniske løsninger, øget support og kommunikation m.v.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes samlet set, at lovforslaget vil medføre administrative og økonomiske lettelser for erhvervslivet. Forslaget om obligatorisk digital kommunikation vil medføre reducerede udgifter til porto for virksomhederne og reducerer administrationen af udgående post. Alt afhængig af den konkrete digitale løsning kan etableringen heraf medføre omstillingsbyrder for nogle virksomheder. Udmøntningen af lovforslaget vil tage hensyn til, at omstillingsbyrderne bliver så minimale som muligt og det er vurderingen, at øget digitalisering på sigt vil reducere virksomhedernes administrative byrder i både tid og penge.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om obligatorisk digital kommunikation har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Det følger af det EU-retlige effektivitetsprincip, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning ikke må fastsætte regler, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der følger af EU-retten.

En dansk digital signatur kan kun udstedes til fysiske og juridiske personer med bopæl i Danmark. Udenlandske virksomheder uden fast forretningssted i Danmark kan for tiden ikke selv få en dansk digital signatur. Udenlandske digitale signaturer accepteres for tiden heller ikke i den danske infrastruktur på området. Et krav om, at udenlandske virksomheder med hjemsted i et EU/EØS-land skal anvende en dansk digital signatur, eller digitale løsninger, der kræver dansk digital signatur, vurderes at være i modstrid med EU-retten.

I de tilfælde, hvor der stilles krav om brug af obligatoriske digitale løsninger, hvor det er nødvendigt at bruge en dansk digital signatur, vil udenlandske virksomheder blive undtaget fra kravet om digital kommunikation, så længe det ikke er muligt for udenlandske virksomheder at få udstedt en dansk digital signatur, eller de udenlandske virksomheder ikke kan få udstedt en udenlandsk signatur, der accepteres i den danske digitale infrastruktur.

8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.:

Et udkast til lovforslag er sendt i høring hos Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Producentforeningen, Energi og Olieforum samt Aerosol Industriens Brancheforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1

I lighed med andre anmeldelser skal arbejdsulykker og erhvervssygdomme også fremover anmeldes digitalt til Arbejdstilsynet. Det har arbejdsgivere, læger og tandlæger være forpligtet til siden 2010, hvor den nuværende hjemmel i § 75, stk. 5-7, blev indført i arbejdsmiljøloven.

Med den foreslåede bemyndigelse til beskæftigelsesministeren i § 81 c til obligatorisk digital kommunikation til og fra Arbejdstilsynet, bliver bestemmelserne i § 75, stk. 5-7 samtidig overflødige.

Efter arbejdsskadesikringsloven skal arbejdsulykker og erhvervssygdomme også anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte. Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har et fælles elektronisk anmeldesystem - EASY - som arbejdsgivere, læger og tandlæger benytter til at foretage digital anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Arbejdsmiljøloven vil fremover indeholde en generel hjemmel til obligatorisk digital kommunikation til og fra Arbejdstilsynet. Arbejdsskadesikringsloven indeholder allerede i §§ 34-35 hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom på arbejdsskadeområdet.

Beskæftigelsesministeren vil derfor også fremover have hjemmel til at fastsætte regler om, at man under ganske særlige omstændigheder kan undtage arbejdsgiveren, lægen eller tandlægen fra digital anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme og digital kommunikation i forbindelse hermed.

Der ændres ikke med ophævelsen af § 75, stk. 6, på, at Arbejdstilsynet træffer afgørelse om at undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse af og digital kommunikation om en arbejdsulykke, når anmeldelse alene er sendt til Arbejdstilsynet. Hvis anmeldelse af en arbejdsulykke både er sendt til Arbejdsskadestyrelsen og til Arbejdstilsynet, træffes afgørelse af Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen træffer endvidere fortsat afgørelse om at undtage lægen eller tandlægen fra digital anmeldelse af og digital kommunikation om erhvervssygdom, uanset om anmeldelse er sendt til Arbejdsskadestyrelsen eller til Arbejdstilsynet.

