Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 90:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om indretning m.v. af visse produkter. (Obligatorisk digital kommunikation).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 04.12.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Juel Jensen som Venstres ordfører.

Tak, formand. Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdstilsynet og virksomheder samt andre, der har pligter efter loven, fremover skal foregå digitalt. Det vil betyde besparelser i Arbejdstilsynet, efterhånden som fuld digitalisering effektueres, og for virksomhederne vil det betyde, at digitaliseringen bidrager til at lette de administrative byrder for dem. Men det forudsætter, at der etableres en digital løsning, der genbruger data, og som effektiviserer sagsbehandlingen og på samme tid er brugervenlig, og det vil vi fra Venstres side holde fokus på under arbejdet.

Venstre blev tidligt hørt i udarbejdelsen af lovforslaget, og vi havde tre vigtige input. Ministeren har indarbejdet alle tre bemærkninger i lovforslaget, og Venstre kan derfor bakke op om forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Al kommunikation mellem borgere, virksomheder og myndigheder skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Det er en målsætning hos Socialdemokraterne og regeringen for hele den offentlige sektor. Danske skattekroner skal bruges fornuftigt, og det er vigtigt, at vi alle sammen oplever en offentlig sektor, der er sammenhængende og samarbejder digitalt. Det giver god mening set med socialdemokratiske øjne.

Vi er allerede nået et rigtig godt stykke. De seneste år har vi her i Tinget gennemført en række lovændringer, der har fremmet digitaliseringen i Danmark. Med dette forslag stiller vi krav om, at også Arbejdstilsynets kommunikation fremover skal foregå digitalt. Det skal være obligatorisk for virksomheder og borgere at kommunikere digitalt om arbejdsmiljø med bl.a. Arbejdstilsynet.

Det meste af kommunikationen mellem virksomheder og Arbejdstilsynet foregår digitalt allerede i dag. F.eks. har det siden 2003 været helt normal praksis at kommunikere via e-mail med alle offentlige virksomheder, og det har siden 2010 været obligatorisk for arbejdsgivere at anmelde arbejdsulykker. Dette lovforslag er derfor et naturligt skridt videre i den proces.

Men det er vigtigt at sikre, at vi ikke lader uerfarne it-brugere i stikken, og derfor vil der for de enkelte løsninger være en overgangsperiode, før de gøres obligatoriske, hvor virksomheder og borgere har mulighed for at vænne sig til de nye løsninger.

Dette lovforslag handler altså om, at vi tilpasser os nye tider på en god måde. Det fører oven i købet til mindre besparelser i Arbejdstilsynet og administrative og økonomiske lettelser i erhvervslivet, og derfor kan Socialdemokraterne støtte lovforslaget.

Hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, hr. formand. Det her forslag er jo et enkelt forslag som sådan, når man ser på det. Det er simpelt hen et spørgsmål om, at man skal kunne kommunikere digitalt mellem myndigheder og arbejdsgivere. På trods af at det er et enkelt forslag, er der alligevel nogle problemer i det, for vi har jo den situation, at man som arbejdsgiver faktisk kan komme ud for et problem – og jeg håber, at ministeren lige hører efter her, men det gør ministeren ikke – når man som arbejdsgiver skal indberette noget til f.eks. Virk.dk og så får at vide, at der kan være systemfejl. Og ringer arbejdsgiveren så til kommunen og siger, at der er problemer, får de at vide, at det er o.k., når man har trykket på knappen. Så er det o.k. Men alligevel bliver det ikke registreret.

Et andet problem, man som arbejdsgiver kan blive udsat for – og jeg skal nok sende den her henvendelse over til ministeren, så ministeren har noget på skrift om det problem, der er – er, at en arbejdsgiver, der skal ind og anmelde noget via det digitale system, jo kan blive udsat for en lang ventetid, at man ikke lige kan komme igennem, at der er nogle problemer. En arbejdsgiver har altså ikke råd til at sidde og vente 3-4 timer på at komme igennem. Det håber jeg er noget, som ministeren vil se til at vi får en fornuftig løsning på, for det er jo ikke noget, hvor man sådan bare lige kan give los og sige, at nu skal alt være digitalt, hvis vi så siger, at arbejdsgiverne bare skal sidde og vente, indtil de kan komme igennem, eller at de må have en ansat, der skal sidde og vente ved tasterne, til vedkommende kan komme igennem. Det skal gerne være noget, der fungerer her og nu.