Til nr. 2

Den foreslåede § 81 c, stk. 1, er i første omgang møntet på Arbejdstilsynets kommunikation til og fra virksomheder som fx arbejdsgivere, leverandører og bygherrer, uanset om de er fysiske eller juridiske personer. Andre, som kommunikerer med Arbejdstilsynet om arbejdsmiljøforhold, fx arbejdsmiljørådgivere, faglige organisationer m.v., vil også være omfattet. På et senere tidspunkt forventes digital kommunikation også gjort obligatorisk i forhold til borgerne.

Den enkelte virksomhed eller borger vil som altovervejende hovedregel ikke længere kunne vælge at anvende fx papirbreve i kommunikationen med Arbejdstilsynet. Ansatte, borgere eller andre kan dog fortsat klage over eller anmelde dårligt arbejdsmiljø, uden at dette sker digitalt.

Bemyndigelsen forventes udnyttet til at udstede bekendtgørelser om, at kommunikation vedrørende arbejdsmiljøforhold mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne skal foregå digitalt, når det er hensigtsmæssigt og den fornødne teknologi er til stede.

Efter arbejdsmiljøloven kan Arbejdstilsynet træffe afgørelser, herunder påbud, strakspåbud og forbud, og vejlede om arbejdsmiljøforhold m.v. Virksomhederne skal melde tilbage til Arbejdstilsynet, når virksomheden har fået et påbud eller lign. i anledning af et tilsyn på virksomheden.

I en række sammenhænge skal virksomheden foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet, og følgende anmeldelser findes pt. på Virk.dk:

- Anmeldelse af fast opstillet elevator

- Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter

- Anmeldelse af hejseredskaber, spil og personløftere

- Anmeldelse af stoffer og materialer

- Anmeldelse til Arbejdstilsynet af byggearbejde/anlægsarbejde

- Anmeldelse af klassifikation af genteknologiske laboratorier og laboratorieområder

- Meddelelse til Arbejdstilsynet om arbejde med asbest

- Meddelelse om kemiske stoffer og produkter

Endelig fremgår det af arbejdsmiljølovens § 76, at enhver, som er pålagt pligter efter loven, efter anmodning skal give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelse af tilsynets virksomhed.

I de fleste tilfælde er der tale om oplysninger m.v., som kan indgå i tilrettelæggelsen af Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed. I enkelte tilfælde er der tale om, at arbejde ikke må påbegyndes, før Arbejdstilsynet har truffet afgørelse på baggrund af virksomhedens oplysninger m.v. eller oplysninger, der indgår i en samlet registrering af produkter eller lign.

En virksomhed, der ikke anmelder eller meddeler de nødvendige oplysninger, kan som udgangspunkt få påbud herom, hvis Arbejdstilsynet bliver opmærksom på, at dette ikke er sket. Efterkommer virksomheden ikke påbuddet, kan dette i sidste ende resultere i en bøde. En virksomhed, der anmelder eller afgiver oplysninger m.v. ad anden vej end den foreskrevne digitale, bærer risikoen for, at henvendelsen ikke kommer rettidigt frem, men vil ikke risikere at få en bøde alene, fordi oplysninger m.v. er tilgået Arbejdstilsynet i papirformat.

Arbejdstilsynet fører også tilsyn med reglerne i lov om røgfri miljøer, jf. arbejdsmiljølovens § 79 a. Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om obligatorisk kommunikation til og fra Arbejdstilsynet herom.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med social-, børne- og integrationsministeren fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation i forhold til Arbejdsmiljøklagenævnet, som har opgaver efter arbejdsmiljøloven.

Et stadigt stigende antal private virksomheder anvender digital kommunikation med Arbejdstilsynet på frivillig basis. En stor del af Arbejdstilsynets korrespondance med virksomhederne vedrører Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed. Arbejdstilsynet traf i 2012 ca. 27.000 skriftlige afgørelser i forhold til virksomheder i form af påbud m.v.

Virksomheder har allerede adgang til at anvende flere digitale løsninger på Arbejdstilsynets område. Det er muligt for virksomheder på www.at.dk og på Virk.dk at foretage anmeldelse og kontakte Arbejdstilsynet digitalt, og den samlede årlige volumen af digitale anmeldelser til Arbejdstilsynet på Virk.dk ligger på ca. 10.000 indberetninger. Virksomhederne har også via en særlig hjemmesideløsning, Online.at, adgang til at se alle ind- og udgående breve i de s?a?g?e?r, som virksomhederne har med Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet anvender i vid udstrækning almindelig e-mail-kommunikation med virksomheder til udveksling af oplysninger, som ikke er fortrolige eller følsomme person­oplysninger. Arbejdstilsynet har siden 2010 på tilsyn efterspurgt e-mailadresser fra virksomheder, som ønsker at kommunikere digitalt med Arbejdstilsynet med henblik på, at tilsynskommunikationen i videste muligt omfang kan foregå digitalt.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke teknologiske løsninger og digitale kanaler, som er mest hensigtsmæssige til obligatorisk digital kommunikation på Arbejdstilsynets område.

Forslaget indebærer, at der kan fastsættes regler om, at virksomheder og borgere, som i medfør af lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post og de administrative regler, der er udstedt i medfør af denne lov, godtgør at være fritaget for obligatorisk digital tilslutning til Digital Post, også fritages for obligatorisk digital kommunikation i forhold til Arbejdstilsynet.

Med forslagets § 81 c, stk. 2, er der hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform kan fastsættes krav om anvendelse af bestemte it-systemer og digitale formater, samt om brug af digital signatur eller lign. , som tjener som en sikring af, at anmeldelsen kommer fra rette afsender.

Dette indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hvis oplysninger m.v. sendes til Arbejdstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at Arbejdstilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere digitalt og at oplysninger m.v. først anses for modtaget hos Arbejdstilsynet, når de er modtaget på den foreskrevne digitale måde. Tilsvarende gælder ved telefoniske henvendelser, hvor Arbejdstilsynet vil vejlede om brug af den obligatoriske digitale løsning og retsvirkningerne heraf.

Der kan også stilles krav om, at en virksomhed skal underrette Arbejdstilsynet, hvis modtagerens e-mailadresse ændres, inden behandlingen af en konkret sag eller henvendelse afsluttes.

Udenlandske virksomheder vil som udgangspunkt blive omfattet af pligten til obligatorisk digital kommunikation til og fra Arbejdstilsynet om forhold omfattet af arbejdsmiljøloven, hvis de tekniske løsninger giver mulighed herfor. Det skal dog være teknisk muligt for en udenlandsk virksomhed, at benytte den tekniske løsning, som stilles til rådighed, før den kan gøres obligatorisk for denne gruppe virksomheder. Udenlandske virksomheder kan fx for tiden ikke selv få en dansk digital signatur. I de tilfælde, hvor der stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, vil udenlandske virksomheder således blive undtaget fra pligten til at kommunikere digitalt med Arbejdstilsynet.

Det følger af den foreslåede § 81 b, stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Arbejdstilsynet på det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med Arbejdstilsynets it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos Arbejdstilsynet.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede § 24 a, stk. 1, er i første omgang møntet på Arbejdstilsynet og evt. andre myndigheder som kontrolmyndighed i deres kommunikation til og fra virksomheder som fx fabrikanter, importører og distributører, uanset om de er fysiske eller juridiske personer.

Bemyndigelsen forventes udnyttet til at udstede en bekendtgørelse om, at kommunikation vedrørende forhold omfattet af lov om indretning m.v. af visse produkter mellem kontrolmyndigheden og virksomhederne skal foregå digitalt, når det er hensigtsmæssigt og den fornødne teknologi er til stede. Arbejdstilsynet er kontrolmyndighed efter lov om indretning m.v. af visse produkter, medmindre andet er bestemt.