Det skal også være sådan, at når arbejdsgiverne ikke har kunnet komme igennem, på grund af at der er sket nogle fejl, tager man hensyn til det og afviser ikke bare arbejdsgiverne og siger: Det her er ikke vores problem; det er nok ude hos dig selv, der er et problem. Der må man tage det alvorligt og se på de problemstillinger, der er. Det er i hvert fald noget af det, som vi i Dansk Folkeparti lægger vægt på. Det skal fungere, inden vi giver los for en rent digital løsning. Det tror jeg egentlig også at ministeren er indstillet på, og jeg kan se, at ministeren nikker, så det håber jeg.

Men jeg vil sende nogle papirer over til ministeren om en generel problemstilling, der har været med Virk.dk. Det er jo noget af det, som skal fungere i forbindelse med en digital løsning. Og så vil jeg bede ministeren om at komme med et reelt svar på, hvordan man løser de problemer, så arbejdsgiveren fremover ikke kommer i den situation, at vedkommende mister en refusion til en af sine ansatte, på grund af at det digitale system svigter. Hvis arbejdsgiverne gang på gang kommer ud for det, mister de jo lysten til at være selvstændige. Det er jo ikke meningen. Det skal jo gerne være noget, der kan være med til at lette administrationen for arbejdsgiverne. Det er i hvert fald det, jeg har forstået at det går ud på, og så kan det ikke hjælpe, at det hele ender med, at det bliver en byrde for arbejdsgiverne, så de løber skrigende væk.

Med de her kommentarer vil jeg sige, at jeg synes, det er et udmærket forslag, men der er altså lidt, vi skal have set på, inden vi giver los for det digitale. Det kan godt være, vi måske skulle se på, om der i den forbindelse skal være en overgangsordning, så man stadig væk kan indsende det på papiret, hvis noget svigter – eller hvordan man nu kan finde en løsning. Det håber jeg at ministeren måske har et forslag til allerede.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Tak, formand. Og tak til hr. Bent Bøgsted for valgtalen.

Fra radikal side bakker vi op om lovforslaget, som understøtter og bærer ved til den digitale omstilling. Vi ser mange gode takter i forslaget, og ud fra en helhedsbetragtning kan vi kun bakke op om det. Ja, det var, hvad jeg ville sige. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

Jeg kan sige i al korthed, at SF støtter lovforslaget. Og det er min forståelse af sagen, at de hensyn, som Dansk Folkeparti ønsker at man skal tage, også vil blive taget.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Det er jo et forslag, som er en del af regeringsgrundlaget for digital kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder. I dette forslag tager regeringen fat i Arbejdstilsynet og dets kommunikation med virksomheder og borgere. Det lyder i princippet som et godt forslag. Vi har hørt om det papirløse samfund som et godt og miljørigtigt princip, men desværre ved vi jo godt, at det er et indholdsløst princip. Det er et princip for de højtuddannede, mens mange, ikke mindst de ældre, bliver ladt i stikken. Det handler om folk, som ikke er på hjemmebane i den digitale tidsalder.

Forslaget handler jo om obligatorisk digital kommunikation. Hvis man nærlæser bemærkningerne til lovforslaget, kan man stille nogle spørgsmål. Arbejdstilsynet har jo undersøgt, om virksomheder godt vil have digital kommunikation, og jeg citerer fra bemærkningerne:

»Der er stor interesse for denne frivillige ordning. Således har Arbejdstilsynet i første halvår 2013 kunnet sende 70 % af sine udgående breve til de virksomheder, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med, som email på baggrund af den frivillige ordning.«

Det viser jo, at mange virksomheder godt kan og vil have digital kommunikation, mens andre godt vil have det pr. snailmail. Det handler om fleksibilitet fra myndighedernes side. Og jeg tror, at vi skal være meget fleksible, når vi snakker om bekæmpelse af bureaukrati. Jeg er hundrede procent enig med Advokatrådet, når de påpeger, at staten forudsætter, at alle borgere er i stand til at kommunikere elektronisk med det offentlige, selv om alt tyder på, at en stor del af borgerne, herunder ældre, derved bliver ladt i stikken. De anbefaler derfor, at folk positivt skal tilkendegive, at de ønsker korrespondancen elektronisk. På den baggrund er jeg modstander af en obligatorisk digital kommunikation, og jeg håber på, at ministeren i stedet for vil gøre det frivilligt.

Derfor vil jeg stemme imod dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

Liberal Alliance kan som udgangspunkt godt støtte det her forslag, men vi deler de bekymringer, som også hr. Bent Bøgsted rejste. Jeg har fået henvendelser fra mange arbejdsgivere, som bestemt ikke synes, at de digitale løsninger, som eksisterer i dag, er tilfredsstillende. Selvfølgelig er der en vis indkøringsfase, og der er noget tilpasning. Det er der altid, når man ændrer på ting, men jeg synes, at det er vigtigt, at den tilpasning finder sted på en måde, sådan at det ikke betyder yderligere byrder for erhvervslivet, som helst skal koncentrere sig om at skabe vækst og arbejdspladser.

Faktisk så vi også helst, at den her ordning var frivillig, da vi er af den overbevisning, at tiden vil gøre, at langt de fleste hen ad vejen vil foretrække digitale løsninger, men der er en del, som er aktive i erhvervslivet i dag, og for hvem det nok vil være unødvendigt at skulle tilegne sig ny viden i forhold til at kunne bruge de her digitale løsninger. Der vil deres tid nok være bedre brugt på at fortsætte, som det er i dag.

Men når det er sagt, kan vi overordnet set støtte lovforslaget, hvis det er sådan, at vi i udvalgsarbejdet bliver forsikret om, at den fleksibilitet, der også er lagt ind i det her lovforslag, er tilstrækkelig og imødekommer de ønsker, som findes i erhvervslivet. Tak.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Tak for diskussionen af det her relativt lille lovforslag. For nu at svare på nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst i debatten, vil jeg sige, at det jo gerne skal være sådan, at det er til fordel for virksomhederne, at mere og mere af kommunikationen foregår digitalt, også med Arbejdstilsynet, for det er klart, at hvis man kan klare tingene pr. mail eller på anden vis med elektroniske skemaer og andet, i stedet for at man skal ringe og lave en aftale eller skal sende det pr. brev, er det jo – og det kender vi jo fra vores egen hverdag – ofte meget, meget nemmere. Så hele ideen med det her er jo altså at sikre, at stadig mere kommunikation med myndighederne kommer til at foregå elektronisk og digitalt, og det skal gerne gavne de virksomheder, vi taler om i dag.

Derfor vil jeg også gerne sige, at det selvfølgelig først bliver obligatorisk for virksomhederne på det tidspunkt, hvor de tekniske løsninger er på plads. Det er også vigtigt for mig at sige, at der skal være dialog med virksomhederne, så vi er sikre på, at det er de rigtige redskaber, der tages i brug. Vi skal også være sikre på, at de teknologiske løsninger er driftsikre, inden det bliver obligatorisk. Derfor vil der også være overgangsordninger, sådan at det i en periode bliver frivilligt for virksomhederne, om man ønsker at gøre det digitalt – altså når man skal kommunikere – eller ej, og det skal selvfølgelig være brugervenligt, fordi det her også laves af hensyn til netop virksomhederne.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt for mig at slå fast, at man selvfølgelig altid kan kontakte Arbejdstilsynet, hvis man oplever, at der er problemer med arbejdsmiljøet, eller ønsker at anmelde alvorlige arbejdsmiljøproblemer, og det kan man gøre på alle de tænkelige metoder, man måtte kunne finde på for at kommunikere, herunder altså at henvende sig og ringe, som man selvfølgelig også kan i dag.

Så rejser hr. Bent Bøgsted nogle konkrete spørgsmål, som også går lidt ud over lovforslaget. Dem vil jeg meget, meget gerne besvare efterfølgende, for det er klart, at vi selvfølgelig skal indrette systemerne så brugervenligt som overhovedet muligt, så man ikke sidder som virksomhedsejer eller ledig og har behov for at kunne kommunikere med myndighederne og tror, at man har gjort alt det rigtige, og så har man ikke, og så kan det være, at der falder en eller anden form for sanktion. Så det vil vi meget gerne følge op på. Det er klart, at brugervenlighed her er rigtig, rigtig afgørende.

Men tak for behandlingen. Vi skal nok besvare de konkrete spørgsmål, og det er vigtigt, at det her først bliver obligatorisk, når løsningerne er godt testet igennem og vi er sikre på, at de virker, som de skal, for virksomhederne.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.