Hvis andre offentlige myndigheder er kontrolmyndighed, kan tilsvarende regler fastsættes af den minister, under hvem området henhører.

Efter lov om indretning m.v. af visse produkter kan kontrolmyndigheden træffe afgørelser samt afgive påbud, herunder markedsføringsforbud og andre forbud, og vejlede om forhold omfattet af loven. Virksomhederne skal desuden melde tilbage til kontrolmyndigheden, når virksomheden har fået en afgørelse.

Endelig fremgår det af lov om indretning m.v. af visse produkter § 15, at enhver, som er pålagt pligter efter loven, efter anmodning skal give kontrolmyndigheden alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelse af kontrollen.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke teknologiske løsninger og digitale kanaler, som er mest hensigtsmæssige til obligatorisk digital kommunikation på lovens område.

Forslaget indebærer, at der kan fastsættes regler om, at virksomheder og borgere, som i medfør af lov nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post og de administrative regler, der er udstedt i medfør af denne lov, godtgør at være fritaget for obligatorisk digital tilslutning til Digital Post, også fritages for obligatorisk digital kommunikation i forhold til Arbejdstilsynet som kontrolmyndighed.

Med forslagets § 24 a, stk. 2, er der hjemmel til, at der i bekendtgørelsesform kan fastsættes krav om anvendelse af bestemte it-systemer og digitale formater, samt om brug af digital signatur eller lign. , som tjener som en sikring af, at meddelelsen kommer fra rette afsender.

Dette indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af loven eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Hvis oplysninger m.v. sendes til Arbejdstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at Arbejdstilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder virksomheden pligt til at kommunikere digitalt, og at oplysninger m.v. først anses for modtaget hos Arbejdstilsynet, når de er modtaget på den foreskrevne digitale måde.

Bemyndigelsen forventes udnyttet til at give mulighed for at kræve, at en virksomhed på nærmere definerede områder skal indsende oplysninger via en selvbetjeningsløsning på en hjemmeside, som evt. kræver digital signatur/NemID.

Der kan også stilles krav om, at en virksomhed skal underrette Arbejdstilsynet og evt. andre myndigheder som kontrolmyndighed, hvis modtagerens e-mailadresse ændres, inden behandlingen af en konkret sag eller henvendelse afsluttes.

Udenlandske virksomheder vil som udgangspunkt også blive omfattet af pligten til obligatorisk digital kommunikation til og fra kontrolmyndigheden om forhold omfattet af lov om indretning m.v. af visse produkter, hvis de tekniske løsninger giver mulighed herfor. Det skal dog være tekniske muligt fx for en udenlandsk virksomhed at benytte den tekniske løsning, som stilles til rådighed, før den kan gøres obligatorisk for denne gruppe virksomheder. Udenlandske virksomheder kan fx for tiden ikke selv få en dansk digital signatur. I de tilfælde, hvor der stilles krav om anvendelse af en dansk digital signatur, vil udenlandske virksomheder således blive undtaget fra pligten til at kommunikere digitalt.

Hvis andre offentlige myndigheder er kontrolmyndighed, kan tilsvarende regler fastsættes af den minister, under hvem området henhører.

Det følger af den foreslåede § 24 a, stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for kontrolmyndigheden på det tidspunkt, hvor kontrolmyndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med kontrolmyndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos kontrolmyndigheden.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk.1, at loven træder i kraft den 1. april 2014.

Forslaget til § 3, stk. 2 indebærer, at bekendtgørelser om anmeldelser af arbejdsulykker og anmeldelse af erhvervssygdomme udstedt i medfør af § 75, stk. 5-7, forbliver gyldige, indtil de af andre årsager ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 81 c.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret